SALLU

(Salʹlu).

1. En benjaminit der boede i Jerusalem efter landflygtigheden; en søn af Mesjullam. — 1Kr 9:3, 7; Ne 11:7.

2. Et overhoved for et præsteligt fædrenehus som vendte tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel. (Ne 12:1, 7) I listen over senere fædrenehuse i Nehemias 12:20 forekommer navnet Sallaj på det tilsvarende sted.