Forældres moralske ansvar
„Vedbliv med at opdrage dem i Jehovas tugt og myndige formaning.“ — Ef. 6:4, NW.
1. I hvilke henseender adskiller forældrepar blandt menneskene sig betydeligt fra dyreforældre?
FORÆLDREPAR blandt menneskene er ikke som forældrepar blandt dyrene, der blot giver deres unger die, beskytter dem til de selv kan skaffe sig føden, og derpå skilles fra dem for måske aldrig at se dem igen og uden at bekymre sig mere om deres fremtid. Menneskeforældre der har den rette forståelse af deres ansvar, har i høj grad deres børns øjeblikkelige og fremtidige velfærd på sinde. Ja, så længe de lever bevarer de kontakten med deres børn; de glæder sig når det går dem godt og føler med dem når det går dem dårligt.
2. Hvorfor kræver Gud så meget mere af mennesker?
2 Det er helt i sin orden at det er sådan, for mennesker der gør brug af deres gudgivne evne til at sætte børn i verden, bør tænke på at mennesket oprindelig blev skabt „i Guds billede“. (1 Mos. 1:27) Gud kræver derfor meget mere af de skabninger der er skabt i ’hans billede’, end han kræver af dyrene. Menneskebørn fødes med evnen til at udvikle intelligens, tænkeevne og skelneevne. De har evnen til at elske, og de har et medfødt behov for at modtage kærlighed, ikke en kærlighed der grænser til forgudelse, men en tryg og urokkelig kærlighed der er grundlagt på principper. Barnets evner og anlæg må udvikles, formes og opøves på en sådan måde at barnet opnår Guds gunst, hvilket er det eneste der kan sikre det en lykkelig fremtid. — Ordsp. 8:35.
3. Hvilket ansvar lægges på forældrene når det første barn er blevet født?
3 Når et ægtepar får deres første barn er en ny familie blevet til, en af de „jordens slægter“ som ifølge Guds løfte til Abraham skulle velsigne sig ved deres adfærd over for Gud og hans sæd, Kristus Jesus. (1 Mos. 12:1-3, fodnoten) Fra da af bør forældrene på familiens vegne planlægge, tænke, arbejde og sørge for familiens fælles underholdning. De bør tage imod vejledning fra Gud og tjene ham som en familie. (Jos. 24:15) Når børnene vokser op, gifter sig og selv bliver forældre, bør de altid med taknemmelighed og respekt kunne mindes dem der gav dem deres start i livet.
Undgå almindelige faldgruber
4. Hvorfor kan forældre ikke stole alt for sikkert på deres små børns uskyldighed?
4 Kristne forældre vil ikke nære den sentimentale opfattelse at deres børn er små engle. Det er de ikke. De er ufuldkomne og meget umodne mennesker om hvem Bibelen, Guds ord, siger: „Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham.“ (Ordsp. 22:15) Dette gælder også små piger. Selv for små børns vedkommende er det sandt at „hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt“. (Jer. 17:9) De ledes hovedsagelig af deres følelser og kødelige begæringer, og de benytter sig af forskellige kneb og numre for at nå deres mål. Som en psykiater udtalte: „Børn med forbryderiske anlæg har en overtalelses- og iagttagelsesevne der er langt forud for deres alder.“ Det er forældrene der har ansvaret for at forme og opøve deres børns tænkeevne.
5. Hvilken uforstandig handlemåde lægger nogle forældre for dagen, og hvorfor er den uforstandig?
5 Uforstandige forældre, forældre der ikke følger Jehovas vejledning, forguder deres børn, opfylder alle deres ønsker, gør alt for at stille dem tilfreds og føje dem i deres luner. Hvor uforstandigt i en så tidlig alder at give barnet den idé at andre hele livet igennem vil føje sig efter det! Somme tider søger forældre at retfærdiggøre deres handlemåde ved at påstå at de ikke ønsker at barnet skal tro at det ikke er elsket. Derfor undlader de at irettesætte, straffe eller tugte det på rette måde. Gud, der ved bedre, giver følgende råd: „Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide.“ (Ordsp. 13:24) Børn længes efter at blive irettesat og tugtet, og hvis de ikke bliver det, vil de drage den slutning at ingen bryder sig om dem.
6, 7. Hvilket princip overser mange forældre når de er gavmilde med deres gaver til børnene, og hvilke sørgelige følger har det?
6 En anden tåbelighed som nogle forældre gør sig skyldige i, er at de beslutter at deres børn skal have alt det som de ikke selv kunne glæde sig over som børn: ubegrænset frihed, en overflod af legetøj, rigelige lommepenge, og så videre. Men snart må de til deres sorg erkende at deres børn ikke sætter større pris på et helt værelse fuldt af legetøj end de selv værdsatte en gammel, laset dukke. Her, som hele livet igennem, gælder det princip at et liv i tilfredshed, ja livet i det hele taget, ’ikke afhænger af det man ejer’. — Luk. 12:15.
7 Det ender således ofte med at forældre ødelægger deres børn ved at forkæle dem. De overser den fornuftige regel at gaver bør stå i et rimeligt forhold til modtagerens evne og forstand til at bruge dem. (Matt. 25:15) Penge der ikke vil blive brugt på en forstandig måde, er ikke nogen god gave. Det er den slags gaver der til sidst fører til sorg, for de bidrager til at gøre børn ansvarsløse. Børnene tænker: „Der er flere hvor de kom fra,“ og skynder sig at få brugt pengene på en uforstandig måde.
8. Hvad overgår langt alle de materielle gaver forældre kan give deres børn?
8 Langt mere værdifuld for barnet end der dyreste materielle gaver er den tid som kærlige forældre bruger på dets velfærd ved at tale med det, besvare dets spørgsmål og opøve det til at tænke ret. Når børn bliver ældre er det let at se forskel på de børn der har manglet samværet med forældrene, og på dem hvis forældre tog sig af dem. De sidste viser sig at være mere afbalancerede, mere modne og mindre barnlige i deres tankegang.
Tag imod Guds vejledning
9. Hvilket valg må forældrene begynde at træffe for deres børn mens disse er ganske små?
9 Kristne forældre som nærer sand kærlighed til deres barn, er optaget af hvordan de kan lære barnet at opnå, ikke en selvisk verdens anerkendelse, men Skaberens gunst og velsignelse. Hvilken værdi ville det have at lære barnet at stile efter verdslig succes? Bibelen formaner udtrykkeligt: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden.“ — 1 Joh. 2:15, 16.
10. Hvordan siger Guds ord at man skal opdrage børn, og hvor findes hans „myndige formaning“?
10 Forældre, fædre såvel som mødre, må følge den guddommeligt inspirerede vejledning som apostelen Paulus gav: „Vedbliv med at opdrage dem i Jehovas tugt og myndige formaning.“ (Ef. 6:4, NW) Dette enestående råd findes flere steder i Bibelen. Der gives ikke nogen anden pålidelig kilde der indeholder den sande og retfærdige rettesnor for en adfærd som behager Jehova Gud.
11. Hvilke spørgsmål kan forældre med udbytte stille sig selv når de betragter deres kvalifikationer som forældre?
11 Forældre gør vel i at betragte deres kvalifikationer som forældre. Er de egnede til at undervise, eller bestræber de sig i det mindste bevidst på at blive det? Lever de et rent, gudfrygtigt liv som Kristi Jesu efterfølgere? Giver deres egen erkendelse af Gud børnene den forståelse at han er værd at tilbede? Den vigtigste del af undervisningen i hjemmet sker gennem forældrenes eksempel. Der kan måske kun afses nogle få timer til mundtlig undervisning, men barnet lægger nøje mærke til sine forældre og søger i sin opførsel at efterligne dem.
12. Hvilken stadig undervisning er uundværlig dersom forældrenes opdragelse skal lykkes?
12 Før forældrene kan give opbyggende, åndelig vejledning, må de selv have tilegnet sig den. Det er derfor vigtigt at de har en timeplan for deres personlige studium, og at de under studiet er opmærksomme på hvordan de på en virkningsfuld måde kan give det de lærer, videre til deres børn. Ved de regelmæssige møder i rigssalen kan man lægge mærke til mange forskellige levende og interessevækkende undervisningsmetoder. Hvis forældrene har interesse for det der sker i verden og også gør børnene interesseret i det, skulle det være muligt at modvirke enhver tendens hos børnene til at blive selvoptagne.
Forældre må gøre en indsats
13. Hvilke vigtige grunde er der til at forældre straks bør gå i gang med et oplæringsprogram for familien?
13 Der er stærke grunde til at gudfrygtige forældre bør se at få et oplæringsprogram for familien i gang. Man anslår at 90 procent af børnene i vor tid læser tegneserier; deres modtagelige sind bliver således fyldt med forbrydelser og vold. Børn tilbringer også mange flere timer end deres forældre foran TV-skærmen, og lærer på denne anskuelige måde om den selviskhed, troløshed og korruption der råder i de voksnes verden. Kønslivet skildres ofte på en usmagelig og samtidig meget sentimental måde.
14, 15. Hvorfor må børnene have en grundig oplæring mens de er ganske små?
14 Vil børnene, når den tid kommer da de skal i skole og være mange timer borte fra deres gudfrygtige hjem, være tilstrækkelig beskyttet imod verdens fordærv? Det er de nødt til at være, for denne verden er i høj grad fordærvet og degenereret. Sex, rygning og narkotika er almindelige samtaleemner blandt skolebørn. I de højere skoleklasser er situationen endnu værre. Ifølge visse statistikker er halvdelen af de unge piger der gifter sig, ikke længere jomfruer, og det synes ikke at bekymre de unge mænd om den pige de gifter sig med er jomfru eller ej. I mange af de ældste klasser bliver den dreng eller pige der afviser opfordringen til et erotisk forhold betragtet som håbløst umoderne.
15 Meningsløse forbrydelser, sadistiske voldshandlinger og en udfordrende opførsel kendetegner den opvoksende generation, mens eftergivende forældre ser hjælpeløse til, uden at forstå at de bærer en stor del af skylden for denne udvikling. En uligevægtig sindstilstand og selvmorderiske tilbøjeligheder er så fremherskende blandt unge som aldrig før. Som en forfatter udtrykte det, synes folk i vor tid „at have sværere ved at bære deres bekymringer og tåle skuffelser end dengang børn blev opdraget efter strengere love for god opførsel“.
16. Hvad er den indlysende årsag til den ændring der er sket i indstillingen til kønslivet og som har vendt op og ned på samfundet i vor tid?
16 Folk giver udtryk for forundring over den ændring der i vor tid er sket i indstillingen til kønslivet, en ændring der kendetegnes ved at flere og flere ægtemænd og hustruer tolererer deres ægtefælles utroskab. De lever et tilsyneladende respektabelt liv, som om de var de bedste ægtefæller i verden, men i hemmelighed, og somme tider endog med deres ægtefælles stiltiende samtykke, har de forhold uden for ægteskabet. Der er ikke noget mystisk ved årsagen hertil. Mennesker der begår ægteskabsbrud fælder simpelt hen den dom over deres forældre at disse har svigtet dem ved ikke at grundfæste dem i Bibelens lære om renhed og ærlighed.
17. Hvordan reagerer samfundsreformatorer og præster på den bølge af umoralitet der skyller ind over samfundet?
17 Moderne samfundsreformatorer, deriblandt præster, går ind for at man skal legalisere hor, utugt, sodomi og andre perverse kønslige udskejelser. I virkeligheden viser de dermed at de står hjælpeløse over for den bølge af umoralitet der skyller ind over os i dag. De har mistet troen på Guds ord — hvis de da nogen sinde har haft en sådan — og er parate til uden kamp at antage den holdning at hvis man ikke kan gå imod strømmen, må man hellere gå med strømmen! De bevarer stadig et skin af gudfrygtig moral, men de har vist sig ikke at eje den sande gudhengivenheds kraft til at gøre en ende på umoralske tilstande. — 2 Tim. 3:5.
18. Hvor stor en del af skylden må forældrene bære for den voldsomme stigning i antallet af lovovertrædere?
18 I en rapport som det tog en professor ved Harvard-universitetets juridiske fakultet omkring ti år at udarbejde, siges der således om forældrenes ansvar i forbindelse med vor tids lovovertrædere: „Der er velhavende mødre der forsømmer deres børn lige så meget som mødre i lejekaserner gør, og der er fædre der, i betragtning af den tid de tilbringer sammen med deres børn, lige så godt ikke kunne være der. . . . Halvtreds procent af de lovovertrædere hvis forhold man undersøgte, begyndte at vise tydelige tegn på tilpasningsvanskeligheder og dårlig opførsel i en alder af 8 år eller endnu tidligere. . . . Børn der er født efter den anden verdenskrig overlades mere og mere til sig selv og deres eget forgodtbefindende. I og uden for hjemmet er tendensen stadig gået i retning af mere frihed, det vil sige at børns opførsel har været underlagt færre forbud og begrænsninger.“
19. Kan de unge selv se hvad der er årsagen til vor tids moralske sammenbrud?
19 Noget af det sørgeligste i forbindelse med denne lovløshedens tidsalder er måske at mange teenagere har kunnet sætte fingeren på årsagen hertil og med usvigelig sikkerhed har kunnet påvise hvem der er de skyldige. For ikke så få år tilbage foretog tidsskriftet This Week en opinionsundersøgelse blandt teenagere og skrev i denne forbindelse: „Den betydningsfulde opdagelse vi gjorde, var at teenagere respekterer tugt. De ser hen til forældrene efter vejledning — fast vejledning. I vor undersøgelse gav 86 procent af teenagerne forbløffende nok udtryk for den opfattelse at en af de væsentligste årsager til ungdomskriminaliteten er mangelen på et godt eksempel, samt tugt og ledelse i hjemmet.“ — Vital Speeches, den 15. juni 1965, side 526.
20. Hvad er det der fremfor alt andet gør vor tid til en højst alvorlig tid for forældre og børn?
20 Alt tyder på at denne tingenes ordning haster mod sit endelige og skæbnesvangre møde med retfærdighedens Gud i Harmagedon. Forældre og børn der ikke bærer ’mærket på deres pander’, det vil sige får en tilstrækkelig værdsættelse af Guds rettesnor for moral, vil uvægerlig blive udsat for lidelser. Forældre vil blive krævet til regnskab for deres børns opførsel, og børnene vil komme til at undgælde for deres forældres svigten. Profeten hørte den vejledning der blev givet til de himmelske skarprettere: „Vis ingen medynk eller skånsel! Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; . . . [jeg] gengælder dem deres færd.“ — Ez. 9:4-6, 10.
Hvordan forældre røgter deres ansvar
21, 22. Hvordan bør forældre opføre sig, og hvorfor?
21 På denne alvorlige baggrund bør forældre gøre status over hvordan de styrer deres hus. (1 Tim. 3:4) Ser og hører børnene dem skændes? Skælder de ubehersket ud på børnene og straffer dem unødig hårdt når de er i dårligt humør? Kan børnene med rette hævde at forældrene er provokerende og diktatoriske? (Ef. 6:4) Sætter forældrene børnene et godt eksempel med hensyn til at holde orden, være pæne og rene og i enhver henseende ærlige og moralsk uangribelige? En nøgtern selvransagelse i forbindelse med disse spørgsmål kan være højst gavnlig.
22 Fra tid til anden vil det være gavnligt om faderen og moderen privat taler sammen om deres fælles ansvar, så de altid over for børnene kan udgøre en enig administrativ front. Ellers kan børnene udnytte situationen hvis forældrene er uenige og derved sætte dem op imod hinanden. Børn er hurtige til at opdage om forældrenes enighed er ægte eller blot noget påtaget, og de er hurtige til at udnytte en situation til deres egen fordel.
23. Hvilket godt eksempel bør familiefædre se hen til og følge?
23 Faderen er familiens rette overhoved. Hvis han er kristen bør han se hen til Kristus som det fuldkomne eksempel på en ægtemands ledelse og faderlige omsorg. (Ef. 5:23) Der er ingen tvivl om at hele Jesu familie af efterfølgere havde respekt for ham. Hvorfor? Fordi hans indstilling og opførsel var grundlagt på en principmæssig kærlighed. Han gav dem af sin tid, han oplærte dem, han irettesatte dem, og han opmuntrede dem idet han ofte roste dem.
24. Hvordan er moderens stilling i forbindelse med den myndighed der udøves i familien?
24 I familiekredsen bør moderen være den der først og fremmest støtter og respekterer faderens stilling, hvad enten han er kristen eller ej. Ligesom den fuldkomne Eva blev skabt for at være en passende hjælp for Adam, er det hustruens opgave at fremme og ikke hæmme ægtemandens varetagelse af sine pligter. Den moder der viser sand respekt for sin mand, hjælper i virkeligheden sine børn til at forstå betydningen af at man i alle ting følger Guds ordning. — Ef. 5:33.
25, 26. Nævn nogle af de moralske forskrifter som børn bør have indprentet grundigt hjemmefra. Hvad kan være en hjælp hertil?
25 Bibelen og dens principper bør anerkendes som det kristne hjems grundlov. Det Guds ord siger om et bestemt spørgsmål bør betragtes som endeligt og bindende for alle familiens medlemmer, forældre såvel som børn. Børn må for eksempel belæres om at „enhver, som elsker og øver løgn“ er vederstyggelig i Jehovas øjne. (Åb. 22:15) Alle de forskellige former for tyveri bør også betragtes som en overtrædelse af Guds moralnorm. (Ef. 4:28) Fra ganske små bør børnene hjælpes til at forstå at lykken og freden kun kan bevares når man er åben og ærlig og opfører sig ordentligt, både inden for og uden for hjemmet. Snyderi i skolen eller en undladelse af at yde en ærlig indsats på sin arbejdsplads bør stemples som det det er, nemlig en blanding af løgn og tyveri.
26 Så snart det er muligt bør børnene i nogen grad have forklaring på betydningen af apostelens formaning: „Hold ægteskabet i ære i et og alt. Besmit ikke ægtesengen; thi utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme.“ (Hebr. 13:4) I betragtning af dette emnes ømtålelige karakter bør forældrene passe på ikke at være alt for tilbageholdende men heller ikke alt for ligefremme. Artiklerne i Vågn op! for 22. august og 8. oktober 1965 indeholder nyttige forslag til de fædre og mødre der gerne vil give deres børn den nødvendige kundskab om Guds foranstaltning i forbindelse med kønslivet.
Opmuntring til ansvarsbevidste forældre
27. Hvilke hjælpemidler bør forældre som ofte føler de kommer til kort, benytte sig af for at varetage disse pligter?
27 Det er sandt at forældre ofte føler at de kommer til kort når de skal opdrage deres børn på rette måde. Men hvorfor ikke benytte sig af de hjælpemidler Gud har givet, fremfor at blive grebet af håbløshed og give op? I Jehovas vidners kristne menighed har man for eksempel et samfund af gudfrygtige venner der vil være lykkelige over at hjælpe. Ved menighedens møder hvor Bibelen studeres er der en glimrende lejlighed til at din familie kan komme sammen med andre familier der ønsker at tilbede Gud i ånd og sandhed. Tænk på at et af formålene med disse møder er at de tilstedeværende kan ’opflamme hverandre til kærlighed og gode gerninger’. (Hebr. 10:24, 25) For at alle kan få det størst mulige udbytte af disse møder, må forældrene imidlertid sørge for selv at tage deres børn med i rigssalen og ikke sende dem af sted alene.
28. Hvilket mål kan forældre fremholde for deres børn, og hvilken stor tilfredshed giver det, som vist ved det forældre i fortiden erfarede?
28 Forældre der altid fremholder det storslåede mål for deres børn at de kan give sig selv helt til Jehova Gud i hans tjeneste, vil i sandhed blive velsignet. Elkana og Hanna må have glædet sig over at se deres dreng Samuel vokse op og nyde den storslåede forret at virke som tjener ved Guds hellige telt og som dommer i Israel. (1 Sam. 1:11) Manoa og hans hustru må i sandhed have frydet sig over at høre om de mægtige gerninger som deres søn Samson udførte ved Guds ånds kraft. (Dom. 13:5, 12) Det må have bragt Zakarias og Elisabet stor tilfredshed at høre om deres søn Johannes’ selvfornægtende adfærd; det var om ham Herren Jesus selv senere sagde: „Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber.“ — Matt. 11:11.
29. Hvilket betydningsfuldt skridt bør børnenes opdragelse tage sigte på, og hvilket moralsk ansvar påhviler forældrene i denne forbindelse?
29 Børn som har fået en god opdragelse af kristne forældre vil som et resultat heraf foretage en helhjertet indvielse til Jehova. Før forældrene tillader at barnet lader sig døbe ved vanddåben, bør de imidlertid forvisse sig om at barnet ved nøjagtigt hvad dåben indebærer. Det at barnet bliver døbt giver det ikke automatisk lyst til at tage del i forkyndelsen, hvis det ikke i forvejen er glad for tjenesten. Dåben vil ikke nødvendigvis øge dets ansvarsfølelse. Før dåben bør barnet have tilstrækkelig erfaring i at studere Bibelen og i at fortælle andre om hvad det har lært, så det forstår at dette udgør en del af dets tilbedelse af den sande Gud.
30. Hvordan bør den tid der anvendes til adspredelser bruges?
30 En anden vigtig side af familielivet er familiens samvær i fritiden, og her er det nødvendigt at planlægge på forhånd, så hvert familiemedlem kan have det fornøjeligt og få noget ud af den tid der er sat til side til adspredelser. Man kan måske følges ad til en eller anden sund, opbyggende form for underholdning, man kan tage på skovtur, besøge et sted man aldrig før har været, sætte skik på en forsømt have — for blot at nævne nogle få ting. Hvis forældrene begejstret lægger et sådant program kan det hjælpe til at bevare familiens enhed og beskytte den mod omgangsfæller udefra som kunne underminere troen på Gud og gøre det svært at holde fast ved hans retfærdige rettesnor.
31, 32. Hvilken tilfredshed kan gudfrygtige forældre nu erfare, og hvilken belønning kan de trygt se frem til?
31 Der er i sandhed meget at gøre for forældrene hvis de på en god måde skal røgte det ansvar der hviler på dem. Det er en stor opgave. På den anden side er det en stor glæde og tilfredsstillelse at se sine børn udvikle sig til retskafne mænd og kvinder der er til ære for Gud. Og hvilken fryd for forældrene at vide at de har hjulpet deres børn til at følge det bud der er knyttet en forjættelse til: „Ær din fader og din moder“! Verdslige forældre gør det ofte svært for deres børn at ære eller respektere dem i overensstemmelse med Guds krav. Men kristne forældre har den glæde at vide at de har gjort hvad der var menneskeligt muligt, og at de, med Jehovas hjælp, har sikret deres børn „et langt liv på jorden“ — ja så langt at det måske rækker ind i den nye tingenes ordning på den anden side af Harmagedon. — Ef. 6:2, 3.
32 Hvor tilfredsstillende er det ikke at vide at man har adlydt den guddommelige formaning om at ’vænne drengen til den vej han skal følge’, den vej der fører bort fra en fordærvet og umoralsk tingenes ordning og som afviser dens bedrageriske belønning og dødbringende mål! Hvilken belønning at se hvordan Jehova velsigner ens bestræbelser når ens barn vokser op og aldrig vender sig bort fra den vej der fører til liv og fred med Skaberen! (Ordsp. 22:6) At anerkende at Jehova Guds ledelse er nødvendig for at man kan røgte sit ansvar i forbindelse med børnenes opdragelse, gør det muligt at opfylde det store behov som alle børn har, nemlig behovet for kærlighed, vejledning og tryghed. Ja, „[Jehovas] lovbud er sandhed, rette til hobe, . . . at holde dem lønner sig rigt“. — Sl. 19:10, 12.