Sig altid tak for alle ting

TAKNEMMELIGHED er en mangelvare i vor tid hvor selviskheden breder sig. Forældre forsømmer ofte at sætte et godt eksempel og oplære deres børn hvad dette angår. Selv når der er gæster til stede giver nogle børn højt og forbitret udtryk for utilfredshed hvis noget ikke er som det skal være, men når tingene bedrer sig hører man dem sjældent give udtryk for taknemmelighed. Sådanne børn mangler sund og god vejledning og er derfor altid utaknemmelige, uanset hvad de får, og tager det alt sammen som noget de mere eller mindre har krav på.

Når folk giver bidrag, til velgørenhed for eksempel, er det ofte fordi de trænger til at dulme deres samvittighed, eller fordi deres omdømme står på spil. Kun få giver ud fra det princip Jesus omtalte: „Lad ikke din venstre hånd vide, hvad din højre gør.“ (Matt. 6:3) Guds ord Bibelen har forudsagt at menneskene „i de sidste dage . . . vil blive, egenkærlige, pengekære, . . . utaknemmelige“. — 2 Tim. 3:1, 2.

I betragtning af disse forhold som har vundet indpas i verden, er det i sandhed velgørende at høre om den fireårs dreng som af sin moder havde lært at værdsætte det Gud har gjort for menneskene og vil gøre for dem. Han ville gerne give udtryk for sin værdsættelse. Da en høne i baghaven havde udruget nogle kyllinger, tog denne lille gut en af dem fra, og sagde: „Den er til Jehova.“ Han passede og plejede den indtil den var så stor at den kunne sælges. Så solgte han den og afleverede pengene — et beløb svarende til kr. 5,65 — og bad om at de måtte blive sendt til Vagttårnets selskab som hans særlige bidrag til at folk i hele verden kan få bibelundervisning. Hans lille ansigt strålede af glæde og tilfredshed fordi han havde været med til at støtte Selskabets arbejde.

Uden at forstå det helt, fulgte denne lille dreng i virkeligheden en vejledning som Gud ved inspiration har givet gennem en der nidkært tjente Kristus Jesus, nemlig apostelen Paulus: ’Sig altid Gud, vor Fader, tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn.’ — Ef. 5:20.

Kan du tilskynde til taknemmelighed?

Hvad fik denne lille dreng til at udtrykke sin værdsættelse på denne måde? Eksemplets magt. Man kan ligefrem høre hans begejstrede moder fortælle ham hvor god, kærlig og gavmild vor store himmelske Fader er fordi han på storslået måde har sørget for sine jordiske børns evige vel. Drengen må også have set sin moder vise gavmildhed. Ja måske har han også hørt nogle tale om hvordan man kan bruge sine materielle ejendele klogt, til fremme af Rigets forkyndelse.

Moderens undervisning gav resultat, ikke sandt? Tænk over det. Indgiver du dine børn, eller de unge du kender, en taknemmelig indstilling som kommer til udtryk på denne udmærkede måde? Det kan du gøre. Hvis du selv er rundhåndet og gavmildt bidrager til at Guds rige kan blive forkyndt på hele jorden, kan du oplære dine børn og andre unge til at få samme indstilling.

Men hvilken fordel vil de have af det, spørger du måske, i denne selviske og utaknemmelige verden? Apostelen Paulus fastslog i et af sine breve at „Gud elsker en glad giver“. Er det at blive elsket af Gud ikke mere værd end alt andet? — 2 Kor. 9:7.

Små gaver betyder meget

En lille drengs bidrag på godt fem kroner er næppe værd at nævne, synes nogle måske. Men stop engang! Hvem var det Jesus roste da han en stund havde betragtet dem der gav bidrag til Jerusalems tempel? Var det dem der kom i deres rige skrud og lagde betragtelige summer i blokken? Nej, det var den fattige enke der gav alt hvad hun havde — to småmønter. (Mark. 12:41-44) Hun gav af hjertet.

Det der i dag holder Jehovas vidners verdensomspændende forkyndelsesarbejde i gang, er en mængde små bidrag fra gavmilde givere som måske i forvejen har et stramt budget. Tænk på hvad der udrettes i kraft af alle disse beskedne bidrag til Vagttårnets selskab: Millioner af bøger og blade som forklarer Guds ord uddeles gratis eller mod små vederlag til sandhedssøgende mennesker i alle nationer, missionærer undervises og sendes ud til mange fjerne egne, og der ydes støtte til andre heltidsforkyndere, „specialpionerer“, så de kan virke i tæt befolkede områder hvor der er mangel på forkyndere af ’den gode nyhed’.

Det man hele tiden må huske, er at det er Jehova Gud der har muliggjort disse ting. Det er nu han lader den gode nyhed om Riget blive forkyndt på hele den beboede jord. (Matt. 24:14, NW) Det er nu han advarer alle nationer om den forestående verdenskatastrofe — afslutningen på hele den nuværende onde tingenes ordning. Det er nu han opfordrer dem der elsker ham, til at ’løfte deres hoveder fordi deres udfrielse er nær’. (Luk. 21:28, NW) En mængde ydmyge mennesker har nu mulighed for i ord og handling at give udtryk for deres inderlige værdsættelse af Guds storslåede hensigt.

Hvad kan jeg gøre?

De der er tilsluttet en af Jehovas vidners menigheder og overværer møder i en rigssal, vil uden tvivl gerne være med til at dække udgifterne til dette lokale eller denne bygning hvor den bibelske undervisning gives. Man behøver ikke at opfordre dem til det, for de kan selv tydeligt se behovet derfor. De har lagt mærke til at der ikke optages kollekt i den sande kristne menighed. Der anmodes og tigges ikke om penge. Der findes derimod i rigssalen en bidragsbøsse hvori de der ønsker det, diskret kan lægge deres bidrag når de tilskyndes dertil af taknemmelighed mod Gud fordi han kærligt sørger for deres åndelige vel. Når menigheden har fået dækket de lokale udgifter er den måske i stand til at sende et bidrag til det nærmeste afdelingskontor under Watch Tower Bible and Tract Society. På denne måde vil den være med til at støtte Selskabets arbejde i det pågældende land.

Mange ønsker at sende deres bidrag direkte til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Kongevejen 207, 2830 Virum. Giro 3468. Uanset hvordan man vælger at give sin gave, er vi sikre på at man vil erfare en dyb tilfredshed ved tanken om at nogle af ens materielle midler anvendes til udbredelsen af de livgivende åndelige sandheder.

Nogle er ikke tilsluttet en af Jehovas vidners menigheder, men læser alligevel dette blad regelmæssigt. De forstår værdien af den gode åndelige føde som tilvejebringes gennem Vagttårnets spalter til dem der hungrer og tørster efter retfærdighed. (Matt. 5:6) Måske deres værdsættelse vil tilskynde dem til at dele det de lærer, med andre — ja til endog at give dem nogle eksemplarer af dette blad. Den bedste måde hvorpå man kan give udtryk for sin taknemmelighed mod Jehova og sin interesse for sine medskabningers evige vel, er ved at give andre del i de åndelige skatte man selv ejer.

Vi vil samtidig gerne indtrængende opfordre vore læsere til at opsøge den nærmeste rigssal og der komme regelmæssigt sammen med andre som skatter Vagttårnet som en virkelig hjælp til at opnå nøjagtig kundskab om de dybere sandheder i Bibelen. Hver søndag drøfter man i rigssalen en af hovedartiklerne i Vagttårnet. Når man kommer, forbavses man sikkert over hvor meget man kan lære ved at lytte til en sådan drøftelse. Man vil også opdage at mennesker som har opnået forskelligt mål af bibelkundskab hjælper hinanden til større værdsættelse af de ting Gud i sin godhed har sørget for.

Nøglen er værdsættelse

Værdsættelse er den egenskab der på mange måder tilskynder os til at sige Gud tak. Jo mere vi forstår hvilke forberedelser Gud for længe siden har truffet for at alle der behager ham, kan blive velsignet til sidst, desto mere vil vi føle os tilskyndet til at udtrykke vor taknemmelighed med vor indstilling, vor mund og vore materielle midler. Vi når til samme slutning som den inspirerede salmist der sagde: „Hvorledes skal jeg gengælde [Jehova] alle hans velgerninger mod mig? Jeg vil løfte frelsens bæger og påkalde [Jehovas] navn. Jeg vil indfri [Jehova] mine løfter i påsyn af alt hans folk.“ — Sl. 116:12-14.

Vi kan naturligvis ikke virkelig „gengælde“ Jehova al hans miskundhed, for han ejer allerede alt. Men vi bør altid huske at vi hele tiden står som modtagere af hans godhed: Vi har ikke en eneste ting som han ikke har givet os. Vi kan derfor tænke på Jehovas gavmildhed, på at alle skabninger mættes med godt fra hans hånd. (Sl. 104:28) Og vi kan tale om vor gavmilde Skaber og fortælle andre at han er værdig til deres tilbedelse og tjeneste.

Endelig kan vi også „gengælde“ Jehova symbolsk. Hvordan? Ved at ’sige tak for alle ting’ med materielle gaver, hvilket vil give os en tilfredshed som vi ikke kan opnå på nogen anden måde. Denne tilfredshed udspringer uden tvivl af forvisningen om at vi bruger vore materielle midler til Guds ære. Det er ikke mængden der tæller; nej, det er giverens indstilling.