Einsteins bedømmelse af menneskets viden
„Den største videnskabelige enkeltpræstation er den opdagelse at vi er dybt uvidende,“ hævder den kendte skribent Lewis Thomas i en afhandling i New York Times. En overdrivelse? Nej, tværtimod, skrev Ely E. Pilchik i et brev til avisen: „Lad mig til støtte [for Thomas’ udtalelse] henvise til en hvis ord har ikke ringe vægt.“ Han forklarede at han den 20. maj 1954 havde rettet følgende forespørgsel til Albert Einstein:
„Det er blevet mig fortalt at De i den sidste måneds tid har ført samtaler med en besøgende, hvor emnet har været vor viden om universets love. De antydede at vor viden, trods de seneste fremskridt, stadig er temmelig ringe. De belyser det med to eksempler: For det første kan vor øgede viden sammenlignes med at en mand gerne vil vide mere om månen og klatrer op på taget for at komme tættere på dette himmellegeme.
Deres andet eksempel på hvor lidt vi ved om universet drejer sig, efter det opgivne, om dengang De lige var blevet færdig med at udarbejde relativitetsteorien. I samme øjeblik landede en almindelig stueflue på Deres papir. Så kom De til at tænke over at De her havde nedfældet alle universets betydningsfulde fysiske love, så man næsten kunne sige at man her havde nøglen til alle universets hemmeligheder, men at De alligevel ikke vidste ret meget om denne lille flues natur.
Sådan er ordene blevet gengivet. Med Deres tilladelse vil jeg gerne citere dem hvis de er korrekt gengivet. Hvis ikke, vil jeg være meget glad for om De rettede mig.“
Afsenderen modtog et svar dateret den 21. maj 1954, hvori der stod: „Beskrivelsen af min samtale med Deres kilde er ganske korrekt, og De må gerne gengive den i denne form. Med venlig hilsen, Deres (underskrevet) A. Einstein.“ — New York Times, den 1. september 1981.
Mennesket øger stadig sin viden om universet, men den er stadig forholdsvis mangelfuld, hvilket minder os om Jobs ord angående Gud og hans skaberværk: „Se, det er kun omridset af hans vej, hvad hører vi andet end hvisken? Hans vældes torden, hvo fatter vel den?“ — Job 26:14.