Guds kærlige vej

BIBELEN forsikrer os, at Guds vej er kærlighed. (1 Joh. 4:8) Mange undrer sig over, at dette kan være tilfældet, når der dog findes så megen lidelse i verden. De undrer sig dog kun, fordi de ikke kender Gud og hans hensigter.a

Alt, hvad Gud har gjort, stadig gør og endnu vil gøre for sine skabninger, er dikteret af kærlighed. Han behøvede slet ikke at skabe nogen eller noget. Han har nok i sig selv. Men da han er kærlighed, er det ham en glæde at frembringe skabninger af alle slags, synlige og usynlige.

Og hvor rigeligt har Gud ikke sørget for alle vore behov ved at give os den skønne jord og alt omkring os. Han har udstyret os med en forstand, der gør det muligt for os at ræsonnere og huske, han har givet os en vilje og visse følelser. Han har givet os et legeme, der kan bevæge sig frit omkring, og han har givet os fem sanser, så vi kan holde os i kontakt med omverdenen. — Sl. 139:14.

Gud viste ydermere mennesket sin kærlighed ved at udstyre ham med de fire egenskaber, han selv er i besiddelse af, kærlighed, visdom, retfærdighed og magt, og mennesket blev således hans udtrykte billede. Og i sin kærlighed gav han mennesket påbud om at blive frugtbar og opfylde jorden og underlægge sig den og herske over de lavere dyr, og han gav ham også evne til at udføre dette påbud.

Og selve det, at Gud plantede træet til kundskab om godt og ondt i Eden og derpå bød mennesket ikke at spise af dets frugt, var et udtryk for hans kærlighed. Hvorledes det? Jo, menneskets sikkerhed og lykke beroede på hans fortsatte værdsættelse og afhængighed af Skaberen, og ved dette bud blev mennesket bestandig mindet om, at alt, hvad han havde og kunne glæde sig over, kom fra Gud, og at han ved at overtræde Guds bud ville miste det alt sammen. Ved deres ulydighed viste vore første forældre ikke alene mangel på værdsættelse og kærlighed til Gud for alt det, han havde givet dem, men også til deres fremtidige børn. Gud nærede imidlertid kærlighed til dette ufødte afkom og gav derfor med det samme et løfte, der garanterede retfærdighedens endelige triumf. (1 Mos. 3:15) Som tiden gik gav han menneskene flere åbenbaringer om sine hensigter og de krav, han stillede til dem, og alt dette blev lidt efter lidt til Bogen, Bibelen.

[Fodnote]