Hvad har Gud lovet?

HVORDAN vil livet forme sig i den nye orden, under Guds herredømme ved Kristus? Vil alle jordens indbyggere få smukke, måske endog luksuriøse boliger? Hvilke transportmidler og kommunikationsmidler vil der blive brugt?

Det siger Bibelen ikke noget om. Hvorfor ikke? Fordi det ikke er vigtigst at vide dét, især ikke på nuværende tidspunkt. Disse ting bringer ikke i sig selv virkelig lykke. Men hvad bringer da sand lykke?

Menneskers herredømme har sørget for at mange har et smukt hjem. Folk har i dag adgang til luksusprægede hjem. Folk har i dag adgang til luksusprægede madvarer, beklædningsgenstande, biler og fornøjelser.

Og dog ser vi lige så mange opløste hjem, lige så mange ungdomsforbrydere og lige så megen sygdom blandt dem der har en sådan luksus, som blandt fattige mennesker. Det er derfor indlysende at åndelig velstand må komme før materiel velstand når det gælder om at opnå virkelig lykke. Er det ikke et menneskes åndelige og mentale tilstand der gør det lykkeligt? Sand og varig lykke får man kun hvis man har en god samvittighed over for Gud og tjener Guds riges interesser som Bibelen anviser.

Når vi ser på det under en anden synsvinkel, hvad er det så der gør folk ulykkelige i verden i dag? Er det først og fremmest mangelen på materielle ting? Eller er det andre mennesker og deres indstilling? Er det ikke folks mangel på respekt for andre og deres ejendom? Begærlighed, uhøflighed og manglende interesse for næsten fremkalder sorg, ligegyldigt hvordan ens materielle status er.

I overensstemmelse hermed taler Bibelen først og fremmest om mennesker. Den lægger vægt på at man skal ændre sin personlighed. (Ef. 4:22-24; Kol. 3:9, 10) Måske er man rig. Måske er man fattig. Men hvad enten man er det ene eller det andet, kan man være lykkelig hvis man følger Bibelens råd og omgås andre som har den samme ægte tro.

Selv om Bibelen altså forsikrer os om at Gud vil bevare planeten Jorden, taler den meget mere om at han vil bevare menneskeheden. Den opstiller de krav den enkelte må opfylde for at overleve.

Behøver vi da at bekymre os om eller være stærkt optaget af nøjagtig hvordan forholdene vil blive i materiel henseende i Guds nye orden? Ganske vist er der millioner af mennesker som på grund af omstændighederne og deres omgivelser er tvunget til at leve i den yderste fattigdom, uden håb om at det vil blive anderledes, og det er naturligt og rigtigt at de ønsker sig bedre materielle forhold. Det er også naturligt at de der håber på Guds løfter, tænker på hvad Gud vil tilvejebringe. Men vi har ikke nogen virkelig gavn af at bruge tiden til spekulationer. Vi har derimod god grund til at undersøge det Bibelen siger noget om.

Hvad siger Bibelen?

Hvordan kan Bibelen give os kendskab til hvad Gud vil gøre for menneskene under sit herredømme ved Kristus? Det kan den især ved at beskrive Guds personlighed for os — ved at vise hvordan han er som Gud.

Først og fremmest fortæller Bibelen os at Gud „lønner dem, der søger ham“. (Hebr. 11:6) Det er altså rigtigt at se hen til en belønning hvis man er trofast mod ham. Vi får også at vide at det der bringer os Guds gunst og fører til at alle vore behov bliver dækket, er tro på og loyalitet mod ham. Kong Salomon bad ikke om rigdom, men om et lydhørt hjerte og forstand til at lede Guds folk Israel. Det behagede Gud, og han svarede: „Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ej heller om rigdom eller om dine fjenders liv, men om forstand til at skønne, hvad ret er, se, derfor vil jeg gøre, som du beder: se, jeg giver dig et viist og forstandigt hjerte.“ Men så sagde Gud videre: „Jeg giver dig også, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære . . . Og hvis du vandrer på mine veje, så du holder mine anordninger og bud . . . vil jeg give dig et langt liv.“ — 1 Kong. 3:9-14.

Vi kan altså være sikre på at vi under Guds herredømme, i hans nye orden, vil få alt hvad vi behøver for at være fuldstændig lykkelige. Om Jehova Gud kunne kong David sige af erfaring: „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ (Sl. 145:16) Gud kender mennesket, han ved hvad der skal til for at gøre det lykkeligt, han kender dets hjertes ønsker. (Sl. 139:1-4) Han ved hvad vi trænger til, bedre end vi selv gør, endda før vi er klar over behovet og beder om at få det dækket. — Matt. 6:8; jævnfør Johannes 2:25.

Apostelen Paulus skrev til den materielt fattige men gavmilde kristne menighed i Filippi i Makedonien: „Så skal da min Gud, rig som han er, herligt i Kristus Jesus fuldt ud give jer alt, hvad I trænger til.“ (Fil. 4:19; 2 Kor. 8:1, 2) Hvad vil de mennesker trænge til der overlever denne tingenes ordnings ødelæggelse og kommer ind i Guds nye orden, samt de der bliver oprejst i løbet af Kristi tusindårige styre?

Menneskenes behov dækkes

Ved at betragte den hensigt Gud havde med Adam og Eva, kan vi få en vis forestilling om det han har til hensigt i den nye orden. Det første menneskepar var fuldkomne på sind og legeme. (1 Mos. 1:31) De blev sat i en smuk have, med al den føde der var nødvendig for at de kunne opretholde livet og glæde sig over det. (1 Mos. 2:9) Deres herredømme gav dem fred med dyrene. (1 Mos. 1:28) Det var først da Adam og Eva syndede at de blev drevet ud af Paradiset, og det viser at et paradis er det hjem Gud giver fuldkomne mennesker.

Det ville ikke være i harmoni med Guds kærlige omsorg for sit trofaste folk at føre det gennem „den store trængsel“ hvori denne verden ødelægges, blot for at lade det arve en fuldstændig ødelagt jord. Han ved at menneskene har brug for en eller anden form for bolig. Efter ødelæggelsen af denne tingenes ordning kan det dog tage nogen tid før jorden bliver opbygget og forskønnet i større målestok, i overensstemmelse med de ’tegninger’ der kommer fra Jehova Gud, som ved hvad han selv har i tanke med jorden under sit herredømme ved Kristus. Det betyder ikke at menneskers egne ideer og talenter vil blive ladt ude af betragtning, men Gud vil bestemme de store linjer. I mellemtiden vil der blive sørget for at alle har deres behov dækket.

Det Gud gjorde for sit folk Israel da det gik ind i det forjættede land, viser at han med sikkerhed vil sørge for dem der overlever og kommer ind i den nye orden. Moses sagde på forhånd til Israel: „Og når [Jehova] din Gud fører dig ind i det land, han tilsvor dine fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke byer, som du ikke har bygget, huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede cisterner, som du ikke har udhugget, vingårde og olivenhaver, som du ikke har plantet, . . . vogt dig da for at glemme [Jehova].“ Senere blev følgende princip fremsat i det inspirerede ordsprog: „Til retfærdige gemmes synderens gods.“ — 5 Mos. 6:10-12; Ordsp. 13:22.

Bibelen siger ikke at der vil være byer og andet tilbage efter „den store trængsel“. Men beskrivelsen af Guds omsorg for Israel da det gik ind i det forjættede land, viser at de der kommer ind i Guds nye orden under Kristi styre vil have rigeligt til at kunne dække deres materielle behov, foruden at de vil eje den uvurderlige arv som livet på jorden er.

Vi kan være sikre på at det Gud lover og det han tilvejebringer, er til bedste for alle. Ofte ønsker vi os noget som skuffer os når vi får det. Vi kan derfor ikke afgøre hvad der vil være bedst for os i Guds nye orden. Men vi kan tilegne os det Gud giver os nu i åndelig henseende, det der har virkelig værdi i livet.

Når Guds tid er inde vil han oplyse os om alt hvad han har i beredskab til os, ting der er skønnere end vi nu kan forestille os. Det vi først og fremmest bør være optaget af nu, er at ’blive mere og mere rige på indsigt og al dømmekraft, så vi kan skønne, hvad der er det væsentlige’, og være blandt dem der kommer til at glæde sig over livet i hans nye retfærdsorden, under hans herredømme ved Kristus. — Fil. 1:9, 10.

Hvad det væsentlige er, og hvad vi kan gøre for at have en virkelig god samvittighed over for Gud og handle ret i hans øjne, vil blive behandlet i artiklen „Forbered Dem til livet i Guds nye orden“.