Hvordan man bevarer et fast greb om livets ord
Hold fast ved tugt, lad den ikke fare, tag vare på den, thi den er det liv. — Ordsp. 4:13.
1. Hvorfor findes der ikke en præsteklasse og et lægfolk inden for Jehovas vidner som tilfældet er inden for kristenhedens ortodokse religioner?
HVERT eneste medlem en forkynder? Hvilken besynderlig religion Jehovas vidner udøver! Ja, ganske rigtigt forekommer den mærkelig for dem der er tilsluttet denne omskiftende verdens ortodokse religioner, hvor hver kirke stadig har sin pastor, præst eller hvad man nu kalder dens religiøse leder der betragter som sin menighed alle der kommer i „hans kirke“. Men Jesus gav ikke befaling til at der skulle være en præsteklasse og et lægfolk. Følgelig anerkender Jehovas vidner ikke et sådant skel. Jesus åbnede ikke gejstlige, doktorer i teologi, eller „fædre“ en plads adskilt fra fårene i den ’almindelige fold’. I virkeligheden advarede både han og apostelen Paulus imod det. Ønsker man at være et af Jehovas vidner må man altså være en forkynder. I Jehovas vidners organisation er alle brødre, alle er forkyndere af den gode nyhed om Guds oprettede rige. — Matt. 23:8-12; 1 Pet. 5:3; Matt. 24:14.
2. (a) Hvor omfattende er Jehovas vidners undervisningsarbejde? (b) Forkynder de for hinanden i deres rigssale? Hvem forkynder de for?
2 I dag erfarer vi en genoplivelse af den apostolske undervisningsmetode. Nøjagtig som Jesus instruerede sine disciple og sendte dem ud for at gøre disciple af alle nationer og undervise folket, således er Jehovas vidner i dag spredt over hele kloden og udfører alle det samme arbejde, nemlig at undervise folk; alle forkynder de det samme; på den rette måde er de forenede i samme sind og i samme tanke. Jehovas vidners mere end 700.000 forkyndere er organiseret i over seksten tusind menigheder verden over og de samarbejder om at give andre bibelundervisning. I modsætning til hvad mange tror, prædiker disse forkyndere ikke for hinanden i deres mødelokaler. Men de kommer sammen i sådanne mødelokaler, der kendes som rigssale, med det formål i fællesskab at studere Guds ord så de kan dygtiggøre sig og blive mere effektive Guds tjenere som kan oplære andre. Disse andre hvem de underviser, er velvillige mennesker som de træffer under deres dør-til-dør arbejde, mennesker som ønsker at blive befriet fra den falske, religiøse trældom og blive hjulpet ud til Kristi frihed. Det er disse mennesker der er medlemmer af Jehovas vidners menigheder, det er dem Jehovas vidner forkynder for, dem Jesus bemyndigede vidnerne til at finde og oplære. — Gal. 5:1; Åb. 7:9, 10, 13-17; Matt. 28:19, 20.
3. Hvordan betjener de disse mange medlemmer af de menigheder som de forkynder for, og hvordan betragter de en sådan tjeneste?
3 Det kræver tålmodighed, flid og indsigt at befri disse mennesker fra de forvirrende læresætninger der findes inden for denne verdens mange modstridende religioner. Jehovas vidner besøger årligt mange millioner mennesker for at bringe dem sandhedens livgivende budskab. Og de mennesker der viser interesse bliver besøgt igen. Sidste år foretog vidnerne 33.327.637 sådanne genbesøg. Samvittighedsfuldt hjalp de dem der oprigtigt ønskede at vinde livet og som gav udtryk for et sådant ønske ved at bruge en del af deres tid til at foretage et indgående studium af Guds ord. Det ses derfor tydeligt hvorfor Jehovas vidner afser så megen af deres tid til studium, både privat og i deres menigheder. De giver virkelig agt på Jesu befaling: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem . . ., idet I lærer dem.“ (NW) Deres uselviske udførelse af dette hverv bringer deres Gud og deres Mester ære, og desuden bringer det frelse til dem selv og til dem de forkynder for. De betragter ikke denne undervisning som et af Jesu „mindste bud“, men som noget af „det væsentlige“ der er blevet dem betroet. — Matt. 28:19, 20; 5:19, 20; 1 Tim. 4:15, 16; Fil. 1:9, 10.
De deler deres kundskab med andre
4. Hvad opnår man ved at overvære Jehovas vidners møder og især vagttårnsstudiet?
4 Er du, hvis du er et af Jehovas vidner, i stand til at undervise andre? Eller har du selv nødig at lære de første grundprincipper? I begge tilfælde er det til stadighed livsnødvendigt for dig at komme sammen med dine brødre for at dine ’slappe hænder kan styrkes og dine vaklende knæ kan blive faste’, og for at du kan modtage den nødvendige vejledning. Du vil blive opbygget åndeligt når du overværer studiemøder i rigssalen, det gælder især det ugentlige bibelstudium som er behandlet i Vagttårnet. Uden dette samvær og denne hjælp ville vi, til vort fordærv, begynde at komme sammen med verdslige mennesker, og således ville vort sind blive et let bytte for et angreb fra Satans dæmoner. Judas taler om at sådanne forhold ville gøre sig gældende i „de sidste tider“ og giver følgende råd: „Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden, bevar jer selv i Guds kærlighed, medens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus i sin barmhjertighed vil føre jer til evigt liv.“ — Es. 35:3; Ordsp. 11:14; 1 Kor. 15:33; Jud. 20, 21.
5, 6. (a) På hvilken måde kan man give udtryk for en offentlig bekendelse af sit håb og prøve om man er i troen? (b) Hvorfor bør hver enkelt give kommentarer?
5 Gør det derfor til en vane at være til stede i rigssalen når Vagttårnet bliver studeret. Og kom til tiden! Dels for ikke at gå glip af noget af drøftelsen, dels for ikke at vise manglende respekt for Ham der har foranstaltet dette studium. Kom ikke til dette vigtige møde for blot at høre hvad andre har at sige. Nej, lad det blive en ’offentlig bekendelse’ af dit håb. „Og lad os give agt på hverandre så vi opflammer hverandre til kærlighed og rette gerninger og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hverandre, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (NW) — Jak. 1:22-25; Hebr. 10:23-25.
6 „Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve!“ Der findes ingen bedre måde at gøre dette på end ved at give kommentarer ved møderne. Sig ikke til dig selv: „Jeg vil nøjes med at lytte; andre kan sige det bedre end jeg.“ De andre kan kun give udtryk for hvad de selv har forstået. Netop din kommentar kan måske tilskynde nogen til gode gerninger. Vi går alle i livets skole. Alle har vi det håb at få livet i den nye verden. Derfor, studér som gjaldt det dit liv; det gør det nemlig. Og bekend din tro og prøv den ved at give udtryk for den blandt dine brødre. Giver du et rigtigt svar er det godt, for da opflammer du andre til kærlighed og rette gerninger; svarer du forkert vil en andens rigtige svar hjælpe dig til at rette din misforståelse og du vil ikke mere fortælle noget der er ukorrekt når du uddeler livgivende kundskab til andre. Husk at man kan bringe sig selv i forlegenhed når man aldrig giver udtryk for sine tanker. Lad dig derfor ikke nøje med altid at være blandt dem der tager imod, for „den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser ham“. — 2 Kor. 13:5; Gal. 6:6; 1 Kor. 14:11, 12.
7. Hvor vigtigt er det at gøre fremskridt i sandheden og hvilken værdifuld hjælp har vi i så henseende?
7 Det er umuligt at stå stille i Jehovas organisation. At gøre fremskridt i sandheden er som at ’gå imod strømmen’. Hvis man ikke går fremad følger man ’med strømmen’, og man vil muligvis ende i det ’døde hav’. Gå derfor fremad, voks til modenhed! Det er et spørgsmål om at forny sit sind, lære at tænke selv, ikke uafhængigt af men i harmoni med Guds tænkemåde, som klart kommer til udtryk i hans ord. Når man slipper ud fra denne verdens religioner, hvor man betalte en anden for at tænke for én, må der finde en gennemgribende forandring sted i ens sind. Derfor, „ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldstændige vilje“. Forbered dig til menighedens studier ved at læse og studere Bibelen og Vagttårnets publikationer hjemme. Læs daglig et stykke i Bibelen. Prøv i årets løb at læse hele Bibelen igennem. At læse i Bibelen er ligesom at høre Jehova tale om begivenheder i fortiden, nutiden og fremtiden. Det vil hjælpe dig til at se hvor din plads er i Jehovas ordning. Efterhånden som du læser Bibelen, sammen med Vagttårnet, må du gøre fremskridt og komme videre end til grundlærdommene; du må skride frem til modenhed. Og fjern fra dit sind de Gud-vanærende teorier som er blevet forfægtet af de mange modstridende religioner i denne verden som snart vil forsvinde. Efterhånden som du indtager fast føde vil du opdage at du har fået „sanserne opøvet til at skelne mellem godt og ondt“. Derfor vil du, efterhånden som du lærer gennem privat studium og studium i menigheden, kunne ’være mandig’. — Rom. 12:2, NW; Hebr. 5:11-14; 1 Kor. 16:13.
8, 9. Hvilken er den eneste måde hvorpå man med udbytte kan overvære vagttårnsstudiet?
8 Ved vagttårnsstudiet i rigssalen vil vagttårnsstudietjeneren stille spørgsmål. Enhver der er til stede har den forret at give et svar. Det er et livligt møde som alle glæder sig over. Det er ikke et sted hvor man går hen og sover. Alle bør være nærværende ikke alene bogstaveligt men lige så vel „i ånden“. Man kan ikke tilegne sig nøjagtig kundskab mens man sover. I Getsemane spurgte Jesus sine disciple, som han havde bedt om at våge mens han bad til sin Fader: „Hvor kan I sove?“ Hvordan kan du sove når livets ord bliver drøftet? Jesus lovede at hvor to eller tre var forsamlede om hans navn ville han være midt iblandt dem. Der er sandelig ingen der ønsker at sove når så anset en gæst er til stede! — Luk. 22:46; Matt. 18:20; 1 Tess. 5:6.
9 Lad ikke dine tanker ledes bort fra de vigtige åndelige spørgsmål der drøftes, så de beskæftiger sig med verdslige ting. Glem, i hvert fald under møderne, sådanne ting som dine pligter i hjemmet, dit arbejde, o.s.v., og koncentrér dig i stedet om at tage imod nøjagtig kundskab. „Hold jeres tanker fæstnede ved det der er oventil, ikke ved det der er på jorden.“ „Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold troligt ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ Lad dine bekymringer fare, idet du retter tankerne mod det åndelige og vier Jehovas rige og hans retfærdighed din største interesse. — Kol. 3:2, NW; 1 Tim. 4:15, 16; Matt. 6:33.
De er årvågne
10, 11. (a) Hvilke farer undgår man ved at samles og spise ved Jehovas bord? (b) Hvordan giver Peter udtryk for den tilstand hvori de der undlader at påskønne det privilegium at samles med den nye verdens samfund, befinder sig?
10 Alt taler for at vi i dag bør samles omkring Jehovas bord for at modtage alt det gode han stiller frem. Den tid er kommet da sandhedens lys skinner klart. De der fordyber sig i Guds interesser er sikre i den Højestes hemmelige skjul. Djævelen der af Jehovas store ærkeengel med voldsom kraft er blevet styrtet ned fra himmelen til jorden, går nu på rov, idet han søger at drage enhver bort fra sandheden og opsluge dem der ikke er årvågne, enhver der ikke er travlt optaget af Guds arbejde. Det bliver af stadig større betydning at værne om den guddommelige vejledning og tugt hvis vi skal være sikre på at opnå Guds gunst og beskyttelse. „En gang frelst altid frelst“ er et farligt slogan. Mange er, fordi de har antaget dette slogan, blevet ligegyldige og skødesløse med de tjenesteprivilegier de engang satte så stor pris på. En sådan handlemåde har gjort det muligt for dæmonerne at besætte disse menneskers sind. Paulus blev inspireret til at give en betimelig advarsel til os som lever i dag. Han sagde at der var nogle der, fordi de ikke ærede og takkede Gud for hans ufortjente godhed, „blev tomhjernede og deres uforstandige hjerte blev formørket . . .. ligesom de ikke fandt behag i at betragte Gud i nøjagtig kundskab“. (NW) — Åb. 12:12; 1 Pet. 5:8; Ordsp. 4:13; Rom. 1:21-23, 28-32.
11 At tilsidesætte studium, undlade at holde trit med sandheden og at forsømme at komme sammen med andre af samme dyrebare tro, fører til at nogle forlader sandheden. Det bevirker at de mister påskønnelsen af det enestående privilegium de har som Guds tjenere. Peter forklarer hvilken tilstand de befinder sig i: „Det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende fremfor efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet. Det er gået dem, som ordsproget træffende siger: ’Hunden vender sig om til sit eget spy,’ og den ’vaskede so vælter sig atter i sølen.’“ De fjerner sig bort fra Guds vingers skygge. — 2 Pet. 2:17-22; Ordsp. 18:1, NW.
12. Hvorfor er det af væsentlig betydning at være virksom i Jehovas tjeneste?
12 Livet i den retfærdige nye verden er for dyrebart til at skulle ofres på ligegyldighedens, ulydighedens og den manglende påskønnelses alter. Det er vigtigt at studere Guds ord. Men det er blot et middel til at nå et mål: den lydige virksomhed med at fortælle den gode nyhed om frelse ved Jehova. Et dovent menneske hører ikke hjemme i Guds organisation. Jesus satte eksemplet mens han endnu var dreng. Han var forbavset over at hans forældre ikke vidste at han måtte være optaget af at gøre sin Faders gerning. Vi bør derfor også være optaget af at gøre vor Faders gerning, ja vi må gøre den til vor gerning. Følgelig: „Vær ikke lade i jeres gerning. Vær brændende i ånden.“ „Vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren.“ — Luk. 2:29, fodnoten; Rom. 12:11, NW; 1 Kor. 15:58.
De udnytter tiden
13, 14. (a) Hvilken sjælden forret skænker Gud sine tjenere i dag, og hvordan værner de om den? (b) Hvad bliver resultatet af at de beskæftiger sig med denne forret?
13 Tiden er nu inde til at ophøje Jehovas navn. At tage del i denne ophøjelse er virkelig et stort privilegium som universets suveræne Hersker har skænket mennesket. Vi yder vort bidrag til denne ophøjelse ved at afsløre Guds fjender og ved at give Jehova det svar han kræver, nemlig, at der på jorden findes mennesker der er ivrige efter at ofre deres tid, kræfter og liv for at bevise at Djævelen er en løgner. Jehovas vidner der bevarer deres uangribelighed nægter at gå på kompromis om retfærdige principper. De nægter at lade lidenskab påvirke deres stilling som Guds tjenere. Aldrig mere bliver det nødvendigt at mennesker forsvarer Guds sag i stridsspørgsmålet, for når Satan og hans dæmoner styrtes i afgrunden og når Satans synlige håndlangere bliver ydmyget og ødelagt vil stridsspørgsmålet være afgjort. Til den tid vil alt hvad der ånder prise Jehova. — Sl. 150:6.
14 Det er nu tiden til at finde sin plads i den nye verdens samfund og at forblive på denne plads. Det er Guds vilje „at alle slags mennesker skulle frelses og komme til en nøjagtig kundskab om sandhed“. Kærlighed til Gud og næsten tilskynder alle Guds tjenere til at studere med det mål for øje at stille sig til tjeneste i dette store arbejde med at frelse menneskeliv. Tiden er begrænset. Måtte „Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus. . . . Det som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer“. — 1 Tim. 2:4, NW. Ef. 5:15, 16; Fil. 4:7-9.