SILO
(Siʹlo) [han hvis den er; han som den tilhører].
1. Da patriarken Jakob på sit dødsleje udtalte en velsignelse over Juda, sagde han: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1Mo 49:10) Fra det tidspunkt da judæeren David begyndte at herske, skulle myndigheden til at befale (kommandostaven) og den øverste regeringsmagt (scepteret) tilhøre Judas stamme. Sådan skulle det være indtil Silo kom, hvoraf man kunne slutte at Judas kongelige slægtslinje ville ende med Silo som den evige arving. Før Juda rige blev omstyrtet, tilkendegav Jehova ligeledes over for den sidste judæiske konge, Zedekias, at herredømmet ville blive givet til den der havde retten til det. (Ez 21:26, 27) Det måtte være Silo, da navnet „Silo“ formentlig betyder „han hvis den er“, „han som den tilhører“.
I de efterfølgende århundreder var Jesus Kristus den eneste af Davids efterkommere der fik løfte om kongemagt. Før hans fødsel sagde engelen Gabriel til Maria: „Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lu 1:32, 33) Silo må derfor være Jesus Kristus, „Løven af Judas stamme“. — Åb 5:5; jf. Es 11:10; Ro 15:12.
Om det gamle jødiske syn på 1 Mosebog 49:10 siger F. C. Cooks Commentary (s. 233): „I hele den jødiske oldtid blev profetien møntet på Messias. Targum Onkelos har således: ’indtil Messias kommer, hvem riget tilhører;’ Den Jerusalemske Targum: ’indtil den tid da kongen Messias kommer, hvem riget tilhører.’ . . . I Den Babyloniske Talmud (’Sanhedrim’, kap. II, fol. 982): ’Hvad er Messias’ navn? Hans navn er Silo, for der står skrevet: Indtil Silo kommer.’“
2. En by der lå i Efraims område, „nord for Betel, øst for landevejen der fører op fra Betel til Sikem og syd for Lebona“. (Dom 21:19) Byen identificeres almindeligvis med Khirbet Seilun (Shillo), ca. 15 km nordnordøst for Betel, og dette sted stemmer med den bibelske beskrivelse. Det ligger på en høj, og bortset fra en dal mod sydvest er det omgivet af lave bjerge.
Efter at teltboligen var blevet opstillet i Silo (Jos 18:1), blev uddelingen af stammelodderne fuldført derfra. (Jos 18:1–21:42) Da hele landet var fordelt, byggede de stammer der boede øst for Jordan, et alter ved Jordanfloden. De øvrige stammer opfattede dette som frafald og samledes i Silo for at kæmpe imod dem. Men da de fik forklaret at alteret skulle være en påmindelse om at være trofast mod Jehova, blev freden genoprettet. — Jos 22:10-34.
Senere udførte 12.000 israelitiske krigere en straffeekspedition mod indbyggerne i Jabesj i Gilead fordi disse ikke havde deltaget i kampen mod benjaminitterne. Fire hundrede jomfruer fra Jabesj blev imidlertid bragt til Silo og senere givet til benjaminitterne. Benjaminitterne fik også at vide hvordan de kunne skaffe sig yderligere hustruer blandt Silos døtre ved at bortføre dem når kvinderne deltog i runddansen ved den årlige højtid for Jehova i Silo. — Dom 21:8-23.
I det meste af, om ikke hele, den tid der behandles i Dommerbogen, forblev teltboligen i Silo. (Dom 18:31; 1Sa 1:3, 9, 24; 2:14; 3:21; 1Kg 2:27) Kort før ypperstepræsten Elis død fjernede israelitterne under kampen med filistrene pagtens ark fra teltboligen og bragte den ud på slagmarken i den tro at dens tilstedeværelse ville bringe dem sejr. Men Jehova tillod at filistrene erobrede arken. Herefter kom den aldrig tilbage til Silo. Dette viste at Jehova havde forkastet Silo, for arken repræsenterede hans nærværelse. (1Sa 4:2-11) Forkastelsen af Silo nævnes af salmisten (Sl 78:60, 61; jf. 1Sa 4:21, 22) og bruges i Jeremias’ profeti til at illustrere hvad Jehova ville gøre med templet i Jerusalem. — Jer 7:12, 14; 26:6, 9.
I det 10. århundrede f.v.t. boede profeten Ahija i Silo. (1Kg 12:15; 14:2, 4) Efter mordet på Gedalja i 607 f.v.t. kom nogle mænd fra Silo (enten fra byen eller fra dens omegn) til Jerusalem for at bringe et offer. — Jer 41:5.
[Illustration på side 763]
Silo. Jeremias brugte dens øde tilstand som et talende eksempel