Effektiv brug af den tid man studerer bringer glæde

DEN glæde og det udbytte man opnår ved sit personlige studium afhænger ikke altid af hvor megen tid man bruger. Der er noget andet, noget endnu vigtigere, man må tage i betragtning. Det er den måde hvorpå man bruger den tid man anvender.

De der høster megen glæde og rigt udbytte af deres studium bruger ikke nødvendigvis mere tid til studium end de der kun studerer med ringe udbytte. Men de gør mere effektiv brug af den tid de har til rådighed. De er dygtige til at studere.

Nogle har vanskeligt ved at studere fordi de læser langsomt, véd for lidt om grammatik eller har dårlige studievaner. Hvis disse problemer overvindes vil eleven kunne gøre langt bedre brug af den tid han eller hun studerer og finde langt større glæde ved det.

Det er muligt at overvinde sådanne problemer, men det kræver en indsats. Det gør næsten alt nyt. Lærte vi som små at gå på én dag? Nej, det tog måneder, hvor vi faldt gang på gang. Nu kan vi glæde os over at gå uden større anstrengelse. En husmoders første forsøg på at lave mad falder ofte uheldigt ud. Men hvilken ulykke for hendes familie hvis hun opgav at lære det! En musikers første forsøg og stadige øvelser på sit instrument er i regelen ikke nogen nydelse. Men ved at holde ud kan han blive så dygtig at han får glæde af det.

Sådan forholder det sig også med ens studievaner. Man kan ikke forvente at forbedre dem uden at man gør en stor indsats, især i begyndelsen. Men efterhånden bliver det lettere og lettere, ja en vane at studere på den rigtige måde. Så vil ens personlige studium være langt mere effektivt og fornøjeligt.

Ønsker du den bedste hjælp der overhovedet kan fås til at forbedre dit studium? Hvem kunne hjælpe dig bedre end Han som har skabt sindet? Eftersom et studium af Bibelen har med Jehova at gøre, og stoffet er tilvejebragt ved hjælp af hans ånd og organisation, vil det være rigtigt at begynde med at bede om Jehovas hjælp. Jesus sagde: „Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. . . . Faderen fra Himmelen [vil] give Helligånden til dem, som beder ham!“ — Luk. 11:9-13.

Læsehastigheden

En af hovedårsagerne til at nogle finder det vanskeligt at studere er at de læser dårligt. Hjælpemiddelet hedder øvelse. Ønsker du at være dygtig til at lave mad? ØV DIG! Ønsker du at være dygtig til at spille på et musikinstrument? ØV DIG! Ønsker du at være dygtig til at læse? ØV DIG!

Men man må gøre brug af de rette principper for læsning når man øver sig. En af de vaner som de der læser dårligt har, er at deres øjne standser op ved hvert ord, ja endog ved hver stavelse. Det giver en meget langsom læsehastighed og en dårlig forståelse af det man læser. En god læser vil læse adskillige ord med ét blik. Han vil kun lade sine øjne standse op nogle få gange for at læse en linje af den længde du nu læser. En der læser dårligt vil standse op mange flere gange.

Læser du langsomt? Øv dig da i at læse hurtigere end du gør nu. Tving dig til at læse mindst to af de mindre ord på én gang, og derefter flere hvis du kan. I begyndelsen vil noget af meningen gå tabt. Men snart vil du opøve dig til at læse hurtigere og forstå lige så meget som før. Efterhånden vil du opfatte meningen hurtigere og bedre, idet du mere og mere kommer til at læse tanker i stedet for blot ord eller stavelser.

Når du har lært at læse flere ord før øjet standser op, skal du blot blive ved på denne måde. Lad ikke øjnene foretage „tilbagespring“ fordi du er gået glip af et ord. Ved lettere læsestof vil du til sidst helt undgå „tilbagespring“, for det nedsætter i høj grad læsefærdigheden.

I forbindelse med lettere læsestof bør man også undgå at udtale hvert ord højt eller at forme ordene med læberne. Hvis man støder på ord man ikke kender, kan man vente til man er færdig med artiklen eller i hvert fald afsnittet, og så slå dem op i en ordbog.

Men hvad nu hvis det drejer sig om læsestof som er vigtigt og som man skal indprente sig? Skal man også læse det på samme hurtige måde? Nej. Hvis du for eksempel er ved at forberede dig til det ugentlige vagttårnsstudium i rigssalen, vil du læse stoffet på en anden måde. Du har måske læst Vagttårnet hurtigt igennem lige da du fik det, men nu da du virkelig skal forberede dig på lektien vil det være bedst at sætte farten ned og fordøje én paragraf ad gangen, mens du tænker over det du læser. Når det drejer sig om denne form for læsning og ligeledes læsning af Bibelen, kan det være yderst gavnligt at læse højt, „med dæmpet tone“. På denne måde bruger man både ørerne, munden og øjnene. Det hjælper en til at koncentrere sig om lektien. — Jos. 1:8, NW.

Der er således forskel på at læse noget af almindelig interesse, hvilket kan gøres hurtigt, og på at foretage et indgående studium af et bestemt emne, hvilket kræver en meget langsommere læsehastighed. En god læser kan nå op på at læse med en hastighed af 1000 ord eller mere i minuttet når det gælder let læsestof, men vil måske nedsætte læsehastigheden til 100 ord eller mindre i minuttet når det gælder vigtigt studiemateriale. Lettere læsestof skal altså ikke læses på samme måde som tungere stof.

Omgivelserne

Sørg for de rette omgivelser når du skal til at studere.

Der er meget i et hjem der kan fange ens interesse. Hvis man ikke så vidt muligt udelukker alt dette, kan ens opmærksomhed hurtigt blive afledt. Det vil være godt om du i så stor udstrækning som muligt fjerner al distraherende uro fra din nærhed når du skal studere. Dette indbefatter samtaler, fjernsynsprogrammer og selv en radio der spiller god musik.

Selv om det kan synes ønskværdigt at have god musik i baggrunden, vil den ofte stjæle så meget af din opmærksomhed at det går ud over studiet. Den anstrengelse det koster dig at tvinge tankerne tilbage til det du studerer, vil virke trættende. God musik kan også lulle en i søvn. Der er tider og steder hvor det er passende med god musik, såvel som med fjernsynsprogrammer og interessante samtaler. Men det er ikke den tid man har sat af til personligt studium.

Da man forbinder bløde senge og puder med søvn, er det i regelen ikke godt at ligge i sengen eller at sidde i en alt for magelig lænestol når man skal studere. Man bør sidde godt, men ikke for godt, så man slapper så meget af at man falder i søvn. Hvis man allerede er for træt eller søvnig kan det være gavnligt med en lille lur eller et forfriskende brusebad, eller måske begge dele, før man begynder at studere.

Når man rigtig skal studere er det godt at sidde ved et almindeligt bord i arbejdsstilling, for studium kræver arbejde. Hold bordet fri for rod, for det distraherer. Hav de nødvendige ting du skal bruge til studiet og så lidt som muligt af andre ting på bordet. Lyset må være godt, men ikke blænde. Temperaturen i værelset bør være behagelig men ikke så høj at den gør dig døsig.

Hvor stort et pensum?

Nogle som er dygtige til at studere forbereder sig måske grundigt på hele vagttårnslektien på én gang. Men hvis du til at begynde med kun kan koncentrere dig om at studere en kort tid, er det bedst blot at læse en del af lektien.

Du kan eventuelt vælge den del som berører dig selv mest, eller måske simpelt hen begyndelsen af artiklen. Gennemgå stoffet grundigt. Resten vil du til en vis grad kunne tilegne dig ved at lægge nøje mærke til andres kommentarer under selve menighedsstudiet. Ved at gøre brug af gode studiemetoder når du gennemgår den udvalgte del af stoffet, vil du vænne dig til at studere på rette måde. Efterhånden vil du kunne udvide mængden af det du læser, så du til sidst kan nå igennem hele lektien.

Skal man prøve at fare igennem stoffet og nå så meget som muligt? Nej. Hvorfor ikke? Fordi det vigtigste ikke er at nå stoffet igennem. Hvor megen værdifuld viden vil bundfælde sig i ens hjerte — og det er det der virkelig tæller — hvis man farer igennem stoffet? Hvad er bedst: at lære og huske lidt, eller at få stoffet til at bundfælde sig dybt i hjertet? Hvor megen gavn ville en sund kost gøre en hvis man kun mærkede duften af den men aldrig spiste den?

Effektivt studium

Hvordan kan man gøre sit studium af vigtigt læsestof, som for eksempel en vagttårnsartikel, mere effektivt? Lad os se på følgende fem punkter.

(1) Tag et overblik over stoffet. Find først den artikel og det pensum der skal studeres den pågældende uge. Se så på artiklens overskrift, som fortæller hvad emnet drejer sig om. Læs dernæst skriftstedet under overskriften som underbygger temaet. Blad til sidst artiklen igennem og læs undertitlerne. På denne måde vil du få et overblik over hvad der skal behandles, en oversigt over stoffet. Det skulle ikke tage mere end tredive til tres sekunder at få dette overblik over stoffet.

(2) Læs spørgsmålet til paragraffen. Før du læser hver paragraf bør du se nederst på siden og læse spørgsmålet eller spørgsmålene til den bestemte paragraf. Det vil hjælpe dig til at finde hovedpunkterne i paragraffen.

(3) Læs paragraffen. Du behøver ikke at læse højt, men da du alligevel ikke prøver at skynde dig, er det mere effektivt at læse højt, med en dæmpet tone. Vær ikke passiv mens du læser, men lad tankerne arbejde. Led efter svaret på spørgsmålet. Tænk grundigt over stoffet. „Den retfærdiges hjerte tænker, før det svarer.“ (Ordsp. 15:28) Spørg dig selv: Hvordan passer disse oplysninger med det jeg allerede ved? Hvordan bør jeg rette min indstilling eller handlemåde efter det jeg læser? Ved at man således analyserer og gennemtænker stoffet, vokser interessen for det, samtidig med at det bundfælder sig i hjertet. Når du så har læst paragraffen kan du slå de skriftsteder op som der er henvist til men som ikke er citeret, og desuden slå de ord du ikke kender op i en ordbog.

(4) Find svaret. Når du har gjort det, så se igen ned på spørgsmålet. Kan du besvare det med dine egne ord som om du forklarede det for en anden? Hvis du kan det, ved du hvad hovedtanken er. Hvis du ikke kan, så kig igen på paragraffen for at finde svaret. Det hjælper også at understrege svaret, og det gør man bedst ved kun at understrege nøgleordene. Du kan også understrege endnu et eller to interessante punkter, men undgå at strege alt for meget i hver paragraf, for det gør det vanskeligt at finde hovedtanken.

(5) Repetition. Når du er færdig med hele lektien eller så meget af den som din tid tillader, bør du repetere den for at få et fuldstændigt overblik over den. Gå de punkter du har understreget efter, og se hvilken forbindelse de har med undertitlerne over paragrafferne. Denne repetition vil hjælpe dig til at fastholde punkterne i dit sind, for repetition er nøglen til at lære noget. Hvis der er andre punkter du gerne vil undersøge eller der er opstået nogle spørgsmål, kan du efter at have læst lektien benytte dig af anden litteratur som Selskabet har udgivet. Hvis du har lejlighed til at tale med andre om stoffet, vil det også underbygge din viden om emnet — Hebr. 5:14.

Nu har du forberedt dig til vagttårnsstudiet i den uge. Og du vil få meget mere ud af det. Du behøver ikke blot at sidde passivt og lytte men kan tage aktivt del i det. Når oplæseren læser paragraffen vil du heller ikke have travlt med at læse den næste paragraf for at prøve at finde svaret, en dårlig vane som nogle har tillagt sig. Denne dårlige vane hindrer en i at følge med i oplæsningen og få paragraffens tanker indprentet endnu dybere i sindet.

Når du følger med i oplæsningen får du også bekræftet hvordan vanskelige ord skal udtales. Det hjælper dig til at lære hvordan ordene lyder når de udtales korrekt, alt sammen noget der forbedrer din evne til at udtrykke dig. Følg derfor med i oplæsningen i stedet for at læse på næste paragraf.

Men hvad med det andet stof der gennemgås ved menighedens møder og som du måske ikke får studeret på forhånd? Hvad nu hvis du for eksempel ikke har fået læst på alt det der gennemgås på den teokratiske skole? Hvorfor så ikke, i den time du overværer skolen, nøje følge med i det der bliver sagt? På den måde får du gennemgået stoffet og kan drage nytte af det de andre siger. Da du alligevel er der, kan du ikke gøre bedre brug af tiden, vel?

De gavnlige virkninger af at studere

Når du gør brug af gode studiemetoder vil du opdage at det ikke alene forbedrer din læsefærdighed men også dit ordvalg og din grammatik. Du vil lære mere og huske mere, efterhånden som Jehovas ord når ind i dit sind og ned i dit hjerte.

Du vil bedre kunne træffe det rigtige valg når du står over for vigtige afgørelser som kræver at du må skelne mellem ret og uret. Det troens skjold som beskytter dig mod denne verdens onde påvirkning vil blive større og stærkere. Du vil kunne holde bedre foredrag og give mere opbyggende kommentarer ved møderne og ved bibelstudier i hjemmene. Ja, jo mere du lærer, jo bedre vil du blive i stand til at forsvare det håb om Riget som er i dig. — 1 Pet. 3:15.

Ved således at forbedre dine studievaner kan du vokse dig åndeligt stærk og behøver ikke at forblive et spædbarn i åndelig forstand. Du vil gå med sikrere skridt på den vej der fører til evigt liv i Jehovas nye orden. Vær derfor flittig med dit studium. „Gør dit yderste for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder der intet har at skamme sig over og som anvender sandhedsordet på rette måde.“ — 2 Tim. 2:15, NW.

Så vil du være som et af de lykkelige mennesker om hvem salmisten sagde: „Han glæder sig ved Jehovas lov, og i hans lov læser han med dæmpet tone dag og nat.“ — Sl. 1:2, NW.