Vær på vagt over for dårligt selskab
„Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ — 1 Kor. 15:33.
1. Hvilke andre steder bortset fra menighedens møder skulle en kristens tankegang og opførsel være i harmoni med Guds ord?
PÅ GRUNDLAG af de oplysninger der findes i Jehova Guds ord og af erfaring forstår kristne hvor vigtigt det er for dem at komme sammen som en menighed. Deres studium af Bibelen har også fået dem til at forstå at det at være en kristen ikke bare er at komme til møde én, to eller tre gange om ugen sådan som medlemmerne af de falske religiøse organisationer gør, og så på andre tidspunkter i ugens løb glemme Gud og sige og gøre hvad der passer en, uanset om det er i harmoni med Guds ord. En kristens tankegang og opførsel må altid være i harmoni med Guds ord, hvad enten det gælder samværet i menigheden, i hjemmet med ens egen familie, på arbejdspladsen eller ved selskabelige sammenkomster med kristne for adspredelsens skyld.
2. Kan kristne finde tidspunkter i deres travle tilværelse hvor de kan slappe af? Begrund dit svar.
2 Det er ikke hele den kristnes tid der går med at overvære menighedens møder og forkynde den gode nyhed om Guds rige på arbejdsmarken. Hvis vi sammenlagde de timer der anvendes til at arbejde, sove, spise og overvære bibelske møder, samt den tid der anvendes til forkyndelsen, ville der være cirka et hundrede timer tilovers hver måned til at dyrke almindelige interesser, til at læse, skrive og tale med andre og til at søge adspredelse og afslapning.
3. (a) Hvad sker der med sindet og legemet når man slapper af, og hvorfor skulle det gøre os kræsne i vort valg af omgangsfæller? (b) Hvordan kan vi vide om vi har valgt den rette slags omgangsfæller?
3 Det er især når den kristne søger adspredelse at han må være kræsen med hvem han omgås og give agt på formaningen om med forstand at vælge sine omgangsfæller. Når sindet og legemet er afslappet og man lægger problemernes pres og ansvarets byrder til side, kommer der en tendens til ikke at se så strengt på om man følger bestemte regler. Det er givet at en forandring i tempoet er godt, og mange hylder den tanke at det ikke ville være godt med lutter arbejde uden fritid; dog ville det være bedre at tilbringe al sin tid med at gøre gode gerninger som kunne sikre ens evige liv end at tilbringe blot en lille tid med at slappe af sammen med mennesker der på en eller anden måde kunne bringe ens mulighed for liv i Jehovas retfærdige nye orden i fare. Hvis vi, når vi har været sammen med andre, føler at vi ikke er blevet åndeligt opbygget og styrket, ikke er opmuntret til større nidkærhed og trofasthed i Jehovas tjeneste, og ikke er vokset i værdsættelse af Jehova Guds ufortjente godhed og kærlighed imod os, så har vi været sammen med den forkerte slags mennesker. Husk Jehovas advarsel: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ (1 Kor. 15:33) Ligesom en skive muggent brød kan ødelægge en skive frisk brød som den kommer i berøring med, og få den til at mugne hurtigere, sådan kan en dårlig omgangskreds ødelægge os.
Tanker, tale og handlinger påvirkes af andre
4. Hvilken virkning vil vore omgangsfæller have på os ifølge det Salomon sagde?
4 Det er ofte blevet sagt at man kan bedømme en person efter de mennesker han omgås, eller sagt på en anden måde: „Krage søger mage.“ Den vise kong Salomon viste hvordan vore omgangsfæller øver en mægtig indflydelse på os da han sagde: „Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.“ (Ordsp. 13:20) Vore omgangsfæller er altså i stand til at påvirke vore tanker så de enten bliver gode eller onde, vor tale så den bliver opbyggende eller nedbrydende, og vore handlinger så de bliver gode eller ødelæggende. Så meget betyder den omgangskreds vi vælger os.
5. (a) Hvorfor er det ikke muligt at undgå „tåber“, og er der nogen virkelig fare forbundet med dette uundgåelige samvær? (b) Hvordan bør vor indstilling være over for disse, og hvornår bør vi undgå dem?
5 Mennesker der virker opbyggende er ikke så lette at finde som dem der virker nedbrydende, og det skyldes at vi lever i en verden der ikke er viet til retfærdighed. Det forstår man når man tænker på hvad apostelen Johannes skrev: „Hele verden er i den Ondes vold.“ (1 Joh. 5:19) Når de kristne er på arbejde, i skole eller på indkøb kan de ikke undgå at komme i nær kontakt med den slags mennesker som Salomon kalder „tåber“. Jesus forstod klart hvad kristne ville komme ud for. I en bøn til sin himmelske Fader sagde han: „Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:15, 16) Dette uundgåelige samvær udgør ikke nogen virkelig fare for den kristne, for vi kan udføre vort verdslige arbejde, studere og modtage undervisning i skolen, gå på indkøb i forretninger efter mad, klæder og andre fornødenheder uden dog at behøve at tænke og handle som de fleste mennesker i den ugudelige verden vi lever i. Det var tilfældet med Kristus Jesus og det er også tilfældet med de over en million kristne vidner i vor tid. Faren opstår når vi søger samkvem med mennesker uden for den kristne menighed for at slappe af og more os. Hvorfor frivilligt og af egen drift søge selskab med mennesker hvis tanker og handlinger er i direkte modstrid med en indviet kristens tankegang og adfærd? Det vil ikke sige at den kristne ikke kan være eller bør være venlig og hjælpsom over for alle når lejligheden byder sig. Paulus skrev til sin tids kristne: „Så lad os da, mens vi har lejlighed til det, gøre godt mod alle.“ (Gal. 6:10) Det der betyder noget er at den kristne ikke når arbejdet eller skolen er forbi tilbringer sin tid med mennesker der ikke har en åndelig indstilling, og søger fornøjelser og morskab sammen med dem.
6. Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at vælge gode omgangsfæller?
6 Hvis vi stiller nogle enkle spørgsmål kan vi lettere se hvor forstandigt det er at kristne søger en ret omgangskreds. Ville det betyde en forskel for dig om dine bedste venner var pengekære mennesker som Ananias og Safira eller var trofaste som Akvila og Priskilla? Hvad ville være sikrest: At gå en tur ud på marken med den retfærdige Abel eller med hans ondsindede broder Kain? Hvem ville du helst have som ven: Judas Iskariot eller den elskede apostel Johannes? Hvad ville du have mest åndelig gavn af: At overvære Salomes dans i Herodes’ palads eller tilbringe en god aften i Lazarus’, Martas og Marias hjem? „Lad jer ikke lede vild!“ Vort liv påvirkes af dem vi omgås.
7, 8. (a) Hvad kan ønsket om at blive anerkendt føre til, og hvorfor? (b) Hvilken skik blandt skoleelever bør kristne undgå? Hvorfor?
7 Når man er sammen med en gruppe mennesker er det, hvad enten man er ung eller gammel, naturligt at ønske at blive anerkendt som en af gruppen. Unge mennesker er særlig følsomme i denne henseende, for de nærer en sand skræk for at være anderledes end deres kammerater. Dette ønske om at blive anerkendt kan føre til vanskeligheder hvis ens omgangsfæller er mennesker som ikke elsker Gud og hvis tanker og handlinger er uhæmmede fordi de ikke respekterer Guds ord som en rettesnor for deres adfærd.
8 Det er almindelig skik blandt skoleelever i vor tid at springe nogle timer over eller helt at pjække fra skolen og mødes hos en af deres klassekammerater hvis forældre er på arbejde og her hengive sig til en løsagtig og mange gange umoralsk adfærd. En ung kristen bør ikke handle sådan. Det er ikke alene forkert at skulke fra skole, men det er også forkert at komme sammen med dem der gør det. En sådan adfærd er uærlig over for forældrene og mishager Jehova. På grund af kødelige begæringer og skrøbeligheder er nogle blevet fristet til at gøre noget som de ved er forkert. Paulus talte om sådanne mennesker der er fyldt med ondskab og bedrag og som er ulydige mod deres forældre da han sagde: „De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden; alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endogså dem, der handler således, deres bifald.“ — Rom. 1:32.
9. (a) Hvilke bibelske formaninger viser at unge kristne ikke bør komme sammen med deres verdslige skolekammerater? (b) Hvad var grunden til at unge israelitter ikke måtte gifte sig med udenforstående?
9 Unge kristne der går i skole og som gerne vil til bal eller selskab hos klassekammerater der ikke er indviet til Jehova siger måske til deres forældre: „Hvad kan det gøre om jeg går til bal, selskab eller i biografen med en eller flere af mine skolekammerater?“ Det er altid farligt og skadeligt at tilsidesætte Jehovas bud: „Drag bort fra dem, og skil jer ud.“ (2 Kor. 6:17) Var det ikke for at beskytte børnenes åndelighed at Jehova befalede israelitterne ikke at have noget med hedningerne at gøre? „Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres sønner din datter eller tage en af deres døtre til din søn; thi så vil de få din søn til at falde fra [Jehova], så han dyrker andre guder.“ (5 Mos. 7:3, 4) Besvar engang dette spørgsmål: „Hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe?“ — 2 Kor. 6:14.
10. Hvilke ukristne handlinger giver verdslige unge sig af med?
10 De farer og den fortræd som unge kristne kunne blive udsat for er ikke forbi med selskabet eller ballet. I mange tilfælde vokser den fordi de i stedet for at vende hjem vil opleve noget mere. Ønsket herom baner vej for mange farlige situationer. De unge sidder for eksempel i parkerede biler på mørke og afsidesliggende steder, hvilket kan føre til umoralitet; de besøger barer, hvor tænkeevnen under indflydelse af alkoholiske drikke nedsættes, så man siger og gør ting man ellers ikke ville; de tilbringer en del af eller hele natten på et motel eller hotel for at kunne hengive sig til umoralske handlinger. Dette er blot nogle få eksempler på hvordan unge i vor tid bærer sig ad. Det er sådan de tænker og handler. Det er det de synes er populært og smart. Hvis unge kristne tog del i en sådan uretfærdighed og lovløshed ville de volde både sig selv og deres forældre stor skade og sorg, og derfor bør de undgå sådanne handlinger.
11. Hvorfor bør kristne, som vist ved en ung mands erfaring, undgå selskabeligt samvær i forbindelse med verdsligt arbejde?
11 Voksne kristne mænd og kvinder står daglig over for lignende eller andre situationer der kunne få farlige konsekvenser for dem. I forbindelse med deres verdslige arbejde findes der klubber, foreninger, selskaber og lignende som kunne kaste dem i armene på dårlige omgangsfæller. Der kan uden tvivl være tale om spændende, fornøjelige og afslappende sammenkomster, men de er tillige farlige for den kristnes uangribelighed. Det viser følgende sandfærdige beretning om en ung kristen kontormand: Han indsendte en ansøgning om feriepionertjeneste, og ansøgningen blev godkendt af Selskabet, men han kom aldrig til at erfare denne vidunderlige tjenestes glæder og velsignelser. Udnævnelsen blev returneret til Selskabet med en tilståelse af at han før han skulle begynde sin pionertjeneste havde begået utugt med en der var ansat på samme kontor. Selv om den prøve han blev sat på kun var midlertidig, tager det længere tid inden såret i overtræderens hjerte og sind bliver lægt. Tænk engang at miste så mange åndelige goder og velsignelser for så lidt, en kortvarig selvisk kødelig nydelse. Det skyldtes alt sammen at vedkommende ikke havde fulgt den guddommelige advarsel om at „slet omgang fordærver gode sæder“.
12. Hvilken virkning havde en dårlig omgangskreds på Salomon, og hvad førte det til sidst til?
12 Vi bør ikke bedrage os selv til at tro at vi kan tilsidesætte eller overtræde Jehovas retfærdige krav uden at måtte bøde for det. Er nogen af os så kloge som kong Salomon? Læg mærke til hvad der trods hans visdom hændte ham da han begyndte at knytte forbindelse med hedenske kvinder og tage dem til hustruer. De drog ham bort fra den sande tilbedelse. Hvor stor deres overtalelsesevne var fremgår af disse ord: „Da Salomo blev gammel, drog hans hustruer hans hjerte til fremmede guder, og hans hjerte var ikke mere helt med [Jehova] hans Gud som hans fader Davids. Salomo holdt sig da til Astarte, zidoniernes gudinde, og til Milkom, ammonitternes væmmelige gud.“ (1 Kong. 11:4, 5) Jehovas følelser over for Salomon kommer til udtryk i disse ord: „Fordi det står således til med dig, og fordi du ikke har holdt min pagt og mine anordninger, som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive riget fra dig og give din træl det.“ (1 Kong. 11:11) Vi vil også miste Guds gunst og velsignelse hvis vi ligesom Salomon lader en dårlig omgangskreds vende os bort fra at tilbede Jehova i ånd og sandhed.
Opbyggende og afslappende samvær
13. (a) Hvem bør vi være sammen med når vi søger adspredelse? (b) Hvordan tjener Jesu besøg hos Marta og Maria som et eksempel for kristent samvær?
13 Det er sandt at vi af og til må slappe af, men vi må gøre det sammen med vore kristne brødre hvis vi skal have Jehovas godkendelse, og selv da er der bibelske regler og principper som må bestemme vor opførsel. Hvis vi tilbringer en aften sammen med andre kristne bør vi følge Kristi Jesu eksempel da han besøgte Marta og Maria i deres hjem. Gik hans besøg med tom og tåbelig snak mens han hengav sig til overdreven nydelse af mad og drikke? Lyt til beretningen om hans besøg: „Mens de var på vandring, gik han ind i en landsby; dér var der en kvinde ved navn Marta, som tog imod ham i sit hus. Hun havde en søster, som hed Maria, og hun satte sig ned ved Herrens fødder og hørte på hans ord. Men Marta havde travlt med meget husligt arbejde.“ (Luk. 10:38-40) Om sit besøg hos de to søstre sagde Jesus: „Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.“ (Luk. 10:42) Maria gik ikke alt for højt op i husgerningen eller madlavningen og det gjorde Jesus heller ikke. Han brugte lejligheden til at tale, og Maria brugte forstandigt tiden til at lytte til en der kunne hjælpe hende åndeligt. Med dette eksempel for øje skulle de modne forkyndere være vågne for at opbygge deres brødre når de er sammen, ved at føre an i en opbyggende bibelsk drøftelse og besvare bibelske spørgsmål.
14. Hvilket bibelsk princip vil det være godt at følge når vi inviterer brødre til en hyggelig aften, og hvorfor?
14 Det er naturligt at vi holder af at være sammen med vore nære venner, men vi vil være til større hjælp i menigheden hvis vi ikke altid kommer sammen med de samme få udvalgte. Jesus fremholdt et princip som det er godt at huske når vi kommer sammen med vore kristne brødre: „Når du beder gæster til middag eller aften, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de måske skal indbyde dig igen og du få gengæld. Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med.“ (Luk. 14:12-14) Det er sandt at det at være i selskab med modne brødre opbygger os åndeligt, men hvis vi gør en bestræbelse for at komme sammen med de nye og svage brødre, vil vi kunne opmuntre og styrke dem, selv om de måske ikke kan give os meget til gengæld. Vi skulle ønske at være sammen med dem af samme grund som Paulus var ivrig efter at besøge de romerske brødre. Han sagde: „Thi jeg længes efter at se jer, for at jeg må kunne give jer del i en og anden åndelig nådegave, så I kan styrkes derved — eller rettere: for at vi hos jer sammen må kunne opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min.“ — Rom. 1:11, 12.
Samværet må være teokratisk
15. (a) Hvad bør kristne tage sig i agt for når de kommer sammen selskabeligt? (b) Hvad kunne man gøre hvis nogen opfører sig på en upassende måde?
15 Som kristne kan vi aldrig tage fri fra opbyggende tale og god opførsel. Vi må derfor til stadighed vogte på vor tale og opførsel når vi kommer sammen med vore kristne brødre. Vi vil ikke fortælle vulgære og vovede historier eller vittigheder, men vil passe på vor tale, således som salmisten formanede: „Va’r din tunge for ondt, dine læber fra at tale svig.“ (Sl. 34:14) En venlig, afslappet atmosfære skulle heller ikke benyttes til at nogen tager sig friheder over for medlemmer af det modsatte køn under foregivende af at der blot er tale om et broderligt kys eller knus. Hvis nogens opførsel har virket stødende vil det være en broderlig kærlighedshandling at gå til vedkommende og fortælle ham at hans tale eller opførsel ikke faldt i god jord og ikke var i overensstemmelse med kristen opførsel. Paulus sagde: „Vælg, hvad der er velbehageligt for Herren. Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen.“ (Ef. 5:10, 11) Hvis den bibelske vejledning ikke har den ønskede virkning er vi absolut ikke forpligtede til at omgås vedkommende selskabeligt.
16. Hvordan bør den tid der anvendes til adspredelser benyttes, og hvem er det der bestemmer underholdningens art ved en kristen sammenkomst?
16 Kristne bør sørge for at samværet ved selskabelige lejligheder bliver åndeligt opbyggende og opmuntrende. Mange gange kan vi ved sådanne lejligheder overvinde fordomme, uvilje og et indesluttet væsen. Når vi er sammen med vore brødre vil vi gerne bevare underholdningen på et teokratisk plan, idet vi har Paulus’ formaning i tanke: „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ (1 Kor. 10:31) Vor tid bør derfor aldrig spildes med tom og tåbelig snak. Det er værtens ansvar at bestemme underholdningens art ved en kristen sammenkomst. Jehovas vidner er ikke ensidige; der gives rum for humørfyldte bemærkninger og for velsmagende mad og drikke. Samværet kan være præget af alvorligere eller lettere konversation, men aldrig af en skammelig adfærd, sjofle vittigheder eller tåbelig snak. — Ordsp. 10:14.
Vælg den rette omgangskreds
17, 18. Hvordan kan man have samfund med Jehova og Kristus Jesus?
17 Det skulle ikke være nødvendigt for kristne altid at være sammen med andre. En konge har engang sagt: „Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid.“ (Præd. 3:1) Det er derfor godt at sætte nogen tid til side hvor man kan være alene og søge samvær med Jehova Gud gennem studium, meditation og bøn, ligesom Kristus Jesus af og til gjorde da han gik her på jorden. — Luk. 4:42; Matt. 14:13.
18 Selv om Kristus Jesus ikke længere vandrer på jorden i kødet som han gjorde for 1900 år siden betyder det ikke at vi ikke kan vandre med ham. Når vi regelmæssigt læser hans visdomsord i Bibelen føres vi ind i et nært samfund med ham. Ved at følge det eksempel han satte kan vi vandre med ham og være hans efterfølgere. Peter sagde: „Thi dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor.“ — 1 Pet. 2:21.
19, 20. (a) Hvilken undskyldning bruger nogle måske som en anledning til at komme sammen med mennesker uden for sandheden? (b) Hvilket godt eksempel satte Noa og hans familie i denne forbindelse?
19 Der er måske nogle kristne, unge og gamle, som føler at Bibelens principper angående hvem man kan omgås, lægger for snærende bånd på dem. Som undskyldning for at komme sammen med uindviede personer eller gifte sig med dem siger de unge måske: „Vores menighed er så lille at der ikke er nogen piger eller drenge jeg kan komme sammen med.“ Andre siger måske: „I vores menighed findes der ingen ægteskabskandidater i min aldersklasse.“ Derfor søger de samkvem med mennesker uden for troens husstand.
20 Blandede Noa og hans familie sig med de onde mennesker fordi de var den eneste familie der dengang var i sandheden? Eftersom deres menighed var lille og kun omfattede otte personer har de måske følt sig begrænset i deres omgangskreds, men hvordan kunne de udvide deres omgangskreds til at indbefatte nogle af datidens mennesker som de intet havde tilfælles med? Det ville have været farligt for dem at dyrke selskabeligt samvær med folk der foretrak ondskab fremfor retfærdighed. Sammenlignede Jesus ikke folk der i vor tid ikke er i sandheden med dem der levede på jorden i Noas tid? „Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, for syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ — Matt. 24:37-39.
21. Hvad er det der gør samværet med vore brødre så værdifuldt?
21 Det er langt bedre kun at have nogle få omgangsfæller som elsker Jehova end at komme sammen med mange der kunne vende en bort fra Gud. Lad os være tilfredse med vore kristne brødres selskab, hvad enten de er få eller mange, rige eller fattige, for vi kan øve en god indflydelse på hinanden og lade den tid vi er sammen være til ære og pris for Jehova Gud og til velsignelse for os selv og en beskyttelse for vor evige velfærd.