REGIUM
(Reʹgium).
En by i Syditalien, i dag kaldet Reggio eller Reggio di Calabria. Det skib Paulus rejste med da han som fange omkring år 59 var på vej til Rom for at blive stedt for kejseren, lagde til i Regium.
Regium ligger ved Messinastrædet, der skiller Italien og Sicilien. Lige nord for Regium måtte det skib Paulus var med, styre mellem forbjerget Skylla på den italienske side og malstrømmen Charybdis på den sicilianske side, som begge blev anset for farefulde af datidens søfolk. En dag efter ankomsten til Regium rejste en sydlig vind sig, og den førte skibet sikkert gennem strædet og mod nordnordvest til Puteoli. — Apg 28:13.