Dåben — et udtryk for tro
„Se, jeg kommer, . . . at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ — Sl. 40:8, 9.
1. Hvem er vort bedste eksempel med hensyn til tro, og hvordan begyndte han at vise tro mens han endnu var barn?
JESUS KRISTUS er vort bedste eksempel med hensyn til at vise tro på Skaberen. Beretningen om hans liv som menneske på jorden giver os en vejledning vi stærkt behøver i vore bestræbelser for at give Gud hvad Guds er. Jesus blev født i et folk der havde Guds skrevne lov og var pagtsligt forpligtet til at overholde den. Selv om mange i folket ikke gjorde dette, lod Jesus lige fra barndommen af, sin stærke tro på Jehova komme til udtryk i handling. Han valgte at leve på en måde der ville føre til vækst og til yndest hos Gud. Fra hans barndom læser vi denne beretning: „Hvert år ved påskehøjtiden drog hans forældre op til Jerusalem. Da han var blevet tolv år gammel, gik de derop, som det var skik ved højtiden. Og da de havde tilendebragt højtidsdagene og var på hjemvejen, blev drengen Jesus i Jerusalem, . . . [og de] vendte . . . tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. Og det skete efter tre dages forløb, da fandt de ham i helligdommen, hvor han sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem og spurgte dem ud; og alle, som hørte ham, blev ude af sig selv af forbavselse over hans forstand og svar. . . . Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.“ (Luk. 2:41-47, 52) Selv som barn tænkte han alvorligt på sit forhold til Gud.
2, 3. (a) Hvad gjorde Jesus som en opfyldelse af Salme 40:8, 9? (b) Hvilket bevis er der på at Gud havde behag i at han viste sin tro på denne måde?
2 Ved på rette måde at gøre fremskridt i kundskab og visdom voksede Jesus i troen. Han kendte Guds vilje, og det var denne kundskab der sammen med hans tro og hans stærke ønske om at påtage sig sine forpligtelser over for Gud, fik ham til at træde frem for Jehova og gøre hans vilje. I Salme 40:8, 9 var der profetisk blevet skrevet om ham: „Se, jeg kommer, . . . at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ Han var omkring tredive år gammel da han selv valgte at opgive sin tidligere livsførelse for at tjene Jehova på en særlig måde. „Jesus var omkring tredive år gammel, da han begyndte.“ (Luk. 3:23) Dette krævede tro. Men hvordan gav Jesus til kende at han havde valgt at handle i tro og lydighed mod Guds vilje?
3 „Derefter kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at døbes af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ’Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!’ Da svarede Jesus og sagde til ham: ’Lad det nu ske; thi således bør vi opfylde alt, hvad ret er!’ Så giver Johannes efter. Men da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og se, Himlene åbnedes, og han så Guds Ånd dale ned som en due og komme over ham. Og se, der lød en røst fra Himlene, som sagde: ’Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.’“ — Matt. 3:13-17.
4. Hvilken betydning ligger der i den kristne dåb, og er det nødvendigt at lade sig døbe?
4 Jesus var syndfri! Han blev ikke sænket ned under vandet for at blive renset for synder. Første Petersbrev 2:22 siger at han „ikke gjorde synd“. Den kristne dåb har derfor ikke til formål at fjerne synd, men er et offentligt vidnesbyrd om at man overgiver sig til Gud midt i en tingenes ordning der er fremmed for Gud. Det var nødvendigt for Jesus at lade sig døbe, og det kræves også af dem der i vor tid ønsker at påtage sig deres forpligtelser over for Gud. Det kræver tro at indvi sig til Gud og lade sig døbe, og det må ske under bøn til Gud. — Luk. 3:21.
5. Hvordan beviste Jesus sin tro kort efter sin dåb?
5 Man beviser at man har sand tro ved at lade sig døbe. Men som vist ved Jesu eksempel må man også efter sin dåb til stadighed følge en handlemåde der udspringer af tro. Jesus Kristus beviste sin tro ved at tjene Jehova. Umiddelbart efter sin dåb måtte han forsvare sig da der blev lagt pres på ham for at han skulle opgive sin lydighed mod Jehova. Her vandt han en vigtig sejr gennem sin tro og sin nøjagtige bibelkundskab, som han havde samlet sig ved flittigt at studere og meditere. Satan modstår dem der ønsker at opfylde deres forpligtelser over for Gud. I Jesu tilfælde prøvede Satan at drage fordel af situationen ved at udsætte den nylig salvede Jesus for fristelser. Men hver gang Satan havde fremsat et fristende forslag, svarede Jesus på den mest virkningsfulde måde — med Bibelens ord. Hans første svar lød: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund,“ og var hentet fra Femte Mosebog 8:3. Det andet svar var taget fra Femte Mosebog 6:16: „Du må ikke friste Herren din Gud.“ Det tredje og sidste svar var baseret på Femte Mosebog 5:9 og 6:13, og Josua 24:14: „Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.“ — Matt. 4:4-10.
6. (a) Hvad gjorde Jesus efter at han var blevet fristet? (b) Hvorfor behøvede Jesus og apostlene ikke at studere på en teologisk skole?
6 Efter sin dåb og efter fristelsen påbegyndte Jesus sin tjeneste. „Fra da af begyndte Jesus at prædike og sige: ’Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.’“ (Matt. 4:17) Det var et budskab om et rige, og det skulle have været en god nyhed for folk, men da kun få af dem han forkyndte for, kom til troen, krævede det en stærk tro at udføre dette forkyndelsesarbejde. De få som troede det han forkyndte, sluttede sig til ham som hans tilhængere og begyndte selv at deltage i forkyndelses- og undervisningsarbejdet. Der blev forkyndt i bjergene, ved kysterne, i synagogerne og i hjemmene, overalt hvor der var mennesker. Beretningen fortæller hvordan arbejdet først og fremmest gik ud på at ophøje Jehovas navn og forkynde hans rige; i stedet for at tigge om penge og give til velgørende formål eller at oprette børnehjem, hospitaler, universiteter, klostre eller centre for socialt arbejde, udførte de et undervisningsarbejde med venlighed, barmhjertighed og forståelse. Jesus vidste at den kundskab man samler sig er grundlaget for en urokkelig tro; derfor måtte de undervise. Det er værd at bemærke at Jesus og hans apostle ikke gik på skoler svarende til teologiske fakulteter eller seminarier for at uddanne sig til at tjene Skaberen livet igennem; kristne studerer Guds inspirerede ord og underviser i det. — Joh. 7:14-18.
7. Hvilke skriftsteder viser at Jesus havde tro til at sætte det åndelige først i livet?
7 Jesus lod ikke stræben efter materielle goder indtage førstepladsen i sit liv, nej, i tro lod han det åndelige komme i første række, og Jehova sørgede for at han ikke kom til at mangle noget under sin tjeneste. Jesus vidste at hans egen livsførelse var til behag for Gud, at han opfyldte de forpligtelser mennesket har over for Gud, og derfor tilskyndede han en rig ung mand til at komme og følge sig. Men den rige unge mand havde ikke tro nok til at gøre det. — Matt. 6:20, 33; 8:20; 10:9, 10; 19:21; Luk. 12:34.
8. (a) Forklar hvilken mønsterværdig holdning Jesus indtog over for sin tids falske religion og politik. (b) Hvordan viste Jesus efter sin opstandelse at han fortsat holdt fast ved sin indvielse til Gud?
8 Kristus Jesus viste også hvordan man undgår at lade sig indvikle i falsk religion. Han kendte Guds lov og var ikke bange for at tale om den, selv om det førte til at han blev spottet og mødte modstand. Hans skarpe retfærdighedssans kom til udtryk når han fordømte den falske religions traditioner, som gør Guds ord til intet. Han fordømte falsk lære og hykleriske tilbedere, og han viste at han var modstander af babylonisk religion. (Matt. 15:1-9; 16:6, 12; 23:16-36) Han forklarede ligeledes sine efterfølgere hvor nødvendigt det er at indtage en neutral holdning over for denne tingenes ordnings anliggender — hvilket indbefattede afstandtagen fra den tids umoralitet og politik — selv om denne holdning måske ville føre til at nogle af dem blev dræbt. (Joh. 15:18-21; 16:1, 2, 33; 17:14-16) I tro og lydighed levede Jesus op til sin indvielse til Gud. Han vidste at døden ventede ham, men han havde tro på Jehova og på hans magt til at oprejse fra de døde. Selv efter sin opstandelse beviste Jesus at han holdt fast ved sin indvielse til Skaberen, for han fortsatte med at undervise i Guds hensigter: „Idet han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham. . . . Da åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne.“ (Luk. 24:27, 45) Dette er blot nogle få af de storslåede trosgerninger Jesus Kristus gjorde. Ved omhyggeligt at læse Bibelens beretninger kan vi lære om mange andre af de troshandlinger Jesus udførte til eksempel for dem der ville blive kristne og give Gud det der tilkommer ham. — 1 Pet. 2:21-25.
Jesu efterfølgere
9. Hvilket arbejde skulle udføres efter Jesu gerning?
9 Jesus gav følgende befaling til dem der efter hans gernings ophør ville indvi sig til Jehova Gud og tjene ham: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ (Matt. 28:19, 20) Hvorfor blev denne befaling givet? Gud brugte ikke længere nogen jordisk nation som sit udvalgte folk. En ny tingenes ordning var blevet oprettet. Nu påhvilede det de enkelte, folk af alle nationer, selv at træffe deres valg og komme i harmoni med Gud som indviede mænd og kvinder. Altså må man tage flere ting i betragtning før man med rette kan lade sig døbe.
10. Hvad er nødvendigt før man lader sig døbe?
10 Først må man gøres til en discipel, man må undervises. Man må lære noget om Jehova Gud, Jesu Kristi Fader, og få et grundlæggende kendskab til hans bud, love og principper. Man må begynde at tilbede Gud i erkendelse af at han er den Højeste. Kundskab om Gud og tro på ham går forud for den kristne indvielse og dåb. Det er derfor klart at ingen fødes som kristen og at barnedåb eller -bestænkning ikke kan betragtes som en kristen dåb. Før dåben må man modtage undervisning og vælge hvem man vil tjene, og det kan et nyfødt barn naturligvis ikke gøre.
11. Hvad må man forstå med hensyn til Guds foranstaltning gennem sin søn?
11 Det kræves at man har forståelse af „Sønnens . . . navn“ eller den plads Sønnen indtager i Guds hensigter. Man må nødvendigvis forstå behovet for den foranstaltning Jehova har truffet gennem Kristus for at fjerne synden, nemlig genløsningen. Man må erkende at man er en synder der har anger og omvendelse behov. „Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede, for at husvalelsestiderne må komme fra Herrens åsyn, . . . Det var for jer, Gud først oprejste sin tjener, og han har sendt ham for at velsigne jer, når I hver især vender om fra jeres ondskab.“ (Ap. G. 3:19, 20, 26) Når man angrer og omvender sig, udviser man tro på Jehovas genløsningsforanstaltning og anerkender Jesus Kristus som Jehovas salvede konge, idet man villigt og med glæde underkaster sig Jehovas ordning og ønsker at følge det eksempel Guds søn satte, samtidig med at man lever i overensstemmelse med Jesu lære.
12. Hvad er den hellige ånd, og hvordan viser man at man anerkender den?
12 Vi må heller ikke lade Jehovas hellige ånd ude af betragtning. Den hellige ånd er ikke en person. Jehova udsender sin ånd eller virkekraft, som er lige så usynlig for det menneskelige øje som vinden, og som kan fylde mennesker. (Ap. G. 2:1-4) Når man studerer Guds ord vil man erfare hvordan Jehovas ånd virker på hans organisation af skabninger og hvordan Jehova bruger den som sin virkekraft. Det var ved sin ånd Jehova inspirerede mænd til at nedskrive Bibelen, og det er gennem hans ånd vi lærer at forstå den. Ingen konflikt vil derfor opstå mellem Jehovas ånds virke og hans inspirerede ord. — Ap. G. 7:51; 2 Pet. 1:21.
13. Hvilke høje normer må man leve op til før man kan foretage en gyldig indvielse til Jehova?
13 Er det alt hvad der kræves af den der ønsker at komme ind i et ret forhold til Gud gennem indvielse og dåb? Nej, et studium af de inspirerede skrifter viser at der er mere som må tages i betragtning. Guds ord sætter den standard de kristne må leve op til og kræver at man afholder sig fra visse handlinger som ofte praktiseres i verden. Under åndens inspiration skrev Paulus til korinterne for at vejlede dem og os: „Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige. Og sådan har nogle af jer været; men I lod jer aftvætte . . . ved Herren Jesu Kristi navn.“ (1 Kor. 6:9-11) Det er vigtigt at forstå betydningen af de udtryk der anvendes her. Selv om man før har øvet nogle af disse gerninger, må man nødvendigvis frigøre sig fuldstændigt fra dem for at kunne indvi sig og lade sig døbe, akkurat som nogle korintere måtte. Hvis man gør det viser man at man har en stærk tro.
14. Hvilke andre krav viser Bibelen man må opfylde for at kunne være en Guds tjener?
14 Der er mere man må tage i betragtning. Jehova lod profeten Esajas nedskrive følgende profeti om Guds tjenere: „Det skal ske i de sidste dage, at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’ Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ (Es. 2:2-4) Dette viser at de der tjener Gud, er optaget af fredelige sysler. Jesu eksempel viser os igen hvad vi skal gøre. — Matt. 26:52.
15. Hvorfor må man afskære enhver forbindelse med falsk tilbedelse?
15 Giver man sig af med nogen form for falsk religion? Det er vigtigt at ransage sig selv, så man kan gøre sig fri af enhver forbindelse med en gudsdyrkelse der ligner den der blev udøvet i oldtidens Babylon, hvis religiøse opfattelser og gudsdyrkelse er gået i arv til den falske religions verdensimperium, i Åbenbaringen 18:2 omtalt som det store Babylon. Hvis man vil opfylde sine forpligtelser over for den levende Gud Jehova, må man følge det råd der lyder fra himmelen: „Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: ’Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.’“ (Åb. 18:4, 5) Hvis man arbejder for eller er tilsluttet en organisation eller et samfund som er en del af det store Babylon, må man på behørig måde trække sig tilbage derfra, idet man husker hvordan Jesus ikke på nogen måde havde forbindelse med falsk tilbedelse da han fremstillede sig til dåb. Kun hvis man gør det, kan man vise Jehova absolut hengivenhed. — 2 Mos. 20:5, NW.
16. (a) Hvordan hjælper beretningen om Kornelius os til at se hvordan en indvielse bør foretages? (b) Nævn nogle af de vigtige spørgsmål man må overveje før man indvier sig til Gud.
16 Den bibelske beretning om høvedsmanden Kornelius fortæller om en mand der ændrede sin livsførelse og blev en kristen forkynder. Apostlenes Gerninger 10:30-32 beretter hvordan hans indtrængende bønner til Jehova blev besvaret og hvordan en engel foranledigede at Peter blev sendt til hans hjem. Dåb må forrettes af en indviet forkynder, og derfor blev Peter sendt derhen. Af særlig interesse for dem der ønsker at indvi sig til Gud, er den troshandling der kaldes bøn. Når man indvier sig, beder man til Jehova i Jesu Kristi eller Sønnens navn, han som er mellemmand mellem Gud og mennesker. Hvis du ønsker at indvi dig til Gud, har du så bedt til Jehova for at fortælle ham det? Har du ransaget dig selv for at blive klar over om du lever op til Bibelens krav og har frigjort dig fra uantagelige skikke som hører verden til, så du på rette måde kan indvi dig til Jehova og tjene ham? Indvielse er en højtidelig beslutning man træffer uden at stille betingelser, en troshandling. Kan du svare bekræftende på de to spørgsmål der altid stilles når nogen fremstiller sig til den kristne dåb?
1) Har du erkendt over for Jehova Gud at du er en synder der har frelse behov, og har du erkendt over for ham at denne frelse udgår fra ham, Faderen, gennem hans søn, Jesus Kristus?
2) Har du på grundlag af denne tro på Gud og på hans frelsesforanstaltning indviet dig uforbeholdent til Gud for at gøre hans vilje fra nu af, sådan som han åbenbarer den for dig gennem Jesus Kristus og gennem Bibelen ved den hellige ånds oplysende kraft?
Hvis du kan, siger vi: „Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine synder aftvætte, idet du påkalder hans navn!“ — Ap. G. 22:16.
Husk hvad der følger efter indvielsen
17, 18. (a) Hvorfor kan indvielse og dåb kaldes „en god begyndelse“? (b) Hvad er målet for dem der går ind til at tjene Gud i samfund med Kristus?
17 Man må fortsat vise sin tro i gerninger efter indvielsen. Ikke alene bliver man døbt i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn, men efter dåben må man også trofast vise værdsættelse af sit forhold til Faderen, Sønnen og den hellige ånd. Indvielsen og dåben kan kaldes en god begyndelse; men man må med udholdenhed følge disse handlinger op ved fortsat at gøre Jehovas vilje. Det er et åndeligt forfriskende arbejde i samfund med Kristus Jesus. (Matt. 11:28-30) Jesus er det store eksempel på at man må vise tro og udholdenhed efter at man har overgivet sig til Gud, og ham må vi hele tiden have blikket rettet imod: „Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. Ja, på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle.“ — Hebr. 12:1-3.
18 Dåben er en del af begyndelsen på det løb eller den vej der fører til livet. Det er et kapløb hvori udholdenhed spiller en væsentlig rolle. På nuværende tidspunkt er det Guds vilje at den gode nyhed om Riget skal forkyndes, og denne forkyndelse er ikke afsluttet endnu. (Matt. 24:14, NW) Kristne er forpligtede over for Gud på grund af deres indvielse, og de opnår lykke når de bevarer troen. Ved afslutningen af sin tjeneste kunne den døbte apostel Paulus tillidsfuldt sige: „Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret.“ (2 Tim. 4:7) Noget af det der kræves af os, er at vi bliver ved med at forkynde og undervise indtil den del af Guds gerning er afsluttet. Senere vil de trofaste skabninger som tjener Jehova, få del i andre velsignelsesrige privilegier. — Es. 32:1.
19. Hvilken handlemåde må man ved hjælp af Guds sandhedsord fortsat følge efter sin indvielse og dåb?
19 Der er også andet vi må være på vagt over for. Indviede tjenere må holde sig fri af det store Babylon og den øvrige del af Satans tingenes ordning. Før Guds store Harmagedonslag er det vigtigt at Guds tjenere er spredt ud over hele jorden for at forkynde den gode nyhed om Riget. De kan derfor ikke undgå at komme i berøring med folk i verden, men de lader sig ikke igen indvikle i dens anliggender. Hvis de er opmærksomme på sandheden, Guds ord, vil de være beskyttet og på vagt over for urenhed. De genkalder sig hvad Jesus bad om før sin død. Han sagde til sin himmelske Fader: „Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.“ — Joh. 17:15-17.
20. Hvordan studerer Jehovas indviede tjenere sandheden, og hvorfor gør de det?
20 Man kan lettest bevare et fast greb om sandheden ved regelmæssigt at drøfte den sammen med andre troende i en menighed. Det bliver vigtigere og vigtigere, efterhånden som vi nærmer os afslutningen på Satans regime. Bibelstudiemøder i menigheden er en foranstaltning Jehova har truffet for at opbygge sine tjenere, idet de giver hver enkelt lejlighed til at give udtryk for sin tro på Bibelens sandhed. Vi har derfor over for Gud pligt til regelmæssigt at komme sammen med den kristne menighed. Vi må ’ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik; men formane hverandre, og det så meget mere, som vi ser dagen nærme sig’. (Hebr. 10:23-25) Vi bliver aldrig færdige med at tilegne os sandheden; vi må hele tiden arbejde på det hvis vi vil opnå det evige liv. I en bøn til Jehova Gud sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3, NW.
21. (a) Hvordan stræber vi efter modenhed? (b) Hvilken frugt bærer de modne Guds tjenere?
21 Man kan bevare en stærk tro ved at have nøjagtig kundskab. Der skal ikke ret megen kundskab til for at begynde at vandre på den kristne vej, men vi må ikke stille os tilfreds med det vi har lært før vi blev døbt. Læren om dåben er blot en af grundlærdommene. Vi må tilegne os og gøre brug af det Paulus beskriver som fast åndelig føde. For at tjene Gud på rette måde må vi ønske at øge vor kundskab om hans hensigter, og ønske at skride frem til modenhed ved Guds hjælp. Det kan vi gøre hvis vi bliver ved med at bruge Guds ord, og det vil gøre det muligt for os at leve vort liv på en måde der behager Gud, idet vi så er i stand til at vælge det der er ret og forkaste det der er uret. „Fast føde er for modne mennesker, sådanne som gennem brug har opøvet deres opfattelsesevne så de kan skelne mellem ret og uret. Lad os derfor, nu da vi har overstået den grundlæggende lære om Kristus, skride frem til modenhed og ikke på ny lægge grundvold, nemlig omvendelse fra døde gerninger, tro på Gud, læren om døbelser og håndspålæggelser, de dødes opstandelse og evig dom. Og det vil vi gøre, om ellers Gud vil tillade det.“. (Hebr. 5:14–6:3, NW) De der vandrer ydmygt med deres Gud stræber efter at vokse i modenhed fra år til år, og det vil sætte dem i stand til at tjene på rette måde nu og i de kommende århundreder, hvis de er trofaste. Denne vise livsførelse har en udtalt virkning på hver eneste af Guds tjenere. Jo mere udviklet man bliver som en indviet Guds tjener, jo mere vil man være i overensstemmelse med Guds ånd. Det bør være en hjertesag for hver eneste af os at bære åndens frugter, som er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, [og] afholdenhed“, og samtidig at pælfæste „kødet med dets lidenskaber og begæringer“. — Gal. 5:22-24.
22. Hvordan er indvielse og dåb en prøve på vor tro?
22 Denne korte drøftelse af Guds krav med hensyn til indvielse og dåb og den vej man må slå ind på bagefter, hjælper os til at forstå hvad Jesus Kristus mente da han bød at der skulle udføres et arbejde med at gøre disciple af folk af alle nationer og undervise dem så de kunne holde alt det der er befalet. (Matt. 28:19, 20, NW) Det kræves af os at vi bruger den forstand og frie vilje som Gud har udstyret os med, når vi afgiver vort indvielsesløfte. Når vi først har gjort det Gud ønsker af os og har indviet os, forventer han at vi fortsætter med at tjene ham så længe vi lever, og det kan blive for evigt. (Præd. 5:3) Det kræver tro. Men vi bør også have tro på at Jehova vil hjælpe os med at opfylde vore forpligtelser; de trofaste apostle havde denne tro, og de blev velsignet med fremgang. Sidste år symboliserede 64.393 deres indvielse til Gud ved at lade sig døbe i vand, og Jehova hjælper dem. De der har indviet sig til Gud kan desuden hente hjælp og opmuntring hos hele det kristne samfund af brødre. Dåben er et glædeligt skridt henimod at tilbede Jehova i al evighed.
Vi gør kun det vi er skyldige at gøre
23, 24. (a) Hvad er alle mennesker skyldige at gøre? (b) Er Jehova ligeglad med menneskene og jorden?
23 Har du nogen sinde tænkt på at vi i virkeligheden skylder Gud alt dette? Men er det nu rimeligt af Gud at forvente alt dette af os? Lad os ikke glemme hvorfra vi har fået livet; uden det kan vi ikke glæde os over noget som helst. Imidlertid må vi ikke blive hovmodige i vor tjeneste for Gud. For at gøre dette klart fortalte Jesus denne lignelse: „Hvis en af jer har en tjener, der pløjer eller vogter, mon han så siger til ham, når han kommer hjem fra marken: ’Kom nu straks hen og sæt dig til bords!’ Vil han ikke tværtimod sige til ham: ’Tilbered, hvad jeg skal have til aftensmad, og bind så op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; derefter kan du selv spise og drikke.’ Takker han vel tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet ham? På samme måde med jer: når I har gjort alt det, der er befalet jer, skal I sige: ’Vi er kun unyttige tjenere; vi har ikke gjort andet, end hvad vi var skyldige at gøre.’“ — Luk. 17:7-10.
24 Når vi tjener Gud, gør vi kun hvad vi er skyldige at gøre. Det er sandt. Jehova Gud véd hvad der er godt for os. Vi handler ret når vi tjener ham. Utallige mennesker på Noas tid fulgte en anden kurs i livet, og det førte til død for dem. Fortidens israelitter gik deres egne veje, og det bragte dem kun vanskeligheder. Jehova Gud er ikke ligeglad med menneskene og det der foregår her på jorden. Israelitterne mente at han var det. De sagde: „[Jehova] ser intet, [Jehova] har forladt landet!“ (Ez. 8:12) „[Jehova] gør hverken godt eller ondt.“ (Zef. 1:12) Men de der har denne indstilling tager fejl. Jehova lægger mærke til de fordærvede forhold på jorden, han er klar over at folk smæder hans navn eller er ligegyldige over for det, og han har til hensigt at skride ind over for alle der øver uret. — Åb. 11:17, 18.
25. Hvordan ønsker Gud vi skal bevise vor tro?
25 Jehova skabte ikke mennesket for at det skulle ødelægge sig selv eller jorden. Det forventes af menneskene at de først og fremmest holder de to store bud. „’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Der er et andet, som er dette ligt: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ På disse to bud hviler hele loven og profeterne.“ (Matt. 22:37-40) Jehovas vej er kærlighed. „Bliv ingen noget skyldige uden det at elske hverandre; thi den, som elsker sin næste, har opfyldt loven. Thi det: ’Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke begære,’ og hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; derfor er kærlighed lovens opfyldelse.“ (Rom. 13:8-10) At vise sin kærlighed til Gud og næsten er en positiv handling. Hvis man bliver ligegyldig eller skødesløs og ikke fortsat lægger kærlighed for dagen, kan man forvente at blive forkastet som uegnet til at tjene Gud. (Åb. 3:16) Mens vi holder det andet af de to store bud og viser kærlighed til vor broder, vor næste, må vi imidlertid ikke glemme hvad der kommer i første række; vi må blive ved med at elske vor Skaber, Jehova Gud. På denne måde beviser vi at vi har en stærk tro der er antagelig for Gud.
26. Hvad er menneskets forpligtelse?
26 Hvis du tænker på at indvi dig og lade dig døbe, har du nu en udmærket lejlighed til at tage dit standpunkt op til overvejelse og tage de skridt der vil bringe dig i harmoni med Jehova Gud. Hvis du allerede har indviet dig, vil det være godt nu at afgøre om du lever op til dine forpligtelser og stræber efter kristen modenhed. Ja, efter at have gennemgået dette emne om menneskets forhold til dets Skaber, bør vi alle være klar over hvad vi skylder Gud. „Enden på sagen når alt er blevet hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans befalinger. For det er menneskets hele forpligtelse.“ — Præd. 12:13, NW.
[Illustration på side 519]
„Tilbered, hvad jeg skal have til aftensmad“