Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w76 15/10 s. 475
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1976
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Prisen for en kønssygdom
  • 6.000.000 dollars for et menneske
  • Lægge til og trække fra
  • Vær på vagt over for venerisk smitte
    Vågn op! – 1972
  • Mormonkirken — Alle tings genoprettelse?
    Vågn op! – 1995
  • Kønsygdomme — en høj pris at betale
    Vågn op! – 1975
  • Bibelen forandrer folks liv
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1976
w76 15/10 s. 475

Nyheder på nært hold

Prisen for en kønssygdom

● Ved en usædvanlig retsafgørelse i Wyoming, U.S.A., er en kvinde blevet tilkendt 1.300.000 dollars i erstatning af en mand som har smittet hende med en kønssygdom. Hun forklarede i retten at hun villigt havde indladt sig med manden, men at han først havde fortalt hende at han havde gonorré den sidste gang de var sammen. Hun klagede over smerter i kønsorganerne og sagde at sygdommen havde forvoldt skader der muligvis ville hindre hende i nogen sinde at få børn.

Hendes sagfører erklærede at „denne sag står for det princip at borgerne har ret til at være beskyttet mod at blive smittet med en kønssygdom ved andres forsømmelighed . . . i kraft af de samme rettigheder der beskytter dem mod forsømmelige trafikanter eller forsømmelige fabrikanter“.

Men er det kun smittebærerne der er forsømmelige? Er det dem alene der er ansvarlige for de mange nye tilfælde af gonorré der registreres hvert år? Ligger fejlen ikke snarere i hele det moralske klima der billiger eller endog fremmer kønslig forbindelse uden for et ærefuldt ægteskab? At en sådan adfærd kræver sin pris, er kun hvad man må forvente. „Gud kan man ikke narre,“ siger Bibelen. „For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“ — Gal. 6:7, 8.

6.000.000 dollars for et menneske

● Værdien af menneskelegemet er ofte blevet anslået til nogle få kroner. Men det man har anslået, er kun værdien af råstofferne i deres simpleste form. For nylig har biokemikeren Harold J. Morowitz fra Yale-universitetet undersøgt katalogpriserne for de meget komplicerede kemiske forbindelser menneskets legeme består af. Han fandt at stoffet hæmoglobin kostede 285 dollars pr. gram, insulin 48,50 dollars pr. gram, enzymet trypsin 36 dollars, aminosyren bradykinin 12.000 dollars, hormonet prolaktin, som stimulerer mælkedannelsen, 17.500.000 dollars pr. gram, og så videre.

Morowitz kom til det resultat at mennesket i virkeligheden har en værdi af gennemsnitlig omkring 245 dollars pr. gram tørvægt. Da rundt regnet to tredjedele af legemet består af vand, nåede han frem til at de øvrige stoffer i hans egen krop på 72 kilo ville koste 6.000.015,44 dollars! Men han siger at hvis kemikerne skulle sammensætte alle disse forbindelser af grundstoffer i stedet for blot at udskille dem fra eksisterende naturprodukter, ville udgifterne snarere beløbe sig til seks milliarder dollars. Og selv om mennesker ikke formår at fremstille celler af disse stoffer, anslår han at dette ville koste 6000 billioner dollars.

Er det rimeligt at mene at et legeme der er så forunderligt og kompliceret, skulle være blevet til ved en blind udvikling? Er det ikke fornuftigere at mene som salmisten, der taknemmeligt sagde: „Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; . . . som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet“? — Sl. 139:14, 16.

Lægge til og trække fra

● Etter seksogfirs år har mormonkirken for nylig føjet endnu to skrevne „åbenbaringer“ til sine hellige skrifter. Begge „åbenbaringer“ fremholder større muligheder efter døden for mennesker som enten ikke har hørt evangeliet, har afvist det eller som ved døden var for unge til at være ’ansvarlige’.

Derimod har mormonkirkens „åbenbaringer“ aldrig været så hensynsfulde over for levende sorte medlemmer af kirken. Da en læg-ypperstepræst i mormonkirken for nylig i protest foretog en uautoriseret ordination af en sort, blev ordinationen omstødt af kirkens ledelse, i overensstemmelse med regelen om at de sorte er forment adgang til at blive præster. Med dette forbud trækker mormonerne åbenbart noget fra Bibelen (som de også anerkender), der klart siger at „der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham; . . . han lod alle folk nedstamme fra ét menneske“. — Apg. 10:34, 35; 17:26, da. aut.

Foruden den dårlige presseomtale må de der lægger noget til eller trækker noget fra Guds åbenbarede ord, også tænke på dette princip i Guds sande åbenbaring: „Hvis nogen lægger noget til dette, skal Gud lægge på ham de plager, som der er skrevet om i denne bog. Og hvis nogen tager noget bort fra denne profetiske bogs ord, skal Gud fratage ham hans del i livets træ.“ — Åb. 22:18, 19, da. aut.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del