Spørgsmål fra læserne

● Hvordan ser Jehovas vidner på at medvirke i en retssag som nævninge eller domsmænd? — U.S.A.

Jehovas vidner anerkender at folk må afgøre med deres egen samvittighed om de vil medvirke som nævninge eller domsmænd ved behandlingen af en retssag.

For deres eget vedkommende føler Jehovas vidner dog i almindelighed at de ikke bør være med til at dømme andre. Da deres forbillede, Herren Jesus Kristus, engang blev bedt om at afgøre en retslig uoverensstemmelse, afslog han det med ordene: „Hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?“ (Luk. 12:14) Apostelen Paulus stillede et lignende spørgsmål i et af sine breve til korinterne: „Er det min sag at dømme dem, der er udenfor? Er det ikke dem indenfor [i den kristne menighed], I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme.“ — 1 Kor. 5:12, 13.

Dertil kommer at mange nævninge og domsmænd ikke er indstillet på at lade sig lede af Guds ord når de skal afgive en kendelse. Nogle har rådført sig med horoskoper, givet efter for personlige fordomme eller bøjet sig for pres fra andre når de har skullet træffe en afgørelse. Der er således en fare for at man som nævning kan blive meddelagtig i domfældelse af en uskyldig. Er der tale om dødsstraf, kan det betyde at man pådrager sig blodskyld. Vi ser altså at det kan medføre alvorlige samvittighedskvaler at være nævning eller domsmand.

Reglerne for udtagelse af nævninge og mulighederne for fritagelse varierer fra sted til sted. I U.S.A. kan forholdene være vidt forskellige i de enkelte stater. Undertiden kan man få sit navn slettet af nævningelisten ved at forklare sit standpunkt over for protokolsekretæren eller dommeren. I staterne West Virginia, Minnesota og Washington har domstole forsvaret retten til af religiøse grunde at nægte at medvirke som nævning. Og i staten Colorado bliver de der kan dokumentere at de er Jehovas vidner, fritaget for at være nævninge.

Det er imidlertid ikke alle steder man kan blive fritaget. [I Danmark gælder særlige regler for hvem der kan fritages.] Hvis en kristen ikke kan blive fritaget for at medvirke som nævning, selv efter at han har forklaret dommeren sit standpunkt, kan han dog give udtryk for sine samvittighedsmæssige betænkeligheder når han bliver udspurgt af sagførerne før sagens behandling indledes. Hvis hans betænkeligheder ikke medfører at han bliver kasseret som nævning, føler han måske at han direkte må nægte at medvirke i retssagen for ikke at skade sin samvittighed. I et sådant tilfælde må han være forberedt på at tage de eventuelle følger af sin beslutning.

● Viser Galaterbrevet 4:15 hvordan kristne bør se på transplantation af organer? — U.S.A.

I Galaterbrevet 4:15 står der: „Jeg giver jer det vidnesbyrd, at I, om det havde været muligt, havde revet jeres øjne ud og givet mig dem.“ Det var et billede apostelen Paulus brugte her. Galaterne nærede så stor agtelse og hengivenhed for Paulus at de var villige til at ofre hvad som helst, om det så var noget så dyrebart og uundværligt for dem som deres egne øjne, for at hjælpe ham til at se. Jesus Kristus omtalte ligeledes øjet billedligt, som et udtryk for evnen til at se, da han sagde: „Hvis nu dit højre øje dér bringer dig til snublen og fald, så riv det ud og kast det fra dig.“ (Matt. 5:29, NW) Man skulle ophøre med at bruge synsevnen til at se på noget der kunne bringe en til fald åndeligt set. Hverken Jesus eller Paulus talte om at transplantere organer.