JOA

(Joʹa) [Jehova er broder (fælle)].

1. En af de levitiske portvagter som på Davids tid fik til opgave at holde vagt ved forrådsrummene; han var Obed-Edoms tredje søn. — 1Kr 26:1, 4, 12-15.

2. En levit som nedstammede fra Gersjom (Gersjon); søn af Zimma. (1Kr 6:19b-21) Han er muligvis den samme Joa der, sammen med sin søn, hjalp med at fjerne alle urene ting fra templet da Ezekias rensede dette i begyndelsen af sin regering. — 2Kr 29:1, 3, 12, 16.

3. En af de tre som kong Ezekias sendte hen for at høre hvad den assyriske udsending Rabsjake havde at sige, uden at de skulle svare på hans anklager og pralerier. Joa og hans to ledsagere bad dog Rabsjake tale til dem på aramaisk, som de forstod, og ikke på jødernes sprog, da andre på muren kunne høre dem. Med sønderrevne klæder kom de til Ezekias og fortalte om Rabsjakes trusler. (2Kg 18:18, 26, 36, 37; Es 36:3, 11, 21, 22) Titlen ’kansler’ kan på hebraisk være møntet på enten Joa eller Asaf, men det sandsynligste er at det var Joa der beklædte dette embede, ligesom de to der var med ham, beskrives ved deres embede.

4. Den kansler gennem hvem kong Josias sendte penge til håndværkerne der skulle reparere templet; en søn af Joahaz. — 2Kr 34:8-11.