Hold bestandigt øje med tjenesten så du fuldfører den
„Hold bestandigt øje med tjenesten, som du har taget imod i Herren, så du fuldfører den.“ — Kol. 4:17, NW.
1. a) I hvilken forstand er Jehova mandig? b) I hvilke henseender må Jehovas vidner vise sig mandige for at vinde sejr sammen med Jehova?
„JEHOVA er en mandig kriger,“ sang de udfriede israelitter. (2 Mos. 15:3, NW) Han er dog ikke alene en vældig krigsgud, men han er mandig i den forstand, at han er pålidelig og ansvarsbevidst. (Es. 55:11; Mal. 3:6) Han påtager sig ansvaret og æren for alle sine handlinger, lige fra skaberværket til oprettelsen af en strålende ny verden. Om kort tid vil han bane vej for den på jorden ved at knuse ikke bare en enkelt nations krigsmagt som da han lod faraos hær opsluge i Det Røde Hav men hele den nuværende tingenes ordning. Han ønsker, at hans tjenere nu ligeledes skal vise, at de er ansvarsbevidste, trofaste og pålidelige i hans tjeneste, for at de til den tid kan stå på den sejrende side sammen med ham.
2. I hvilken ånd tog Kristus Jesus vare på sine opgaver på jorden, og hvorfor bør vi efterligne hans eksempel?
2 Guds lydige og trofaste søn, Kristus Jesus, har på samme måde altid beredvilligt påtaget sig et ansvar. Det frydede ham at gøre sin Faders vilje, selv om det betød genvordigheder, forfølgelse og en vanærende død. (Hebr. 10:9; Matt. 26:38, 39, 42, 44) Til enhver tid undgik han at følge den falske religions jag efter selvisk vinding og dens arbejdssky metoder. (Matt. 23:4; 20:28) Han tjente i sand ydmyghed og gik mandigt i gang med sine meget krævende opgaver. Da det betød begyndelsen til et vældigt, verdensomfattende vidnearbejde blandt alle nationer, indbød han på et tidligt tidspunkt i sin korte forkynderkarriere på jorden mennesker til at samarbejde med sig og overdrog dem et ansvar i tjenesten, idet han gav dem udførlig vejledning og belæring. (Matt. 10:1-42; Luk. 10:1-16) De handlede klogt ved at efterligne hans sindelag: „Tag mit åg på jer og bliv mine disciple, thi jeg har et mildt sind og et ydmygt hjerte, og I vil finde styrke for jeres sjæle. For mit åg er nænsomt, og min byrde er let.“ — Matt. 11:29, 30, NW.
3. Hvad vil det sige, at kristne skal opføre sig som mænd?
3 De, som krymper sig og viger tilbage, når der anvises dem arbejde i tjenesten med dens pligter, efterligner ikke Jesu mandige eksempel. De følger heller ikke apostelens sunde formaning: „Opfør jer som mænd og bliv stærke.“ (1 Kor. 16:13, NW) I Jesu liv lagde forkyndelsen og hyrdegerningen beslag på al hans opmærksomhed. Han påtog sig med glæde nye pligter. Nu har han overdraget sit riges besiddelser på jorden i sin „tro og kloge træls“ villige og pålidelige hænder, den skare, der ydmygt og tjenstivrigt har udført det tildelte arbejde med største glæde. Den onde tjener, der var sendrægtig og ansvarsløs, fik anvist plads udenfor blandt hyklerne under gråd og tænderskæren. — Matt. 24:51.
4. Hvordan har Jehova belønnet den trofaste rests flid?
4 Hvilken velstand har Jehova ikke skænket den forenede rest, i sandhed kun en „lille hjord“, som han betroede Herrens besiddelser! Skyldes det ikke, at de tog imod denne opgave med glæde og holdt ud i den! I dag er de omgivet af en talrig skare mennesker, der er kommet fra alle nationer. Den er frugten, der viser, at de mandigt har båret denne vældige ansvarsbyrde. Nu hviler denne byrde, der består i at forkynde den gode nyhed i hele verden, lykkeligvis på mange skuldre. Jehova har sendt bud efter fiskere og jægere i mængde, for at de kan være med i dette arbejde. (Jer. 16:16) Han har ladet dem organisere ud over hele jorden, idet hver især har fået anvist sin plads og pligt, så de kan have fuld andel i det store arbejde med at dele næring ud til fårene.
5. Hvad bør vi alle gøre nu fremfor at lade hænderne synke?
5 Altså er det ikke nu tiden til, at nogen skulle være dovne og slappe. „Lad ikke hænderne synke!“ siger profetien. (Zef. 3:16) Større ansvar, der kræver al vor styrke, venter os forude! Men belønningen er også stor. Se hen til den „tro og kloge træl“ efter vejledning og tag imod anviste tjenester med villighed og nidkærhed. Tag omhyggeligt vare på de af Rigets interesser, som bliver betroet i dine hænder, og prøv ikke på at skåne dig selv, men forøg din indsats mere og mere. Jehovas og Kristi Jesu godkendelse vil berede dig inderlig glæde, når du forstår, at disse ord er henvendt til dig: „Vel gjort, gode og trofaste træl! . . . Gå ind til din herres glæde.“ — Matt. 25:23, NW.
6. Hvilke muligheder for tjeneste åbner der sig nu for os, og hvordan bør Jehovas indviede tjenere reagere over for disse muligheder?
6 For alle indviede tjenere åbner der sig nu mere omfattende muligheder for tjeneste inden for et stadig større virkeområde. Hav blikket åbent for disse muligheder og giv rum for dem i dit liv. Grib dem, mens tid er, for „den tjener, som kender sin herres vilje og alligevel ikke har gjort noget rede eller handlet efter hans vilje, han skal have mange hug“. (Luk. 12:47) Hvorfor standse op og vente på at blive opfordret gentagne gange, måske oven i købet få hug og slag? Tag selv initiativet til at gå fremad! Måske står der dig en særlig storslået mulighed åben: pionertjenesten, Gilead, ja tjeneste på et af Selskabets afdelingskontorer! Enhver, der er kvalificeret, har også den forret at vedblive med sin personlige tjeneste på arbejdsmarken i den lokale menigheds distrikt samt udvide sin indsats dér.
Hvordan man påtager sig et ansvar
7. a) Hvordan stiller nogle brødre sig over for muligheder for tjeneste i menigheden? b) Hvilken handlemåde er den rigtige?
7 I alle vore menigheder er der fuldt op at gøre i tjenesten for Riget og for brødrene, en tjeneste, der bør udføres med nidkærhed og begejstring. Men nogle brødre er så tilbageholdende, når det gælder om at påtage sig et ansvar, for eksempel som tjener i den lokale menighed. Nogle skulker fra deres ansvar eller viser det fra sig. Det er næsten som at lægge oppakningen på en kamel og prøve på at få den til at gå. Så snart den ser, at den skal til at bestille noget, stønner den højlydt. Selv når sadlen er spændt på, nægter den at rejse sig, trods kameldriverens opflammende tilråb. Ikke om den flytter sig, den bare jamrer og klager. Når den ophidsede kameldriver så bruger sin tykke kæp, rejser den sig måske endelig med et vældigt hyl, og hvæsende og spyttende viser den, at hvert eneste skridt, den tager, er den inderligt imod. Har du som vor kamel opelsket samme ejendommelige sindsindstilling, hvad din ansvarsbyrde over for Jehova og dine brødre i menigheden angår? Hvis du har, bør du fremlægge dit problem for Jehova i bøn og lade dig retlede.
8. Hvilken indstilling bør brødrene i menigheden have, når det drejer sig om mere ansvarsfulde stillinger?
8 At ønske at blive brugt af Jehova i stillinger, der medfører større ansvar, er ret og rigtigt. „Hvis en mand rækker efter en tilsynsgerning, attrår han en gerning af rette slags.“ (1 Tim. 3:1, NW) Det vil have Jehovas velsignelse. „Hig efter kærligheden, og stræb efter de åndelige gaver.“ (1 Kor. 14:1) Det er ikke, fordi du ønsker at indtage en fremtrædende stilling eller at figurere i rampelyset, men snarere fordi du stræber efter at opnå den nødvendige modenhed, for med enhver tilsynsgerning følger der altid et ansvar. Studér flittigt og opøv dig i tjenesten, så du kan stå vel rustet til at udfylde tilsynsembedet. (1 Tim. 3:1-6; Ef. 4:15) Når tiden er inde, vil du få anvist opgaver, der ikke overstiger dine evner. — Sl. 75:6-8, KJ.
9. a) Hvem har lederansvaret i menigheden? b) Hvordan kan ansvarlige tjenere i menigheden forebygge, at nogle søstre optræder forkert?
9 Brødre, der bliver udnævnt til at være tilsynsmænd, skal lægge sig på sinde, at lederansvaret alene påhviler dem. Det bør ikke tillades indviede kvinder i menigheden, selv om deres ægtefæller er teokratiske tilsynsmænd, at tilrive sig myndighed, for det ville mishage Jehova. De bør som pligtopfyldende hustruer underkaste sig på teokratisk vis. Når brødre undertiden forsømmer at tage sig mandigt af ledelsen, sker det, at søstre prøver at tage tøjlerne uden bemyndigelse og i oprør mod den bestående ordning. „Men det vil jeg, I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved.“ (1 Kor. 11:3) Ansvarlige teokratiske tjenere bør ikke i efterladenhed åbne mulighed for, at deres hustruer eller andre søstre i menigheden begår et sådant fejltrin. — 1 Tim. 3:2-5, 12.
10. Hvilket ansvar påhviler tilsynsmændene i menigheden, og hvem skønner på deres arbejde?
10 Der hviler i sandhed et tungt ansvar på de brødre, som er tilsynsmænd i menigheden. Foruden deres forpligtelser over for Jehova og Kristus Jesus, over for den sunde lære og forkyndelsen af den gode nyhed har de pligt til at tage sig kærligt af alle brødrene i menigheden, navnlig af de nylig fundne får. (1 Pet. 5:2-4; Ap. G. 20:17-19, 28; Rom. 15:1) Disse hårdt arbejdende „hyrder for Guds hjord“ giver ofte afkald på deres egne personlige bekvemmeligheder for at „bære de svages skrøbeligheder“. På den måde opnår de Jehovas godkendelse og mærker så vist også deres hensynsfulde brødres taknemmelighed, da disse elsker dem for det arbejde, de gør. „Vi beder jer, brødre, om at agte på dem, der arbejder hårdt iblandt jer og præsiderer over jer i Herren og formaner jer, og i kærlighed at vise dem ganske overordentligt hensyn på grund af deres arbejde. Hold fred med hverandre! På den anden side formaner vi jer, brødre, retled de usømmelige, trøst de nedtrykte sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“ — 1 Tess. 5:12-14, NW.
11. Hvad vil det sige at være „fyrste“ i Jehovas organisation i dag?
11 Gennem profeten Esajas beskriver Jehova mere indgående det ansvar, der påhviler tjenerne i denne farefulde endens tid: „Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster styre med ret, hver af dem som læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land.“ (Es. 32:1, 2) Her fastslås det ansvar, der påhviler enhver mandlig tjener, der udnævnes af det styrende råd, og som tjener i organisationen i dag, medindbefattende mange af de andre får, der tjener i stillinger som „fyrster“, ansvarlige tjenere i Guds nye verdens samfund. Som enhver tjener i menigheden hurtigt vil forsikre dig, er betegnelsen „fyrste“ ikke bare en ærestitel! Selve ordet, som det bruges i Bibelen, understreger på det kraftigste deres tunge ansvar og ledende stilling i tjenesten for Jehova og brødrene. Nu kan brødrene vende sig til disse tjenere, når de ønsker ly og læ. Jehova lover, at hans store konge og hans fyrster vil være en sådan kilde til trøst og beskyttelse i disse betrængte tider.
12. Hvad må tjenerne være på vagt overfor, og hvilke to farer bør de undgå?
12 Men dette tunge ansvar skal ikke bevirke, at tilsynsmænd bliver hovmodige eller store i egne øjne og tillægger sig selv for megen betydning. Vær på vagt imod at blive utålmodig med dine umodne brødres svagheder. „Vær ikke hastig i dit sind til at vredes: for vrede bor i tåbers bryst,“ lyder King James-oversættelsen af Prædikeren syv, vers ni. Vi kan også med udbytte læse Moffatts oversættelse: „Vær aldrig hastig i jeres vrede; det er kun tåber, der gemmer på vrede.“ Bevar en ydmyg indstilling, vær ikke smålig eller overkritisk, for det er ikke mandigt. (Mika 6:8) „Omgjord jer alle med sindets ydmyghed over for hinanden,“ formaner Peter, „thi Gud står de hovmodige imod, men han viser de ydmyge ufortjent godhed. Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd.“ (1 Pet. 5:5, 6, NW) Vær samtidig på vagt over for dine egne svagheder, så du ikke falder. (1 Kor. 10:12) „Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?“ (Præd. 7:16) Mens du er på vagt over for dine brødres svagheder, må du således passe på dine stærke sider og huske, at „den, som frygter Gud, vil undgå begge farer“. — Præd. 7:18.
Hvordan man kan stå mål med kravene
13. Kan nogen stå mål med de høje krav, der stilles tjenerne i menigheden, og hvordan kan de det?
13 Når vi betænker det omfattende ansvar, der påhviler tjenerne i menigheden, melder følgende spørgsmål sig ganske naturligt: Kan nogen stå mål med disse høje krav, og hvordan kan de det? Endnu et ansvar, der pålægges os, viser os det. „Bliv stærke“ er kort og godt løsningen. (1 Kor. 15:13, NW) Hvad skulle hindre dig i at udvikle de nødvendige evner? Stræb bestandig efter at nå denne modenhed i vækst til hjælp og velsignelse for dine brødre og til glæde for Jehova. „Vismand er større end kæmpe, kyndig [kundskabsrig, RS] mand mer end kraftkarl.“ — Ordsp. 24:5.
14. Hvilken forvisning har Jehova givet sine tjenere på jorden om, at han vil hjælpe dem?
14 Jehova lover sine tjenere, der nu står ansigt til ansigt med det store ansvar at forkynde den gode nyhed i hele verden, at give dem styrke og fornyet nidkærhed: „Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke; han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. Ynglinge trættes og mattes, ungersvende snubler brat, ny kraft får de, der bier på HERREN, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.“ (Es. 40:28-31) Jehova vil altså hjælpe sine tjenere på jorden, så de kan gøre hans vilje og føre arbejdet til ende.
15. Hvad er kilden til al fremgang og vækst i den teokratiske organisation?
15 Efterhånden som du udvikler dine evner i tjenesten, bør du bestandig huske på kilden til din styrke. „Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd,“ siger hærskarers Jehova. (Zak. 4:6) Hvordan kunne vi som organisation betragtet have anvendt over syvogfirs millioner timer på missionsmarken uden hjælp fra denne dynamiske drivkraft, navnlig når vi betænker vore personlige mangler og svagheder og alle de bestræbelser, der er blevet gjort for at standse forkyndelsen? Jehova vor Gud giver vi æren for al fremgang og vækst, både i organisationen og hos de enkelte forkyndere. „Sluttelig, vedbliv med at tilegne jer kraft i Herren og i hans vældes styrke.“ — Ef. 6:10, NW.
16. Hvordan kan man vokse i Jehovas styrke?
16 Ved sin ånds kraft og gennem sin organisations anvisninger afmærker Jehova vejen til vækst. Vi vokser i Jehovas styrke ved meget studium af Guds ord og flittig tjeneste sammen med hans organisation, som får den enkelte til at vidne og søge flere lejligheder til at forkynde mere og mere. Så viser vi kvaliteten af vor tjeneste større opmærksomhed og forøger vor dygtighed i forkyndelsen. Dernæst udvider vi vort virkeområde og undertrykker ikke trangen til at hjælpe andre, så de kan vokse i kundskab, tjeneste og gudlignende egenskaber. Alt dette vil fremskynde både vor egen vækst og brødrenes, der vil følge vort gode eksempel, for de vil være meget hurtige til at efterligne dette eksempel. (Tit. 2:7) Derfor formanede Paulus den unge tjener således: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, sådan at din fremgang må være åbenbar for alle mennesker. Giv bestandig agt på dig selv og din lærergerning.“ — 1 Tim. 4:15, 16, NW.
17. Hvilke råd giver Guds ord os om, hvordan vi kan vokse til modenhed og opbygge os selv i tjenesten?
17 Bliv ikke overrasket over, hvad Guds magtfulde ånd kan udrette i henseende til at modne dig, så du kan opbygge dine brødre til Guds ære og velbehag. (Jer. 9:23, 24; Ef. 6:10; Kol. 1:10, 11) Altså, „udsluk ikke Ånden“ (1 Tess. 5:19), men opflam tværtimod gaven fra Gud, tjenesten, der er alle Jehovas villige og handlekraftige vidners arvelod i dag. Indtag en fremskudt stilling i de tapre teokratiske frontkæmperes rækker! Når du med stadig voksende sikkerhed og dygtighed svinger „åndens sværd“, vil Jehova velsigne dig rigt, så du fortsat kan „nedbryde ting, som er stærkt forskansede“. — 2 Tim. 1:6; 2 Kor. 10:4, NW.
18. Hvad vil resultatet blive, hvis vi fortsat øger den teokratiske krigsførelses tempo?
18 „Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til,“ siger vismanden i Prædikeren ni, vers ti. Unddrager du dig, behager du ikke Jehova. Et skridt i den gale retning kan til sidst bringe den frygtagtige sjæl undergang. (Hebr. 10:38, 39) Jehova velsigner frygtløshed i teokratisk krigsførelse og gør den frygtløse „mægtigere og mægtigere“. (2 Sam. 5:10) Hans uovervindelige virkekraft vil hidføre opfyldelsen af profetien om vækst, fortsat og endeløs vækst: „Den mindste bliver en stamme, den ringeste et talrigt folk. Jeg er [Jehova], når tid er inde, vil jeg fremme det i hast.“ (Es. 60:22) Nu da Jehovas nye verdens samfund vokser i tal fra dag til dag, må vi overvåge, at det ikke mister sin manddomskraft, fordi vi som tjenere åndelig talt bliver tykke og fede, slappe og sløve. Hvis vi bliver på vor plads, røgter vort ansvar og forøger vor teokratiske krigsførelses tempo i oprigtighed og på mandig vis, vil Jehova heller ikke svigte os. Lad ikke modstanderen glemme, at Jehova er med os! „Hvo er den ærens konge? [Jehova], stærk og vældig, [Jehova], vældig i krig!“ — Sl. 24:8.
19. Hvordan er vore fremtidsudsigter, og under hvilket billede skildrer Bibelen Jehovas folk?
19 Intet har kunnet standse Jehovas forkyndelsesarbejde, der udføres gennem hans organisation, og resultaterne har været enestående. Når vi retter blikket mod fremtidens store muligheder, som nok kunne tage vejret fra os, har vi ingen grund til at tvivle om, at „de folk, som kender deres Gud, skal være stærke og øver bedrifter“. (Dan. 11:32, AS) „Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige bjerg! Alle i landet skal bæve, thi [Jehovas] dag, den kommer; . . . et stort, et vældigt folk . . . Som helte haster de frem, som stridsmænd stormer de mure; enhver går lige ud, de bøjer ej af fra vejen [bryder ej ud af rækkerne, AS]. De trænger ikke hverandre, hver følger sin egen sti. Trods våbenmagt styrter de frem uden at lade sig standse.“ — Joel 2:1, 2, 7, 8.
20. Hvilken rolle spiller kærlighed i disse stridsmænds fremmarch, og hvilken forskel bevirker den?
20 Hvad er det, der har draget disse fremstormende stridsmænd til den sejrrige teokratiske hær, der besidder en så uovervindelig slagkraft? Det er kærlighed, kærlighed til Gud, der drager dem sammen. Vi er besluttede på ikke at lade noget hindre os i at give udtryk for vor kærlighed til ham. (Rom. 8:35-39) Denne kærlighed til Jehova og kærligheden til vor næste er det fuldkomne og forenende bånd, der binder os sammen. Med det undgår vi at blive smittet af denne selviske verdens hadefulde ånd. Det er den store forskel mellem den nye verdens samfund og den gamle verdens. Satans verden vil aldrig kunne dræbe denne kærlighed, der råder i Guds organisation; denne kærlighed vil overleve Harmagedon og danne den faste grundvold for en velsignet tjeneste for Jehova i al evighed.
21. Hvad må vi gøre for at være sikre på, at Jehova aldrig vil ophøre med at elske os?
21 Kærligheden til Jehova og til vore brødre tjener nu som den store faktor, der stabiliserer vore målbevidste bestræbelser for at bevare vor tro fast og gøre store gerninger i harmoni med den. Den får os til årvågent og mandigt at påtage os et hvilket som helst ansvar, det måtte behage Jehova at overdrage os i varetagelsen af hans riges interesser. Det er uselviskhed, der driver os, og derfor vil vore brødre og fremfor alt Jehova sikkert tilgive os vore ufrivillige fejl og mangler, svagheder og ufuldkommenheder. Jehova har givet os forvisning herom gennem sin inspirerede apostel. „Men alle tings absolutte ende er kommet nær. Hav derfor et sundt sind og vær årvågne med hensyn til bønner. Nær fremfor alt inderlig kærlighed til hinanden, thi kærlighed dækker en mangfoldighed af synder.“ (1 Pet. 4:7, 8, NW) Jehova vil aldrig ophøre med at elske og velsigne os, såfremt vi holder os vågne, står fast i troen og bliver stærke. Alt, hvad Jehova gør for os, er dikteret af kærlighed. Velovervejet og betimeligt afslutter Paulus sin kortfattede formaning, som vi lader gå videre til jer tjenere med vor særlige anbefaling, med disse ord: „Lad alt, hvad I foretager jer, ske i kærlighed.“ — 1 Kor. 16:13, 14, NW.