For stor for Gud?
FOR kort tid siden holdt „Hans Velærværdighed“ M. R. Nelson i Minneapolis et foredrag med følgende tankevækkende titel: „For stor for Gud“. I sit foredrag lamenterede præsten først over de sørgelige tilstande, der råder inden for politikken, spilleuvæsenets stadige tiltagen, det voksende antal drankere, den lave moralske standard o.s.v., og derefter forklarede han: „At afstedkomme den forandring, der skulle ske med os, er for stor en opgave for Gud alene. . . . At gøre livet bedre er for stort et arbejde for Gud alene.“ Dette foredrag blev modtaget med begejstring af en stor forsamling. Det kommer således for dagen, at det er en udbredt opfattelse, at den almægtige Gud ikke længere er så almægtig. Er Gud nu afhængig af mennesker? Er der virkelig noget, der er „for stor en opgave for Gud alene“?
Der var en tid, da Gud var helt alene. Uden hjælp fra nogen skabte han ikke desto mindre Logos eller Ordet, der senere blev Kristus Jesus. Den højtstående åndeskabning Logos var „Guds skaberværks begyndelse“, og „alt er blevet til ved“ ham. (Åb. 3:14, NW; Joh. 1:3) Ved Guds magt skabte denne værkmester myriader af åndeskabninger og livløse himmellegemer. Alt dette gjorde han uden først at skabe mennesket; Gud behøvede altså ikke at have mennesket at rådføre sig med ved skabelsen af vort hjem, planeten Jorden. Jehova erklærer selv, at han er fuldstændig uafhængig af mennesket: „Hvor var du, da jeg grundede jorden? Sig frem, om du har nogen indsigt! Knytter du Syvstjernens bånd, kan du løse Orions lænker? Lader du Aftenstjernen gå op i tide, leder du Bjørnen med unger? Sender du lynene ud, så de går, og svarer de dig: Her er vi!?“ — Job 38:4, 31, 32, 35.
I Bibelen omtales der ingen steder, at en opgave nogen sinde har været for vanskelig for Gud. Jehovas magt er større end nogen andens, ja, den er ubegrænset. „Thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.“ (Sl. 33:9) Mennesket afsløres i al dets ubetydelighed, hver gang Gud lægger sin magt for dagen. Den klodeomspændende vandflod i Noas dage gjorde det af med alle mennesker med undtagelse af dem, der troede på Jehovas løfter og magt. En overordnet magt blev også lagt for dagen, da Jehova med ild og svovl hærgede byerne Sodoma og Gomorra, hvis uforbederlige, onde indbyggere ikke var for stort et problem for ham. Jehova sendte blot to engle til Sodoma, og de erklærede selv: „Vi står i begreb med at ødelægge stedet her, fordi skriget over dem er blevet så stort for Jehova, at Jehova har sendt os for at ødelægge dem.“ (1 Mos. 19:1, 13) Var det så et stort arbejde for Gud at udslette Sodoma? Nej! for der blev kun sendt to engle ud for at udføre denne opgave, og Jehova befaler over alle himmelens hærskarer, som tæller ikke mindre end 200.000.000! — Åb. 9:16.
Jehova har gentagne gange afgivet bevis for, at han til sin bestemte tid vil gøre livet bedre for mennesket. Gennem de helbredelsesmirakler, Kristus Jesus udførte, gav Jehova et forhåndsbillede af, hvad hans magt vil afstedkomme til gavn for hans folk i den nye verden. Det er interessant at vide, at de af Jesu mirakler, der omtales i de fire evangelier, er så talrige, at beskrivelsen af dem for eksempel omfatter næsten en tredjedel af Markus’ bog. Disse mirakler er en så uadskillelig del af beretningen, at de ikke kan fjernes, uden at sammenhængen ødelægges. Af alle de mirakler, Jesus udførte, havde cirka tre fjerdedele at gøre med helbredelse og sundhed. Ingen sygdom eller legemsfejl var for stort et problem for Jehovas læge: „Og man bragte til ham alle dem, som led af forskellige sygdomme og var plagede af lidelser, både besatte og månesyge og lamme, og han helbredte dem.“ (Matt. 4:24) Månesyge eller sindssyge helbredt uden psykiatere! Sygdomme helbredt uden penicillin! Og Kristus havde heller ikke for lille magt til sin rådighed, da han oprejste Lazarus. — Joh. 11:17, 40-44.
Da Jesus blev forrådt af Judas, og skaren trængte ind for at gribe ham, spurgte han udfordrende: „Mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle?“ (Matt. 26:53) At redde Jesus fra folkemængden ville have været en stor opgave for disciplene, men det blev tydeligt sagt til dem, at der stod en umådelig himmelsk hær til rådighed for Jesus, blot han bad om den. I dag siger ordet „legion“ os måske ikke så meget, men når oldtidens romere og de folkeslag, der stod under dem, hørte ordet, gjorde de sig straks forestilling om en dynamisk og kolossal magt, for ordet betød en afdeling soldater på mellem 4500 og 6000, varierende på de forskellige tidspunkter i historien. Ville så ikke Jesu disciple forstå, at han havde en hær på over 72.000 engle til rådighed, hvis blot han bad sin Fader om dem? Atter må vi huske på, at der kun behøvedes to af Jehovas engle for at udslette Sodoma og Gomorra!
Hvordan vurderer de hellige engle selv Guds magt? Vi har engelen Gabriels vidnesbyrd: „For Gud er ingenting umuligt.“ (Luk. 1:37) Hvilken altomfattende magt betyder ikke dette! Vi har ingen grund til at tvivle på Gabriels sandfærdighed, for han sagde, at han „står for Guds åsyn“; hans budskab til Maria, at hun, mens hun endnu var jomfru, skulle føde Jesus, viste sig desuden at være sandhed, og alt skete, som han havde sagt. — Luk. 1:18, 26-38; 2:1-21.
Og hvilket pålideligere vidnesbyrd kan vi ønske os, end det Jesus gav os, han, „som steg ned fra himmelen“! Han erklærede: „Hvad der er umuligt for mennesker, det er muligt for Gud.“ (Joh. 3:13; Luk. 18:27) Således afslørede Guds søn, at der er opgaver, der er for store for mennesker, men der vil aldrig være nogen, der er for store for Gud.
Hvorfor teorien om, at noget skulle være „for stort“?
Jehova er universets store tidsmåler i kraft af sin almagt og uendelige visdom. For ham er tiden ubegrænset. Mennesket har kun en begrænset tid til sin rådighed, ja, så lidt tid, at det altid lyder: „Jeg har ikke tid til dette eller hint.“ Og det er ikke underligt! „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve.“ (Sl. 90:10) Derfor ønsker mennesket naturligvis at gøre alt i huj og hast. Sjældent tænker nogen på, at Guds tidsbegreb er vidt forskelligt fra vort og vor inddeling af tiden i døgn på hver 24 timer. „Een dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som een dag.“ (2 Pet. 3:8) Fordi Gud gør alle sine gerninger på det tidspunkt, han har bestemt til dem, er det kortsynede menneske tilbøjeligt til at beskylde ham for svaghed, som om noget var for vanskeligt for ham.
Tag for eksempel Guds synlige organisations vækst, der engang syntes en umulighed. Men det var ikke umuligt, at den kunne vokse således, for det skulle ske på den tid, Gud havde bestemt til det. Så sent som i 1938 var der kun 47.143 forkyndere, der ud over hele verden bekendtgjorde det gode budskab om Guds rige, men ved udgangen af 1952 var tallet løbet op på 456.265! „Den mindste bliver en stamme, den ringeste et talrigt folk. Jeg er Jehova; når tid er inde, vil jeg fremme det i hast.“ — Es. 60:22.
Hvordan er de forhold, mennesket lever under, desuden blevet så dårlige, at det er blevet et så umådeligt arbejde at forbedre dem? Er det ikke, fordi mennesket har undladt at leve efter de principper, der fremholdes i Guds ord, Bibelen? Resultatet var ikke blevet en verden med en så lav moral og så præget af griskhed, ubarmhjertighed og blodsudgydelser, hvis mennesket havde fulgt Mesterens fortrinlige råd: „Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er Loven og Profeterne.“ (Matt. 7:12) Plaget, som menneskene er af de usle forhold i verden, er der nogle af dem, der nu siger: „Det er for stor en opgave for Gud alene.“ Atter undlader mennesket at lytte til den bibelske regel: „Den onde gerning [rammes] ikke i hast af dommen.“ — Præd. 8:11.
Opgaven er altså slet ikke for stor for Gud. Vanskeligheden består i, at mennesket ikke er stort nok til, at det kan betale sig at udføre opgaven. Menneskets bedrifter på det videnskabelige område har bevirket, at han er blevet opblæst og selvbevidst; nu har han et „stort hoved“. Men for Gud er det ikke stort, ikke større end hovedet på en græshoppe, og det er ikke særlig stort. „Ved I, hører I det ikke . . .? Han [Jehova] troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere.“ (Es. 40:21, 22) Hvad forstår en græshoppe om menneskets magt? Og hvad ved mennesket om Guds magt? „Den Almægtige finder vi ikke.“ — Job 37:23.
Sandheden er, at når et menneske siger, at et arbejde er for stort for Gud, har han alt for store tanker om sin egen betydning. For tiden er tres nationers lyse hoveder inden for politik samlet i de Forenede Nationer i New York for at skabe fred og sikkerhed på jorden. Præsident Truman sagde, et par dage før general Eisenhower blev indsat som præsident: „Hvis vi kan indføre fred og sikkerhed i verden under de Forenede Nationer, vil udviklingen tage en så rivende fart, at vi efter kort tids forløb ikke vil kunne genkende den verden, vi nu lever i.“ Og i sin indsættelsestale kaldte præsident Eisenhower F.N. „det levende tegn på alle folkeslags håb om fred“. Snart vil Jehova nu sætte en stopper for nationernes forenede anstrengelser: „Jehova kuldkasted folkenes råd, gjorde folkeslags tanker til intet.“ „Når de siger: Fred og ingen fare! da er undergangen pludselig over dem.“ (Sl. 33:10; 1 Tess. 5:3) Harmagedons pludselige ødelæggelse vil lægge F.N. i rygende ruiner, og jorden vil blive dækket af ligene af „Jehovas slagne“. — Jer. 25:33, 34.
Den sidste og største opgave, tilintetgørelsen af Satan Djævelen, vil blive udført med største lethed af Jehovas „Kongernes Konge“, Kristus Jesus. Kristus griber blot Djævelen og kaster ham i afgrunden. (Åb. 20:1-3) Ved at Jehovas umådelige magt bliver lagt for dagen på denne ærefrygtindgydende måde, vil en ny verden blive indført, og menneskenes kår vil blive forbedret i bund og grund. (Åb. 21:1-4) Så vil ingen igen sige, at en opgave er for stor for Gud. Alle levende skabninger vil forstå den dybe betydning af den Højestes ord til Abraham: „Skulle noget være umuligt for Herren?“ — 1 Mos. 18:14.