Hvordan man „vokser i nøjagtig kundskab om Gud“
1, 2. (a) Hvad forudsagde Paulus om den måde hvorpå nogle ville tilegne sig kundskab i „de sidste dage“, og hvorfor ville det være sådan? (b) Hvilke andre faktorer er afgørende for om vi vokser i nøjagtig kundskab?
DA PAULUS talte om „de sidste dage“ da der skulle komme „strenge tider“ nævnte han at der ville være nogle der „stadig vil lære uden nogen sinde at nå til erkendelse af [nøjagtig kundskab om, NW] sandheden“. At lære på den måde er naturligvis nytteløst; det er ikke til nogen virkelig gavn. Det er grunden til at den samme apostel i sit brev til kolossenserne udtrykte ønsket op at hans medkristne ’fortsat måtte bære frugt i al god gerning og vokse i nøjagtig kundskab om Gud’. — 2 Tim. 3:1, 7; Kol. 1:10 (NW).
2 Hvordan kan det gå til at nogle stadig kan lære uden nogen sinde at komme til nøjagtig kundskab om sandheden? Som sammenhængen viser er der tale om mennesker der ikke virkelig elsker Gud og ikke sætter ham først i deres liv, og de kan naturligvis ikke komme til nøjagtig kundskab om sandheden. Deres syndige liv og hægen om urette ønsker forhindrer Guds ånd i at få frit løb, hvilket er en betingelse for at få forståelse. (1 Kor. 2:10-14) Men måden hvorpå vi tilegner os kundskab og arkiverer den har også betydning for hvor godt vi forstår og fatter det vi lærer.
3. Hvordan kan vi undersøge om vi har nøjagtig kundskab, og hvordan kan dette illustreres?
3 Lad os for eksempel tage en mand der skal bygge sig et hus. Han samler alle de nødvendige materialer sammen og lægge dem på byggegrunden — mursten, cementsække, vindues- og dørrammer, tagsten med mere, ligger i store stabler. Hvis han nu ikke begynder at sætte alle disse materialer sammen efter en bestemt plan eller tegning, bliver de bare liggende som en bunke usammenhængende ting der ikke tjener noget nyttigt formål. Nogle mennesker samler sig kundskab, eller i hvert fald oplysninger, deriblandt oplysninger af religiøs eller bibelsk art, på nøjagtig samme måde. Alt det de lærer hober de op i deres sind som en samling løsrevne oplysninger. Først når man på byggegrunden går i gang med det egentlige byggearbejde er det muligt at afgøre om materialerne opfylder de specificerede krav og passer ind på de steder hvor de hører hjemme i bygningen. Det forholder sig på akkurat samme måde når man skal bygge den nøjagtige kundskab op i sit sind. Først når vi forbinder oplysningerne med hinanden og sætter dem sammen til et mønster kan vi skønne om kundskaben er nøjagtig, harmonisk og forståelig, eller om den består af unøjagtigheder, modsigelser og måske direkte forkerte lærdomme. Selv om vi er i besiddelse af de rigtige kendsgerninger er vor forståelse mangelfuld hvis vi ikke ser dem i det rette forhold til hinanden, og det kan føre til at vi træffer forkerte afgørelser eller kommer til forkerte slutninger.
Hvordan man opbygger kundskaben efter det rette mønster
4. Hvordan kan vi sikre os at vi bygger vor kundskab op efter det rigtige sandhedsmønster?
4 Skal vi vokse i „nøjagtig kundskab om Gud“ må vi bygge vor kundskab op efter det rette mønster. Vi må forstå det vi lærer, det vil sige vi må se tingene i deres rette forhold, i overensstemmelse med de sandhedsprincipper der er grundlagt af Bibelens forfatter, Jehova. Når vi studerer Bibelen må vi sætte tankerne i arbejde og opbygge et sandhedsmønster i vort sind. Alle de ting Jehova Gud har åbenbaret gennem sit ord er led i hans ene store hensigt. Derfor må vi se hver ny ting vi lærer i dens rette forhold til andre ting i Guds ord. Hver ny ting må anbringes på sin rette plads. Kun ved at se hver begivenhed, tanke, profeti, lære eller formaning på baggrund af Guds hensigt som et hele, kan vi få fuld forståelse af det vi lærer. Ja, efterhånden som vor forståelse af Guds ord og hans hensigter som et hele vokser, vokser vor nøjagtige kundskab om hver enkelt oplysning som vi får fra Bibelen.
5. Fra hvilket synspunkt må vi bestræbe os på at se tingene for at forstå dem nøjagtigt?
5 Når vi betragter konkrete ting med vore øjne ser vi at de har dimensioner — højde, dybde, længde og bredde. Hver genstand i den del af synsfeltet der ligger foran os står i et bestemt forhold til alt hvad der befinder sig inden for vort synsfelt. Det sted hvorfra vi betragter genstanden kan også indvirke på hvordan den tager sig ud for os. For en mand der står på jorden er et jernbanetog der passerer få meter borte en stor og imponerende maskine. Men set fra en flyvemaskine højt oppe i luften ligner det et legetøjstog. Med det overblik man fra flyvemaskinen får over hele landskabet ser man bedre toget i forhold til andre ting. Sådan er det også med Bibelen. Skal vi forstå dens lærepunkter rigtigt kan vi ikke nøjes med at se tingene fra et menneskeligt standpunkt, gennem den menneskelige filosofis og visdoms svage, ufuldkomne og nærsynede øjne. Nej, vi må så vidt muligt prøve at se tingene sådan som Jehova ser dem fra sit ophøjede og fuldkomne stade. På den måde vil vi se tingene som de virkelig er. Vi vil se dem nøjagtigt. På den måde vil vi måske „sammen med alle de hellige . . . kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er“ af de åndelige ting, og således blive fyldt „med hele Guds fylde“. — Ef. 3:18, 19.
6. Hvilke faktorer må vi tage i betragtning når vi vil vokse i nøjagtig kundskab?
6 Her er nogle ting vi må holde os for øje når vi læser et stykke i Bibelen. Det er ting som vil hjælpe os til at vokse i nøjagtig kundskab, hjælpe os til at skelne tingenes åndelige „dimensioner“. Man må 1) se en bibelsk lære i forhold til andre bibelske lærepunkter, 2) lægge mærke til sammenhængen og dens betydning for det skriftsted der studeres, 3) kende de omstændigheder hvorunder de originale skrifter blev nedskrevet, 4) gøre sig klart hvor på tidens strøm begivenhederne finder sted og 5) se hvordan det læste passer ind i Guds hensigts større billede og kaster lys over Bibelens grundtemaer.
7. Hvad kan det føre til hvis man ikke ser en bibelsk lære i forhold til andre bibelske lærepunkter? Giv et eksempel.
7 Hvis ikke man sammenholder én lære med andre lærepunkter fører det til forvirring og til at man accepterer vildfarelser uden at vide at de er det. En sådan forvirring finder man i kristenheden. For eksempel anerkender mange religiøse mennesker at „syndens løn er døden“, at Jesus døde og „gav sig selv som løsesum for alle“ og at der skal komme en opstandelse af de døde. (Rom. 6:23; 1 Tim. 2:6; 1 Kor. 15:42) Men samtidig tror de på sjælens udødelighed. Denne tanke er ikke alene i modstrid med hvad Bibelen lærer om menneskesjælen — at mennesket er en sjæl, at sjælen dør og at de døde intet ved (1 Mos. 2:7; Ez. 18:4; Præd. 9:5-10) — men den er også i direkte modstrid med de ovenfor nævnte lærepunkter. Hvis sjælen var udødelig og døden blot var en dør til en anden tilværelse, ville døden ikke være en straf for synd. Endvidere: Hvad var hensigten med Jesu død? Hvad løskøber han menneskene fra, hvis ikke det er fra synd og død? Hvis menneskesjælen var udødelig og vi ikke ophørte med at leve ved døden, havde vi i virkeligheden ikke brug for Jesu offer, vel? Og hvilket behov var der for en opstandelse hvis der ingen døde var at oprejse?
8. Hvad vil nøjagtig kundskab om Bibelens lære sætte os i stand til?
8 På den anden side er Bibelens lære om dette emne meget logisk og konsekvent. Mennesket blev skabt som en levende sjæl. Det syndede og blev dømt til døden, til at miste livet på jorden, det eneste liv det ejede. Det eneste som mennesket nu kunne give videre til sit afkom var synd og død, og hvis ikke Jesus Kristus havde tilvejebragt sit genløsningsoffer ville døden have betydet enden for os alle. Med Jesu offerdød er der nu skabt et grundlag for at Gud kan udfri mennesket til evigt liv, og for de døde kan dette kun ske ved en opstandelse. Hvor enkelt og logisk! Nøjagtig kundskab om en bibelsk lære og at se den i det rette bibelske mønster fjerner falske lærdomme, som for eksempel læren om den udødelige sjæl, fra sindet.
Læg mærke til sammenhængen
9. (a) Hvad må man gøre for fuldt ud at forstå et bibelsk udtryk? (b) Hvordan kan vi anvende dette princip på Første Korinterbrev 3:17?
9 For at forstå et bibelsk udtryk fuldt ud er det nødvendigt at se det på baggrund af den sammenhæng hvori det forekommer og at holde sig de omstændigheder for øje hvorunder det originale skrift blev nedskrevet. Lad os for eksempel betragte Første Korinterbrev 3:17: „Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!“ Umiddelbart kunne man få den tanke at her er tale om nogle i denne onde verden der vil forsøge at ødelægge den kristne menighed og dens arbejde ved forfølgelse. Det er rigtigt at det ville være et angreb på Guds tempellignende ordning, menigheden, og at det ville medføre Guds ødelæggelsesdom over sådanne ondsindede mennesker. Men sammenhængen viser at Paulus her talte om dem der befandt sig inden for menigheden og som forårsagede splittelse ved at følge mennesker og danne partier og dermed truede menighedens enhed. (1 Kor. 3:3, 4) Paulus skrev ikke her en særskilt afhandling om kristen enhed. Når vi betragter den større sammenhæng, omstændighederne og baggrunden for brevet, forstår vi hele Paulus’ argumentation og får fornemmelsen af situationens alvor og den bekymring der så tydeligt tilskyndede ham til at skrive.
10. Hvordan hjælper baggrunden for Paulus’ brev til korinterne os til bedre at forstå brevet?
10 Paulus havde været med til at oprette den kristne menighed i Korint da han besøgte byen omkring år 50 og opholdt sig der omkring halvandet år. (Ap. G. 18:1-11) Han følte sig meget nært knyttet til brødrene dér. (1 Kor. 4:14, 15) Nu, cirka fem år efter at han første gang besøgte Korint, havde Paulus fået den sørgelige nyhed at der var stor splid blandt brødrene. Skønt det fremgår af den sidste del af brevet (fra kapitel 7) at han havde tænkt på at skrive om andre ting, var det denne nyhed om splittelsen iblandt dem der tilskyndede Paulus til at skrive mens han var i Efesus. Det er forståeligt at han var foruroliget. Han elskede disse brødre som han først havde forkyndt den gode nyhed for. Han måtte gøre noget for at forhindre at hans arbejde blev gjort til intet, for at forhindre at mange af disse elskede brødre tog skade og måske faldt fra. Efter en kort men varm hilsen og nogle anerkendende ord går han derfor lige til sagen: „Af Kloes folk er det blevet mig fortalt om jer, mine brødre, at der er stridigheder iblandt jer.“ (1 Kor. 1:11) De følger mennesker, ikke Kristus. De er blevet kødeligsindede og tænker ikke i overensstemmelse med Guds principper. At arbejde på denne måde ville ikke alene vise sig at være nytteløst, men ville i virkeligheden være imod menighedens interesser. De der førte an heri var faktisk i færd med at ødelægge Guds tempel, og menigheden var dette tempel.
11. Hvad hjælper Paulus brødrene i Korint til at gøre?
11 Paulus ræsonnerer med menigheden i sit brev og hjælper den til at se tingene i det rette perspektiv. Han siger: „Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til troen. Og enhver tjente, som Herren gav ham; jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten. Så kommer det da hverken an på den, der planter, eller på den, der vander, men på Gud, der giver vækst.“ (1 Kor. 3:5-7, 21) Hvis vi ikke vokser i nøjagtig kundskab om Gud og bevarer den rette skelneevne kan vi også komme til at se forkert på tingene, og det kan få skæbnesvangre følger.
Begivenhederne anbringes på tidens strøm
12. Hvorfor er det nyttigt at kunne placere begivenhederne på tidens strøm?
12 Det vil også være en stor hjælp til at forstå Bibelen hvis vi kan placere de bibelske begivenheder nøjagtigt på tidens strøm, og især hvis vi kan placere dem rigtigt i forhold til andre bibelske begivenheder. Én begivenhed kan ofte forklare en efterfølgende begivenhed, og tilstande der hersker på et bestemt tidspunkt kan til dels skyldes forudgående begivenheder.
13, 14. (a) Hvad kan hjælpe os til at huske tidspunktet for Ezekias’ regeringstid? (b) Hvilke andre bibelske personer hjælper det os til at placere på tidens strøm?
13 Når vi vil indprente os tidspunktet for en begivenhed er det godt at prøve at forbinde den med en vigtig begivenhed som vi let kan huske. Lad os for eksempel sige at vi er ved at læse om Ezekias, en af Judas konger. Nogle af vore læsere har måske ikke vanskeligt ved at placere ham i tiden, men andre har sværere ved det. Lad os nu se om vi kan knytte ham sammen med nogle begivenheder som vi nemt kan placere i tiden. Eftersom han var konge i Jerusalem må han have regeret før år 607 f.v.t., det tidspunkt da det uafhængige Juda rige blev omstyrtet af babylonierne under Nebukadnezar. En begivenhed som fandt sted i Ezekias’ regeringstid og som vi nemt kan huske er assyrernes angreb på Juda under Sankerib, beskrevet i Anden Kongebog, kapitel 18. Det var under denne invasion den velkendte begivenhed indtraf hvorved Jehovas engel ihjelslog 185.000 assyriske soldater på én nat. Hvordan var det gået til at assyrerne var trængt helt ind i Juda og truede Jerusalem? Det foregående kapitel (17) i Anden Kongebog beretter om det nordlige riges fald, og vi ved at det skete i 740 f.v.t. Ezekias må altså have regeret nogen tid efter denne begivenhed. Helt nøjagtigt regerede han fra 745 til 716 f.v.t., men selv om vi ikke kan huske disse tidspunkter, kan vi alligevel tidsfæste kong Ezekias nogenlunde nøjagtigt når vi tænker på ovennævnte begivenheder. Ønsker vi det nøjagtige tidspunkt kan vi altid slå op i en pålidelig håndbog, for eksempel „All Scripture Is Inspired of God and Beneficial“ („Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“). — Se siderne 292-296 i denne bog.
14 Hvis vi nu samtidig husker at Esajas var den profet som Jehova brugte til at imødegå assyrernes spot, kan vi også let placere ham i tiden. (2 Kong. 19:20-34) Ja, det skete faktisk herimod slutningen af hans lange liv som profet. Når hele denne baggrund står klart for vort indre blik, har vi samtidig baggrunden for Mikas profetgerning når vi i de indledende ord til hans bog læser:. „[Jehovas] ord, som, i de dage da Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda, kom til Mika fra Moresjet.“ Altså forstår vi at Mika levede samtidig med Esajas og Ezekias, omkring ved det tidspunkt da Israels rige omstyrtedes i 740 f.v.t.
15. Hvad fører et sådant bibelstudium til?
15 Når vi læser Bibelen på denne måde, det vil sige forbinder tanker og begivenheder med hinanden, øges vor nøjagtige kundskab. Vi får meget større glæde af det vi læser, fordi vi nu forstår det. Ja, det bliver et spændende eventyr efterhånden som vi sætter vor voksende rigdom af oplysninger sammen efter sandhedens mønster, og vor forståelse af Guds storslåede hensigt vokser efterhånden som den åbenbares mere og mere. Kun ved at meditere og ræsonnere på denne måde kan vi komme til at forstå Guds inspirerede ord som ét harmonisk hele.
„Rigssæden“ — et vigtigt bibelsk tema
16. (a) Hvad er af største betydning for at vi kan vokse i nøjagtig kundskab? (b) Beskriv i korthed hvordan det bibelske tema om Rigssæden åbenbares.
16 Af største betydning for vor forståelse af Bibelen som en helhed er det at vi klart ser og forstår de vigtige temaer der binder Bibelen sammen. Det vigtigste af disse er temaet om Jehovas navns ophøjelse ved hjælp af Rigssæden. Der er så mange ting i Bibelen der er direkte eller indirekte forbundet med dette tema at man slet ikke vil kunne forstå betydningen af mange af de bibelske profetier og begivenheder hvis man ikke har øje for dette tema. Allerede på et tidligt tidspunkt i Den guddommelige Beretning indføres temaet i dunkle vendinger. (1 Mos. 3:15) Senere åbenbarede Gud over for Abraham at Sæden ville blive født som menneske på jorden, som en af hans efterkommere, og til David blev der sagt at en af hans efterkommere ville få et evigt kongedømme. Der findes mange profetier i De hebraiske Skrifter om den der skulle blive „Menneskesønnen“ og som ville få Riget overdraget fordi han var den der havde „retten til det“. (1 Mos. 22:5-18; 2 Sam. 7:12, 13; Dan. 7:13, 14; Ez. 21:25-27) De kristne græske Skrifter viser at Kristus Jesus er Abrahams sæd, men de åbenbarer samtidig at andre som blev udtaget blandt menneskene, ville blive regnet med til Sæden og sammen med ham få del i den endelige sejr over „den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan“, som en opfyldelse af Første Mosebog 3:15. — Gal. 3:16, 29; Åb. 12:7-12; Rom. 16:20.
17. Hvilken betydning har dette tema for vort studium af de bibelske begivenheder?
17 Med dette betydningsfulde tema i tanke vil vi forstå mange bibelske begivenheder langt bedre. Vandfloden ses både som en retfærdig straf over en gudløs civilisation og som en profetisk advarsel om hvordan den forjættede sæd, „Menneskesønnen“, vil handle med de gudløse ved afslutningen på den nuværende tingenes ordning. Det føromtalte assyriske angreb på Juda var i virkeligheden et angreb på Davids hus og et forsøg på at hindre opfyldelsen af Guds løfte til David om den kommende rigssæd. Resultatet af forsøget understreger også hvad der vil ske med dem der i vor tid modstår Guds rige. — Matt. 24:37-39; 2 Kong. 19:34-37.
18. Hvad skrev Paulus i sit brev til efeserne om det bibelske tema om Sæden?
18 Ud fra sin forståelse af dette tema og den gradvise åbenbarelse af det kunne Paulus skrive: „Jeg har indsigt i Kristi hemmelighed, som i tidligere slægter ikke var kundgjort for menneskenes børn, således som den nu ved Ånden er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter, nemlig den hemmelighed, at hedningerne er medarvinger, medindlemmede i legemet og meddelagtige i forjættelsen — og alt dette i Kristus Jesus ved evangeliet.“ Derefter fortæller han hvordan Gud har hjulpet mennesker til at forstå „hvorledes den frelsesplan er, der fra evighed [fra en ubestemt fortid, NW; nemlig fra det tidspunkt den første profeti om sæden blev udtalt i Første Mosebog 3:15] har ligget gemt som en hemmelighed hos Gud, alle tings skaber, for at Guds visdom nu i al dens mangfoldighed ved kirken skulle gives til kende . . . Således var fra evige tider det forsæt, som han udførte i Kristus Jesus, vor Herre“. — Ef. 3:4-6, 9-11.
19. På hvilken måde er udtalelserne om Rigssæden i De hebraiske Skrifter et vægtigt bevis for at Jehova er Bibelens forfatter?
19 Endnu mens det var en hellig hemmelighed kredsede de hebraiske bibelskribenter om dette tema, og selv om de ikke på det tidspunkt forstod betydningen af det, var der dog fuld overensstemmelse mellem alt hvad de skrev, og derfor fandt man heller ikke at nogen af de mange udtalelser og profetier var i modstrid med hinanden da tidspunktet endelig kom til at hemmeligheden skulle forstås af den kristne menighed. Denne overensstemmelse mellem de progressive åbenbaringer om Sæden, der går som et tema gennem hele Bibelen, er et af de kraftigste beviser for at Bibelen er et værk af én forfatter alene, nemlig Jehova Gud, og virkelig er inspireret af alle tings skaber.
20. (a) Hvad må vi holde os for øje hvis vi skal vokse i vor forståelse af Bibelen? (b) Hvordan sætter kundskab fra Bibelen os i stand til at tilbede og prise Gud?
20 For fuldt ud at forstå Bibelen må vi holde os for øje at den fremfor alt er skrevet under inspiration i den hensigt at vi kan lære Gud at kende og komme til at forstå hans vilje og hensigt så vi kan tilbede ham. Når vi går til hans ord Bibelen, følger vi formaningen: „Spørg efter [Jehova] og hans magt, søg bestandig hans åsyn.“ På den måde ihukommer vi „de undere, han øved, hans tegn og hans munds domme“. Så kan vi forstå hans „højhed og hæder“ og give „hans navn ære“, og så kan vi af hjertet følge opfordringen: „Lov [Jehova], thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig! Og sig: ’Frels os, vor frelses Gud, saml os og fri os fra folkene, at vi må love dit hellige navn, med stolthed synge din pris!’“ — 1 Krøn. 16:11, 12, 27, 29, 34, 35.
21. Med hvilken indstilling bør vi derfor nærme os Bibelen og gå i gang med et studium af den?
21 Der ligger en stor sandhed i det inspirerede ordsprog: „Ildesindede fatter ej ret; alt fatter de, som søger [Jehova].“ (Ordsp. 28:5) Vi opfordrer derfor alle til for enhver pris at søge Jehova med ønsket om at tilbede ham i ånd og sandhed, og at gå til Bibelen med sund respekt for hvad den har at sige, i erkendelse af at den indeholder Guds ord som vi må have for at leve. Samtidig må man gøre det i tillid til Jehovas løfte om at det man lærer fra hans ord ikke er forgæves men vil føre til at man forstår sandheden og „vokser i nøjagtig kundskab om Gud“. — Kol. 1:10, NW.
[Oversigt på side 302]
Historiske begivenheder sættes i forbindelse med hinanden
745 f.v.t. — Ezekias begynder at regere
(Esajas og Mika tjener allerede som profeter)
740 f.v.t. — Det nordlige rige (Samaria) bukker under for Assyrien
732 f.v.t. — Assyrerne under Sankerib trænger ind i Juda
716 f.v.t. — Ezekias’ regering ender
607 f.v.t. — Juda rige (Jerusalem) omstyrtes