Kundskab kommer fra Gud

Da en anglikansk biskop forsøgte at bagatellisere virkningen af Jehovas vidners sektionsstævne i Luton, England, offentliggjorde den lokale presse både biskoppens brev og Jehovas vidners svar. Blandt de breve, der som følge heraf indløb fra offentligheden, var der et, som i uddrag lød: „Jeg følte mig særlig tiltalt af den høje intelligens, der prægede denne vældige forsamling. Deres disciplin og organisation må aftvinge beundring. Beviser det ikke, at de organiserede kirker er kommet til kort med hensyn til at røgte deres pligter over for folket?“ Den kundskab, vidnerne måtte have, er imidlertid ikke noget, de selv kan rose sig af, men de siger, som Jesus sagde, da folk undrede sig over hans evner til at undervise: „Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig.“ (Joh. 7:16) De, der fulgte traditionerne, savnede en sådan kundskab, og det var det, der så skarpt adskilte dem fra de sande gudsdyrkere i det første århundrede. Det samme er tilfældet den dag i dag.