En forbløffende bog

BIBELEN er en forbløffende bog. Det mente den kendte italienske kritiker Francesco de Sanctis, der beklædte posten som undervisningsminister i Cavour-regeringen, også, og han skrev: „Jeg havde aldrig læst Bibelen, og det havde mine elever heller ikke. Med den ligegyldighed og foragt der dengang var almindelig når det gjaldt religiøse spørgsmål, gav Bibelen, som Guds ord, anledning til sarkasme. Jeg læste her og der denne bogs vidunderlige beretninger, som bevis på dens magtfulde tale, og, draget af temaet i mine forelæsninger, kastede jeg et blik i Jobs bog. Jeg var forbløffet. I mine klassiske studier fandt jeg intet der kunne sammenlignes med denne bogs storhed. Jeg begyndte straks at tale om det i skolen. Jeg havde allerede holdt en forelæsning om det ondes oprindelse og denne bogs betydning, og eleverne havde lyttet betaget. Men da jeg læste hele bogen igennem, smittede mine følelser og min beundring enhver. Med denne begejstring kastede vi os over disse studier. Vi høstede særlig stor glæde af Salomos Højsang, ligeså af en salme af David, hvori betragtningen af skaberværket understreger Skaberens magt og storhed, samt af nogle af Jeremias’ klagesange. Det var som at rejse til ukendte, fjerne lande, der var fremmede for os. Med nyomvendtes begejstring glemte vi vore klassikere, endog Homer, og i adskillige måneder hørtes intet andet end Bibelen. . . . Det undrer mig at bibelantologien ikke har kunnet vinde indpas i vore skoler, hvor der læses så mange indholdsløse ting.“ — La Bibbia nel giudizio di illustri Italiani (Bibelen ifølge berømte italienere), af Augusto Jahier.