Liv gennem nøjagtig kundskab
NUTIDENS skoler sætter sig som mål at styrke og uddybe elevens interesse for vor tids politiske, økonomiske, sociale og videnskabelige problemer. De arbejder på at udvikle elevens evne til at samtale om emner af almen interesse på en intelligent og ligefrem måde. Og der gøres ligeledes en indsats for at sætte eleverne i stand til at erhverve sig et større mål af kundskab, til at tilegne sig fagmæssig dygtighed og indsigt, hvilket vil bevirke, at de senere bliver dygtige borgere. Kort sagt, skolerne arbejder på at hjælpe eleverne til modenhed og at forøge modne mænds og kvinders dygtighed og intelligens, idet det er sådanne modne mennesker, nationerne behøver som ledere inden for industrien og politikken.
I modsætning hertil er skolen for nøjagtig kundskab hverken politisk eller verdslig i nogen henseende, ej heller er dens viden baseret på nogen verdslig lærebog. Den bygger derimod på den guddommelige lærebog, Bibelen. Den har flere forskellige mål. Den er ikke af politisk tilsnit; tværtimod tilskynder den sine elever til ikke at lade sig „forme efter denne tingenes ordning“, men lade sig forvandle gennem en sindsfornyelse, så de kan forvisse sig om, hvad der er „Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Rom. 12:2, NW) Denne skole opfordrer i virkeligheden sine elever til ikke at være venner med denne verden; den advarer om, at de, der er det, dermed har gjort sig til Guds fjender. (Jak. 4:4) Den lærer, at denne verdens visdom er „dårskab“, jordisk, dæmonisk. (1 Kor. 1:20; Jak. 3:15) Den er ikke i overensstemmelse med nutidens materialistiske tendens, for den lægger størst vægt på menneskenes åndelige behov og fremhæver, „at mennesket ikke lever af brød alene; men ved alt, hvad der udgår af Jehovas mund, lever mennesket“. (5 Mos. 8:3) Dens vigtigste mål er: at oplære sine elever til at blive Guds tjenere, hjælpe dem til at lære den Almægtige og hans hensigter at kende, give dem forståelse af, hvordan de kan vise, at de anerkender hans overhøjhed, stoler på hans ord, udviser tro på hans forjættelser, samt at hjælpe dem til at leve et liv, der er den nye verdens samfund værdigt.
Foruden dette indbefatter tilegnelsen af nøjagtig kundskab også, at eleven lærer om ham, som Jehova har sendt, nemlig hans søn, Jesus Kristus. Det betyder andet og mere end at kunne huske et par vers fra Bibelen. Det betyder, at man må lære, hvorfor det var nødvendigt, at Jesus kom til jorden, led som menneske og døde en nedværdigende død. Det betyder, at man forstår og anerkender værdien af hans død, hvad den betyder for os, hvorfor det var nødvendigt, at han blev ypperstepræst og konge, og hvordan han fuldbyrdede alt dette.
Den nøjagtige kundskab indbefatter, at mennesket forstår sin stilling og hensigten med sin tilværelse, sit forhold til Skaberen og de krav, der stilles til det som en, der tilbeder Gud. Den fremhæver kærlighed til Gud og kærlighed til næsten som livets største bud. — Matt. 22:37-40.
De, der har tilegnet sig nøjagtig kundskab fra den guddommelige lærebog, har fundet, at den er alt, hvad de behøver, for „hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning“. (2 Tim. 3:16, 17, se fodnoten) Den har hjulpet den samvittighedsfulde elev til at vandre på rette måde i overensstemmelse med den nye verdens standard. Det kan Jehovas ord udvirke, fordi — sagt med salmistens ord — „Jehovas lov er fuldkommen, kvæger sjælen, Jehovas vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, Jehovas forskrifter er rette, glæder hjertet, Jehovas bud er purt, giver øjet glans, Jehovas frygt er ren, varer evigt, Jehovas lovbud er sandhed, rette til hobe, kostelige fremfor guld, ja fint guld i mængde, søde fremfor honning og kubens saft. Din tjener tager og vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.“ (Sl. 19:8-12) De, der følger denne lov, er blevet belønnet med „Guds fred, som overgår al forstand“. Alle, der er blevet optaget i den nøjagtige kundskabs skole, og som trofast lever efter dens principper, vil blive belønnet med evigt liv i Guds nye, retfærdige verden. — Fil. 4:7; Mark. 10:30.
Den gamle verden vælger sig sprukne cisterner
Nutidens verdslige pædagoger ofrer kun lidt interesse på menneskets åndelige behov, hvis de overhovedet beskæftiger sig med det. De har vendt sig fra Bibelen som en kilde til kundskab, og i overensstemmelse med deres egne ønsker har de taget sig „lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren“. (2 Tim. 4:3) De har valgt videnskab, evolution og falsk religion som de midler, der skal lede dem ind på livets vej. De har lært deres elever at stole på politisk magt, militærstyrke og menneskelige organisationer. Resultatet er, at hele verden har mistet troen på Gud, dens befolkning er blevet gudløs og forbryderisk. — Am. 8:11; Rom. 1:18-32; 2 Tim. 3:1-7.
De politiske ledere er forvirrede. De raver rundt i mørke og kan ingen udvej finde. (Job 5:12-14) Jehova fortæller os grunden med disse ord: „Thi to onde ting har mit folk gjort: Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.“ (Jer. 2:13) Den gamle verdens pædagoger har ikke plads til Gud, de skænker ham ikke en tanke. De er stolte af deres egen indbildskhed. Al deres pral om en bedre verden er dog ikke blevet til noget. Det har kun været tomme løfter, sprukne cisterner uden vand. De få bedrifter, man har gjort inden for lægevidenskaben og andre videnskaber, bliver til intet i sammenligning med de akute problemer, der er opstået som resultat af nogle af disse såkaldte fremskridt: muligheden for bakteriologisk, kemisk og psykologisk krigsførelse, fjernstyrede projektiler og atombomber, der vækker rædsel verden over, for blot at nævne et par stykker. Desuden plages den gamle verden stadig af sine århundredgamle skavanker — sygdom, sorg, nød, undertrykkelse, korruption, fattigdom, forbrydelser, krige og død. Verdens kloge mænd har ikke løst problemerne, og de er heller ikke ved at finde frem til en løsning på noget område. De „modne“ mænd og kvinder, som nationerne ser hen til som lederne inden for industri og politik, har intet lægemiddel.
I modsætning til den gamle verdens elever har de, der har vendt sig til den guddommelige lærebog, fundet et lægemiddel. De har forankret deres håb hos Jehova, som er „en evig klippe“. (Es. 26:4) De har givet agt på Guds ord og vendt den gamle, døende verden ryggen og sat deres lid til den nye verden, hvor retfærdighed skal bo. (2 Pet. 3:13) De dyrker ikke længer afguder, som de gjorde engang. Ved Guds ords hjælp iklæder de sig nu en ny personlighed, der gennem nøjagtig kundskab fornyes i overensstemmelse med hans billede, som skabte den. De tager sig disse Paulus’ ord til hjerte: „Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: Utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse; . . . I dem vandrede også I engang, da I levede jeres liv i dem. Men nu skal også I aflægge det alt sammen: Vrede, hidsighed, ondskab, spot, skamløs snak af jeres mund. Lyv ikke for hverandre, da I jo har afført jer det gamle menneske med dets gerninger, og iklæd jer den nye personlighed, der fornyes gennem nøjagtig kundskab.“ (Kol. 3:5-11; vers 10 efter NW) Med et fornyet sind og et nyt håb skaber de sig en helt ny tilværelse. Guds ord er blevet dem en kraft, der virker i retning af det gode; ordet kan gøre det, for „visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred“.
De, der indretter deres tilværelse på denne måde, bereder sig på at overleve den gamle verdens ødelæggelse i Harmagedon og blive ført ind i den nye verden for der at nyde velsignelserne ved Rigets regering. (Zef. 2:2, 3) Den kundskab, de nu tilegner sig, udruster dem med dette for øje. Den styrker dem i deres retskaffenhed. Den får dem til at stå fast under dæmonernes angreb. Den giver dem tro, håb og mod. Den giver dem vished for, at de har valgt den rette vej.
Efter Harmagedon skal jorden „fyldes af kundskab om Jehovas herlighed, som vandene dækker havets bund“. (Hab. 2:14) „Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland, siger Jehova.“ (Es. 65:25) Nøjagtig kundskab vil fjerne selviskhed og begær. Mennesker vil lære at elske Gud og deres næste. Næstekærligheden vil fjerne undertrykkelse, fattigdom og krige.
Menneskene vil blive virkelig lykkelige. De vil have fred og fremgang. De vil være besjælet af ønsket om at leve på en sådan måde, at de ærer deres Skaber. „Alle dine børn bliver oplært af Jehova, og stor bliver børnenes fred.“ (Es. 54:13) Den gamle verden betragter dette som en skøn drøm, fordi den ikke har tro på Gud. „Ej er der troskab, ej godhed, ej kender man Gud i landet.“ „Mit folk skal gå til grunde, fordi det er uden kundskab.“ — Hos. 4:1, 6.
Den største læretid ligger foran dig. Gå den i møde med flid og glæde! Tilegn dig guddommelig visdom nu gennem den guddommelige lærebog, Bibelen. Den vil gøre dig til en bedre og lykkeligere elev nu og i de kommende år velsigne dig med evigt liv. — Joh. 17:3.