Lydighed — en ønskværdig egenskab
„Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; ’så skal I finde hvile for jeres sjæle.’ Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ — Matt. 11:29, 30.
1. Hvordan kan et menneske ligne havets bølger i sin indstilling til lydighed?
HAR du nogen sinde stået og betragtet havets mægtige bølger når de hårdt og ubarmhjertigt slår ind mod kysten? Er der noget tegn på barmhjertighed, mildhed eller varme i den måde hvorpå de slår mod klipperne eller strandbredden? Nej, disse bølger skyller snarere sandet bort og skurer som med en kæmpehånd stenene mod hinanden indtil disse er blevet glatte og runde. Bølgerne bearbejder det hårde materiale og mejsler grotter og huler i klipperne. Dog adlyder havet også mange af Guds love. En af dem nævnes i Job 38:8-11. Gud siger her: „Hvem stængte for havet med porte, dengang det brusende udgik af moders skød, dengang jeg gav det skyen til klædning og tågemulm til svøb, dengang jeg brød det en grænse og indsatte portslå og døre og sagde: ’Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte vover!’“ Men skal vi, når vi ønsker at være lydige eller kræver lydighed af andre, være som havet — kolde, hårde, krævende og ubarmhjertige, og bestandig koste med hinanden så vi slider på hinanden og til sidst får det som vi vil have det?
2. Hvordan bør et ligevægtigt syn på vejledning angående begåede fejl være?
2 Hvis nogen påpeger en fejl eller en forseelse, hører man undertiden umodne mennesker hævde at vedkommende har en klagende ånd eller en kritisk indstilling, og de henviser til israelitternes knurren og klagen. Men der er tider hvor det er rigtigt at udtale sig og påpege en uret adfærd, selv hos vore brødre. Ordsprogene 21:13 siger: „Hvo øret lukker for småmands skrig, skal råbe selv og ikke få svar.“ Vi har ikke alle den samme visdom eller evne til på rette tid og sted at gøre opmærksom på en fejl nogen har begået, uden at pådrage os vedkommendes modvilje. I stedet for at optræde ligesom Natan da han stod over for David, går vi måske lige til sagen, er dogmatiske og alt andet end taktfulde; men ikke desto mindre er der noget forkert der må påtales, en lille eller stor fejl der berører i det mindste én person. (2 Sam. 12:1-14) Ægtemænd, fædre og tilsynsmænd behøver imidlertid ikke at optræde med hårdhed, hverken når fejlen er ubetydelig eller når det virkelig drejer sig om et alvorligt problem. Hvis de virker lige så opslidende på deres omgivelser som havet, vil de med tiden kunne slide selv den mest hengivne Guds tjener op og gøre ham eller hende modløs, én for hvem dagene og årene blot slæber sig af sted og som siger: „Hvad nytter det hele?“ Vedkommende holder måske ud ved at hente kraft fra Jehovas løfte i Salme 34:16: „På retfærdige hviler hans [Jehovas] øjne, hans øren hører deres råb.“ (Se også versene 18-21.)
3. Hvordan berører et menneskes forhold under opvæksten dets indstilling til lydighed?
3 Der er mange ting der berører den lydige indstilling som de der har indviet sig til at tjene Jehova, ønsker at lægge for dagen. Nogle er måske vokset op i et hjem hvor der rådede en sådan lovløshed at der bestandig forekom gnidninger. (Matt. 24:12) Andre er måske opvokset i en familie hvor faderens ord var streng lov, og han var lige så utilnærmelig som det kolde, dybe, mægtige hav. Atter andre har måske haft den ulykkelige baggrund at de, hver gang de som børn rørte på sig, altid blev mødt med et „Det må du ikke!“ „Hold straks op med det!“ — der lød som en stadig spærreild, uden at de nogen sinde fik forklaret hvorfor de skulle være lydige. Nogle har dog været så heldige at vokse op i et hjem hvor forældre og børn var interesseret i hinanden, og hvor det var let at drøfte problemerne med faderen, fordi vejledningen blev givet i kærlighed.
4, 5. (a) Hvilken almindelig indstilling kan berøre børnene og deres forhold til forældrene på en dårlig måde? (b) Hvordan kan dette undgås?
4 I vor tid betragter forældre ofte deres børn som fuldkomne og gør sig faktisk ikke klart at ethvert barn fødes med en tilbøjelighed til det onde. Alle der er født på jorden indtil nu, kan med Salme 51:7 sige: „Se, jeg er født i misgerning, min moder undfanged mig i synd.“ Det betyder at barnet til tider befinder sig i en vanskelig situation. Især når forældrenes store forventninger ofte stives af med andres udtalelser om hvor dygtigt deres barn er.
5 Men kan børn dag efter dag stå mål med vore forventninger hvis vi ikke yder dem en forstående hjælp og erkender deres skrøbeligheder? Mangel på forståelse kan skabe en mur mellem forældre og børn. Den kan afholde sønner og døtre fra frit at tale om deres problemer, idet de føler at de ikke har slået til. I stedet hober problemerne sig måske op i deres sind og fylder dem med håbløshed. Hvor godt og beroligende er det derfor ikke at tale ud om tingene! Blot nogle få minutter kan få alt til at se anderledes ud og give dem fornyet styrke til at følge lydighedens vej. Denne form for opmuntring er nødvendig hvis man skal forblive i troen, ligesom den også var det i tidligere tider, dengang Paulus og Barnabas rejste omkring og „styrkede disciplenes sjæle og påmindede dem om at blive i troen“. — Ap. G. 14:22.
6. Hvad kan gøre det vanskeligere at være lydig?
6 Hvis vi kommer sammen med mennesker der ikke er indviet til Jehova, vil det være vanskeligere at vise lydighed. De der ikke går ind for den sande tilbedelse er i regelen indstillet på at leve et liv uden hæmmende bånd, og de er ikke tilbøjelige til at vise lydighed mod nogen af Guds love eller principper. (1 Pet. 4:3, 4) Hvis vi skal forblive stærke i troen må vi studere Guds ord, og dette kræver naturligvis tid. Kan vi til stadighed stjæle tid fra vort private studium for at komme sammen med nogle der ikke adlyder Jehova, og undgå problemer? Paulus sagde rent ud: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ (1 Kor. 15:33) Hvis vi derimod flittigt stræber efter at bevare troen og har opelsket et stærkt ønske om at tjene Jehova, et ønske der kommer til udtryk i vor hengivenhed for vor himmelske Fader, kan vi arbejde side om side med mennesker i den gamle tingenes ordning. Vi kan forkynde for dem i tjenesten, og vi kan hjælpe vore ikke-troende slægtninge til at lære sandheden at kende. Og under alle disse former for samkvem med udenforstående kan vi undgå at blive draget bort fra lydighedens ønskværdige vej.
7. (a) Hvad advarer Bibelen kristne om at undgå? (b) Hvordan kom israelitterne i vanskeligheder?
7 Læg mærke til den lige vej Bibelen afstikker for os: „I [er] ikke . . . af verden.“ (Joh. 15:19) „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden!“ (1 Joh. 2:15-17) „I [styrter jer] ikke med de andre . . . ud i den samme strøm af udsvævelser.“ (1 Pet. 4:4, 5) „Gør derfor ikke fælles sag med dem!“ „Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger.“ (Ef. 5:7-11) Om israelitterne læser vi derimod: „Med hedninger blanded de sig og gjorde deres gerninger efter; deres gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en snare.“ (Sl. 106:35, 36) Læg mærke til hvordan israelitterne skridt for skridt blev ført bort fra lydighed mod Gud. „Israelitterne boede blandt kana’anæerne, hetitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. De indgik ægteskab med deres døtre og gav deres sønner deres døtre til ægte, og de dyrkede deres guder.“ (Dom. 3:5, 6, 8) Vi behøver ikke at bo sammen med mennesker der tilhører den nuværende tingenes ordning eller elske dem eller tjene deres afguder for at forkynde den gode nyhed om Riget for dem.
8. Hvad kan det føre til hvis vi forventer for meget af os selv eller andre?
8 Hvis andre forventer for meget af os kan det berøve os glæden ved at være lydige. Tag for eksempel forældre der forventer at deres børns præstationer skal ligge over gennemsnittet, børn der forventer at deres forældre skal gøre alt for dem, ægtemænd der glemmer at deres hustru ikke kan holde trit med en mands energi og kræfter, hustruer der ikke gør sig klart at mænd ikke er så opmærksomme på de små ting i tilværelsen, tilsynsmænd der er for krævende fordi de gerne vil have en effektiv menighedsorganisation der kan fremvise gode resultater. Mange sætter sig et højere mål end de kan nå og erfarer derfor ikke den lykke der kommer af at være tilfreds i tjenesten.
9. Forklar hvordan Jesus over for apostelen Tomas lagde de egenskaber for dagen som beskrives i Mattæus 11:28-30.
9 Lad os et øjeblik se på Johannesevangeliet, kapitel tyve. Apostelen Tomas var gået glip af et meget vigtigt møde og var som følge heraf ikke villig til at tro disciplenes ord: „Vi har set Herren.“ (Joh. 20:25) En uge senere, ved et møde med Jesus, fik han vished for at det var sandt, og anerkendte Jesus med ordene: „Min Herre.“ Talte Jesus strengt til ham og irettesatte ham fordi han ikke havde været sammen med de andre disciple og Jesus? Nægtede Jesus at forklare sagen på ny? Nægtede han at opfylde Tomas’ ønske om at se og føle naglemærkerne før han troede? Spurgte han Tomas hvor han var i sidste uge? Holdt Jesus en prædiken for ham om værdien af den rette omgangskreds eller vigtigheden af at komme til møderne sammen med de andre disciple? Nej, han var villig til at opbygge hans tro og hjælpe ham. Han var den samme Jesus som havde sagt: „Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; ’så skal I finde hvile for Jeres sjæle.’ Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ (Matt. 11:28-30) Det var sandelig opbyggende for broder Tomas, og bagefter fortsatte han sin trofaste tjeneste. — Ap. G. 1:13.
Hustruer der underordner sig
10. Hvad bør ægtemænd forstå med hensyn til deres hustruer?
10 Det er let at underordne sig når ægtemænd sætter et fast men kærligt eksempel. Nu findes der ikke en fuldkommen hustru nogetsteds på jorden, og hustruer har mange fejl. De er også anderledes end mænd. Det tager dem for eksempel længere tid at tilpasse sig forskellige forhold eller omstændigheder, de er mere følelsesbetonede, familiebåndene betyder meget for dem, deres religiøse følelser vækkes let, og de er hurtige til at føle empati. Denne fine og skrøbelige skabning påtager sig hvad der for mænd kan synes et trivielt og ensformigt arbejde, og slider måned efter måned uden at klage. Mænd er hurtigere til at beklage sig over et ensformigt arbejde end kvinder. Man kunne opregne mange flere egenskaber hos en hustru, men disse skulle være nok til at vise at kvinder er anderledes end mænd.
11. Hvordan kan en ægtemand hjælpe sin hustru til at udfylde sin plads i ægteskabet?
11 Det ville være meget vanskeligt at fastslå hvad en kristen hustru er værd. Der er ikke grænser for den omsorg hvormed hun varetager familiens behov, og hun møder tårnhøje problemer med et mod der ikke lader noget tilbage at ønske. Hvilken velsignelse er det derfor ikke at hjælpe en sådan livsledsager til at opnå modenhed og at forstå hvor langt mere værd en sagtmodig og stille ånd er end den ydre pynt! (1 Pet. 3:3, 4) Hvor klogt af en kristen ægtemand at hjælpe sin hustru med at opdyrke de egenskaber hun har og som er beskrevet i Ordsprogene, kapitel 31. Du har sikkert lagt mærke til at den hustru der omtales i Ordsprogene 31 er meget nært knyttet til et hjem. Hustruer er i regelen hjemmemennesker. Hjemmet er deres arbejdsområde. En kristen ægtemands tid og midler er måske begrænsede, men han kan gøre det til en lykkelig lod for sin hustru at underordne sig hvis han sørger for et hjem hun kan glæde sig over, og indretter det så hun kan klare det store arbejde det er at lave mad til, holde hus for, og klæde en travl og virksom familie. Ordsprogenes bog erkender hustruens evne til at påtage sig mange hverv. Hvis hun får mulighed derfor kan hun få et lille beskedent hjem til at udstråle den varme og glæde der præger et kristent hjem. Der er visse ting en hustru gerne vil have, og ægtemanden bør sørge for at hun kan glæde sig over dem. Det er ikke en overtrædelse af det bibelske princip om at hustruen bør underordne sig at hun har visse opgaver at tage vare på i hjemmet og for familien.
12, 13. (a) Hvorfor er hjemmet af så stor betydning? (b) Hvordan kan ægtemanden bidrage til et lykkeligt hjem?
12 En fuldstændig og stadig forståelse mellem mand og hustru skaber derfor tilfredshed og fred i sindet og gør det til en glæde at adlyde det guddommelige påbud om at underordne sig. Hjemmet spiller en meget vigtig rolle i en mands liv. Han har brug for det hver dag. Det er det udgangspunkt hvorfra han virker. Det er dér familien samles, dens vigtigste mødested. Det tjener som beskyttelse og værn. Det er hans egen lille verden. Det er der han lever. Og som en gave og medhjælp har Jehova udtænkt og givet ham en hustru til at passe hjemmet, dette betydningsfulde sted. „Hun våger over husets gænge.“ (Ordsp. 31:27) Og selv om manden ikke betaler hende eller siger tak for alt hvad hun gør, er det højst tænkeligt at den rige belønning som Rut kunne se frem til, også vil blive hende til del, sådan som det blev udtrykt med ordene: „[Jehova] gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra [Jehova].“ — Rut 2:12.
13 Ikke alle ægtemænd giver gaver eller husker vigtige årsdage, men enhver kan på en eller anden måde udtrykke sin taknemmelighed og give den nødvendige opmuntring til en som arbejder så hårdt. En hustru der underordner sig skulle være lykkelig. En af grundene er at hun giver så meget; hun giver daglig og til stadighed. I Apostlenes Gerninger 20:35 siges der: „Saligere [lykkeligere] er det at give end at modtage.“ Hvis ægtemanden sørger for at familien er åndeligt stærk, har hustruen endnu en grund til at være lykkelig ifølge det der siges i Esajas 65:14 (NW): „Mine tjenere skal råbe af glæde på grund af en god hjertetilstand.“ Ifølge Ordsprogene skulle det være let for hele familien at forstå værdien af en lykkelig hustru: „Hendes sønner står frem og giver hende pris, hendes husbond synger hendes lov: ’Mange duelige kvinder findes, men du står over dem alle!’“ (Ordsp. 31:28, 29) Det er tydeligt at se at det ifølge Bibelen er ønskværdigt for en hustru at underordne sig, og denne adfærd vil være fuld af lykke når manden gør det let for hende ved altid at vise kærlighed. „På samme måde bør mændene elske deres hustruer.“ — Ef. 5:28.
Kærlige ægtemænd
14, 15. (a) Er den forskel der er på mænd og kvinder, en hindring for familielivet? (b) Hvordan kan andre familiemedlemmer, især hustruen, bidrage til at manden synes at lydighed mod Gud er en ønskværdig egenskab?
14 „Deri består kærligheden, at vi vandrer efter hans bud.“ (2 Joh. 6) De ægtemænd der har indviet sig til Jehova Gud ønsker at vandre i lydighed mod Jehovas ord. Hustruer kan bidrage meget til den lykke der altid burde findes i en kristen ægtemands liv. Alle ægtemænd er ufuldkomne; der findes ikke en fejlfri ægtemand nogetsteds på jorden. (Rom. 3:12) De har mange fejl. Til forskel fra kvinder gælder det for de fleste mænds vedkommende at de er interesseret i de større ting. De har ret let ved at tilpasse sig. De er ikke så følelsesbetonede eller lader så let følelserne løbe af med sig. Det kan endog til tider se ud som om de er ligegyldige. Mens moderen er bekymret over at hendes søn klatrer i træer og gerne vil gribe ind fordi hun er bange for at han skal komme til skade, erkender faderen at sønnen under alle omstændigheder vil begynde at klatre i træer på et eller andet tidspunkt og kan slå sig ved det, men at han også vil lære noget af det. Hos mænd kommer nøgternhed før empati. Mænd stoler i regelen også på at hustruen sørger for at bevare kontakten med familien.
15 En ægtemand har endnu flere egenskaber som kommer til udtryk hver dag, men disse få er tilstrækkelige til at vise at han i nogle henseender er anderledes end hustruen. Mænd får løn for deres verdslige arbejde, men det ville være vanskeligt at udregne deres værdi som familieoverhoveder, som dem der må tage ansvaret for at træffe den endelige afgørelse, tage stødet af for de værste trængsler, finde en udvej når problemer og vanskeligheder tårner sig op for familien, og roligt lede familien på en måde som gør alle dens medlemmer glade og tilfredse. De andre familiemedlemmer har imidlertid stor indflydelse på den glæde familieoverhovedet har mens han stræber efter at leve et liv i lydighed mod Jehova. Det bidrager i høj grad til familieforsørgerens tilfredshed at han hver dag kan vende hjem til et hus der udstråler mildhed, ro og kærlighed, til en hustru der overser hans mange ufuldkommenheder og som ikke holder regnskab med hans mangler, som ikke bestandig minder ham om at han ikke har gjort fremskridt men bliver ved at gøre de samme fejl om og om igen. Det bidrager også meget til en mands lykke når hans hustru varetager sit ansvar med hensyn til at passe hjemmet, når hun holder hjemmet pænt og rent, når hun tilbereder sunde måltider og forarbejder ting med sine hænder, ja når hun, som skriftstedet siger, „våger over husets gænge.“ (Ordsp. 31:27) En hustru kan gøre mange små ting der betyder meget, som for eksempel at sy en knap i en skjorte.
16, 17. (a) Hvilke andre hensyn kan hustruen vise sin mand? (b) Bør man skyde genveje som kan skade kærligheden eller indtagelsen af åndelig føde?
16 Det er meget opbyggende hvis hustruen viser en positiv indstilling over for sin mand, at hun først ser det gode i hans ideer, og at hun passer på ikke at pålægge ham unødvendige økonomiske byrder der kræver at han skal tilbringe længere tid med et enerverende arbejde. En hustru der ikke er misundelig på andre men som kan nøjes med det der ikke er allerdyrest, og som værdsætter en tilfreds ægtemand, vil ikke ønske at puffe ham op på det øverste trin af den økonomiske rangstige. Man siger at „der er plads på toppen“, men er der lykke? En mand, selv en kristen mand, er omgivet af konkurrenter, af andre mænd der kappes om højere stillinger, mere i løn, mindre arbejde og om at „få det godt“. På de fleste arbejdspladser må en kristen hele tiden vogte sin tro.
17 Det kan være yderst anstrengende for en mand bestandig at skulle være på sin post når han er på arbejde, og en kærlig hustru kan derfor bidrage meget til glæden i hjemmet ved at skabe en atmosfære og have en indstilling der får hendes mand til at slappe af og spænde fra. Uanset hvor mange problemer han står over for og hvor stor fjenden er, formaner Bibelen ham til at vise kærlighed: „Vær årvågne, stå fast i troen, vær mandige, vær stærke! Lad alt hos jer ske i kærlighed!“ (1 Kor. 16:13, 14) I menigheden kan brødrene bevare deres glæde og lykke hvis de viser kærlighed i hele deres adfærd over for andre. Når stævnerne kommer, og der kun er kort tid at forberede dem i — og umodenhed presser på for at få os til at skyde genveje — så er tiden ikke inde til at lægge kærligheden på hylden. Hvis vi i den grad er bebyrdet med arbejde at der kun er lidt tid tilovers til at bevare troen, er tiden inde til at underkaste vort liv en nærmere undersøgelse. Lydighed mod Guds ord kommer først, og for at finde lykken ved det må vi blive ved at hente næring fra Jehovas ord. Denne indtagelse af åndelig føde kan ikke midlertidigt sættes til side med den undskyldning at vi har nogle presserende ting at tage vare på og at vi så senere vil vende tilbage til vort private studium. Jesus understregede: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ — Matt. 4:4.
Lydige børn
18. Hvilken glæde er der ved at børn er anderledes end voksne?
18 Der følger mange velsignelser med at stifte familie, og i en familie hvor der er børn spiller lydigheden også en vigtig rolle. Fra første åndedrag har børnene brug for kærlig vejledning. Børn er anderledes end voksne. De er i mange henseender afhængige af forældrene. De lader sig let forme mens de er små. De er mere naturlige end voksne — nysgerrige, ivrige efter at se hvad der sker og finde ud af hvordan alt virker. Hele verden ligger foran dem som noget der må undersøges, og de viser som regel stor interesse for de nære ting. Børn glæder sig over andres selskab og finder hurtigt sammen. Hvis de ikke belæres om andet af voksne, tilpasser de sig hurtigt de forskelle der kan være i de forskellige familier med hensyn til race, social rang eller anden baggrund. Børn af samme familie er forskellige af temperament, og man finder sjældent to som er næsten ens. Det er grunden til at forældre behandler børn forskelligt og tugter dem på forskellig måde. Børn ønsker faste og kærlige forældre. De er glade for en enkel, ukompliceret livsform. De er hurtige til at spørge: hvorfor? De er lydhøre over for retfærdighed. De trives når der vises dem kærlighed. Ja, børn har mange interessante egenskaber som adskiller dem fra voksne.
19, 20. (a) Hvordan går det mange når de skal opdrage børn? (b) Hvordan viser forholdene i dag at der er behov for at forældre opdrager deres børn?
19 Det er svært at finde et emne der er så mange meninger om som børneopdragelse. Alle har deres ideer, og de varierer lige fra den opfattelse at børn blot behøver små vink, til den anskuelse at de bør styres efter faste og strenge regler. Det velkendte, tilbagevendende kredsløb kan beskrives således: For mange år siden voksede en dreng op i en familie som måtte arbejde fra tidlig morgen til sen aften, og som regel syv dage om ugen. Der var ikke tid til adspredelser eller til at udforske de interessante ting der fandtes rundt omkring ham. Det var arbejde og ansvar — dag efter dag. Den nødvendige skolegang måtte ofte udskydes fordi han skulle passe sine pligter på gården. Han lovede sig selv at når han blev voksen og fik en familie, skulle hans børn have rigelig lejlighed til at nyde livet som unge, uden strengt arbejde og tyngende ansvar. Tiden gik, og hans familie blev en realitet. Som familiefader arbejdede han hårdt og længe for at spare sine børn. De gik i skole, vendte hver dag hjem til maden som deres moder havde lavet til dem, og var derefter fri til hurtigt at læse deres lektier, lege, drive sport eller være optaget af andre former for adspredelse. Intet arbejde, intet ansvar. Lidt efter lidt begyndte rastløsheden og kedsomheden at melde sig. En uvirksom hjerne og ledige hænder førte dem ud i vanskeligheder. Sanserne sløvedes fordi der var blevet lagt for megen vægt på adspredelser. Den unge mand i denne familie lovede også sig selv noget! Når han blev voksen og fik en familie, skulle hans børn arbejde, oplæres til at udrette noget og skuldre et ansvar. På denne måde er dette kredsløb blevet sluttet mange gange. Familier er blevet opdraget med forældrenes bitre erfaringer som baggrund.
20 En anden fejl, der begyndte i det små men som nu har grebet betydeligt om sig, er at forældre overlader deres børns opdragelse til andre. Somme tider overlader de fuldstændigt lærere, skoler, babysittere, lejrskoler, børnehaveinstitutioner og slægtninge det yderst vigtige arbejde at forme børnenes tankegang og personlighed. Eftersom de børn der går i de offentlige skoler er borte fra forældrenes indflydelse en stor del af dagen, har nogle prøvet at undgå dette ved at ansætte privatlærere til børnene. Nogle religiøse samfund søger at hindre børnene i at komme sammen med andre af en anden tro ved at oprette deres egne skoler. Men alle disse forsøg har ikke gjort forældrene lykkelige under børnenes opvækst; tværtimod har mange problemer og tragedier ødelagt familielivet.
21. (a) Er det gået alle Guds sønner godt? (b) Hvilket arbejde udførte Jehovas trofaste søn, og hvilken indstilling havde han?
21 Det er ikke alle børn der falder ens ud eller som det går lige godt. Jehovas himmelske familie havde to fremtrædende sønner som Bibelen henleder vor opmærksomhed på — og den ene gik det dårligt. Han gjorde sig selv til Satan Djævelen. (Job 1:6; 2 Kor. 11:3, 14; Joh. 8:44; 1 Joh. 3:8; Åb. 12:9) Den anden, Jesus, forblev en trofast, kærlig søn, og hans adfærd førte til usigelige velsignelser for menneskeheden. Hans indstilling og adfærd over for sin himmelske Fader beskrives i følgende skriftsteder: Kolossenserne 1:15 (NW): „Han er den usynlige Guds billede, al skabningens førstefødte.“ Filipperne 2:5-8 (NW): „Bevar den samme indstilling i jer som også var i Kristus Jesus, der, skønt han var i Guds skikkelse, ikke tænkte på ran, nemlig på at være Gud lig. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og blev mennesker lig. Ja, mere end det, da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ Johannes 5:19: „Så svarede Jesus og sagde til dem: ’Sandelig, sandelig siger jeg eder: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det samme gør også Sønnen’.“ Efeserne 1:7: „I ham har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse, så rig som Guds nåde er.“ Johannes 3:16: „Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ Første Johannes 4:9, 10: „Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder,“ og Åbenbaringen 7:9, 10, 14-17: „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’ . . . ’Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. „De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.“ Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og „Gud skal tørre hver tåre“ af deres øjne.’“ Begge sønner havde mulighed for at tjene Jehova trofast og ære deres Fader og hans hus i al evighed. Læg mærke til resultatet af Jesu oplæring og lydighed. Han blev af Jehova brugt i forbindelse med skabelsen, hvilket vi læser i Kolossenserbrevet 1:16, 17 og Johannes 1:1-3, 10: „Thi i ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham; og han er før alt, og alt består ved ham.“ „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud [en gud, NW]. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. . . . Han var i verden, og verden er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke.“ Han blev ved med at forkynde sandheden, selv når den ikke var populær. (Matt. 23:13, 16, 23; 15:1, 9) Selv om han kunne udføre mirakler og virkelig gjorde det, blev han aldrig stolt eller hovmodig. (Luk. 5:17-25; Joh. 5:19; Matt. 11:28, 29; 21:5) Han gik ud til folk og talte med dem. (Matt. 19:14; 9:35-38) Det var til virkelig gavn for folk dengang og til velsignelse for os nu.
22. (a) Hvordan kan vi anvende dette eksempel på menneskers familieliv? (b) Hvilke spørgsmål kan det være gavnligt for fædre at stille sig selv?
22 Her har vi derfor et glimrende eksempel på en kærlig Fader og en lydig søn og de velsignelser dette forhold medfører for andre. Dette eksempel kan være til opmuntring for fædre nu, og det kan hjælpe dem til at forstå de goder der venter dem der følger den eneste sikre måde at opdrage børn på, og det er at gøre Jehovas ord til grundlaget for familiens virke. Det er det der siges i Ordsprogene 1:33: „Den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel.“ Hvor meget er det værd at have en søn som det går godt? Hvor megen tid er vi som forældre villige til at investere? Hvor megen tid kan vi sætte til side til at opdrage og tugte vore børn? Kan vi indgive vore børn et nyttigt mål i livet? Har vi fundet den metode der gør lydighed til lykkens vej? Synes vore børn at det at tjene Gud er en ønskværdig vej, den vej de ønsker at vandre ad til ubestemt tid?
Værdi investeret i opdragelsen af børn
23-25. (a) Hvad kan forældre gøre for at undgå at deres børn gør dem skam? (b) Hvad gjorde man ved oprørske børn i det gamle Israel, og hvordan kunne dette skridt undgås? (c) Hvad henleder Mattæus 11:29, 30 vor opmærksomhed på?
23 Den tid man bruger til at opdrage sine børn og til at sørge for bogstavelig og åndelig føde til sin familie, er som penge man sætter i banken. Det er en investering der tidligt skulle begynde at give renter. Men det at undervise børn kan ikke foregå lige så mekanisk som man sætter penge i banken. Børn er forskellige og skal opdrages forskelligt. Der var engang man troede at forældre og lærere var for strenge. Derfor slækkede man på kravene. Børnene skulle have mere frihed, de skulle overlades mere til sig selv for at udvikle sig, som pædagogerne sagde. Behøver vi at fortælle om resultatet, at give eksempler? Overalt bekræfter de erfaringer man har høstet, sandheden i Ordsprogene 29:15: „Ris og revselse, det giver visdom, uvorn dreng gør sin moder skam.“ Hvor svært måtte det ikke være at skulle føre sit ulydige barn hen til byens ældste for at det kunne blive stenet til døde, således som man gjorde på Israels tid ifølge Femte Mosebog 21:18-21, hvor vi læser:
24 „Når nogen har en vanartet og genstridig søn, der ikke vil adlyde sine forældres røst og, selv når de tugter ham, ikke adlyder dem, så skal hans forældre tage ham med magt og føre ham ud til de ældste i hans by og til porten der og sige til byens ældste: ’Vor søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en ødeland og drukkenbolt.’ Derpå skal alle mændene i hans by stene ham til døde. Således skal du udrydde det onde af din midte, og hele Israel skal høre det og gribes af frygt.“
25 Det ville være svært for forældre at tage dette tunge skridt. Men det kunne undgås ved hjælp af kærlig tugt. Man kan vanskeligt forestille sig en moder der truede sit barn og sagde: ’Hvis du ikke lystrer, overgiver vi dig til byens ældste.’ Vi kan derfor let forstå hvad vismanden havde i tanke da han gav forældre vejledning om hvordan de kunne undgå dette drastiske skridt. Det samme råd gælder os i dag når vi skal opdrage vore børn: „Tugt din søn, imens der er håb.“ (Ordsp. 19:18) Den viseste vejledning med hensyn til hvordan vi skal være over for andre — og dette gælder naturligvis også inden for familien — gav Jesus. Om sin egen væremåde over for andre sagde han: „Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; ’så skal I finde hvile for jeres sjæle.’ Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ (Matt. 11:29, 30) Jesus søgte at lære alle mennesker lydighed mod ham, og hvis hans handlemåde kan drage tusinder til ham i kærlig lydighed, kan den samme adfærd knytte en familie endnu nærmere til en kærlig familiefader.
26, 27. (a) Hvor meget har I der er unge kostet jeres forældre indtil nu? (b) Hvilken indstilling bør unge have til deres forældre?
26 Prøv engang, alle I unge som har nået den alder da I selv begynder at ræsonnere, I som stadig er afhængige af jeres faders vejledning, at gennemtænke og veje alle kendsgerninger. Hvor stor en værdi repræsenterer I? Jeres forældre kan også prøve at regne ud hvor meget I er værd. De har ikke holdt regnskab med hvor mange timer de tålmodigt har brugt til at drage omsorg for jer eller hvor mange materielle ting der har været nødvendige for at bringe jer så vidt. Det har været en enorm investering. Når I nu tænker sagen igennem, gavner I så på en eller anden måde jeres forældre og andre medlemmer af jeres familie? Renter udbetales som følge af en forstandig investering. Er I en forstandig investering?
27 I en bibel der var over hundrede år gammel fandt man et lille avisudklip. Der var ingen forfatter eller kilde nævnt, men der stod blot disse få linjer som i årenes løb endog har fået endnu større mening: „Som tiårig synes en dreng at hans fader ved meget, som femtenårig ved han lige så meget som sin fader, som tyveårig ved han dobbelt så meget, som trediveårig er han villig til at tage imod hans råd, som fyrreårig begynder han at synes at hans fader alligevel ved en hel del, som halvtredsårig begynder han at søge råd hos ham, og som tresårig — efter faderens død — synes han at hans fader var den klogeste mand der nogen sinde har levet.“ Så mange år skulle der til før han kunne værdsætte en der havde så stor andel i at han var kommet til verden. Jeres forældre kunne have ignoreret jer ved fødselen og overladt til andre at give jer mad, husly og undervisning. Der findes børn som institutioner må tage sig af, men selv i de bedste af sådanne institutioner mangler en faders og moders kærlighed.
28. Hvordan kan unge øge deres værdsættelse at forældrenes vejledning og den omsorg de viser dem?
28 Der er måske tider da I unge føler jer utilfredse med jeres familie og da I synes der er så meget forkert ved den måde tingene gøres på. Har I bedre forslag til hvordan det kan gøres? Er det blot noget I tænker, uden at gøre noget for at forbedre forholdene? Sandsynligheden taler for at de samme mangler ville gøre sig gældende hvis I skulle lede familien, eftersom I er et produkt af jeres fader og moder. I føler måske at den bedre uddannelse I har fået, sætter jer i stand til at gøre det bedre. Men vent et øjeblik! Denne verdens kloge mænd kan ikke løse de problemer de står over for. En højere uddannelse og komplicerede elektronhjerner har ikke været de hjælpemidler der kunne lede den menneskelige familie til fred og tilfredshed. Når som helst du betvivler dine forældres værd, så spørg en ven hvor meget han skulle have for at påtage sig ansvaret for at føde, klæde, huse, pleje, uddanne, tugte, underholde og hjælpe et lille barn fra dets første åndedrag til det nåede voksenalderen. Prisen for en sådan indsats ville blive umådelig høj, og husk så at heri er ikke indbefattet en egenskab som man ikke kan købe for penge — kærlighed.
29. Hvilken korrekt indstilling opfordrer Ordsprogene 23:22 alle sønner og døtre til at have?
29 I unge kan let forstå hvorfor Bibelen giver følgende formaning i Ordsprogene 23:22: „Hør din fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle moder!“
30. Hvorfor bør man ikke betragte livet som bare leg?
30 Nogle siger at livet er en leg, og for at det ikke skal blive kedsommeligt prøver de at få så megen morskab ud af det som muligt. Men livet er en alvorlig sag. I bedste fald har man kun nogle få år at nyde det i. En moden mand skrev engang til andre: „Alt hvad der er af alvorlig betydning . . .. skal I fortsat have i tanke.“ (Fil. 4:8, NW) „Kvinder skulle ligeledes være alvorlige.“ (1 Tim. 3:11, NW) „Sørg for at de aldrende mænd er . . . alvorlige.“ (Tit. 2:2, NW) Det er derfor ikke så mærkeligt at Jehova forventer at modne fædre opdrager deres børn „med al alvor“. (1 Tim. 3:4, NW) Livet er ikke bare leg. I unge har mange glimrende egenskaber gemt i jeres sind og legeme, og det er ikke klogt at lade dem ligge uudviklede, for så vil I gå glip af mange glædelige og lykkelige år. Tugt, oplæring, arbejde og kærlighed vil udvikle disse egenskaber hos jer til gavn og glæde for jer.
31, 32. Hvorfor bør vi være interesseret i at dygtiggøre os på forskellige områder?
31 Det er en stor glæde at udrette noget. Under jeres faders eller moders vejledning og opsyn kan I måske have den fornøjelse at fremstille noget til gavn for familien, for eksempel et møbel, en pude eller gardiner til hjemmet. I kan alle opøve jeres økonomiske sans når I køber ind; nogle af jer har måske særlige evner I kan udnytte og dygtiggøre jer i, som kok, for eksempel, eller som maler, mekaniker, murer, gartner, havearkitekt eller syerske. Ja, der findes mange nyttige og fornøjelige områder man kan dygtiggøre sig på. Det er ikke alene jer selv der vil have glæde af at kunne alt dette, men det kan også komme familien til gode. Ved at I anvender jeres evner betaler I i virkeligheden jeres forældre renter tilbage af den investering de har gjort i jer.
32 I kan sikkert forstå at dette vil være til stor glæde for jeres forældre. Tre piger på otte, ni og ti år tilberedte og tillavede et helt måltid for familien og en stor flok gæster, til stor tilfredsstillelse for dem selv og til glæde for deres forældre. En teenager gjorde et så glimrende stykke arbejde med at male familiens hus at det blev vurderet som kvalitetsarbejde. To mindreårige drenge dyrkede tilstrækkelig mange grøntsager i deres have til at forsyne familien en hel sommer. De havde set hvordan urterne voksede op fra små frø til spiselige produkter. Hvis I stræber efter kvalitet, efter at gøre et arbejde rigtigt og godt, kan I beholde et job hvor andre kommer til kort. Så vil jeres arbejde ikke bære præg af den nu så almindelige „lad-os-få-det-overstået“-mentalitet, men virkelig være til ære for jer selv og jeres familie og vidne om jeres interesse for andre. Husk at de principper der omtales i Ordsprogene 13:20 gælder alle områder af vort liv: „Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.“
Hvordan vi bør se på lydighed
33. Hvordan bør vi betragte tugt?
33 Der er en anden ting som det er værd at tage i betragtning. Hvordan ser du på spørgsmålet om lydighed? Tager du dine forældres tugt fortrydeligt op? Det er sandt at „al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg; men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdighed“. (Hebr. 12:11) Der må imidlertid være nogle der fører an, nogle der giver vejledning og sætter eksemplet. Hvis du var blevet overladt til dig selv, ville du stadig sutte mælk af en flaske. Bliver du ophidset når du opdager at dine forældre tugter din broder eller søster på en anden måde end de behandler dig? Du er dog den første til at indrømme at I er forskellige, og det har du ret i. Hvorfor så indvende noget imod at I bliver behandlet forskelligt? Jeres forældre prøver at opdrage og undervise hver af jer efter jeres evner. Her er altså et punkt hvor du kan stræbe efter at lægge den ønskværdige egenskab lydighed for dagen, og derved gøre livet behageligere for de andre medlemmer af din familie.
34. Hvordan kan vi vise initiativ og pålidelighed?
34 Lad os for eksempel tage de pligter du har fået overdraget i hjemmet. Det er meget rarere hvis du udfører dem villigt, uden at andre skal sige det til dig hver gang. Hvis du varetager dem med ønsket om at forbedre din indsats, udvikler du den egenskab der hedder initiativ. Hvis du dag efter dag passer dine pligter, vil hele familien kunne se det, og derved opøver du den egenskab der kaldes pålidelighed. Det er et stærkt vidnesbyrd om at du er på vej til at blive voksen. Hvis du ødelægger noget eller gør noget forkert, er det klogt selv at erkende skaden og at være den første der går direkte til dine forældre og fortæller dem derom. Dette vil sige at være ærlig, at være til at stole på. Der er mange andre egenskaber du kan opdyrke, og disse begynder tidligt at udvikles i dit liv som medlem af familiekredsen. Du vil opdage at nogle af disse står omtalt i Bibelen, i Galaterbrevet, kapitel fem, versene toogtyve og treogtyve, hvor vi læser: „Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed. Mod sligt er loven ikke.“
35. På hvilken måde kan man drage fordel af den ungdommelige nysgerrighed?
35 Hvis vi er vågne for vejledning om hvordan vi kan gøre forbedringer, bliver livet også meget lettere. I stedet for at dine forældre hele tiden må tugte dig ved gang på gang at gentage det du skal gøre, og somme tider ved at straffe dig strengt, hvorfor så ikke selv regne tingene ud og prøve at gøre forbedringer uden at disse drastiske forholdsregler må tages i anvendelse? Unge mennesker er i besiddelse af stor nysgerrighed med hensyn til det der sker rundt omkring dem. Hvorfor ikke spørge: ’Hvad vil der ske i min familie hvis jeg ikke gør det som mine forældre hele tiden siger jeg skal? Hvordan berører mine handlinger andre?’ Lad os belyse det på følgende måde: Inden for ethvert område findes der to kategorier af mennesker, deltagere og tilskuere. Der er mere fornøjelse ved, og det kræver større indsigt og mere handling, at være deltager end tilskuer. Hvad er du i din familie, deltager eller tilskuer? Det er let at finde mennesker som går gennem livet som tilskuere, og somme tider spekulerer man på om de virkelig glæder sig ved livet. Men Bibelen forbinder liv med handling. Læs for eksempel Apostlenes Gerninger 17:24, 25 og 28: „Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den, . . . giver alle liv og ånde og alt andet. . . . thi i ham lever og røres og er vi.“
36, 37. Hvordan kan man studere og lære af skaberværket?
36 Mange unge mennesker betragter studium som hårdt arbejde. Det er det også. Men det fører til velsignelse, indsigt, kundskab og glæde. Studium er forskning. Ved at udforske tingene overbeviser du dig selv om hvordan det forholder sig med dem. Herom siger Ordsprogene 18:15: „Den forstandiges hjerte vinder sig kundskab, de vises øre attrår kundskab.“
37 Det er sandt at menneskene har gjort fremskridt på det tekniske og videnskabelige område, og mange opfindelser, såsom telefon, fjernsyn, radio, datamaskiner og teleskoper, hjælper os til at indsamle oplysninger. Men det er stadig Guds skaberværk og dét der er i det, man udforsker. Før disse moderne opfindelser blev gjort, havde menneskene også studeret skaberværket og vundet sig stor indsigt. Du kan også lære meget og opnå stor værdsættelse af det Gud har skabt, ved ikke blot at iagttage men også udforske skaberværket. Udvælg dig et dyr, et insekt, en fugl eller en fisk, og undersøg hvordan et sådant dyr arbejder, hvad der kendetegner det, hvordan dets liv og dets forhold til andre er, og du vil blive forbavset over hvad du opdager. Som regel nøjes menneskene med at være tilskuere til den uendelige visdom der kommer til udtryk i skaberværket, og de gør sig sjældent den ulejlighed at være deltagere og udforske det. I Romerne 1:20 siger Paulus: „Hans [Guds] usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning.“ Du vil ikke inden for en overskuelig tid løbe tør for studiemateriale, for i Prædikeren 3:11 siges der : „Alt har han skabt smukt til rette tid; også evigheden har han lagt i deres hjerte, dog således at menneskene hverken kan fatte det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.“
38. Hvilken gavn kan man have af at studere Guds ord?
38 Du vil opdage det samme gælder når du studerer Bibelen. De fleste mennesker er blot forsigtige tilskuere og erkender at det er en god bog, den mest udbredte bog, et litterært mesterværk og den bog der fortæller om Gud. De mennesker der er deltagere, gransker derimod i den og finder at den er fyldt med visdom, således som der siges i Ordsprogene 2:4-6: „Søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud. Thi [Jehova], han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt.“ Er det ikke en udfordring til dig som er ung og fyldt med nysgerrighed og med et ønske om at forstå? Hvis du synes at livet er kedeligt er det dig selv der er det, for du vandrer bogstaveligt omkring blandt en uendelighed af spændende ting hver eneste dag.
39. Hvilken atmosfære bør der herske i hjemmet, som illustrationen med havet viser?
39 Lydighed er derfor en ønskværdig egenskab. Den bør altid være nært forbundet med lykke. I der er forældre må være vise og følge Kristi Jesu eksempel, han som sagde: „Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; ’så skal I finde hvile for jeres sjæle.’ Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ (Matt. 11:29, 30) Undlad ikke at bruge tugt, men anvend den med kærlighed. Vor moderne verden er så fyldt med tekniske hjælpemidler at vi kunne få nok at gøre med at tjene penge til at anskaffe os dem. Men hvorfor få et hus fuldt af moderne hjælpemidler, på bekostning af forældre der er så trætte og modløse at de ikke formår at fylde hjemmet med kærlighed? Når vi betragter hvordan brændingen slår mod klipperne og bølgerne dannes for hurtigt at brydes mod kysten, løber tilbage for atter at rulle ind, synes vi at havet er i et sådant oprør at vi ikke kan føle os draget af det. Men et andet sted er det samme hav roligt, og bølgerne skvulper blidt mod strandbredden. Dets venlighed tiltrækker os. Vi får lyst til at blive der. Dets uforstyrrede ro vil fra tid til anden få os til at vende tilbage til dette sted med dets fredfyldte stemning. Sådan vil vort hjem også være hvis kærlighed får familiens medlemmer til at ønske at vise lydighed.
[Illustration på side 493]
Da Tomas gik glip af et møde berøvede Jesus ham ikke glæden ved at være lydig ved at skælde ham ud. Han hjalp Tomas til at få den nødvendige tro