TIRZA

(Tirʹza) [af en rod der betyder „at finde behag i; at godkende“].

1. En af manassitten Zelofhads fem døtre; hun levede samtidig med Moses og Josua. — 4Mo 26:29, 33; 27:1-7; 36:11, 12; Jos 17:3, 4.

2. En by i Samaria. Arkæologiske undersøgelser taler for at den identificeres med Tell el-Far‛ah, der ligger ca. 10 km nordnordøst for Sikem.

Under anførsel af Josua besejrede israelitterne Tirzas konge. (Jos 12:7, 24) Århundreder senere flyttede Jeroboam, Nordrigets første konge, sin residens til Tirza. (Jf. 1Kg 12:25; 14:17.) Tirza var åbenbart fortsat Nordrigets hovedstad mens Jeroboams søn Nadab (1Kg 15:25-28) og hans efterfølgere Basja, Ela og Zimri herskede. (1Kg 15:33; 16:5, 6, 8, 15) Den sidste af disse konger, Zimri, begik selvmord i Tirza da Omri indtog byen. (1Kg 16:17-20) Efter at have hersket i Tirza i seks år byggede Omri Samaria og gjorde den til sin hovedstad. (1Kg 16:23, 24, 29) Over 150 år senere dræbte Menahem, der boede i Tirza, Sjallum og blev konge i Samaria. — 2Kg 15:14, 17.