Nyheder på nært hold

Zebraens striber

„Millioner af års udvikling“ har givet zebraen dens striber, skriver det britiske tidsskrift World of Wildlife. Nogle videnskabsmænd hævder at zebraen har udviklet striber som camouflage og beskyttelse mod rovdyr. Denne teori støttes tilsyneladende af at striberne faktisk synes at have en vis slørende virkning når man ser en zebraflok på afstand. Men ikke alle videnskabsmænd går ind for teorien. Dr. Gerrie de Graaff, der er videnskabelig konsulent for det sydafrikanske naturtidsskrift Custos, siger: „Vi kan ikke uden videre antage at dyrene ser tingene på samme måde som vi gør.“ Han begrunder dette ved at påpege at zebraernes adfærd ikke stemmer med camouflage-teorien. Dyr der er afhængige af camouflerende farvetegninger forsøger at skjule sig, men det gør zebraer ikke. De er støjende og livlige og græsser ganske ugenert på åbne sletter.

Andre evolutionister har en teori om at zebraens tydelige sorte og hvide striber skaber en slags synsbedrag. Ifølge de Graaff hævdes det for eksempel at „angribende løver ikke kan udsøge sig et enkelt dyr fordi flokkens dyr synes at flyde sammen“, mens „en anden teori går ud på at løven blændes eller fejlberegner det sidste, afgørende spring“. Dr. Gerrie de Graaff gør imidlertid opmærksom på at „disse teorier falder til jorden når man ved med hvor stor sikkerhed løver dræber zebraer“.

Han slutter med at gøre denne indrømmelse: „Vi ved endnu ikke hvorfor zebraen har striber.“ De der studerer Bibelen er imidlertid ikke i tvivl om hvad årsagen er. I Første Mosebog 1:20-25 står der at alle jordens skabninger blev skabt af Gud „efter deres arter“. Zebraens striber er altså en del af den enestående variation man finder i Guds skaberværk.

Arbejdende præster?

Nogle præster regner med at der inden for den nærmeste fremtid vil ske en gennemgribende forandring i deres arbejdsforhold. En luthersk præst, Jean-Pierre Jornod, har givet udtryk for sin bekymring i Reformiertes Forum, et luthersk tidsskrift der udkommer i Schweiz: „Jeg vil gå så vidt som til at forudsige at de fleste præster i år 2000 vil have et deltidsjob foruden arbejdet i sognet.“ Hvorfor? „Ikke bare af økonomiske årsager, men først og fremmest fordi samfundet i stadig højere grad har behov for præster der har føling med hverdagslivets problemer.“

Han uddyber dette med ordene: „I år 2000 vil præsten være en mand eller kvinde der er velbevandret i kommunikationens kunst. Jeg påstår ikke at kirkerne vil stå tomme til den tid, men de mennesker præsten gerne vil i kontakt med bliver borte fra kirkerne, sådan som det til dels er tilfældet allerede nu. Derfor må hans budskab være tydeligere, mere forståeligt og mere relevant.“

Det er værd at bemærke at betalte hyrder var et ukendt begreb inden for kristendommen i det første århundrede. Apostelen Paulus havde for eksempel et verdsligt arbejde for at kunne dække sine fysiske behov — han syede telte. Dertil kommer at han var meget dygtig til at kontakte folk; han underviste dem „offentligt og fra hus til hus“. (Apostelgerninger 18:3; 20:20, 21, 33, 34) I modsætning til vore dages betalte præster følger de ældste, hyrderne, blandt Jehovas Vidner stadig det eksempel som det første århundredes kristne satte.