Hvor på tidens strøm befinder vi os — ifølge Guds tidsplan?

NÅR man læser Guds ord Bibelen må man nødvendigvis komme til den slutning at Gud kender fremtiden og ved hvad den indebærer. Man erfarer nemlig at Gud for århundreder siden har forudsagt de forfærdelige forhold som kendetegner vor tid, og at alle begivenheder på verdens skueplads indtræffer nøjagtigt som de skal ifølge Guds „tidsplan“. At den almægtige Gud har en sådan tidsplan betyder ikke at han er ansvarlig for alt hvad der er sket på jorden i århundredernes løb. Han siger selv at menneskene er „en forvendt og vanartet slægt“, og at „fejlen er deres egen“ (NW). (5 Mos. 32:5) Men i sin uendelige visdom har han været i stand til at forudse hvilken kurs nationerne ville følge, og for at hjælpe og opmuntre os har han sørget for at en profetisk beretning om vigtige begivenheder i menneskehedens historie blev skrevet i Bibelen.

Det er af stor interesse for os at kende denne „tidsplan“, for med en sådan uvurderlig kundskab kan vi finde ud af hvor vi selv befinder os på tidens strøm. Vi vil også være informeret om visse begivenheder før de indtræffer, og det vil hjælpe os til at følge en kurs i livet der vil føre til glæde og lykke.

For eksempel viser Bibelens „tidsplan“ at vi står på tærskelen til en ny tidsalder, idet dramatiske begivenheder vil indtræffe i dette slægtled og betyde store forandringer på jorden — forandringer som vil berøre Deres liv, ja alle menneskers liv. „Tidsplanen“ viser at vi står over for den dag da Gud vil udgyde sin vrede over al ondskaben, i den krig Bibelen kalder „Harmagedon“. Derefter følger Jesu Kristi herlige tusindårsrige. (Åb. 16:16; 20:4-6) En stor skare mennesker har ved at indrette deres liv efter Guds ord vist at de tror på disse løfter og håber på at modtage de velsignelser der er lovet.

Men hvordan kan vi være sikre på at disse løfter virkelig vil blive indfriet? Svaret er enkelt: Fordi det er Gud der har givet disse løfter, og Gud kan ikke lyve. (Hebr. 6:18) Det der er lovet står på Guds forud fastlagte „tidsplan“. — Matt. 24:34, 35.

I Prædikerens bog (3:1, 8) giver Skaberen os følgende forsikring: „Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid: . . . tid til krig og tid til fred.“ Ifølge dette princip har Gud derfor også en nøjagtigt fastsat tid for Harmagedonkrigen og en nøjagtigt fastsat tid for Kristi tusindårige fredsregering.

Et indgående studium af Bibelen hjælper os til at forstå at hvis man er fortrolig med Bibelens profetier kan man komme til at kende og forstå nogle af begivenhederne i verden før de indtræffer. For eksempel vidste Jesus Kristus fra sit studium af De hebraiske Skrifter at han skulle lide, dø og oprejses til liv igen. Derfor fortalte han sine disciple på forhånd at „han skulle gå til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men opvækkes på den tredje dag“. (Matt. 16:21-23) Jesus fortalte disciplene om formålet med sådanne profetier: „Og nu har jeg sagt jer det, før det sker, for at I skal tro, når det er sket.“ (Joh. 14:25-29) Dette er fordelen ved at kende profetierne og se deres opfyldelse. Når vi ser Guds løfter blive indfriet styrker det vor tro, og vi ser med tillid frem til at også de resterende løfter vil blive indfriet. De som ikke har tro, går således glip af den værdi som Guds „tidsplan“ kunne have for dem.

Opmuntrende profetier

Guds løfter og profetier er til opmuntring for os. For eksempel sagde Gud til Abram længe før hebræerne kom i trældom i Ægypten: „Vide skal du, at dit afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 år.“ (1 Mos. 15:13) Denne mishandling begyndte i året 1913 f.v.t., da Ismael, ægypterinden Hagars søn, spottede Isak. Går vi 400 år frem fra 1913, kommer vi til 1513 f.v.t., netop det år da Gud udfriede israelitterne fra ægyptisk trældom. Denne profeti til Abram kunne have været en kilde til stor opmuntring for jøderne mens de var i trældom og blev mishandlet, for den var også et budskab om en udfrielse der skulle komme. — 1 Mos. 50:24, 25.

Et andet eksempel på at kendskab til en nedskreven profeti kan være til opmuntring, finder vi i Daniels bog. Jehova lod sin profet Jeremias skrive at jøderne ville blive holdt i fangenskab i Babylon mens deres land lå øde i halvfjerds år. (Jer. 29:10) Profeten Daniel hentede opmuntring i disse profetiske ord mens han var i Babylon, og han så frem til sit folks udfrielse og tilbagevenden til Jerusalem. Hans forventninger blev indfriet i 537 f.v.t., nøjagtig halvfjerds år efter at de sidste jøder der var tilbage i Juda efter Jerusalems ødelæggelse var flygtet til Ægypten og således havde efterladt landet ubeboet. Dette understreger igen hvor nøjagtig Guds „tidsplan“ er.

I begyndelsen af det første århundrede efter vor tidsregning ventede trofaste jøder Messias’ komme, og det gjorde de fordi de havde kendskab til profetierne. Profeten Daniel havde nemlig fået dette budskab: „Fra den tid ordet udgår om at genrejse og ombygge Jerusalem, indtil en salvet, en fyrste, står frem, skal der gå syv uger og toogtres uger.“ (Dan. 9:24, 25, norsk oversættelse af 1930) Der skulle altså med andre ord gå niogtres åruger eller 483 år. (Ugerne er symbolske uger, åruger.) (Ez. 4:6) Det var i 455 f.v.t. at kong Artaxerxes lod ordet udgå om at byen Jerusalem og dens mure skulle genopbygges. (Neh. 2:1-8) Tæller vi nu 483 år frem fra 455 f.v.t. kommer vi til år 29 e.v.t. I dette år blev Jesus fra Nazaret salvet med hellig ånd, og derved blev han Jesus Kristus eller Jesus Messias, den Salvede. Samme år var det at Simon Peters broder Andreas erklærede: „’Vi har fundet Messias’ (det er det samme som Kristus).“ (Joh. 1:41) Alt dette skete altså nøjagtigt som profeten Daniel havde forudsagt århundreder før.

Da Guds profetier og løfter altid har været til stor opmuntring for dem der har troet på dem, gør vi der lever nu ved afslutningen på denne tingenes ordning, også klogt i at hente opmuntring i disse profetier. — Rom. 15:4.

Hedningernes tiders udløb

Den tid vi lever i er meget kritisk. Denne kendsgerning samstemmer med Bibelens kronologi og Bibelens profetier. Vi står i dag på tærskelen til Harmagedon, den krig hvori Gud vil fjerne alle de onde fra jorden. Samtidig betyder dette at vi står umiddelbart foran den tid da Kristi regering vil indføre fredelige og retfærdige forhold som vil overgå alt hvad man hidtil har kendt til. Men hvordan kan vi være sikre på det? Det kan vi fordi Guds profetier altid opfyldes og fordi Guds „tidsplan“ aldrig svigter. — 2 Tim. 3:1-5; Matt. 24:21; 2 Pet. 3:13.

Læg her mærke til nogle tider som Jesus nævnte: „Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.“ (Luk. 21:24) Derefter skulle der ske følgende: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse.“ (Matt. 24:7, 8) De „hedningernes tider“ som Jesus omtalte, var en periode hvori der ikke skulle være nogen regering der repræsenterede Jehova, ingen regering med en kongelig efterkommer af David på tronen, og hvori hedningerne derfor uindskrænket kunne beherske hele jorden. Men hvornår begyndte så disse „tider“, og hvor lang en periode skulle de strække sig over?

Hedningernes tider begyndte i år 607 f.v.t., da Jerusalem, den by hvor Guds regering på jorden havde sæde, blev ødelagt af Babylons konge. De skulle vare i syv symbolske tider, som vist i Daniels bog, kapitel 4. Her i Daniels bog finder vi en profeti om Guds rige (Dan. 4:34), en profeti der viste hen til den tid da den som Gud havde udvalgt, ville få retten til at herske (Dan. 4:17, 25, 32) efter at en periode på „syv tider“ var gået. Bibelen viser at hver af disse „tider“ ville være på 360 år og at de syv tider derfor ville strække sig over 2520 år.a Denne tidsperiode udløb i efteråret 1914. Dette er af betydning, for ifølge profetierne angående Guds „tidsplan“ skulle jorden blive vidne til en mærkbar forandring efter 1914. Indtraf denne forandring?

Tydelige vidnesbyrd

I mere end femogtredive år før 1914 forkyndte Jehovas vidner at dette år ville blive et mærkeår. Så tidligt som i 1877 advarede deres publikationer om at året 1914 skulle se hedningernes tider afsluttet og Guds rige oprettet. De troede fuldt og fast at Jesu profeti om afslutningen på denne tingenes ordning ville gå i opfyldelse, at hedningernes tider ville udløbe og Guds messianske rige derefter tiltræde sin fulde magt og fordrive de hedenske magter på jorden.

I begyndelsen af 1914 var der imidlertid intet der tydede på at en verdensomvæltning var forestående. Der var fred mellem nationerne. Disse rolige forhold i verden indbød mange til at spotte Guds vidner. Det var først henimod slutningen af juni måned at verden begyndte at føle en sitren af ustabilitet. Men den 1. oktober 1914 var det tydeligt at Jesu profeti var gået i opfyldelse og at „hedningernes tider“ var udløbet. Historikere og statsmænd har omtalt året 1914 som et „skel i historien“, „den dag verden gik amok“, et „vendepunkt“, det år da ’verden begyndte sin march mod ulykke’. Dette var i fuld overensstemmelse med den beskrivelse Guds „tidsplan“ havde givet af den tid der skulle markere afslutningen på hedningernes tider.

Den første verdenskrig løste ikke verdens problemer. Den lagde blot kimen til forhold der drev verden ud i en anden og endnu større krig, nemlig den anden verdenskrig. Derefter fulgte i hurtig rækkefølge mindre krige og revolutioner. Jesus havde forudsagt at udløbet af hedningernes tider ville markere „veernes begyndelse“, og det er hvad vi har set.

Verden har også siden 1914 oplevet en hungersnød uden sidestykke. Fødevareknaphed har berørt mere end dobbelt så mange mennesker på jorden som i de 900 år før 1914. Sygdomme er taget til i antal og omfang. Mentale og nervøse lidelser, hjertesygdomme og kræft har antaget format af en verdenskatastrofe. Også jordskælv har bragt ve over verden. Siden 1914 har det årlige antal dræbte ved jordskælv været ti gange større end i årene før 1914.

Alle disse omstændigheder understreger hvor nøjagtig Guds „tidsplan“ er. De har opfyldt profetierne, og vi har været vidne til det. De fortæller os hvad Satan Djævelen allerede ved, nemlig at vi står på tærskelen til Harmagedon, at Satans onde styre snart vil blive bragt til afslutning, og at bønnen „komme dit rige“ snart vil blive opfyldt på jorden. — Åb. 12:12.

6000 år udløber

Når vi undersøger disse kendsgerninger ud fra Bibelen, er der også noget andet som fanger vor opmærksomhed. Ifølge Bibelens kronologi er vi allerede næsten treoghalvtreds år inde i „endens tid“ for denne onde tingenes ordning. „Endens tid“ begyndte i efteråret 1914, dengang „hedningernes tider“ var forbi, og denne „endens tid“ er altså allerede vidt fremskreden. Jesus sagde at det „slægtled“ som så begyndelsen til denne tidsperiode i 1914, også skulle se dens afslutning. Det slægtled der var gammelt nok til at betragte begivenhederne i 1914 med forståelse, er ikke længere et ungt slægtled. Det har ikke mange år tilbage. Mange i dette slægtled er allerede døde. Men Jesus viste at der stadig ville være nogle af „dette slægtled“ i live når det onde tingenes system forsvandt i himmelen og på jorden. (Luk. 21:32, 33, NW) Hvor længe vil det da vare før Gud griber ind og fjerner de onde og lader sit riges velsignelser tilflyde jorden? Sker det snart?

Det er en interessant kendsgerning at efteråret 1975 markerer afslutningen på de første 6000 år af menneskeslægtens historie. Dette kan man konstatere ud fra Bibelens egen pålidelige kronologi eller tidsregning. Hvad vil det år betyde for menneskeheden? Vil det være i det år Gud gør op med de onde, hvorpå Jesu Kristi tusindårige regering begynder? Det kunne udmærket være tilfældet, men vi må vente og se. Dog dette kan vi være sikre på: det slægtled som Jesus sagde skulle være vidne til disse begivenheder, nærmer sig sin afslutning. Tiden er nær. Ifølge Guds „tidsplan“ befinder vi os i de sidste dage før en ond tingenes ordning vil blive fjernet for evigt. En herlig ny tid ligger umiddelbart foran os. Kristne overalt har derfor god grund til at glæde sig. Ja, de glæder sig fordi deres bønner om Guds rige snart skal opfyldes. — Luk. 21:28.

Lad os derfor huske på Herren Jesu formaning som han gav i tilknytning til sin profeti om vor tid: „Våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ (Luk. 21:36) Profetien er pålidelig. Tiden er kort.

● „Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.“ — Luk. 21:28.

[Fodnote]