Stor glæde i Japan

„ALDRIG har jeg set så mange mennesker!“ Denne bemærkning er meget almindelig blandt førstegangsbesøgende i Japan. Ja, folk er der — 102 millioner — og de er flittige. Blandt disse er der 8631 Jehovas vidner, som glæder sig meget over deres fremgang.

Disse japanske vidner for Jehova er organiseret i 215 menigheder og 63 isolerede grupper. Deres antal vokser støt. I 1969 kom der således 1600 nye til, og gennem de sidste tre år har de kunnet glæde sig over at der hver måned har været en ny rekord i antallet af forkyndere af Guds rige.

I løbet af kun halvandet år, til og med slutningen af januar 1970, symboliserede 2277 af disse vidner deres indvielse til Jehova Gud ved vanddåben; og som et udtryk for deres nidkærhed i troen var der i marts samme år 2184 — det er én ud af fire — der tjente som heltidsforkyndere, det vil sige at de har brugt 100 eller flere timer hver måned på at forkynde Guds ord for andre.

Forkyndelse blandt buddhister

Hvordan betragter japanerne, som er buddhister, de kristne vidner for Jehova? Ofte med respekt. Japanerne er glade for at læse, og mange vil gerne have de sidste nye numre af bladene Vagttårnet og Vågn op! når vidnerne tilbyder dem ved dørene. Alene i januar måned sidste år blev der således uddelt 477.041 eksemplarer af disse to blade, ud over at man nåede en rekord på 19.131 abonnementer.

Da der siden den anden verdenskrig er skudt 160 nye trossamfund op i Japan, er mange bekymrede over denne „eksplosion af nye religioner“. Især er mange på vagt over for den nye religiøse bevægelse Soka Gakkai, der stammer fra Nichiren-buddhismen, med dens aggressive agitation og tvangsomvendelser og dens indblanding i politik. Jehovas vidners arbejde står imidlertid som en fredelig kontrast til Soka Gakkai.

Japanerne stiller ofte spørgsmålet: Hvorfor bliver „kristne“ nationer indblandet i så mange krige, som for eksempel den i Vietnam? Når de får det forklaret forstår de som regel at der både er sande og falske kristne og at sande kristne har holdt fast ved princippet i Esajas 2:4 og ’smedet deres sværd til plovjern’. Jehovas vidner har vundet megen respekt fordi de konsekvent har bevaret deres integritet under de to verdenskrige og nægtet at bryde de kærlighedsbånd der binder dem til deres brødre i andre lande. — Joh. 13:35.

Et stævne der gjorde indtryk

Jehovas vidners internationale stævne „Fred på jorden“, som blev holdt i Tokyo i 1969, har gjort et varigt indtryk. En ung husmoder fra den nordlige del af Japan tog for eksempel hurtigt imod Bibelens sandheder og var besluttet på at overvære stævnet. Men hendes mand var imod det. Til sidst fik hun ham dog til at gå ind på følgende: Han skulle overvære den første del af stævnet sammen med hende, og derefter besøge nogle slægtninge. Den første del af stævnet afgjorde sagen; han kom den første dag, den anden dag, ja hver dag indtil den sjette og sidste dag. Først da tilbragte han nogen tid sammen med sin familie. Hans kone er nu et af Jehovas vidner, og hendes mand studerer Bibelen sammen med vidnerne.

Hvad var det for mennesker der var til stede ved dette stævne? Og hvilke forandringer havde de gjort for at blive Jehovas vidner?

Her er en mand som blev opdraget i et buddhisttempel. Han var i sin ungdom blevet overtalt af „stemmer“ til at tage sit eget liv ’for at få del i de glæder der fandtes efter døden’. Imidlertid mislykkedes hans selvmordsforsøg. Buddhismen formåede heller ikke at beskytte ham senere hen i livet, for han begyndte at arbejde for et filmsselskab som fremstillede underlødige film, den slags der skildrer sex og lovløshed. Han reagerede voldsomt da hans hustru begyndte at studere Bibelen og blev et af Jehovas vidner. Han brændte hendes bibel. Han troede at alle mennesker var uærlige, men til sidst gik han dog ind på at tale med et mandligt vidne. Skridt for skridt ændrede han indstilling. Han var blandt de 727 der blev døbt ved stævnet.

Og her har vi en familiefader. Som så mange japanere arbejder han længe. Fra solen står op til den går ned, alle ugens syv dage, arbejder han med at fremstille sød bønnedej til japanske kager. Hans hustru studerede Bibelen og blev et af Jehovas vidner, men han lagde hindringer i vejen for hende. En dag inviterede hustruen den lokale menigheds tilsynsmand og hans kone til middag. Mange spørgsmål blev besvaret til hans tilfredshed. Nu ville han også gerne undersøge Bibelen. Han foreslog et dagligt studium. Men tilsynsmanden foreslog at han skulle kombinere hjemmebibelstudiet med deltagelse i menighedens møder. For at få den nødvendige tid begyndte han på sit arbejde klokken tre om natten, to timer tidligere end sædvanlig. Desuden arbejdede han mere effektivt, så hans arbejdsgiver gav ham fri om søndagen. Kun seks måneder efter at han var begyndt at studere, blev han døbt.

Hvor længe er en buddhist om at gøre de forandringer der skal til før han bliver en sand kristen? Det kan variere lidt, men her er et eksempel: En missionær besøgte en kvinde som havde vist overfladisk interesse. Hun og hendes mand gik ind på at studere Bibelen. Kvinden havde været medlem af en ny, buddhistisk religion, Omoto-Kyo, i omkring tyve år, og et stort buddhistalter stod placeret i dagligstuen. Kvinden sagde til missionæren: „Siden jeg er holdt op med at tilbede ved dette alter, har mine forfædre ikke gjort mig noget ondt. Bibelen har i sandhed ret når den siger at de døde ikke er mere.“ Efter elleve måneders forløb blev hun et døbt vidne.

I august 1969 modtog en ung mand i Yokohama, et medlem af Japans ordenspoliti, et nummer af bladet Vågn op! med emnet „Hvorfor det verdensomspændende studenteroprør“? Da han var uddannet til at have med uregerlige studenter at gøre, var han interesseret i at finde et svar på dette spørgsmål. Den 6. oktober blev der påbegyndt et bibelstudium med ham. Da han hørte at stævnet „Fred på jorden“ skulle afholdes i Tokyo fra 14. til 19. oktober, måtte han tage en beslutning. Hvis han ville overvære stævnet, var det ensbetydende med at han måtte forlade sit arbejde inden for politiet. Han valgte at overvære stævnet. Denne unge mand blev døbt den 7. marts 1970 og bruger nu al sin tid på at forkynde fredens sag.

Det moderne Japan gør fremskridt i materiel retning. Men Jehovas vidner gør fremgang i åndelig retning. Når de ser at de har tid tilovers, bruger de den klogt i den glædelige tjeneste for Riget. I marts 1970 viede de således 334.803 timer til dette arbejde, et gennemsnit på 38 timer for hver forkynder i Japan. De er overbeviste om at Bibelen i sandhed er Guds ord, og de er ivrige efter at dele de gode ting den indeholder, med andre. Efterhånden som flere reagerer på budskabet og slutter sig til Jehovas vidner, får de også del i den glæde Jehovas nidkære tjenere erfarer. I Jehovas vidners voksende menigheder i Japan i dag mærker man at der hersker stor glæde og oprigtighed af hjertet. — Ap. G. 2:46.

[Illustration på side 47]

Et typisk japansk Jehovas vidne, en moder og hendes to børn (til højre), forkynder Rigets gode budskab