MOLADA

(Molaʹda) [af en rod der betyder „at føde; at blive fader til“].

En af de byer i den sydlige del af Juda som blev tildelt Simeons stamme. Molada forblev i denne stammes besiddelse, i hvert fald frem til Davids regeringstid. (Jos 15:21, 26; 19:1, 2; 1Kr 4:24, 28, 31) Efter landflygtigheden bosatte judæere sig i byen. — Ne 11:25, 26.

Det er ikke blevet fastslået med sikkerhed hvor Molada lå.