Hvad er din største interesse?
Er den værd at give den plads du giver den? Hvilken interesse bør indtage førstepladsen i dit liv?
DA Judas Iskariot i samråd med de jødiske ypperstepræster lagde planer om at forråde Jesus for tredive sølvpenge, røbede han at penge var hans største interesse. Penge betød mere for ham end loyalitet mod Kristus og opnåelse af Guds godkendelse; men pengene bragte ham hverken lykke eller tilfredshed. De få usle sølvmønter han nu stod med i hånden var ham en ringe tilfredsstillelse mod alt hvad han havde mistet ved at forråde sin herre. Ramt i sin samvittighed kastede han sølvpengene ind i templet og gik hen og hængte sig. For sent gik det op for ham at det ikke betalte sig at gøre penge til sin største interesse.
Hvordan ser du på penge? Gør du dig skyldig i en fejltagelse i lighed med Judas’ ved at gøre dem til genstand for al din interesse? Søger du i griskhed at tilegne dig så mange som muligt, som om penge var det vigtigste af alt? Er det penge du ustandselig taler om når du er sammen med dine venner? Drømmer du om at blive rig og går dine plan i den retning? Er du som den direktørfrue der sagde at hendes kreds af venner tilbad penge? Om sin egen mand og sine veninders mænd sagde hun: „De stræber efter penge og prestige. Og vi hustruer tilbeder dollar’en. Jeg tror vi er mere interesseret i dollars end i vore mænds succes eller prestige i samfundet.“
Som en advarsel mod at tillægge penge for stor betydning sagde apostelen Paulus: „De, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ (1 Tim. 6:9, 10) Det var det Judas gjorde, og det samme kan ske for dig hvis du gør penge til din største interesse i livet.
Penge kan ikke give liv. De er ikke værd at ofre vor tilbedelse eller vor udelte hengivenhed på. De materielle goder man kan købe for penge forsvinder ved brugen, og selv den umiddelbare glæde de kan medføre, fortager sig efterhånden. Det er latterligt at spilde sit liv på afsindigt jag efter penge, der ikke kan købe fred i sindet eller varige goder. Det er som at jage efter vind.
Mange interesser
Gennemsnitsmennesket har mange interesser, og penge er nødvendigvis en af dem, men interessen for penge bør aldrig overgå de interesser der er af større betydning. Den interesse en husfader har for sin hustru og sine børn fortjener at indtage en højere plads end hans interesse for penge. Penge kan ikke give ham den hjertelige hengivenhed og den lykke som hans familie kan; og dog er der mænd der er så optaget af at tjene penge at de forsømmer deres familie. Der er tilfældet med en fireogtrediveårig forretningsmand der var så opslugt af sin forretning at han dårligt ofrede nogen tid på sin kone, endsige viste hende opmærksomhed, kærlighed og hengivenhed. For ham var forretningen den største interesse, og det er ikke så mærkeligt at hans ægteskab blev ødelagt af skænderier. En mands hustru og børn er vigtigere end en masse penge, og fortjener ikke at blive sat på andenpladsen. Familien må heller ikke sættes i skyggen af en hobby.
Forkærlighed for en hobby kan let forlede en mand til at give den en alt for fremtrædende plads blandt sine andre interesser. Når han skulle tænke på vigtigere ting er hans tanker optaget af hans hobby, og når han rettelig burde ofre tid på sin kone og sine børn, ofrer han den i stedet på sin hobby. Den er ikke mere en biinteresse for ham, den er hans største interesse. Det er selvisk kun at tænke på sin egen fornøjelse. Den der gør det er i modstrid med den bibelske vejledning, ifølge hvilken ægtemænd skal „elske deres hustruer som deres egne legemer“. (Ef. 5:28) Samme princip gælder kvinder og deres interesser.
Feminine interesser har deres relative plads i en kvindes liv ligesom mandens interesser har sin plads i hans liv. En kvinde åbenbarer en ringe dømmekraft hvis hun lader sin interesse for nyt tøj, bridgeselskaber, kvindeklubber og fornøjelser overskygge interessen for sit hjem. Det er at sætte sådanne interesser højere end man bør. Alt for ofte bliver børn forbrydere fordi deres mødre går mere op i uvæsentlige interesser end i familiens vel. Herom har J. W. Hill, der er inspektør ved opdagelsespolitiet i Auckland, New Zealand, sagt: „I dag søger mange mødre grundet omstændighederne eller af grådighed beskæftigelse uden for hjemmet, og mange søger egne, selviske fornøjelser. I mellemtiden er børnene overladt til at strejfe omkring uden passende tilsyn. Er det så underligt at forbrydelserne er overhåndtagende?“
De forskellige interesser en mand og en kvinde måtte have, kan sædvanligvis dyrkes uden at det går ud over det der er vigtigere, hvis man sørger for at lade dem komme i anden række. De bør vurderes efter deres rette værdi i forhold til selve livet.
Når man for eksempel dyrker sine fornøjelser med måde er de som et krydderi på tilværelsen, men den glæde de bringer kan ikke intensiveres ved at man ofrer dem mere tid. Som et legeme kun kan indtage en begrænset mængde føde, således er der også en grænse for hvor megen glæde det kan rumme på én gang. I stedet for at øge denne kapacitet ved at gøre fornøjelser til sin vigtigste interesse, kan man meget let komme til at mindske den ved at svække legemets reaktion over for fornøjelser. Det er med fornøjelser som med sæsonfødevarer. I små mængder er de dejlige, men i alt for store mængder ledes man ved dem. Der er vigtigere og mere værdifulde ting at leve for end fornøjelser. Livet er værd at leve når dets hovedinteresse er af sand værdi.
Den allervigtigste interesse
Ganske vist bør familien være en af vore største interesser, men det vil dog være forkert at gøre den til den vigtigste. Jesus Kristus understregede dette da han sagde: „Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.“ (Matt. 10:37) Jesus udelukker ikke kærligheden til medlemmerne af ens familie. Et af de krav der stilles til den kristne er netop at han skal elske sin familie og sørge for den. Apostelen Paulus slog det fast da han sagde: „Hvis nogen ikke sørger for sine slægtninge, især da for sine husfæller, har han fornægtet troen, ja, er værre end en vantro.“ — 1 Tim. 5:8.
Livet er det vigtigste man ejer. Uden det ville man ikke være til nogen hjælp for sin familie; man ville ikke kunne udrette noget, og man ville ikke kunne glæde sig over det man interesserer sig for. „Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting.“ (Præd. 9:5) Eftersom evigt liv opnås gennem Kristus ved hans genløsningsoffers fortjeneste, må kærligheden til ham nødvendigvis overstige kærligheden til familien. „Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Dette løfte om evigt liv er en vægtig grund til at betragte Jesus Kristus og hans himmelske Fader som vor allervigtigste interesse.
Det Jehova vil gøre for mennesker der udviser tro på ham og hans søn, berører deres evige velfærd. Det betyder evigt liv for dem. De har udsigt til at opleve et rige hvor Kristus skal herske over menneskeslægten i ret og retfærdighed. Derfor lærte Jesus sine efterfølgere at bede: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:10) Da opfyldes ordene: „De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ (Sl. 37:29) Udsigten til at erfare gennemførelsen af Jehovas hensigter får de mange personlige interesser man måtte have til at tabe i betydning. Selv ens familie kommer ikke før Gud. Sætter man derimod Gud først ærer man ham og nedkalder velsignelser over sig selv og sin familie. Interessen for Jehova Gud og Kristus samt Guds hensigter bør indtage førstepladsen i vort liv. Apostlene havde en dyb forståelse af dette og de lod deres interesser forme sig derefter.
Apostlene satte Guds hensigter og tilbedelsen af ham først. Derved adlød de Jesu forstandige råd: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed.“ (Matt. 6:33) De vidste at det var vejen til guddommelig godkendelse og til opnåelse af det evige livs gave. Men at de gjorde Jehova, hans søn og de guddommelige hensigter til deres vigtigste interesse betød ikke at de afskrev alle andre interesser.
Fiskeriet var Peters og Andreas’ hovedinteresse før de blev apostle, for det var ved fiskeri de tjente til livets fornødenheder. Skønt Bibelen fortæller os at de forlod deres garn da de begyndte at følge Jesus Kristus, må vi ikke mene at de holdt fuldstændig op med at fiske. (Matt. 4:20) I Johannes-evangeliet det enogtyvende kapitel omtales det at Peter og nogle andre apostle tog ud at fiske på Tiberias-søen, og det var lang tid efter at de var begyndt at følge Jesus. Deres interesse for at tjene Gud medførte altså ikke at de ophørte med at dyrke andre interesser. Men de lod disse komme i anden række. Det samme bør kristne gøre i dag.
Gør dig ikke skyldig i Judas’ fejltagelse ved dåragtigt at lade penge blive din største interesse i livet. Sæt dem og dine andre interesser på den plads hvor de hører hjemme, alt efter deres betydning, men lad tilbedelsen af Gud og tjenesten for ham indtage førstepladsen. Lad os efterligne apostlene og „fremstille [vore] legemer som et levende, helligt, Gud antageligt offer, en hellig tjeneste med fornuft“. — Rom. 12:1, NW.