’Når træet er vissent’

● Da Jesus Kristus blev ført af sted til pælfæstelsen, blev han fulgt af nogle kvinder som slog sig selv af sorg. Han sagde til dem: „Hold op med at græde over mig. Græd derimod over jer selv og over jeres børn; for, se, der skal komme dage i hvilke folk vil sige: ’Lykkelige er de ufrugtbare kvinder, og de moderliv som ikke fødte, og de bryster som ikke gav die!’ Da vil man begynde at sige til bjergene: ’Fald over os!’ og til bakkerne: ’Dæk os!’ For hvis man gør disse ting når træet er med saft, hvad vil der så ske når det er vissent?“ — Luk. 23:27-31.

Den frygtelige ulykke Jesus forudsagde, ramte Jerusalem da de romerske hære belejrede byen. Da var „træet“, det jødiske folk som nation betragtet, tørt, fuldstændig forkastet af Gud, og der fandtes ikke engang en troende rest i dets midte. Det at Jesus Kristus uretfærdigt blev henrettet mens der endnu var saft i „træet“, vidnede om at situationen ville blive langt værre når det jødiske ’træ’ var helt tørt. Dette holdt stik. Da de romerske hære omringede Jerusalem i år 70, øvede de stridende parter i byen terrorhandlinger, vold og blodsudgydelse, ofte blot på grund af nogle madrester. De kristne jøder undgik imidlertid denne ulykke, for de havde fulgt deres Herres befaling om at flygte til bjergene og overlade Jerusalem til sin frygtelige skæbne. — Luk. 21:20, 21.