Spørgsmål fra læserne
● I Mattæus 19:24 og Lukas 18:25 taler Jesus om hvor vanskeligt det er for en rig mand at komme ind i Guds rige, og han siger at det er lige så vanskeligt som det er for en kamel at gå gennem et nåleøje. Nogle bibelleksika siger at „nåleøjet“ muligvis i orienten var betegnelsen for en lille port i muren der omgav byen, og i disse leksika kan man undertiden se billeder af små porte. Var det en sådan port Jesus tænkte på? — F. M., U.S.A.
Der er blevet gjort forsøg på at forklare Mattæus 19:24, Markus 10:25 og Lukas 18:25 på den måde at nåleøjet betød en lille port i en af Jerusalems store porte. Forklaringen har endvidere givet udtryk for den tanke at hvis den store port var lukket om natten, kunne den lille port åbnes og en kamel kunne, om end med nogen vanskelighed, gå gennem den. Imidlertid anvendes der i Lukas 18:25 et græsk ord der specielt bruges om en synål, og New World Translation gengiver derfor skriftstedet således: „Det er i virkeligheden lettere for en kamel at gå gennem øjet på en synål, end for en rig mand at komme ind i Guds rige.“
Forskellige autoriteter i Bibelens græsk, som for eksempel An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine, støtter gengivelsen i New World Translation. I bind tre, siderne 106, 107, forklarer dette værk at det græske ord man finder i Lukas 18:25 er belone, der er „beslægtet med belos, en kastepil; betyder en skarp spids, derfor en nål“. Der siges videre i dette værk: „Den tanke at betegnelsen ’nåleøje’ blev brugt om små porte er tilsyneladende af ret ny dato; der findes ingen spor af denne tradition fra gammel tid. Mackie påpeger (Hastings’ bibelleksikon) at man somme tider ’har gjort forsøg på at forklare ordet på den måde at det hentydede til en lille dør, godt en halv meter på hver led, i den store tunge port i bymuren. Dette ødelægger billedet uden at ændre betydningen væsentligt, og der findes ingen støtte for denne tanke i Palæstinas sprog og traditioner.’“
Det er rimeligt at tro at Jesus Kristus mente en bogstavelig synål og en bogstavelig kamel, og at han med denne illustration ville vise hvor umuligt det er for en rig mand at komme ind i Guds rige. New World Translation er baseret på det sprog som Jesus Kristus og hans discipel Lukas talte, og ikke på overleveringer. Med hensyn til om man har kendt synåle, kan det nævnes at man har fundet sådanne nåle både af ben og metal fra gammel tid i Det hellige Land, og de har altså hørt med til de almindeligt brugte redskaber.
● I Femte Mosebog 10:6 står der: „Og israelitterne drog fra Be’erot-bene-Ja’akan til Mosera.“ Imidlertid siges der lige det modsatte i Fjerde Mosebog 33:31, 32. Hvordan skal vi forstå denne tilsyneladende modsigelse?
Beretningen i Fjerde Mosebog fortæller at da israelitterne var på vandring gennem ørkenen „brød de op fra Moserot og slog lejr i Bene-Ja’akan. Så brød de op fra Bene-Ja’akan og slog lejr i Hor-Haggidgad“. Beretningen i Femte Mosebog angiver altså den modsatte retning af den der nævnes i Fjerde Mosebog. I betragtning af de mange år israelitterne tilbragte i ørkenen, er det meget sandsynligt at de passerede to gange gennem denne egn.
Kommentaren til Femte Mosebog 10:6 i The Pentateuch and Haftorahs lyder som følger: „Muligvis er forklaringen den at israelitterne, efter at have taget en sydlig rute til Edoms land, måtte dreje skarpt mod nord. . . . Muligvis har de over en kortere afstand måttet rejse ad den samme rute som de kom ad, og derved er de kommet til de steder som de tidligere havde passeret, denne gang i omvendt orden.“ Det er værd at bemærke at beretningen i Femte Mosebog (10:6) omtaler Arons død umiddelbart efter at have nævnt lejrstedet Mosera, hvorimod beretningen i Fjerde Mosebog (33:31-39) beskriver israelitternes vandring til Ezjongeber og derpå mod nordvest til Kadesj før den beretter om Arons død. Dette, sammen med de mange år israelitterne opholdt sig i ørkenen, giver rum for en del rejsen frem og tilbage. Bene-Ja’akan (Be’erot-bene-Ja’akan betyder „Jakans sønners kilder“) lokaliseres som regel til et sted nogle få kilometer nord for Kadesj-Barnea.