Pasning af den indendørs have
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I NEW ZEALAND
EN SMUK, velpasset have med lysende farver og blidt afdæmpede, grønne kontraster er noget som værdsættes af mennesker i hele verden. Hvis vor tids millioner af byboere imidlertid vil opleve glæden ved at have levende planter omkring sig, må de ofte nøjes med indendørs planter. Selv mange haveejere begynder, når efterårets kølighed nærmer sig, at se sig om i deres hjem for at arrangere en indendørs have der kan lyse op i de grå vintermåneder.
„Men hvilke planter kan bedst gro indendørs?“ spørger De måske. Det afhænger først og fremmest af lysforholdene i Deres stuer og af luftens temperatur og fugtighed. Rigtig jord, passende vanding og tilstrækkelig næring er nødvendig, men dette kan varieres alt efter hvilke planter man vælger. Frisk luft er også af betydning, selv om de fleste planter må beskyttes mod træk hvis de skal trives.
Hvis man kender lidt til de forskellige planters naturlige voksested vil det hjælpe en til at vide hvordan de skal behandles. For eksempel gror bregner i kølige, skyggefulde skove. Altså kan de klare sig godt, selv i en stue hvor der kun er lidt sollys. Kaktus vokser i varme, tørre ørkener og vil altså overleve selv om temperaturen stiger og luften bliver meget tør.
Behov for lys
Planternes trivsel afhænger af om de får den rette mængde lys. Som regel behøver blomstrende planter mere lys end grønne planter. Utilstrækkeligt lys vil bevirke at planterne bliver ranglede, får skøre stængler og blege blade, og bliver uden eller næsten uden blomster. Dette kan afhjælpes ved at anbringe et lysstofrør, så det kun belyser planterne, hvilket samtidig fremhæver deres skønhed.
Tænker De på at placere nogle planter i et nordvendt vindue? På sådanne steder hvor der kun er lidt lys kunne De have vedbend eller Peperomia (musehaleaks). For at få lidt andre kulører kunne De også sætte et par Saintpaulia (afrikansk viol), men pas på at bladene ikke rører den kolde vinduesrude.
Af andre planter der ikke behøver så meget lys kan nævnes: Aechméa fasciata (kaldet Billbergia), forskellige Ficus, Sanseviéria (bajonetplante), forskellige Dracæna og alle de næsten 250 arter af Philodendron. På et lyst men ikke nødvendigvis solrigt sted vil et par Begonia eller Impatiens (Flittig Lise) blandt de grønne planter give en smuk farvevariation.
Hvis De derimod har et vindue med megen sol, udvides udvalget til næsten alle blomstrende potteplanter. Også en del grønne planter uden blomster, trives godt og ser smukke ud på et solrigt sted!
Passende vanding og gødskning vigtig
Hvor ofte og hvor meget man skal vande en plante afhænger af mange ting, blandt andet plantens størrelse og art, jordens beskaffenhed, luftens temperatur og fugtighed. Selv den form for potte som planten står i er af betydning. Ofte giver folk deres planter for meget vand. Dette kan få planterne til at gå ud, lige så sikkert som mangel på vand vil gøre det.
Den enkleste og mest pålidelige metode hvis man skal undersøge om planterne mangler vand, er at stikke fingeren cirka en centimeter ned i jorden. Hvis jorden føles tør grundvandes der, men potten bør ikke stå i vand. Vent på den anden side ikke med at vande til bladene bliver slappe, for på dette tidspunkt er planten blevet svækket.
Rigtig afvanding vil mindske faren for overvanding. For at lette afvandingen bør potterne have et lag grus eller små sten i bunden eller tilstrækkeligt med afvandingshuller. Ellers bliver jorden vandfyldt, rødderne rådner og planterne dør. Vær derfor sikker på at vandet kan løbe fra planterne, og vand dem kun når de trænger til det.
Her er nogle almindelige råd: Planter med blomster og planter i kraftig vækst skal vandes oftere end hvilende planter. Planter med tynde blade skal almindeligvis vandes oftere end planter med seje, læderagtige blade. Planter der vokser i en varm, tør stue kræver mere vand end planter i et koldt værelse. Sandet jord udtørrer også hurtigere, og planter der vokser i sådan jord skal gerne vandes oftere end planter i lerjord eller muldjord. Det er en god vane ofte at løsne den øverste jord for at lufte den.
Planterne har ikke blot brug for vand men også for næring. En komplet gødning der kan bruges til de fleste stueplanter indeholder kvælstof, fosfor og kali. Den blomstergødning man køber færdig indeholder som regel en blanding af disse stoffer og er bedst i flydende form, som tilsættes vandingsvandet. Blomstrende planter bør gødes når blomstringen begynder, og både planter i blomst og grønne planter har godt af at blive gødet to gange om måneden i vækstperioden. Planterne bør ikke være helt tørre når man giver dem gødning; ellers svides de små rødder. Imidlertid bør man ophøre med at gøde planterne når hvileperioden indtræder.
Rigtig temperatur og fugtighed
En stuetemperatur De selv føler behagelig vil også passe de fleste stueplanter godt. Nogle få kræver køligere omgivelser end vi normalt har i vore moderne, opvarmede hjem, men dette krav bør tages i betragtning før man køber planterne. Fugtigheden kan imidlertid være et problem, især i vintermånederne hvor luften i opvarmede stuer nærmer sig ørkentilstande. Både blomstrende og ikke blomstrende planter klarer sig bedst når fugtigheden er omkring 50 procent eller derover. Planter er tilbøjelige til at miste bladene når der ikke er tilstrækkelig fugtighed i luften omkring dem.
Man kan fremskaffe den fugtighed som planterne behøver ved at fylde en flad bakke med små sten, hælde vand på, og så sætte potterne i bakken oven på stenene. Den ekstra fugtighed som dette giver i opvarmede stuer vil ikke blot være sund for Deres planter, men vil uden tvivl også være til gavn for Dem selv og Deres familie. En ugentlig overbrusning med lunkent, kalkfrit vand ved hjælp af en lille håndsprøjte (støvsugersprøjte), der findeler vandet godt, vil også give fugtighed og samtidig holde planternes blade rene.
Sygdomsforebyggelse
Forebyggelse er det bedste middel mod plantesygdomme og skadedyr. En hjælp til forebyggelse af plantesygdom er at holde bladene rene.
Skønt de fleste stueplanteinsekter er så små at de ikke kan ses bemærker man deres tilstedeværelse ved den skade de gør. Bladlus og mider forårsager misdannelser eller gule pletter på bladene. Hvis dette skulle forekomme bør De isolere de ramte planter indtil De er sikker på at problemet er fjernet.
Hvis De har mistanke om at der er insekter på nogle planter med blanke blade, vil en god afvaskning ofte fjerne både de voksne insekter og deres æg. Man dækker jorden med papir. Så vender man bunden i vejret på planten og skyller den i lunkent sæbevand, mens man holder fingrene fast omkring stængelen for at hindre jorden i at falde af. Planten skylles og sættes på et skyggefuldt sted til bladene er tørre.
I tilfælde af alvorligere angreb er det måske nødvendigt med et sprøjtemiddel. Et aerosol-insektmiddel er let at bruge, men man bør læse indholdsbeskrivelsen og følge brugsanvisningen nøje. Det er klogt at sprøjte udendørs. Men det bedste er som sagt at forebygge sygdomme ved at holde planterne sunde.
Omplantning
Efterhånden som Deres planter vokser og bliver kraftigere kommer den tid da De må tænke på at plante dem om, sædvanligvis først på foråret. Blomstrende planter vokser faktisk bedst når rødderne er ret tæt på urtepotten. Men det er på tide at plante om hvis rødderne er begyndt at vokse ud af bunden af urtepotten og har dannet et tæt rodnet. Store planter som man har haft i længere tid skal måske plantes om hvert andet år, mens hurtigtvoksende yngre planter bør efterses oftere.
Vælg en urtepotte der kun er et eller to numre større end den gamle. Både ler- og plasticpotter kan bruges. Hvis De vil bruge en brugt potte, må De huske at vaske den først. Varmt sæbevand og en stiv børste fjerner gammel jord og alger som kan indeholde sygdom.
Som regel er sammensætningen af den jord der skal bruges af større betydning end dens frugtbarhed eller næringsindhold. En sammensætning som vil opfylde de fleste stueplanters krav er en halv del lerjord, en fjerdedel sand og en fjerdedel tørvemuld eller bladjord. Lerholdig havemuld er gerne for tung til indendørs planter. Kalkskyende planter kræver mere tørvemuld.
Når man skal plante om er det bedst at tage planten op af den gamle potte mens jorden er fugtig, for ikke at skade rødderne. Man holder hånden over jorden med plantens stængel mellem fingrene, vender så potten om og slår en gang på bunden af potten. Hvis jorden er fugtig skulle hele rodnettet være let at få ud.
Følgende fremgangsmåde er god at følge når man planter om: Dæk først bunden af den nye potte med nogle stykker ituslået urtepotte eller små sten. Det giver god afvanding. Læg et lag urtepottejord over. Sæt så plantens rodnet på dette underlag og fyld op med mere jord omkring det. Pres det fast ned og vand godt for at jorden kan fæstne sig omkring rødderne.
En effektiv måde at vande en nyplantet blomst på er at sætte potten i et fad med vand op til kanten af potten. Vandet vil trænge ind i potten gennem hullet i bunden og sive op gennem jorden. Når det øverste jordlag er vådt kan man være sikker på at planten er vandet grundigt. Sæt den nyplantede blomst på et skyggefuldt sted to til tre dage før De sætter den tilbage i den indendørs have.
Nye planter af de gamle
Man kan få nye planter på mange måder, for eksempel ved deling, ved at bruge stiklinger og aflæggere og, selvfølgelig, ved at så frø. Den bedste tid at tage stiklinger på er når planten vokser stærkt. Skær et stykke på syv-tolv centimeter af toppen af planten. Fjern så de nederste to eller tre blade fra det stykke De har skåret af, og lad det slå rod.
Stiklinger af Philodendron, Begonia, Coleus (paletblad) og mange andre planter med bløde stængler, slår let rod i vand alene. I de fleste tilfælde slår planter imidlertid bedre rod i tørvemuld eller sand, eller en blanding af begge dele. Planter slår også udmærket rod i perlite (et lermineral), da det holder godt på vandet og er fri for sygdomme, hvis man tager en frisk portion hver gang.
Stiklinger fra planter med træagtig stængel skal ofte have lidt hjælp for at slå rod, og denne kan gives i form af et hormonpulver. Dyp først stiklingen i vand og derpå i hormonpulveret og giv stiklingen et let slag så det overskydende pulver rystes af. Lav derefter et hul i jorden så De ikke skraber pulveret af når De sætter stiklingen ned i jorden. Klem jorden fast om stiklingen. Sæt til slut potten et lyst sted, men ikke i direkte sol. For at fremme roddannelsen kan man sætte stiklingerne i en kasse eller skål hvor kanten går op over disse og dække det hele med klar plastic. Derved holder man på fugtigheden og kommer drivhusklimaet nærmest.
Bladstiklinger fra Voksbegonia og Sinningia (Gloxinia) kan laves på følgende måde: Lav tre eller fire snit i bladets årer. Læg så bladet på fugtig sand med snittene nedad. Fæst derefter bladet med tandstikkere eller små sten og stik bladets stilk ned i sandet. Der skulle nu vokse nye planter frem fra snittene i bladene.
Sådanne planter som Aechmea fasciata, forskellige Dracæna og Saintpaulia kan man formere ved at dele sideskud fra moderplanten. En sådan plantedeling foretages ved at man forsigtigt fører en skarp kniv ned mellem hovedplanten og aflæggeren og fjerner aflæggeren uden at beskadige dens rodsystem. Dernæst plantes denne nye plante i god jord, vandes godt og anbringes et skyggefuldt sted nogle dage før den sættes tilbage i stuen.
Der er endnu en måde som er meget anvendelig når man skal lave nye planter af visse robuste planter, som for eksempel gummiplanten, der har tendens til at tabe de nederste blade og se ranglet og uskøn ud. Sådan kan man gøre:
Lav et snit i stammen og lad en pind støtte den svækkede stamme. Læg derpå en klump gennemvædet tørvemuld om den del af stammen hvor snittet er lavet. Dæk så hele klumpen med et stykke klar plastic som fastgøres foroven og forneden med et elastikbånd. Med tiden vil der danne sig rødder i tørvemulden; man kan se dem gennem plasticet. Når så klumpen er fyldt med rødder, skæres planten af lige under det nye rodsystem og plantes. Man bør huske at planter der netop har slået rod skal have mere vand, mindre lys og højere fugtighed i begyndelsen.
En indendørs have kan man have glæde af på mange måder. Fra dag til dag kan man følge sceneriet med knopper der åbner sig, blade der folder sig ud og nye planter der vokser op. Men skal den indendørs have, stor eller lille, trives, må den stadig passes og plejes.