Menneskets „verden af i morgen“ eller Kristi rige?
Hvordan er den fremtid mennesket lover i sammenligning med Kristi riges velsignelser?
„DER ER en stor, smuk og herlig dag i morgen!“
Tusinder af besøgende på verdensudstillingen i New York sidste år kom ud fra en af de mest besøgte udstillinger syngende disse ord, udstillingens motto. Det kunne også have været mottoet for de mænd — regenter, statsmænd, forskere, industrifolk, samfundseksperter, og andre — som er ved i detaljer at planlægge „verden af i morgen“. Deres planer forekommer mange spændende og tiltalende. Men hvor godt kender De forslagene og ideerne? Har De nogen sinde tænkt over hvor meget disse planer virkelig er værd og hvor meget deres virkeliggørelse vil medføre? Er De villig til at sammenligne dem med de løfter som den meget gamle bog Bibelen giver, og så ærligt afgøre fra hvilken side det bedste og mest realistiske håb fremholdes? Vi indbyder hermed vore læsere til at foretage en sådan sammenligning.
Lad os til at begynde med antage at det som verdens mennesker forestiller sig, alvorligt foreslår og offentligt profeterer om, er muligt og kan gennemføres, selv om deres hidtidige præstationer er et tvivlsomt grundlag at bygge en sådan antagelse på. Men lad os gå videre, langt videre, og antage at deres planer kan gennemføres og realiseres i vor levetid og give os lejlighed til i fuldt omfang at erfare de lovede goder. Hvad er det så vi har udsigt til?
Herlig fremtid forudsagt
Ifølge de mennesker der prøver at beskrive fremtiden vil menneskets „verden af i morgen“ råde over uhørte energimængder idet nye kraftkilder er udviklet. Atomkerneenergien og soldrevne celler og batterier vil revolutionere menneskets tilværelse og gøre det af med fattigdom og sult, siger de. Mens store områder nu ligger øde hen fordi folk dér ikke har let adgang til kul, olie eller vandkraft, håber man at gøre disse områder frugtbare ved hjælp af de nye kraftkilder, som er til rådighed dér eller let kan transporteres dertil. De forudsiger at havvand kan afsaltes og bruges til vanding af tørre egne, og at havet selv vil blive intensivt „dyrket“ og at man på den måde så godt som løser menneskets madproblem.
Industriens forskere lover arbejderne mere fritid. De siger at en øget automation vil bringe arbejdsugen ned på så lidt som tre eller fire dage. Og samtidig profeterer de om at deres indkomst vil blive større end den er nu, og de udtrykker håb om at den øgede velstand vil give arbejderen større tilfredshed og at han vil bruge den opnåede fritid til at beskæftige sig mere med bøger og kunst, og til rejser.
Raketfart antages også at ville udvide horisonten for dem der lever i „verden af i morgen“. Planlæggerne forestiller sig at nærtrafikkens rejsende føres gennem lange tunneler i specielle tog der kører med en fart af otte hundrede kilometer i timen, mens internationale rejsende flyver med overlydsfart i rumskibe til et hvilket som helst sted på jorden i løbet af en eller to timer.
Fremtidens strålende byer skal ifølge forudsigelserne være fri for trafik i centrum, idet undergrundstransportbånd fører gods og varer frem, og folk parkerer deres køretøjer i byens udkant og tager ind til forretningskvartererne med enskinnebaner eller de sætter sig komfortabelt i små venteværelser, hvorpå hele værelset løftes op af en helikopter og bringes ind til byens centrum. Dér overtager så kørende fortove den videre transport.
Kommunikationsbranchens folk taler om den dag da damer på indkøb når som helst kan tage en lille trådløs telefon op af tasken, tale i den og derved få det termoelektriske komfur derhjemme til at begynde på middagsmaden; eller hun kan få telefonen derhjemme til at afspille de meddelelser som familiens øvrige medlemmer eller andre der har ringet op i mellemtiden har til hende.
Man forestiller sig „hjemmet af i morgen“ som støvfrit med fuldstændig luftfiltrering og sod- og støvfri opvarmning eller afkøling fra paneler i vægge og loft. Ved hjælp af ultralyd skal opvask og vask af tøj kunne gøres forbløffende let.
Forskere på det lægevidenskabelige område taler om flere „gennembrud“ ved opdagelsen af nye måder at bekæmpe sygdomme på; de taler om anti-kræftvacciner og om piller eller indsprøjtninger der sinker alderdomsprocesserne i det menneskelige legeme. De fortæller om ublodige, smertefri operationer ved hjælp af laserstrålen, og om en „tryllestav“ i form af ultralyd der bedøver og selv standser blødningen når den skærer. De spekulerer på muligheden af at erstatte hele organer som hjertet, leveren eller nyrerne med apparater af plastic, eller med organer fra andre mennesker eller dyr. Mentale sygdomme skal helbredes ved hjælp af stoffer der skal dæmpe menneskets uro og og bekymringer eller stimulere dets skabende tankevirksomhed.
Endelig profeterer man at „verden af i morgen“ som følge af alle disse lovede goder og ved hjælp af en verdensregering, måske „Verdens forenede Stater“, bliver en fredens verden.
Kontrolmetoder
Det er klart at alt dette ikke kan opnås uden en ualmindelig effektiv organisering og et gennemført samarbejde og ikke uden verdensvid tilslutning og støtte. For at få alles støtte må verdensregeringen og hver enkelt nation eller „forbundsstat“ under den, gennem nye love og kontrolmetoder få magt til at kontrollere hovedfaserne i borgernes økonomiske og sociale tilværelse således at man sikrer sig at alt gøres til fælles gavn for „samfundet af i morgen“.
I denne forbindelse mener man at det bliver nødvendigt at regulere selv så intime forhold som formeringen. Det vil sige at man har tænkt sig den mulighed i forvejen at afgøre de genetiske kombinationer som samfundseksperterne tror vil være bedst i det menneskelige samfund som de betragter som det ideelle. De tror at de derved ville kunne afgøre om det vil være klogt for et givet ægtepar at få børn eller om hustruen hellere skulle få et „reagensglasbarn“ med sæd fra en anden mand end hendes egen.
Disse planer vil nødvendigvis berøre menneskets religion. Til trods for at sådanne ideer mange gange er i direkte modstrid med Bibelens standard for moral udtrykker nogle filosoffer og endog religiøse ledere den opfattelse at religionen af i dag vil være i stand til at „tilpasse sig“ den nye situation. En artikel i bladet Life for den 1. oktober 1965 gik endog videre. I en drøftelse af muligheden for videnskabeligt at bestemme fremtidige generationers mentale og fysiske karaktertræk ved at manipulere deres genetiske struktur før fødselen, sagde forfatteren: „Ingen vil hævde at mennesket ikke kan tåle at blive forbedret, men at få virkelig magt til at gøre det medfører nogle vanskelige problemer. Hvem skal vi udnævne til at spille Gud for os? Hvilken videnskabsmand, hvilken statsmand, kunstner, dommer, digter, teolog, filosof, pædagog — af hvilken nationalitet, race eller religion — skal vi betro det hverv at skrive specifikationerne, at afgøre hvilke karaktertræk der er ønskelige og hvilke der ikke er det?“ Det er et af de mange problemer som de mennesker som skal lede den forudsagte „verden af i morgen“ bliver nødt til at tage stilling til på alle de menneskers vegne som skal leve i den verden.
Rigets velsignelser
Hvad har da Guds rige ved Kristus Jesus at tilbyde i sammenligning med dette? Hvilket grundlag har vi for at stole på dets løfter? Hvilket håb har vi om at komme til at nyde dets velsignelser?
Selv om vi udelukkende ville betragte sagen ud fra hvad der ville være menneskeligt gavnligt, så vil en af hovedforskellene mellem det som menneskets foreslåede „verden af i morgen“ tilbyder og det som Kristi rige tilbyder bestå i alt det som menneskets tilbud mangler. Kristi rige går langt ud over hvad mennesker kan forestille sig, og berører områder som de tøver med at drøfte eller i bedste fald prøver at bortforklare. Et af disse områder er det menneskelige samkvem.
Ifølge Bibelen, bogen der fremstiller Rigets program, vil Kristi styre ikke blot gøre jorden til et bogstaveligt paradis men også til et åndeligt paradis hvori ret og sandhed vil blomstre og frembringe en skønhed der overgår alt hvad mennesker med deres opfindelser har skabt. Bibelen taler om „retfærds frugt“ og „åndens frugt“, såsom „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed [selvbeherskelse, NW]“. (Gal. 5:22, 23) Disse egenskaber fremkaldes ikke ved hjælp af piller eller medicin, men ved at hver enkelt lader sig forvandle ’gennem en fornyelse af sindet og ved at forvisse sig om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje’ ved hjælp af Guds ånd og ord. (Rom. 12:2, NW) Lad os stille os selv spørgsmålet: Hvor meget vil fremtidsverdenens glimmer og glans, velstand og overflod være værd, ja, vil det overhovedet betyde noget som helst, hvis disse skønne frugter af Guds ånd mangler? — Se også Ordsprogene 15:17; 17:1; Salme 133:1.
Kristi rige lover en jord uden forbrydelser og uden selviskhed, som er forbrydelsernes rod. Resultatet bliver en verden uden fængsler, uden politi, uden låse, uden frygt. (1 Tim. 1:9, 10; Rom. 6:12-14) Til den tid vil, som forudsagt, folk sidde „hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet“. — Mika 4:4.
Fred? Ja, en fred som vi aldrig har kendt vil råde under dette riges herredømme og den vil være baseret på noget helt andet end det mennesker har foreslået. Den vil ikke være fremtvunget på grund af en gensidig frygt for krig og for de forfærdelige ødelæggelser som videnskabsmændenes kernevåben kan afstedkomme, og den oprettes heller ikke ved streng kontrol og streng håndhævelse af loven, men den bygger på at mennesker først har opnået fred med Gud ved at elske ham af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke, og ved at de elsker deres næste som sig selv. (Matt. 22:37-39) Er det muligt? Allerede nu søger over en million mennesker af forskellig nationalitet, race og hudfarve, at leve som Rigets undersåtter, og de opfylder derved profetien i Esajas 2:4: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ Og findes der noget bedre motiv til fred, noget sundere grundlag for enhed, end kærlighed? — Se Romerbrevet 13:8-10.
Den personlige lykke sikret
Kristi riges administration af de jordiske forhold udelukker ikke at der udvikles maskineri og produkter der kan lette mændenes hårde arbejde og kvindernes gerning i hjemmet. Brugt på rette måde kan sådanne frembringelser være en velsignelse for mennesket og kan ganske rigtigt give os mere tid til at øge vor viden udvikle vore evner og, endnu bedre, gøre noget for vore medmennesker og bidrage til at de kan nyde livet. Men under Kristi rige vil motivet være det afgørende, og det hindrer at disse goder resulterer i en tilværelse der er præget af ladhed og forlystelsessyge der ender med tøjlesløshed eller livslede. Kendskab til Guds vilje vil blive belønnet og det at være med til at udføre hans vilje med jorden og menneskeheden giver tilværelsen mening og indhold og gør at arbejdet, studiet og hvad man ellers tager sig for, bliver en kilde til glæde. — Fil. 4:8, 9.
Ja, det vil være en glæde at arbejde, for eksempel at pløje en mark og vende den brune jord der bliver varmet af solen, mens man ser den blå himmel med de lette skyer, lader øjet dvæle ved de grønne træer og de dejlige blomster, eller ser et egern i løb, eller hører en rødhals synge en forårssang. Håndværk, industri og kunst vil nå nye højder med hensyn til skønhed og præcision, fordi alle arbejder med det bedste motiv: ønsket om at ære Gud som de elsker, og ønsket om at bruge hans gaver til hans pris og til gavn og glæde for deres medborgere under hans riges herredømme. — Læg mærke til principperne i Første Korinterbrev 10:31; 13:4-7; Andet Korinterbrev 9:11-14.
Guds rige ved hans kongesøn, Kristus Jesus, lover også jordens beboere evigt liv og et strålende helbred. Ikke i sammenlappede legemer med plasticorganer, men i legemer der er blevet fornyet og ført tilbage til fuldkommen sundhed: „Da svulmer hans legem af friskhed, han oplever atter sin ungdom.“ (Job 33:25) Lægevidenskaben i dag indrømmer at den største lægekraft den kender ikke findes i dens „mirakelmediciner“ men i selve det menneskelige legeme. Når Kristus således ved Guds kraft vender alderdomsprocesserne, og en øget celleformering eller andre helbredende processer giver alle menneskets organer nyt liv, så skal der ’ingen sorg, skrig eller pine være mere’. — Åb. 21:3, 4.
Når ufuldkommenhed på denne måde fjernes sker det på grundlag af det genløsningsoffer som Kongen, Kristus Jesus, selv har bragt. Det fjerner selve ondets rod, kilden til alle menneskets vanskeligheder: synden, hvilket vil sige den manglende evne til at nå op til og efterleve Guds fuldkomne norm, en defekt som hvert menneske har arvet. Som det er nu, er i nogle lande en tredjedel af alle hospitalssenge optaget af sindssygepatienter, men de der lever under Rigets herredømme vil være lykkelige mennesker, fri for skyldfølelse og fri for skadelige tanker, bekymringer og selviske følelser som forstyrrer og hindrer den menneskelige organisme i at fungere rigtigt. — Rom. 5:12, 21; 6:21-23; Ordsp. 14:30.
På samme grundlag, genløsningen, kan Kristus som konge gøre hvad intet menneske og ingen regering vover at tilbyde. Han vil give jordens millioner af døde livet igen, dem hvis legemer for længst er vendt tilbage til støvet. Kan man forestille sig noget herligere, noget mere betagende end at se Kongens løfte blive opfyldt, løftet om at „alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem“? (Joh. 5:28, 29) Kunne noget være mere interessant og spændende end at møde mænd og kvinder fra alle tidsaldre, lære dem at kende, og hjælpe dem med at lære sandhedens og retfærdighedens principper at kende sådan at de kan blive godkendt til evigt liv under Rigets herredømme?
Vor ærlige mening
Hvad vil vi da personligt foretrække — menneskets „verden af i morgen“ eller Kristi riges herredømme? Hvad giver os det bedste og mest realistiske håb? Følgende spørgsmål kan hjælpe os til at træffe et klogt valg:
Hvem lover os på et sundt grundlag at fremtidens verden vil være en verden hvor had er erstattet med kærlighed; hvor frygt og mistænksomhed er erstattet med tro og tillid; hvor snyderi, bedrag og korruption er afløst af hjælpsomhed, ærlighed og retskaffenhed?
Menneskets „verden af i morgen“ tilbyder at løse verdens problemer ved en stor forøgelse af energikilderne, farten, den materielle velstand og fritiden, og hovedsagelig ved hjælp af teknisk videnskab i samarbejde med den politiske videnskab. Mener De at den fremgang som allerede er sket i vor tid på disse områder egentlig har betydet nogen sand forbedring i forholdet mennesker imellem — internationalt, nationalt, i Deres egen by eller i Deres eget hjem? Ligger problemet ikke snarere i menneskets hjerte? — Se Mattæus 15:18, 19; Ordsprogene 4:23.
Hvad siger Deres egne livserfaringer Dem? Er der ikke i vor tid langt større brug for tålmodighed end for hastighed? Ville ikke mildhed, venlighed og selvbeherskelse bedre end flere kraftkilder afhjælpe verdens onder? Har vi erfaret at man ved at forøge et menneskes besiddelser gør det mere hensynsfuldt, mere betænksomt over for andre, gør det til et bedre og mere næstekærligt medmenneske? Og er det fornuftigt at stole på at det som har hjulpet til med at gøre masseudryddelse mulig nu skal danne grundlag for en forenet fredelig verden, nemlig teknisk videnskab i den politiske stats tjeneste?
Bibelen viser at det egentlige ophav til al menneskelig strid og disharmoni er Satan og hans dæmoner. (Jak. 3:13-16; Åb. 12:7-12) Den tanke spottes af verdens mennesker. Men de taler dog alvorligt om muligheden af at finde intelligente skabninger på en eller anden planet ude i verdensrummet. De har ikke noget virkeligt bevis for at sådanne skabninger eksisterer og intet sikkert tegn på at de skulle have nogen indflydelse på mennesket; derimod afgiver al menneskelig erfaring fra alle historiens perioder et klart vidnesbyrd om at en usynlig magt påvirker menneskers sind og får dem til at udvise en brutalitet og sadisme som end ikke kendes blandt dyrene. Den kraft der er behov for er derfor en kraft som fuldstændig kan udrydde disse dæmoniske magter. En sådan kraft sidder Kongen i Guds rige inde med; det gør videnskaben ikke. — Hebr. 2:14, 15.
Læs hvad verdens ledende mænd skriver. Sammenlign deres budskab og liv med Jesu ord og liv, ham som sagde: „Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; ’så skal I finde hvile for jeres sjæle.’ Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ (Matt. 11:28-30) Hvem foretrækker De at have som leder?
De er måske klog nok til at beslutte at De ikke vil stole på ufuldkomne menneskers usikre forudsigelser og løfter. Det er imidlertid ikke nok. Man må også have kundskab fra Guds ord. Har De nogen sinde undersøgt Bibelen alvorligt, ikke blot læst i den, men virkelig studeret den? De skylder Dem selv og dem De holder af at gøre det. Ja, hvorfor ikke tage Bibelens forfatter på ordet når han siger: „Kom, lad os gå i rette med hinanden“? (Es. 1:18) Jehovas vidner tilbyder oprigtigt at hjælpe Dem.