Ydmyghed — en hjælp i modgang
DET sømmer sig for menneskene at være ydmyge. Det anerkender selv verdsligvise mennesker.
Sir Isaac Newton, en af de største videnskabsmænd der har levet, har således erklæret: „Hvis jeg har set længere, har det været ved at stå på skuldrene af kæmper.“ På lignende måde skrev afdøde dr. Otto Hahn, som opdagede at atomet kunne spaltes, i sin selvbiografi: „Når jeg ser tilbage på mit lange liv erkender jeg at min videnskabelige karriere i vid udstrækning skyldes en række heldige sammentræf.“
Det ikke alene sømmer sig for os at være ydmyge; der er alle gode grunde til at vi bør være det. Som det vigtigste kan ydmyghed hjælpe os til at opnå det rette forhold til Jehova Gud, for vi læser: „Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.“ (Jak. 4:6) Ydmyghed bidrager også til at vi opnår tilfredshed og fred i sindet, og den hjælper os i forholdet til vore medmennesker.
Desuden er ydmyghed særlig nyttig når vi udsættes for prøvelser og modgang. Det kan være svært at tage problemer i hjemmet, økonomiske vanskeligheder og en alvorlig irettesættelse. Modgangen kan også komme i form af den modstand man møder når man deltager i den kristne tjeneste, eller i form af svær forfølgelse. Eller man bliver måske forurettet af en som man troede var en ven. Som vi skal se vil ydmyghed hjælpe os til at holde ud i sådanne situationer.
Ydmyghed en hjælp inden for familiekredsen
Det er en kendt sag at nogle møder modgang inden for familiekredsen. Hvor mange ægteskaber er ikke ulykkelige! Hvor mange mænd forlader ikke kone og børn på grund af en eller anden form for modgang! Hvor mange ægtepar søger ikke skilsmisse af lignende grunde! Ydmyghed vil hjælpe en til at udholde modgangen og kan ofte bidrage til at selve årsagen fjernes.
Ægtemanden og familiefaderen har afgjort brug for at være ydmyg. Denne egenskab vil sætte ham i stand til at se sine egne fejl, såvel som sin families. Så vil han have forudsætninger for at kunne opveje deres ufuldkommenheder ved at følge det princip at ’de stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder’. (Rom. 15:1) Ydmyghed sætter ham i stand til at udvise medfølelse så han kan betragte en sag med hustruens eller børnenes øjne. Er han ydmyg vil han være til at tale med; familiens medlemmer vil have let ved at give udtryk for deres meninger, og derved undgås misforståelser, som hyppigt er et problem i familielivet. Sandt nok ved han måske mere om en bestemt sag end de gør, men han indser at han har større mulighed for at hjælpe sin familie hvis han alligevel hører hvad de har at sige, så han ved hvordan de tænker.
Det hænder at nogle hustruer udviser manglende respekt for ægtemandens stilling som familiens overhoved; de kan være selvstændige og selvrådige. Det sker for eksempel at de foretager større indkøb uden først at have rådført sig med deres mand, som jo er familiens forsørger. På samme måde er mange børn egenrådige og viser ikke så megen respekt som de burde. Her vil ydmyghed, forståelsen af at han også selv er ufuldkommen, hjælpe familiens overhoved til at bevare roen og langmodigheden når familiens medlemmer sætter hans tålmodighed på prøve. Han vil ikke begynde at tale højrøstet eller råbe op for at gøre sin myndighed gældende, men vil retlede efter behov på en venlig og bestemt måde. — 2 Tim. 2:24.
Ydmyghed får også familiens overhoved til at tænke på sin familie før han træffer større beslutninger som berører den. Han vil være parat til at bede om forslag (selv et barn kan af og til komme med en god idé!) og vil ofre sådanne forslag tilbørlig opmærksomhed. Ydmygheden sætter ham i stand til at indse hvor stor en velsignelse hans hustru og børn er. Den hjælper ham også til villigt at indrømme sine fejltagelser, og den bevirker at han gerne tager sig af huslige pligter som skal gøres. Ydmygheden hjælper ham til at være barmhjertig og tilgivende. — Ef. 4:32.
Undertiden kan det være temmelig vanskeligt for hustruen og børnene at underordne sig, eftersom familieoverhoveder er ufuldkomne ligesom alle andre; de begår også fejl. Men ydmyghed vil gøre det lettere for dem at underordne sig. Husk på at det er Guds ord der giver hustruer og børn disse råd: „Hustruerne [skal] underordne sig under deres mænd i alt. I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt.“ — Ef. 5:24; Kol. 3:20.
Uoverensstemmelser inden for familien kan ikke undgås. Mænd og kvinder ser forskelligt på tingene, og det gør den unge og den ældre generation også. Ydmyghed vil hjælpe alle til at udholde de belastninger og spændte forhold som opstår på grund af disse uoverensstemmelser og på grund af den menneskelige ufuldkommenhed. Ja, ydmyghed vil endog medvirke til at mange af problemerne helt fjernes.
Ydmyghed en hjælp under økonomisk modgang
Ydmyghed er også en stor hjælp når man kommer ud for økonomiske vanskeligheder. Man kan miste sit arbejde af mange grunde, eller man kan miste sit hjem og alt hvad man ejer, for eksempel under en naturkatastrofe. Ydmygheden kan være en stor hjælp i sådanne tilfælde. Den bevirker at man ikke blot tænker på sig selv, men også på andre som befinder sig i en lignende situation, således at man tilbyder dem hjælp og opmuntring. Under sådanne omstændigheder vil ydmyghed hjælpe en til at være tilfreds med lidt, materielt set. Den vil hjælpe en til at klare sig bedst muligt og være taknemmelig for at man, hvis der er sket en naturkatastrofe, dog har reddet livet.
Den der virkelig er ydmyg vil ikke mene at samfundet skylder ham det bedste af alt, således at han føler sig skuffet og ulykkelig hvis han ikke har det andre har, eller således at han begynder at stjæle. (Ordsp. 30:7, 8) Nej, han vil være oprigtigt taknemmelig for at han har mad at sætte på bordet, selv om det kun er jævn og enkel kost, og for at han har tøj at gå i, selv om det ikke er af den bedste kvalitet eller sidste mode. Når han har føde og klæder vil han, sådan som Bibelen tilråder, være tilfreds. — 1 Tim. 6:8.
Ydmyghed en hjælp når man bliver vejledt
Ydmyghed er også til stor hjælp når man bliver vejledt eller irettesat. Den stolte tager vejledning ilde op; ved sine handlinger antyder han at han aldrig begår fejl. Derfor bliver han måske vred når han bliver vejledt, han ’eksploderer’ eller ’flyver i flint’. I så fald gør han bare sagen værre. Den ydmyge tager villigt imod råd og retledning, for han ved at han udmærket kan have begået en fejl. Det er grunden til at Guds ord giver rådet: „Når en herskers vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din plads; thi sagtmodighed hindrer store synder.“ — Præd. 10:4.
Vejledning og irettesættelse som ydmygt modtages er til stor nytte, for „tugtens revselse [er] livets vej“. (Ordsp. 6:23) At man ydmygt retter sig efter en sådan tugt hjælper en til at undgå ulykke nu, og det hjælper en til at vandre på den vej som fører til Guds godkendelse og evigt liv. — Ordsp. 12:28.
Ydmyghed i den kristne tjeneste
Når man møder modgang mens man deltager i den kristne tjeneste kan ydmyghed også være til stor nytte. Den vil hjælpe en at følge Jesu råd: „Hvis nogen giver dig et slag på den højre kind, så vend også den anden til.“ Hvis du som et kristent vidne for Jehova står på et gadehjørne og tilbyder bibelsk læsestof til de forbipasserende, og nogle af disse kommer med nedsættende bemærkninger og så at sige slår dig i ansigtet, vil Jesu råd afholde dig fra at svare igen. Du vil i stedet ’vende den anden kind til’. Ved således at vise venlighed, mildhed og høflighed vil du overvinde det onde med det gode, i stedet for at blive overvundet af det onde. — Matt. 5:39; Rom. 12:21.
Når du går fra hus til hus og måske bliver afvist af en som siger at han har travlt, vil du heller ikke haste med at bedømme ham ugunstigt. Ydmyghed vil hjælpe dig til at indse at du også af og til kan have travlt når andre ringer på din dør. Hvis den besøgte ser ud til at være gnaven, vil ydmyghed hjælpe dig til at forstå at grunden hertil kan være vedkommendes egne omstændigheder, og du vil ikke tage det som noget der er rettet mod dig personligt. Ydmyghed vil også afholde dig fra at føle at du absolut må have det sidste ord i en diskussion, eller at du nødvendigvis må kunne imødegå hver eneste indvending du støder på. Du har et vidunderligt budskab at overbringe, og du er glad for at dele det med dem der vil lytte. Hvis folk stiller spørgsmål du ikke kan svare på, kan du ydmygt tilbyde at finde de nødvendige oplysninger og vende tilbage hvis der er oprigtig interesse.
Men uanset hvordan du bliver modtaget er ydmyghed en yderst nyttig egenskab når du deltager i den kristne tjeneste, for den tilskynder dig til at prøve at forstå andres synspunkter og derpå hjælpe dem. Den sætter dig i stand til at gøre som apostelen Paulus, der skrev: „Skønt jeg står fri over for alle, har jeg dog gjort mig til tjener for alle, for at jeg kunne vinde des flere. . . . for alle er jeg blevet alt for i alt fald at kunne frelse nogle. Men jeg gør alt for den gode nyheds skyld, for at jeg kan dele den med andre.“ Ja, ydmyghed vil sætte dig i stand til at møde folk på lige fod. — 1 Kor. 9:19, 22, 23, vers 23 efter NW.
Modgang fra kristne brødre
Undertiden kan der komme modgang i form af en ukristen behandling fra en som foregiver at være en trosfælle. I et sådant tilfælde er man måske tilbøjelig til at blive meget vred og give sin retfærdige harme frit løb, eller man tager måske endda anstød og forlader den kristne menighed. Men ydmyghed vil hjælpe en til at lægge den fornødne klogskab for dagen så man besinder sig og overser brøden. (Ordsp. 19:11) Fortidens David satte et godt eksempel i denne henseende. Skønt han blev jaget af kong Saul så selv hans liv var i fare, lod han ikke Sauls holdning over for ham gøre sig bitter eller hævngerrig. Ydmygt lod han Jehova Gud tage sig af sagen, og det gjorde Jehova til sin tid, idet han gav David kongemagten i Israel.
Ja, når vi er blevet forurettet vil ydmyghed hjælpe os til at følge det inspirerede råd: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt; . . . Tag ikke jer selv til rette, I elskede, men giv plads for Guds vrede.“ Når blot vi tænker efter, kan vi godt se at det er formasteligt af os at ville straffe dem der måske har gjort os uret. Det er Gud der skal dømme. Er vi ydmyge vil vi være tilfredse med at bie på Jehova og lade ham tage sig af sagen. — Rom. 12:17, 19.
Ydmyghed en hjælp under forfølgelse
Ydmyghed er ligeledes en stor hjælp når man udsættes for hård forfølgelse. En sådan behandling bevirker ofte at folk bryder sammen, går på kompromis eller kaster deres principper og skrupler over bord. I denne henseende har Jehovas kristne vidner gentagne gange fået et godt vidnesbyrd. Som et øjenvidne der har opholdt sig i nazisternes koncentrationslejre udtaler: „Jehovas vidner var som klipper i et hav af mudder.“
Det vigtigste er at ydmyghed kan afholde os fra at gøre oprør mod Gud når han tillader at vi udsættes for forfølgelse. Den vil hjælpe os til at udholde forfølgelsen idet vi forstår stridsspørgsmålet: om en skabning kan bevare sin integritet i forholdet til Gud på trods af alt det Satan kan gøre. Job blev udsat for svær modgang, både fra menneskers side og på grund af de fysiske forhold. Hans hustru tilskyndede ham til at ’forbande Gud og dø’. Men nej, Job bar det hele ydmygt og blev til sidst ophøjet af Gud selv. Hans eksempel, samt vort kendskab til det stridsspørgsmål det drejer sig om, vil hjælpe os til at holde ud. — Job, kapitlerne 1, 2 og 42.
Det største eksempel i denne henseende er naturligvis Jesus Kristus. Han accepterede ydmygt sin Faders vilje, forlod den himmelske herlighed som den ypperste af alle åndeskabninger og kom ned til jorden for at blive et dødeligt menneske. Og mere end det, „da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors“, en yderst skændig og pinefuld død. Han tænkte ikke: „Hvem tror du jeg er, at jeg skulle lide sådan!“ Nej, ved sin handlemåde satte han det største eksempel med hensyn til ydmyghed. Han satte et eksempel for os. — Fil. 2:7, 8.
Hvordan man opdyrker ydmyghed
Hvordan kan vi opnå denne gode egenskab, ydmyghed? Den kommer ikke automatisk. Som alle andre gode egenskaber er den noget vi må arbejde på. Det vil tage tid, og derfor må vi ikke blive modløse og tænke: Hvad nytter det? Det nytter, selv om det kræver tid og kræfter, og selv om vi stadig kommer til kort.
Først af alt må vi eje et oprigtigt ønske om at være ydmyge. Vi må stadig minde os selv om at vi kun ved at være ydmyge kan behage Jehova Gud. Det fremgår klart af Første Petersbrev 5:5, hvor vi læser: „Ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi ’Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.’“ Har vi ikke behov for Guds nåde, hans ufortjente godhed? Kan vi klare os når Jehova Gud står os imod? Når vi regelmæssigt læser Guds ord vil vi få samme mening om ydmyghed som han. — Matt. 18:4; 23:12; Jak. 4:6, 10; 1 Pet. 5:6.
En anden stor hjælp er bønnen. Ja, egentlig kan man sige at bønnen i sig selv er et udtryk for ydmyghed, for vi kommer til Jehova Gud som tiggere, som nogle der har behov for noget og er sig deres åndelige behov bevidst. (Matt. 5:3, NW) Og hvis vi beder i tro og gør vores del ved at arbejde på det vi beder om, vil vi opnå denne gode egenskab, ydmyghed. Jehova giver gavmildt til alle som beder, ikke blot sin hellige ånd og visdom, men også andre gode egenskaber, som for eksempel ydmyghed. — Luk. 11:13; Jak. 1:5-7; Fil. 4:6.
Forstand, det vil sige den rette forståelse og værdsættelse af ens forhold til Jehova Gud, er endnu en hjælp til at opdyrke ydmyghed. Vi må forstå at Jehova som universets suveræn og højeste lovgiver har ret til at befale os at være lydige. Og ikke nok hermed: da han er almægtig kan han også gennemtvinge sin vilje og sine forordninger. Hvor er vi små, hvor er vi ubetydelige i sammenligning med ham! Hele nationer er i hans øjne kun som en dråbe vand der hældes fra en ellers tom spand! (Es. 40:15) Når vi anlægger dette syn på tingene erhverver vi os forstand; men den største fjende af forstand er stolthed, det at man tillægger sig selv betydning. Det er derfor ikke uden grund at Bibelen siger: „Med alt hvad du erhverver dig, erhverv dig forstand.“ — Ordsp. 4:7, NW.
Vi må heller ikke overse kærligheden — den uselviske kærlighed der bygger på principper — som en hjælp til at opdyrke ydmyghed. „Kærligheden praler ikke, opblæses ikke.“ Kærligheden kommer til udtryk på den måde at den gør en ydmyg og bevirker at man agter andre højere end sig selv. — 1 Kor. 13:4; Fil. 2:2, 3.
Arbejd hver dag på at vise ydmyghed
Hvis ydmyghed skal kunne hjælpe os under modgang, må vi opøve denne egenskab i hverdagen, i alt hvad vi tænker, siger og gør. Er vi ydmyge har vi ikke høje tanker om os selv og nærer ikke store ambitioner, og vi er ikke tilbøjelige til at se ned på andre. Vi har samme indstilling som apostelen Paulus, der omtalte sig selv som „den allerringeste af alle hellige“ og „den ringeste af apostlene“. — Ef. 3:8; 1 Kor. 15:9.
Ydmyghed bør præge de samtaler vi fører. Vil vi altid gerne tale om os selv, om hvordan vi synes om tingene, om hvad vi har udrettet eller planlægger at gøre? Taler vi ofte kritisk om andre? — Er man ydmyg ønsker man at rette opmærksomheden mod Jehova Gud, mod hans ord, hans gerninger og hans vidunderlige egenskaber, og man omtaler sine medtjenere gunstigt.
Sker det ofte at vi taler så meget at ingen andre kan få et ord indført? Ydmyghed bevirker at man giver andre lejlighed til at tale. Hvis nogle har svært ved at få sagt noget, kan man ydmygt, taktfuldt og kærligt hjælpe dem på gled, til glæde for dem og til opbyggelse for en selv. Der er større lykke ved at give andre lejlighed til at tale end ved selv at sige det hele. — Ap. G. 20:35, NW.
Er vore handlinger præget af ydmyghed? Ydmyghed afholder en fra at træde på andre eller at forsøge at komme først hvis man står i kø. Ydmyghed vil også hjælpe en til at påtage sig huslige pligter i hjemmet eller at bistå med rengøringen af rigssalen. Den søger at tjene andre i stedet for at ønske at blive betjent. Husk Jesu eksempel. Han kom ikke for at blive tjent, men for at tjene andre. — Matt. 20:28.
Ja, der er mange grunde til at man bør være ydmyg. Ydmyghed bidrager til et fredeligt forhold til Jehova, vor Skaber. Den bidrager til fred i sindet. Den bidrager til et venligt forhold mellem os og dem vi færdes iblandt. Og den er til stor nytte når vi har størst brug for hjælp — i modgang.
En lektion i ydmyghed
„Jesus . . . tog et linnedklæde og bandt det om sig. Derefter hælder han vand i vaskefadet, og han begyndte at tvætte disciplenes fødder . . . ’I kalder mig mester og Herre, og I har ret, thi jeg er det. Når nu jeg, jeres Herre og mester, har tvættet jeres fødder, så er også I skyldige at tvætte hverandres fødder. Thi det var et forbillede, jeg gav jer, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort ved jer. . . . en tjener er ikke større end sin herre.’“ — Joh. 13:1-17