En præst gav Einstein gode råd

I ET Associated Press-telegram fra Atlantic City stod der den 13. april følgende: „En højtstående, katolsk pædagog krævede i dag indtrængende, at videnskabsmænd, Albert Einstein indbefattet, skulle holde sig til deres neutroner og holde op med at „filosofere“. Pastor Robert Henle, dekan ved St. Louis universitets eksamensfakultet, sagde, at nationen var „ved at få en mængde videnskabsmænd“, som begyndte „at filosofere, når de fyldte de fyrre“. De fleste, sagde han, har „ikke tilstrækkelig uddannelse hertil“. Ved det årlige møde i nationalt katolsk pædagogisk sejlskab sagde Henle på en pressekonference, at Einstein i de senere år havde filosoferet over „Guds natur og eksistens“. „Jeg protesterer mod, at han fremkommer med en autoritativ erklæring om noget absolut,“ udtalte Henle. „Han er ikke uddannet til at tale om Guds eksistens eller ikke-eksistens.““ — Post, New York, 13. april 1955.

Ifølge tidsskriftet Life for 2. maj 1955 udtalte nu afdøde Albert Einstein: „Jeg tror ikke på teologiens Gud, som belønner de gode og straffer de onde. . . . Jeg kan ikke antage et gudsbegreb, der har frygt for livet eller frygt for døden eller blind tro som grundlag.“ Efter alt at dømme var Einstein en blid natur, og det er forståeligt, at han ikke kunne tro på teologiens Gud, en Gud, som evigt piner sjæle i et brændende helvede eller i århundreder brænder dem i en flammende skærsild, indtil præster på jorden får tilstrækkelig betaling for at bede længe nok til at få disse sjæle befriet.

Ifølge samme nummer af Life udtalte Einstein videre: „Tilstedeværelsen af en højerestående, tænkende kraft . . . åbenbaret i det ufattelige univers, udgør min forestilling om Gud.“ Einstein kunne ikke acceptere, den teologiens Gud, som ortodokse religioner underviser i, og derfor famlede han efter en anden Gud. Han troede på en overlegen ånd eller intelligens bag alle de skabte vidundere og var imponeret af den orden, der råder i universet; dette fremgår af følgende udtalelse af Einstein, som bladet Time citerede den 2. maj 1955: „Jeg kan ikke tro, at Gud styrer universet ved terningspil.“ Bladet fortsatte: „Albert Einstein, som ofte har udtalt, at han ikke kunne acceptere læren om sjælens udødelighed, bevægede sig på grænsen til det ukendte, og han indrømmede, at dette undertiden fik ham til at føle sig Gud nær. „Jeg vil påstå,“ sagde han engang, „at den kosmiske, religiøse oplevelse er den stærkeste og ædleste drivkraft . . . Min religion består i en ydmyg beundring for det ubegrænsede, højerestående åndevæsen, som åbenbarer sig i de ubetydelige detailler, vi er i stand til at opfatte med vor skrøbelige og svage forstand.““ Bibelen stemmer overens med Einstein, der „ikke kunne acceptere læren om sjælens udødelighed“, for den fastslår, at „den sjæl, der synder, den skal dø“, og beretter, at endog den syndfri Jesus „udtømte sin sjæl til døden“. — Ez. 18:4; Es. 53:12.

Einstein sagde, at han ikke kunne acceptere nogen opfattelse af Gud med „blind tro“ som grundlag. En bibelsk tro på Jehova Gud er ikke blind i den forstand, at der absolut ikke er noget grundlag for den. Tro er „overbevisning om ting, man ikke ser“. (Hebr. 11:1) Selv om Einstein ikke kunne se elektricitet eller tyngdekraft, troede han på disse tings eksistens, fordi han havde set tydelige beviser for, at de var realiteter. Selv om Einstein ikke kunne se „det ubegrænsede, højerestående åndevæsen“, troede han dog på dets eksistens på grund af den majestæt, magt og orden, han havde set i universet. Bibelen påpeger, at disse skabte vidundere er vidnesbyrd om den usynlige Skaber: „Hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger.“ (Rom. 1:20) At kundskab og forståelse af Bibelens beretninger er nødvendige for at tro på Bibelens Gud, vises i Romerne 10:17: „Så kommer da troen af det, som høres.“ Men tro på den ortodokse teologis Gud er blind tro, fordi den ikke er grundlagt på bibelske sandheder, men snarere på oldtidens præsters hedenske forestillinger eller moderne præsters egensindige filosoferen. Intet fornuftigt menneske burde acceptere en sådan opfattelse af Gud med blind tro som grundlag. Den falske opfattelse af Gud, som ortodoks religion docerer, burde dog ikke få mennesker til at vende sig bort fra Bibelens Gud. Man bør studere Bibelen for at lære om den Gud, som skabte universet, og ikke være forud indtaget imod ham på grund af religiøse løgne.

Hvis ortodokse religioner havde holdt sig til Bibelen, ville Einstein måske have holdt sig til sine neutroner. Hvis disse religioner havde undervist i Bibelens Gud og ikke lært om en frastødende hedensk guddom, som antages at pine fingerede sjæle i en ikke-eksisterende skærsild eller i helveder med ild og svovl, ville Einstein måske ikke have følt, at det var nødvendigt at søge efter en anden opfattelse af Gud. Måske Henle skulle fjerne bjælken fra sit eget øje, før han bekymrede sig om splinten i Einsteins. Han kunne prøve at holde sig til den Bibelens Gud, som han hævder at tjene, og give slip på hedenske læresætninger og menneskelige traditioner, give afkald på smigrende titler som „ærværdig“ og „fader“, titler, som ifølge Bibelen kun bør anvendes om Jehova Gud, og ophøre med den ubibelske fremgangsmåde at tjene penge på skærsildsbønner og bingospil. (Job 32:21, 22; Matt. 7:1-5; 21:13; 23:9) Henle anklagede Einstein for ikke at holde sig til sin videnskab, men selv gør han sig skyldig i at svigte sit foregivne arbejde med at tjene Gud. Romerne 2:1 siger klart og tydeligt: „Derfor er du uden undskyldning, menneske! hvem du end er, som opkaster dig til dommer; thi idet du dømmer de andre, fordømmer du dig selv; du dømmer nok, men handler selv på samme vis.“