Hvordan ordet indplantes i Danmark
Fra Jehovas vidners årbog for 1970
DET var med stor forventning at brødrene i Danmark så forårskampagnen i møde. Foruden mindehøjtiden havde de det særlige offentlige foredrag at invitere til og desuden særnummeret af Vågn op! med titlen „Er det senere end du tror?“ at arbejde med. Begejstringen var så smittende at der til sidst var 1855 feriepionerer, hvilket bragte antallet af heltidstjenere op på over 2200. Der blev afsat over 545.000 blade, næsten 200.000 flere end det foregående år.
Sidst i marts udkom bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? på dansk, og i april måned alene blev der uddelt 27.000 eksemplarer, hvilket var overvældende i betragtning af at der hele det foregående tjenesteår kun var blevet spredt 19.700 bøger i Danmark.
At ordet også er blevet indplantet her i landet fremgår af følgende oplevelser:
Et specialpionerægtepar traf en dame som søsteren ret hurtigt begyndte et bibelstudium med. Damen forklarede at hendes ægteskab var ved at gå i opløsning og at hun og hendes mand havde besluttet at gå hver til sit. Forkynderne tilskyndede imidlertid damen til at gøre alt hvad hun kunne for at bevare ægteskabet, især fordi de havde tre børn. Damen talte med sin mand om spørgsmålet, og forkynderne fik også lejlighed til at drøfte det med ham. Selv om han ikke troede på Gud, var han dog venlig og imødekommende. Det gjorde et stort indtryk på ægteparret, at mens flere blandt deres nærmeste familie og venner havde tilskyndet dem til at gå hver til sit, så opmuntrede Jehovas vidner dem til at efterleve Bibelens principper og bevare ægteskabet. Et bibelstudium blev påbegyndt i april og her var manden også med. Ved en lejlighed kom deres fjortenårige dreng med bogen Sandheden der fører til evigt liv og viste sine forældre kapitel 20 — der handler om hvordan man opbygger et lykkeligt familieliv — og tilskyndede dem til at følge det. I løbet af kun en måned begyndte manden virkelig at tro på at Gud lever. Hele familien overværede det internationale stævne „Fred på jorden“ i København og gør nu gode fremskridt i sandheden.
Vagttårnsselskabets danske afdelingskontor fører også tilsyn med forkyndelsen på Færøerne og Grønland.
Færøerne
Den solidaritetsfølelse som ofte findes i mindre samfund, kom til udtryk da en søster der var færing, døde. Skønt de fleste færinger aldrig ville drømme om at overvære et af Jehovas vidners møder, mødte ikke færre end 185 op til begravelsen, det højeste antal man nogen sinde har været samlet ved Jehovas vidners møder på Færøerne. Mange måtte stå udenfor og lytte gennem åbne vinduer for at høre hvad der blev sagt. Der blev aflagt et godt vidnesbyrd for såvel naboer som forskellige forretningsfolk, en præst og andre agtede medlemmer af lokale kirker. Mange af disse havde aldrig tidligere haft lejlighed til at høre så meget om det opstandelseshåb Bibelen fremholder. Denne begivenhed har været medvirkende til at flere har vist interesse for Jehovas vidners forkyndelse.
En forkynder rejste med sin familie fra Danmark op til Færøerne for at tjene hvor behovet er stort. Han åbnede en lille frisørforretning, og selv om det på en sådan lille ø kan være vanskeligt for en tilflytter at oparbejde en forretning, har det ikke skabt vanskeligheder at han, sammen med de almindelige aviser og ugeblade, har lagt bladene Vagttårnet og Vågn op! frem i sin forretning, tværtimod. Han fortæller at det er Vagttårnet og Vågn op! der bliver læst flittigst, og det uanset hvor mange kunder der er i butikken. Dette har bevirket at broderen har uddelt mange blade og bøger, idet kunderne ofte selv spørger efter dem.
Stævnet i København var til stor opmuntring for de syvoghalvtreds der overværede det. Mange havde tidligere kun set nogle ganske få trosfæller, og derfor virkede det helt overvældende på dem pludselig at befinde sig blandt over 30.000.
Grønland
I løbet af tjenesteåret er flere familier fra Danmark rejst til Grønland for at tjene hvor behovet er stort, men på nuværende tidspunkt er der stadig kun forkyndere i to byer deroppe. To specialpionerægtepar arbejder sammen med en lille menighed i Godthåb for om muligt at oparbejde en stærkere gruppe forkyndere dér inden de begynder at virke i et andet distrikt. Om sommeren rejser de, når lejlighed byder sig, op og ned langs kysten og besøger de små byer, og gør desuden i stor udstrækning brug af brevskrivning for at nå de mest isolerede steder.
Menighedstjeneren i Godthåb sendte således et brev med nogle brochurer og traktater til en mand som boede i en by mange hundrede kilometer borte. Nu to år efter kom der pludselig et brev fra manden hvori han takkede mange gange for brevet og undskyldte at det havde taget så lang tid før han svarede. Han havde været meget glad for brochurerne, som han læste højt for sine børn om aftenen før de skulle i seng. Desuden var der vedlagt en bestillingsliste på al den litteratur han ønskede at få på grønlandsk.