ELFENBEN

Den gullighvide tandsubstans af elefantens stødtænder; også af flodhest, hvalros og andre dyr. Skønt stoffet er hårdt og har en tæthed der er tre og en halv gang så stor som lagret cedertræ, er det i høj grad elastisk og er let at skære i og bearbejde. Den fine struktur gør det behageligt at føle på og bevirker at poleringen bliver særdeles holdbar. De krumme, ofte hinanden skærende linjer der markerer dentinlagene, har forskellige farvetoner der yderligere øger materialets skønhed. „Elfenben“ betegnes på hebraisk med ordene sjen (ordr.: tand) og sjænhabbīmʹ (der i den græske Septuaginta gengives med „elefanttænder“). Det græske ord elefanʹtinos betyder „lavet af elfenben“.

Elfenben blev forbundet med et liv i luksus — med smukke kunstværker, elegante møbler og paneler og højt skattede klenodier. Salomons skibe hjemførte hvert tredje år store ladninger af elfenben fra fjerne egne. (1Kg 10:22; 2Kr 9:21) Som det passede sig for en konge af hans format, lavede Salomon „en stor elfenbenstrone og beklædte den med fint guld.“ (1Kg 10:18; 2Kr 9:17) I Salmernes Bog nævnes „det prægtige elfenbenspalads“ hvorfra der lød musik af strengeinstrumenter. (Sl 45:8) I Højsangen bruges elfenben billedligt til beskrivelse af legemets skønhed: „Hans bug er en elfenbensplade, dækket med safirer.“ „Din hals er som et elfenbenstårn.“ (Høj 5:14; 7:4) Til bygningen af sit palads brugte kong Akab også elfenben og gjorde det ligefrem til et ’elfenbenshus’. (1Kg 22:39) På profeten Amos’ tid var huse og løjbænke udsmykket med elfenben. (Am 3:15; 6:4) Arkæologiske fund bekræfter at man har gjort udstrakt brug af elfenben i Israel og dets nabolande.

I Ægypten brugte man også dette naturligt forekommende „plastic“ til fremstilling af genstande som kamme, håndtag til vifter, skåle, salvedåser, stoleben, brætspil, statuetter og andre kunstværker. Byen Tyrus, der drev handel på havene, udsmykkede forstavnen på sine skibe med indlagt elfenben. Elfenben nævnes også blandt de kostbare varer som handelsfolkene i Tyrus hjemførte, og blandt indholdet af de lagre som tilhørte „jordens rejsende købmænd“ der græder over Babylon den Stores tilintetgørelse. — Ez 27:6, 15; Åb 18:11, 12.