Anerkend betydningen af Jehovas organisation
„Den der isolerer sig, søger sin egen selviske længsel; han farer frem mod al praktisk visdom“ — Ordsp. 18:1, NW.
1. Hvilken trang har Jehova nedlagt i menneskene, og hvad sker der når denne trang ikke kan blive tilfredsstillet på rette måde?
DA JEHOVA GUD skabte manden og derefter hans medhjælp kvinden var det hans hensigt at de skulle sætte børn i verden og opfylde jorden. Med tiden ville der blive en vrimmel af fuldkomne mennesker, uden dog at jorden var overfyldt. Det var ikke Guds vilje at nogen skulle leve et liv uafhængigt af andre. Som Guds børn skulle de udgøre én stor, lykkelig familie, hvori alle interesserede sig for hinanden og tog hensyn til hinanden. Mennesket er af naturen selskabeligt anlagt. Vi holder alle af andres selskab. En af de strengeste former for straf er at sætte et menneske i enecelle. Nogle af Guds tjenere er blevet udsat for den behandling, og de har måttet mobilisere alle deres ressourcer for at bevare deres åndelige og mentale ligevægt. De var alene i den forstand at de var nægtet andre menneskers selskab, men Jehova var med dem og styrkede dem med sin ånd til at stå ildprøven igennem. Han hjalp dem til at huske alt hvad de før havde læst i hans ord og al den vejledning og opmuntring som de før havde modtaget da de var sammen med Guds folk. Ved stadig i tankerne at gennemgå alt dette bevarede de en stærk tro og udfyldte behovet for samvær med andre, og på den måde bevarede de deres åndelige ligevægt.
2. Hvordan har Jehova draget omsorg for sine tjeneres behov for at komme sammen med andre?
2 Tilbage står dog den kendsgerning at et menneske ikke let bevarer sin mentale ligevægt hvis det i længere perioder afskæres fra samvær med andre mennesker. Vi higer efter samvær med andre, efter at have gode omgangsfæller. Dette tjener til at understrege betydningen af den foranstaltning Jehova har truffet gennem sin organisation. Vi har brug for hans ånd og hans ord, men vi har også brug for hans organisation hvis det skal lykkes os at opnå liv i hans nye tingenes orden. I sin kærlighed fører Jehova os sammen og lader os samarbejde i forening, til fælles gavn. Men det er ikke det eneste der sker. Vi føres samtidig ind i et fællesskab med Jehova, med hans søn, Jesus Kristus, og med millioner af andre himmelske skabninger. Disse himmelske skabninger er nært forbundet med Jehova i udførelsen af hans hensigter og udgør hans himmelske organisation, omtalt symbolsk som hans hustru. Som jordiske skabninger kan vi komme ind under hans hustruorganisations moderlige omsorg hvis vi selv vil. Vi kan ikke føle englenes tilstedeværelse på samme måde som i bibelsk tid, og de materialiserer sig heller ikke som de gjorde dengang, men de er der ikke desto mindre for at betjene os. — Hebr. 1:7, 14; Sl. 34:8; Matt. 18:10.
3. (a) Hvem udgør kernen i Jehovas synlige organisation, sådan som man kunne forvente? (b) Hvad indbefatter varetagelsen af deres Herres interesser på jorden?
3 Som man kan forvente er den synlige del af Jehovas organisation opbygget rundt om dem der endnu er tilbage af Jesu åndsavlede disciple, dem som med tiden skal være med Kristus Jesus i himmelen og udgøre en del af den himmelske regering. Jesus forudsagde profetisk at de ved hans genkomst ville have travlt med at uddele åndelig mad i rette tid. I overensstemmelse med hans ord i Mattæus 24:45-47 har de nu fået alle Herrens interesser, Rigets interesser, betroet på jorden, ikke blot for at forsyne troens husstand med åndelig føde fra Guds ord, men også for at føre tilsyn med den verdensomspændende forkyndelse og tage sig af hele den „store skare“ retsindige som slutter sig til dem for at blive oplært af Jehova. (Es. 2:2-4) Der foregår nu et stort adskillelsesarbejde, hvorunder „fårene“ bliver stillet på den ene side til liv, og „bukkene“ på den anden side til død. Det der afgør hvor de stilles, er den måde hvorpå de reagerer over for det budskab der forkyndes af Kristi „brødre“, de åndsavlede der udgør den „tro og kloge tjener“. (Matt. 25:31-46) „Fårene“ er glade for at Jehova har ladet en rest af disse Kristi „brødre“ blive tilbage på jorden, så de kan føre an i tilbedelsen og tjene som den kanal hvorigennem de modtager så mange mærkbare velsignelser der vil hjælpe dem til at opnå livet.
4. Hvordan ser de fleste mennesker i verden på at blive medlem af en organisation?
4 Blandt mange moderne indstillede mennesker der antager denne verdens ånd, er der en tendens til ikke at ville indordne sig i en organisation. De føler at det er ensretning og at det berøver dem deres frihed. De protesterer, gør oprør, laver optøjer, de viser deres indstilling ved ikke at adlyde eller ved på anden måde at vise modstand mod enhver begrænsning samfundet i almindelighed pålægger sine medlemmer. Oprør mod Gud og mod rimelige regulativer kan bevirke at man bliver sig sine synder mindre bevidst under forsøget på at tilfredsstille de kødelige svagheder og kan måske give en følelse af ikke at være underlagt andre mennesker eller organisationsmæssige regulativer, men man bliver alligevel gammel og dør ligesom de der har levet i tidligere generationer. De guddommelige principper og betingelserne for at opnå liv forandrer sig ikke, selv om et menneske antager en anden livsfilosofi eller andre moralnormer. — Ordsp. 19:20, 21; 1 Pet. 2:16; Gal. 6:7, 8.
5. Hvad glemmer man når man gør sig fri af alle begrænsninger og regulativer? Hvad gør den søn der er viis?
5 En oprørsk søn vil måske forlade sin faders velordnede hus fordi han ikke bryder sig om de begrænsninger og forhold som han nødvendigvis må rette sig efter så længe han bor der. Han foretrækker måske at tilsidesætte al den belæring han har fået af sine forældre, og mener at han dermed har opnået „virkelig frihed“. Men hvilken fader der nærer en naturlig kærlighed til alle sine børn, vil ikke håbe på at den oprørske søn nøje vil overveje sin umodne adfærd og erkende at han ikke virkelig har opnået frihed men er slået ind på en vej hvor han vil komme ud for mange vanskeligheder og hjertesorger og måske vil møde en vanærende død? Hvis han ikke skifter mening, vil han måske på et eller andet tidspunkt lide en voldelig død eller ende som et desillusioneret mentalt vrag. Helt forskellig herfra er den kloge søn der tager ved lære af den tugt som er nødvendig, som vokser til modenhed under sine forældres kærlige vejledning og derefter indtager sin plads i den større organisation, menigheden eller samfundet, som en nyttig og lykkelig borger. — Luk. 15:11-32.
6. Hvad kan Jehovas organisation sammenlignes med, og hvordan bevirker en organisation at der bliver draget bedre omsorg for alting?
6 Jehova har derfor i sin visdom truffet foranstaltning til at hans folk kan samarbejde på en organiseret måde som en familie, med ham selv som familiens Fader og Overhoved. Det gør han ikke for at begrænse vor frihed urimeligt, men for at hjælpe til at bruge vor gudgivne frihed på den rette måde. Vi kan lide at komme sammen for at tale om Guds ord og få det forklaret. Vi føler os styrkede når vi samarbejder under udførelsen af vort hverv med at forkynde den gode nyhed for alle i vort distrikt. Når vi kommer sammen hører vi hvordan det går hver enkelt i tjenesten for Jehova, så vi kan bære hverandres byrder, uden dog at blande os utilbørligt i hverandres sager. Hvordan ville vi kunne tage vare på alle disse væsentlige sider af den kristne tjeneste uden at arbejde sammen som en organisation? Hvilken forvirring ville der ikke blive hvis Jehova handlede særskilt med hver enkelt af os og gav én en ny sandhed, en anden en åbenbaring, en tredje en udlægning og en fjerde et bestemt arbejde at udføre, uafhængigt af alle de andre? Nej, det har behaget Jehova at arbejde gennem sin organisation og gennem den at sørge for „mad i rette tid“ til alle. Der gives ensartede instruktioner for tjenesten, så alle kan samarbejde effektivt i forkyndelsen af den gode nyhed og de bedste resultater på den måde opnås. — 1 Kor. 14:26-33, 40; Rom. 15:1, 2; Ef. 4:16.
7. Hvad er mere vigtigt end det sted hvor den jordiske organisations hovedkontor ligger?
7 I dag er der Jehovas vidner i 199 lande. De arbejder under 96 afdelingskontorer, som alle står under hovedkontoret i Brooklyn, New York, nemlig Watch Tower Bible and Tract Society. Her har det styrende råd af salvede sit hovedkvarter. Herfra fører det tilsyn med forkyndelsen i hele verden og fremstillingen af publikationer der indeholder åndelig føde. Hvis Jehova ikke for længe siden havde prøvet og renset sit folk og lagt sin ånd på det, og hvis det ikke arbejdede nøje i overensstemmelse med hans ord, ville det ikke adskille sig fra noget andet religiøst samfund. Vi ved at det ikke er hovedkontorets beliggenhed og heller ikke samfundets navn der betyder noget. Nu ligger den centrale administration imidlertid i byen New York, og den er blevet placeret på dette sted fordi den gode nyhed dér kan blive trykt og udsendt til hele verden i løbet af kort tid. Såvel samaritanerne som jøderne lagde vægt på tilbedelsesstedets beliggenhed, og det var denne omstændighed der fik den samaritanske kvinde til at sige til Jesus: „’Vore forfædre har tilbedt Gud på dette bjerg, og I siger, at Jerusalem er stedet, hvor man bør tilbede ham.’ Jesus siger til hende: ’Tro mig, kvinde: den tid kommer, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. . . . den tid kommer, ja, er allerede inde, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen søger. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.’“ (Joh. 4:20-24) Det er altså ikke beliggenheden det kommer an på. Det der har betydning er én selv og Guds ånd.
8. Hvordan er Jehovas vidner organiseret dér hvor de bor?
8 Det betyder altså ikke noget hvor man befinder sig på jorden. Det er heller ikke nødvendigt at se i en bestemt retning eller at indtage en bestemt stilling når man tilbeder Faderen. Der kræves sømmelighed og orden, men ikke et tomt ritual. Hovedsagen er hvad der bor i vore hjerter. Vor ånd eller drivkraft må være i overensstemmelse med Guds sandhedsord og må lade sig påvirke af den hellige ånd. Vi må elske Jehova af hele vort hjerte og sind, hele vor sjæl og styrke. Denne fuldstændige hengivenhed for Gud må dog ikke fortrænge pligten til at elske vor næste som vi elsker os selv, og heller ikke pligten til at elske vore fjender. Vi kan ikke tilbede Gud og udføre det hverv han har pålagt os, uafhængigt af andre som gør det samme. Derfor er Jehovas vidner overalt organiseret i menigheder som det styrende råd fører tilsyn med. Hvor der kun findes et eller to Jehovas vidner og der endnu ikke er dannet en menighed, står gruppen direkte i forbindelse med hovedkontoret og modtager besøg af rejsende repræsentanter som overværer deres gruppestudier og hjælper dem med at besøge folk i distriktet. Endog bag jerntæppet erkender vore brødre nødvendigheden af at holde møder regelmæssigt og at prædike systematisk for andre, selv om det sker med fare for deres liv.
Den personlige gavn
9. Hvilken gavn høster man af organisationen når man først er blevet fundet?
9 Lad os tage en typisk menighed og forestille os at du er blevet tilsluttet denne menighed på samme måde som det er sket for tusinder andre Jehovas kristne vidner. Hvilken gavn har du da haft af Jehovas organisation, og hvilken gavn vil du fortsat have af den i din stræben efter liv i Guds nye tingenes ordning? For det første har du uden tvivl fået håbet om evigt liv fra et medlem af den lokale menighed som kom til din dør og holdt en bibelprædiken for dig for at øge din interesse for Bibelen, og vedkommende har sikkert også givet dig nogle bøger og blade at læse om emnet. Disse skrifter var trykt af Selskabet. Forkynderen havde af menigheden fået et distriktskort, og under gennemgangen af distriktet var han kommet til din dør. Som alle andre forkyndere i verden forkyndte han den gode nyhed i sit distrikt ifølge de retningslinjer han havde fået gennem organisationen, blandt disse det praktiske råd at man skal prøve at nå alle i distriktet med budskabet om Guds rige og følge enhver interesse op med genbesøg og bibelstudier. Forkynderen vendte også tilbage og studerede med dig i nogen tid.
10. Hvilken hjælp vil man få ved møderne og ved samvær med andre fra menigheden?
10 Efterhånden som du fik kundskab og din værdsættelse voksede, tog du imod en indbydelse til at komme til et af menighedens møder. Efterhånden som du overværede flere møder forstod du at de var tilrettelagt sådan at man fik en alsidig åndelig føde. De dybere ting fra Guds ord modtog man samtidig med opmuntring og vejledning i almindelighed. Man lærte nye sandheder at kende og genopfriskede de gamle. (Matt. 13:52) Man fik undervisning i hvordan man udførte forkyndelsen. Din værdsættelse af det redskab Gud anvender til uddeling af „mad i rette tid“ voksede støt. Du lyttede til foredrag fra talerstolen, og så begyndte du selv at kommentere når hele salen deltog i drøftelsen. Senere meldte du dig til den teokratiske skole for at blive yderligere oplært i at tale, opbygge foredrag og prædikener, undersøge bibelske spørgsmål, gendrive indvendinger, og så videre. Der rådede en anden ånd her, og du kunne lide dette kristne samvær. Alt dette opbyggede dig åndeligt og forberedte dig til en fremtidig tjeneste. Alle disse goder begyndte du at få del i, fordi du var begyndt at komme sammen med Jehovas organisation. — Hebr. 10:23-25.
11. Hvilken foranstaltning har organisationen truffet for at hjælpe alle til ’offentligt at forkynde til frelse’?
11 Efterhånden som du fik mere kundskab om hvad Jehova kræver, blev du klar over at som medlem af Jehovas kristne vidners menighed var du ikke en del af et lægfolk som ikke behøvede andet end at sidde og lytte eller at lægge penge i bøssen. Sandt at sige havde du aldrig set en bøsse gå rundt ved møderne. Nej, du lærte at troen ikke må være død, men levende. Du ville gerne fortælle andre om de gode ting du var i færd med at lære. Af den forkynder som underviste dig tog du imod indbydelsen til at følges med ham fra hus til hus i vidnearbejdet. Du lærte den bedste måde at udføre tjenesten på ved selv at tale. På den måde høstede du gavn af en anden foranstaltning i organisationen, en foranstaltning som hjalp dig til at blive en bedre tjener for Gud. — Ap. G. 20:20, 21; Hebr. 13:15, 16; Jak. 1:22-25.
12. Hvilket organisationsmæssigt gode er foranstaltningen med tilsynsmænd og assisterende tjenere?
12 På et tidligt tidspunkt efter at du var begyndt at komme sammen med menigheden, lagde du mærke til at menigheden havde udnævnt tjenere som tog sig af menighedens behov. Før de var blevet udnævnt af det styrende råd, måtte de opfylde de bibelske krav til tilsynsmænd og assisterende tjenere. (1 Tim. 3:1-10, 12, 13) De opførte sig ikke som despoter i menigheden, og de hverken forventede eller ønskede smiger fra dem de betjente. Ingen af dem blev betalt for den tjeneste de villigt ydede til gavn for deres brødre. Hvor forskelligt fra mange af de religiøse samfunds ledere i kristenheden! De var travlt beskæftiget med at forberede møder og foredrag og udarbejde planer for arbejdet. De tog initiativ til at sørge for et godt mødested for menigheden og for forsyninger af litteratur til forkyndelsesarbejdet. De nødvendige optegnelser blev ført og kontrolleret for at man kunne se hvordan det gik menigheden som helhed og om der var enkelte der trængte til særlig hjælp fra de mere modne. De syge og svagelige blev besøgt og betjent efter deres behov. — Joh. 13:12-17; Hebr. 13:7.
13. Hvordan træder organisationen hjælpende til når der opstår problemer for en forkynder under hans vækst til modenhed?
13 Under din vækst til kristen modenhed kom du ud for problemer; du blev mismodig en gang eller to; du oplevede måske oven i købet at have nogle få uoverensstemmelser med nogle af dine åndelige brødre og søstre. Men du indså nødvendigheden af at bevare en stærk tro og at rette sig efter de bibelske principper. (Kol. 3:12-14) Du lærte mere. Du var i færd med at blive oplært. Du ville gerne behage Gud og opnå livets sejrspris. De udnævnte tjenere i menigheden var der for at yde hjælp i alle disse situationer. De var der ikke for at berøve dig din kristne frihed, men de var interesseret i at hjælpe alle til at arbejde sammen i fred og at beskytte menigheden mod enhver åndelig eller umoralsk fare, idet de huskede Peters formaning: „Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden.“ — 1 Pet. 5:2, 3.
14. Hvilke åndelige goder tilvejebringer organisationen gennem stævnerne?
14 Du husker det første zonetjenerbesøg du overværede, og hvordan zonetjeneren hjalp menigheden med forslag til forbedring af tjenesten og med opmuntrende foredrag. Du overværede dit første zonestævne, og derefter et større stævne. Du indsendte ansøgning om logi til stævnebureauet, og du meldte dig til frivillig tjeneste i stævneorganisationen. Det var ved dette stævne du symboliserede din indvielse til at gøre Jehovas vilje idet du lod dig døbe i vand sammen med mange andre. Hvilke storslåede åndelige goder, noget du aldrig glemmer! Hvem havde truffet alle disse foranstaltninger? Det var Jehovas trofaste organisation, og de er ikke ulig de foranstaltninger Jehova traf for Israels folk og den første kristne menighed. — 1 Sam. 7:16; 5 Mos. 16:16; Ap. G. 2:41, 42; 13:2-4; 14:21-28.
15. Hvad kommer man til at forstå med hensyn til det formål Jehovas organisation tjener på jorden?
15 Det blev mere og mere klart for dig — efterhånden som du så Jehovas hånd i alt hvad der blev gjort — at det var nødvendigt at arbejde nært sammen med Jehovas organisation, og værdsætte alle de goder du gennem den fik del i. Det var ikke en organisation der blot var dannet for at hverve medlemmer, men det var en organisation der var dannet for at hjælpe mennesker til at opnå livet. Alle — fra medlemmerne af det styrende råd til tjenerne i den lokale menighed — var dine åndelige brødre som var interesseret i at Jehovas vilje blev bragt til udførelse på den bedste måde og at alle fik del i de åndelige goder som Jehova lidt efter lidt skænker sit folk. Formålet med hver eneste publikation, hvert afdelingskontor, hvert trykkeri, hver skole, hvert møde og hver kampagne var at få ’den gode nyhed forkyndt på hele jorden til et vidnesbyrd’. Dette var og er formålet med Watch Tower Bible and Tract Society ifølge dette selskabs vedtægter. Dette selskab er det redskab Jehovas vidner benytter, og det har intet andet formål end forkyndelsen af Rigets evangelium. Jo bedre du lærte Jehovas synlige organisation at kende, des tydeligere blev det for dig at den virkede nøjagtig som den første kristne menighed på apostlenes tid. — Matt. 28:18-20; 24:14, NW; Ap. G. 15:6, 22-29; 16:4, 5.
16. Hvordan er samværet og samarbejdet med brødrene og søstrene en hjælp til at opdyrke kærlighed og de øvrige af åndens frugter?
16 Du erfarede rige velsignelser og havde mange dyrebare oplevelser sammen med Jehovas organisation. Hvis du ikke var kommet sammen med og havde arbejdet sammen med dine åndelige brødre og søstre, ville du kun have haft få muligheder for at opdyrke din kærlighed til dem. Du ville ikke have fået øje på de muligheder du havde for at hjælpe andre, efterhånden som du opnåede større styrke og kunne hjælpe dem der trængte til hjælp. Du ville heller ikke selv være kommet frem i lyset, så dine svagheder kunne ses og du kunne blive hjulpet til at overvinde dem og på den måde blive en bedre tjener for Jehova. Hvis du før havde været genert og frygtsom når du var sammen med andre, så hjalp dét at give kommentarer ved møderne og at forkynde offentligt dig til at overvinde denne svaghed. Det blev en glæde for dig at tale med andre, i stedet for at være noget du måtte undgå. Hvis du før havde haft et iltert temperament, så stræbte du nu efter at opdyrke selvbeherskelse og et mildt sind, mens de andre bar over med dig så længe; samarbejdet med dem og deres hjælp og tålmodighed hjalp dig til at overvinde din svaghed. Uanset hvilket problem eller hvilken situation du kom ud for, opdagede du i årenes løb at vanskeligheden bedre blev overvundet ved at holde sig nær til Jehovas organisation og høste gavn af dens mange foranstaltninger. — 1 Tess. 5:11; Gal. 6:2.
17. Hvilke vanskeligheder og problemer er almindelige for dem der befinder sig i Jehovas organisation?
17 Efterhånden som du lærte de andre i menigheden bedre at kende opdagede du at de også havde problemer eller svagheder som de arbejdede på, foruden at de havde de nyfundne glæder og privilegier som Jehova skænkede dem. Én havde et dårligt helbred at kæmpe med, en anden havde vanskeligt ved at klare sig økonomisk. Én havde en tilbøjelighed til at bekymre sig over småting, en anden tog ikke tingene alvorligt nok. En søster havde en mand der var modstander, en familiefader havde en dreng der til tider var opsætsig. Én var ved at blive træt af at gøre det gode, en anden syntes ikke at have tid nok til at få alting gjort. Her var der en broder som ikke kunne bestemme sig til om han skulle gifte sig nu. Dér var der en der havde en god uddannelse og en god stilling og som fandt det svært at frigøre sig for at gå ud i heltidstjenesten. Her var der en der kæmpede med en eller anden kødelig svaghed. Den var som en torn i kødet. Dér var der en der havde vanskeligt ved at udholde forfølgelse eller modstand. Her var der en der havde en dårlig vane som var dybt indgroet og som han kæmpede for at overvinde, og dér var der en hvis hustru var overfølsom og let blev stødt. Her var der en ung søster der var ved at opdyrke et bekendtskab uden for menigheden, og det gjorde hende splittet, og dér var der en tjener der var begyndt at føle sig tynget af sine pligter og havde svært ved at finde ligevægten.
18. Hvordan opstår disse forskellige situationer, og hvorfor er det nødvendigt at holde sig nær til Jehovas organisation hvis man skal klare dem?
18 Jehova er ikke årsag til nogen af disse forhold, men han tillader at de opstår. Nogle af dem er man selv skyld i, og de kunne med god dømmekraft have været undgået, andre er opstået på trods af hvad man har gjort. Nogle er forårsaget af Djævelen, der lader sine jordiske redskaber forårsage vanskeligheder, men i vid udstrækning er det situationer som hører det daglige liv til og som opstår på grund af menneskelig ufuldkommenhed og under forsøget på at leve for den nye tingenes ordning mens man stadig befinder sig i den gamle. Hvis man prøver at klare alle disse situationer dag efter dag, isoleret fra Jehovas organisation, klarer man det aldrig. Du ser nu meget tydeligt at vi har brug for den belæring, vejledning, oplæring og kærlige hjælp som vore brødre giver. Hvis vi fjerner os fra Guds organisation bliver vi som ensomme „får“ i en kold verden der ikke bekymrer sig om os. (1 Pet. 4:7-11) Hvis vi til stadighed færdedes i dårligt selskab uden at forny os ved regelmæssigt samvær med Jehovas vidner, ville vor kærlighed til Jehova og vor nidkærhed for den sande tilbedelse snart kølnes. (2 Pet. 2:20) Vi ville blot blive opslugt af verden igen og gå ned sammen med den. — Ordsp. 18:1, NW.
19. Hvad må vi anerkende med hensyn til de tre vigtigste ting Jehova har tilvejebragt, hans ånd, hans ord og hans organisation?
19 Nu befinder vi os altså her, og står og ser ind i fremtiden. Vil vi stadig holde ud og blive ved med at værdsætte alt hvad Jehova tilvejebringer gennem sin ånd, sit ord og sin organisation? Alle tre dele arbejder i forening på daglig at skænke os velsignelser og goder som vi simpelt hen ikke kan undvære. Men husk på at meget afhænger af hvordan vi hver især drager nytte af disse goder. Vi må hele tiden passe på vor ånd og aldrig lade denne verdens ånd begynde at indvirke på os. Vi må underlægge os Jehovas hellige ånds ledelse. Vi må studere hans ord både privat og sammen med menigheden. Vi må lade det blive en virkelig kraft i vort liv. Vi må værdsætte Jehovas kristne organisation og arbejde nært sammen med den. Lad os aldrig ringeagte nogen af disse goder. De er tilvejebragt af Livgiveren, som véd hvad vi har brug for hvis vi skal opnå evigt liv.