SALLAJ
(Salʹlaj).
1. Et navn der forekommer i listen over benjaminitter der boede i Jerusalem efter landflygtigheden i Babylon. — Ne 11:4, 7, 8.
2. Et præsteligt fædrenehus i ypperstepræsten Jesjuas efterfølger Jojakims dage. (Ne 12:12, 20) Det er formentlig det samme navn der i Nehemias 12:7 staves Sallu.