Nyheder på nært hold

Helgen efter 92 års forløb

● Den katolske kirke får nu endelig en amerikanskfødt helgen, kendt som „moder Seton“. Den officielle kanonisering vil finde sted i Peterskirken den 14. september, hvor paven, ifølge præsten Francis X. Murphy, „ufejlbarligt vil erklære at fru Seton levede et heroisk helligt liv og nu er i himmelen“.

Det er 92 år siden at kardinal Gibbons fra Baltimore anbefalede at „moder Seton“ blev ophøjet til helgen. Hvorfor har det taget så lang tid? Francis X. Murphy oplyser at processen er „lang og vanskelig og fyldt med politiske, økonomiske og religiøse overvejelser“. Han siger videre: „Umiddelbart bag beslutningen om at kanonisere moder Seton ligger et øget pres fra flere sider, ikke mindst et ønske hos De barmhjertige Søstre i De forenede Stater om at have en officielt anerkendt helgen som grundlægger. Ligeledes nærer ærkebiskoppen af New York [hvor fru Seton blev født] og ærkebiskoppen af Baltimore [hvor hun tjente som abbedisse] . . . et stærkt ønske om at få ’en af deres egne’ ophøjet til at æres på kirkens altre.“ At det har været en kostbar affære begrunder Murphy med at „undersøgelseshold, fortalere, oversættere, dommere og rådgivere må betales“, og at der er udgifter i forbindelse med at grave de jordiske rester op for at „identificere dem og finde relikvier“. — The National Observer, 21. december 1974.

Opslagsværket New Catholic Encyclopedia siger at de der når frem til det krævede „stadium af heroisk dyd“ og ophøjes til helgener (erklæres for hellige), bliver „udnævnt til at gå i forbøn hos Gud for de levende og for sjæle i skærsilden“, og at man derfor kan rette bønner til dem.

Til forskel fra dette viser Bibelen klart at alle salvede kristne blev betegnet som „hellige“ allerede mens de levede på jorden. (Se Andet Korinterbrev 1:1; Efeserbrevet 1:1; Filipperbrevet 1:1 og Kolossenserbrevet 1:1, 2.) Der skulle hverken et politisk eller økonomisk pres til. Og med hensyn til at gå i forbøn siger Første Timoteusbrev 2:5: „Der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus.“ Jesus sagde selv: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ — Joh. 14:6, 14.

Kirkekor i dag

● I mange store kirker er korsang en betydningsfuld del af søndagsgudstjenesten. Iført deres hvide dragter opfattes sangerne ofte som indbegrebet af fromhed og pietet, og deres sang som et udtryk for religiøs inderlighed. Nu oplyses det imidlertid i New York at det på ingen måde er givet at sangerne tilhører den kirke de synger i, eller for den sags skyld at de tror på Gud i det hele taget. Hvorfor synger de da i kirken?

En artikel i New York-avisen Sunday News siger at korsangerne i de fleste af byens store kirker synger for penge. Det er dog ikke noget nyt. Kirker på Manhattan har aflønnet deres korsangere siden 1920erne. Men sangerne har som regel været medlemmer af den kirke de har sunget i. I dag, oplyser artiklen, „har det religiøse tilhørsforhold overhovedet ingen betydning. . . . I ethvert kirkekor kan man finde ateister, agnostikere, katolikker, jøder, protestanter, eller endog zen-buddhister. Man kan nemt finde den samme sanger i en synagoge om lørdagen, ved en episkopal gudstjeneste søndag formiddag og ved et katolsk bryllup søndag eftermiddag.“

Gamle miner fundet

● I Negevørkenen, i nærheden af byen Eilat ved Aqababugten, har et hold britiskstøttede arkæologer lokaliseret hvad de betegner som ’de ældste underjordiske kobberminer der nogen sinde er fundet’. Minerne beskrives som ’enorme og højt udviklede’ og antages at være fra omkring år 1400 f.v.t. Der var luftskakter, så minearbejderne kunne arbejde flere hundrede fod under overfladen. Ifølge avisen Sunday Times i London har analyser af slaggeprøver, foretaget af et laboratorium i Chessington, Surrey, vist at „den udsmeltningsmetode man dengang anvendte i Israel var fuldt ud så effektiv som den teknik man bruger i dag for at skille kobber fra malm“. Opdagelsen betyder ifølge avisen at „hele forhistorien til metalteknologien“ må omskrives.

Sådanne opdagelser overrasker måske nok arkæologer, men Bibelen viser at mennesker allerede var i stand til at smede redskaber af kobber og jern før den verdensomspændende vandflod på Noas tid. — 1 Mos. 4:22.