ZEBRA

[hebr.: pæʹræ’].

Et dyr af hestefamilien der ligner vildæselet i udseende og vaner, men som er let at skelne fra dette på grund af sine mørke eller sorte striber. Striberne bevirker at zebraen i den grad falder sammen med omgivelserne at selv indfødte med gode øjne ikke altid bemærker en zebra der befinder sig blot 40-50 m væk. Zebraens gode syn og hørelse og dens hurtighed tjener også som beskyttelse mod rovdyr. Efter den første spurt kan en zebra efter sigende løbe 64 km i timen. Dens hove og tænder er også effektive forsvarsvåben.

Zebraen er et vildt dyr der er vanskeligt at tæmme. (Job 24:5; 39:5; Es 32:14) Den lever fortrinsvis af græs. (Job 6:5; Jer 14:6) Den slukker regelmæssigt tørsten (Sl 104:11) og befinder sig sjældent mere end 8 km borte fra vand.

Zebraens stædighed og hunnens stærke kønsdrift i parringstiden blev brugt som et billede på det frafaldne Israels uafhængige og troløse kurs. (Jer 2:24; Ho 8:9) Jehovas engel forudsagde at Abrahams søn Ismael ville blive „en zebra af et menneske“. Det betød sikkert at han af natur ville blive vild og uafhængig, som det antydes af ordene: „Hans hånd vil være mod alle.“ — 1Mo 16:12.

Det hebraiske pæʹræ’ kan også gengives med „vildæsel“. — Job 6:5, fdn.