Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w61 15/3 s. 144
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
w61 15/3 s. 144

Spørgsmål fra læserne

● På side 129 i bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis står der at Johannes var alene da Jesus kom til ham for at blive døbt. Hvorfor siger man det? — J. B., De forenede Stater.

Der er ikke noget skriftsted som specielt siger dette, men alle bibelske vidnesbyrd peger i den retning. Jehova Gud gav Johannes Døber det hverv at henlede jødernes opmærksomhed på at Jesus var Guds lam. For at Johannes kunne vide hvem Messias var og derpå overbevisende forestille ham for sine landsmænd, fortalte Jehova Gud Johannes at den han så Guds ånd dale ned over ville være den lovede Messias, ham som skulle døbe med hellig ånd. — Joh. 1:29-34.

Eftersom dette var et tegn der var givet Johannes for at han kunne udføre sit hverv, vil det være logisk at mene at der ikke var andre vidner til begivenheden, da ingen andre jo havde fået dette hverv. Havde en stor skare mennesker været til stede og set og hørt hvad der skete — at den hellige ånd i skikkelse af en due dalede ned og forblev over Jesus, og at Jehovas egen røst lød fra himmelen: „Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag“ — ville det have skabt så megen sensation at det ville have rygtedes med det samme, og alle galilæere og judæere ville have vidst det. Havde det været tilfældet kunne vi desuden være sikre på at i det mindste én af de fire evangelister havde berettet om den virkning dette mirakel havde haft på den skare mennesker som havde overværet det. Selv om der altså ikke findes noget skriftsted der direkte siger at Johannes og Jesus var alene da Jesus blev døbt, er det dog den logiske slutning man må drage ud fra de bibelske vidnesbyrd om emnet. — Matt. 3:16, 17.

I denne forbindelse er det interessant at tænke på hvad der skete da Jehova ved en senere lejlighed ligeledes ønskede at afgive et vidnesbyrd om at Jesus var hans søn. Denne gang tog Jesus kun tre af sine foretrukne apostle med sig som vidner til miraklet, som fandt sted på forklarelsens bjerg. Her udtalte Jehova de samme ord som ved Jesu dåb: „Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag. Hør ham!“ — Matt. 17:1-5.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del