Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w57 1/11 s. 363
  • Plagiator bliver et oprigtigt vidne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Plagiator bliver et oprigtigt vidne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Lignende materiale
  • Jeg var evangelisk præst
    Vågn op! – 1977
  • Et åndens kendetegn
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1960
  • Folk udtaler sig om deres kirke
    Vågn op! – 1970
  • Tysklands kirker i vanskeligheder
    Vågn op! – 1971
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
w57 1/11 s. 363

Plagiator bliver et oprigtigt vidne

VED ET MØDE i den spansktalende menighed af Jehovas vidner på Manhattan, New York, lagde man en dag i januar 1956 mærke til en fremmed som øjensynligt nød mødets program. Man kunne godt have troet at han var et af vidnerne, for han sang med fra sin egen sangbog og han lo af hjertens lyst da han hørte nogle morsomme bemærkninger i en samtale der udspandt sig i en demonstration af hvorledes man spreder bladene som Vagttårnets selskab udgiver.

● Havde manden imidlertid været et af Jehovas vidner, ville han efter mødet have talt med andre og præsenteret sig. I stedet skyndte han sig hen til bogbordet og bad om seksogtredive indbundne bøger og syvogfyrre brochurer, hvorpå han forsvandt. Hvem mon han kunne være? Spørgsmålet blev opklaret nogle minutter senere da et af vidnerne kunne fortælle at den fremmede var hr. Antonio Ochoa der engang havde været hans præst i en af Kristi Kirkers spansktalende menigheder.

● Hr. Ochoa er ikke Vagttårnets selskab helt ubekendt. Det var ham som direkte havde afskrevet adskillige artikler fra de amerikanske udgaver af Vagttårnet og Vågn op! og offentliggjort de fleste af dem i bladet Gospel Broadcast, et kirkeblad. Dette plagiat blev afsløret i den amerikanske udgave af Vagttårnet for den 15. januar 1954.

● Nu skal det siges til hr. Ochoas forsvar at han har prøvet en del. Den 30. november 1941 blev han i Santa Rosa de Osos i Colombia, Sydamerika, ordineret som katolsk præst. I fire år virkede han som sådan både i Colombia og republikken Panama. Imidlertid var han en spørgende natur, så det endte med at han blev overbevist om at den katolske kirke ikke forkyndte Kristi evangelium. Derpå gik han over til den anglikansk-episkopale kirke. Han studerede ved et af dens præsteseminarier, blev teologisk kandidat og dernæst ordineret som præst for at skulle virke i en anglikansk kirke i Panama.

● Mens han virkede som præst fik han kendskab til Vagttårnets selskab og dets publikationer, fra hvilke han rask væk lånte til sine prædikener. Efter at han havde været anglikansk præst i fire år anmodede man ham om at træde tilbage fordi hans forkyndelse ikke stemte med kirkens lære.

● Derefter rejste han til New York og begyndte her at se sig om efter et sted hvor han kunne forkynde hvad han troede på. Han kom i forbindelse med en gruppe mennesker som kaldte sig „Kristi Kirker“. Og da disse mennesker hørte at han havde været katolsk præst, tog de imod ham med åbne arme. I adskillige måneder prædikede han hver dag i egenskab af katolsk præst som havde fået øjnene åbnet. På denne måde blev han kendt med mange af samfundets menigheder flere steder i De forenede Stater.

● Hans „impresario“ var en præst der var mester i at lokke bidrag ud af forsamlingerne, og på kort tid havde han indsamlet 40.000 dollars, hovedsagelig fra den spansktalende befolkning på den øvre del af Manhattan. Man købte så en fireetages bygning. „Impresarioens“ engelsktalende menighed havde det store ord at sige og fik rådighed over hele huset med undtagelse af andensalen, der blev anvendt af den spansktalende menighed som hr. Ochoa var præst for.

● Efter at have været forkynder i denne menighed i tre år, tog den engelsktalende menighed skridt til at få hr. Ochoa afskediget fordi han ikke ville stille sig på linje med Kristi Kirkers lære. De havde imidlertid ingen ret til at foretage sig noget sådant eftersom hver menighed i samfundet af Kristi Kirker er selvstændig og den spansktalende menighed havde ydet det største bidrag til købesummen på 40.000 dollars. At hele aktionen hvilede på et spinkelt grundlag ses af at så godt som alle medlemmerne af Ochoas menighed underskrev en erklæring om at han havde deres fulde tillid.

● Oven på det tilbød man Ochoa tre måneders gage og genindsættelse i embedet såfremt han ville tilbagekalde hvad han havde doceret og erklære sig enig med samfundet i lærespørgsmål. Fyldt af retfærdig harme svarede Ochoa samfundets udsending at det i Bibelen hed at en hund vender sig til sit eget spy — men at han ikke var en hund! Så forsøgte man med forskellige lokkemidler at få menigheden til at vende ham ryggen, men uden held. Det endte med at alle, undtagen to, ikke længer ville have noget med Kristi Kirker at gøre; men de fortsatte med at studere Bibelen hjemme ved hjælp af de publikationer Vagttårnets selskab udsender. På denne måde blev der etableret mindst ti hjemme-bibelstudier, og én efter én sluttede studiedeltagerne sig til Jehovas vidner.

● Og hr. Ochoa? Han vendte tilbage til Colombia hvor han for ikke så længe siden blev døbt. Dernede fortsætter han med at forkynde den gode nyhed om Jehovas rige.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del