Den ildrøde drage
DET mest iøjnefaldende af de dyr Johannes så og som han beskriver i Åbenbaringens bog er „en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder“. Ordet drage er her oversat fra det græske ord drakōn, der betegner et slangeuhyre, et skælklædt fabeldyr med et kamprydet hoved og enorme kløer. — Åb. 12:3.
Hvem er denne frygtelige drage? Profetien forklarer det selv: „Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange [urslangen, NW], som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører.“ Træffende omtaler apostelen Peter dragen Satan Djævelen som „en brølende løve“ der søger „hvem han kan opsluge“. (Åb. 12:9; 1 Pet. 5:8) Dragens symbolske ildrøde farve betyder at Satan er usandsynlig ond og at han udgyder blod. (Es. 1:18; 63:1-3) Han er i sandhed „urslangen“, for han benyttede slangen som sit talerør og „bedrog Eva ved sin træskhed“. — 2 Kor. 11:3.
I Skrifterne står tallet ti som symbol på fuldstændighed. Horn repræsenterer magt. (Zak. 2:4) Dragens ti horn er derfor et symbol på at den har fuldstændig magt, at den er en mægtig, „denne verdens gud“. De syv kronede hoveder betegner at Satan er hovedet for de syv dæmonfyrster der har dirigeret de syv verdensmagter som optræder i Bibelens profetier: Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland, Rom og nutidens anglo-amerikanske verdensmagt. At disse verdensmagter har haft dæmonfyrster over sig fremgår af at det udtrykkelig nævnes at Perserriget havde det. Bibelen beretter at „Perserrigets fyrste“ stillede sig i vejen for en engel Gud havde sendt i et særligt ærinde i Daniels dage. — 2 Kor. 4:4; Dan. 10:13.
Om dragen siges det at den fejede „en tredjedel af himmelens stjerner“ væk. I Skriften benævnes engle som stjerner, „morgenstjernerne“. At dragen fejede disse stjerner væk er et udmærket billede på at det lykkedes Satan at lokke et antal trofaste engle bort fra tjenesten for Jehova og at han således blev årsag til at de blev dæmoner. Imidlertid skal udtrykket „en tredjedel“ ikke tages bogstaveligt, for både i Åbenbaringens bog og i de øvrige skrifter betyder det almindeligvis blot „en del af“. — Job 38:7; Zak. 13:8, 9; Åb. 8:7-9; 9:15.
I skildringen står dragen parat til at opsluge et drengebarn som fødes af en kvinde, Guds hustrulignende organisation i himmelen. Drengebarnet er symbolet på Guds rige med Jesus Kristus, Guds søn, som konge, hvilket ses af at det „skal vogte alle folkeslag med jernspir“. (Åb. 12:5) Denne profeti erindrer os om de ord Jehova Gud rettede til sin søn i Salme 2:7-9: „Du er min Søn, . . . Bed mig, og jeg giver dig hedningefolk til arv . . . med jernspir skal du knuse dem.“ Det er en given sag at Satan Djævelen vil kæmpe imod Guds rige og føre krig imod Guds trofaste tjenere, således som Åbenbaringen 12:17 forklarer.
Sammenhængen giver os et fingerpeg om hvornår de begivenheder som kapitel tolv forudsiger skal indtræffe: „Folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet.“ Hvornår vrededes folkeslagene eller nationerne som de aldrig før havde gjort det? Det var i 1914, ikke sandt? Dette år markerer derfor det tidspunkt da disse begivenheder skulle begynde at finde sted. — Åb. 11:18.
En eller anden vil måske undre sig over at Satan Djævelen har adgang til himmelen. Læser man imidlertid Job 1:6 og 2:1 vil man se at Satan er til stede i himmelen midt iblandt Guds sønner eller engle. Ordene i Jesu mønsterbøn udelukker heller ikke at Satan i perioder har befundet sig i himmelen. Hvorfor ikke det? Fordi Jesus ikke byder os at bede om at Guds vilje skal ske på jorden som den da skete i himmelen. Han byder os at bede om at Guds vilje må ske både i himmelen og på jorden: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Matt. 6:10, NW.
Denne ildrøde drage er nu blevet fordrevet fra himmelen, hvorfor „hans vrede er stor fordi han ved han har en kort tidsperiode“. I Harmagedonslaget, som hastigt nærmer sig, bliver han kastet i afgrunden i tusind år. Derefter vil han blive løst en lille tid for at menneskene kan prøves, og så skal han lide evig undergang i ildsøen, den anden død. — Åb. 12:12; 16:14, 16; 20:1-3, 7-10; 21:8.