MELDUG
En af de mange plantesygdomme som forårsages af svampe. Blandt de ulykker der ramte det utro Israel, var den at høsten blev ødelagt af meldug. (5Mo 28:22; 1Kg 8:37-39; 2Kr 6:28-30; Am 4:9; Hag 2:17) Nogle mener at den meldug Bibelen taler om, er sortrust (Puccinia graminis). Denne alvorlige sygdom, der forårsages af snyltesvampe, hindrer planterne i at optage tilstrækkeligt med næring og vand, hvilket kan medføre at kernerne tørrer ud. Der kommer små rustfarvede pletter på de angrebne kornplanters stængler og blade.