Troen på Guds søn — hvordan bør den påvirke dig?
„I [skal] leve et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt, for at jeg . . . kan høre om jeres situation, at I står fast i én ånd, idet I med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed.“ — Fil. 1:27.
1. (a) Hvilket arbejde nærmer sig nu sit højdepunkt? (b) Hvilket vidnesbyrd har vi om at troen virkelig findes på jorden i dag?
PROFETIERNES opfyldelse viser at vi befinder os langt inde i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 28:20) Det er nu over 64 år siden at „Menneskesønnen“, Jesus Kristus, kom, sammen med alle englene, for at „sætte sig på sin herligheds [det vil sige sin himmelske] trone“. Dommen over menneskene og deres adskillelse i „får“, der ejer troen, og „bukke“, der ikke ejer troen, nærmer sig sit højdepunkt. (Matt. 25:31-33) Vi spørger derfor: Har „Menneskesønnen“ virkelig fundet troen på jorden? Ja. Det er Jehovas Vidners internationale menighed, der tæller mere end to millioner, et tydeligt vidnesbyrd om.
2. Hvorfor har man med rette beskrevet Guds folks stævner som „hørende til en anden verden“?
2 Nyhedsmedierne har beskrevet Jehovas Vidners stævner som „hørende til en anden verden“. De bør også være noget helt usædvanligt! For Guds folk bestræber sig for at være noget særligt. Denne kæmpemæssige menighed er faktisk i færd med at forlade den nuværende ufuldkomne verden og drage ind i en strålende ny orden, hvor sygdom, død og sorg ikke findes mere. Det forsikrer Jehovas ord os om! (Åb. 21:1-4) Men skal vi nå frem til målet må vi vedholdende sejre ved tro. Hvordan gør vi det?
Dommen over verden begynder
3. Hvilke forandringer satte ind i 1914, og hvad var det tegn på?
3 Da „afslutningen på tingenes ordning“ begyndte i 1914, satte det ind med vældige forandringer på jorden. Nøjagtig som Jesus havde sagt opstod der krige mellem mange nationer, jordskælv, pest og hungersnød; lovløsheden tog til og kærligheden kølnedes. (Matt. 24:3-12; Luk. 21:10, 11) En tidsperiode hvori verden skulle dømmes var begyndt.
4, 5. (a) Hvordan røbede kristenhedens kirker at de manglede tro? (b) Hvordan er deres forhold til verden sammenlignet med Jehovas Vidners? (c) Hvordan viser vi vor uovervindelige tro?
4 Hvordan ville de forskellige kirker og trosretninger inden for kristenheden reagere? Ville de og deres medlemmer sejre ved tro? Nej, langtfra! Kristenhedens præster anerkendte ikke tegnet på at Guds rige var nær; i stedet støttede de den tingenes ordning som var ved at forsvinde. Da Europa styrtede sig ud i verdenskrigen, opfordrede kirkerne på begge sider af fronten kristne til at dræbe kristne, og pådrog sig derved en frygtelig blodskyld. Og da krigen var forbi, gav kristenhedens kirker ikke deres stemme til Jesus Kristus, der nu herskede som konge; i stedet gik de ind for en menneskeskabt politisk organisation som de gudsbespotteligt kaldte „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Det var Folkeforbundet, der blev oprettet i 1919 med det formål at sikre verdensfreden. I Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, beskrives det som „et skarlagenrødt vilddyr . . . fuldt af gudsbespottelige navne“. — Åb. 17:3.
5 Ved at støtte den totale krig og ved siden at gå ind for denne menneskeskabte erstatning, har kristenhedens kirker klart vist hvor de står — de er en del af denne verden. Som en modsætning hertil har Jehovas Vidner ved at indtage en neutral holdning til nationernes stridigheder og til politik, utvetydigt vist at de „ikke er en del af verden“. (Joh. 15:19) Vor tro støtter sig ikke på kødelige våben eller forgængelige menneskers krigsmaskiner. Nej, i vor uovervindelige tro anerkender vi „Gud som vor hersker mere end mennesker“. Og eftersom vi „adlyder ham som [vor] hersker“ og forkynder hans hensigter i forbindelse med Riget, viser vi at vi har Guds ånd. (Apg. 5:29-32) Ved denne ånd har vi fået kraft til at gøre de gerninger Jesus talte om da han sagde: „Den der tror på mig, han vil også gøre de gerninger jeg gør; og han vil gøre større gerninger.“ Disse større gerninger består i at vi forkynder det oprettede rige overalt på jorden. — Joh. 14:12.
6. Hvordan har den hellige ånd gjort sig gældende siden 1919?
6 Jehovas hellige ånd gjorde sig stærkt gældende ved de internationale stævner Jehovas Vidner holdt i Cedar Point, Ohio, i 1919 og 1922. Den styrkede troen hos den lille rest af salvede kristne og gav dem kraft til at lyde opfordringen: „Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans rige!“ De fortsatte energisk med at forkynde „den gode nyhed“ vidt og bredt. Da den anden verdenskrig brød ud var de vokset i antal fra nogle få tusind til over 67.000, der forkyndte i adskillige af verdens lande.
Troen sejrer over forfølgelser
7. Hvilke eksempler viser at troen sejrer over forfølgelser?
7 Denne vækst erfarede man ikke uden at blive genstand for alvorlige forfølgelser. For eksempel blev trofaste Jehovas vidner, fordi de nægtede at tilbede den nazistiske stat, opsporet, pågrebet og stuvet sammen i ækle koncentrationslejre. Der var også 635 der døde i fængsel. Men deres tro blev ikke knægtet. En iagttager beskrev hvert enkelt Jehovas vidne som „en fæstning der kan ødelægges men aldrig indtages“. Som en fange bemærkede da hans egen broder brutalt blev skudt af nazisternes SS-mænd ved en offentlig henrettelse: „Det gjorde indtryk på alle at se hvor rolig og fattet han var, som en der allerede havde vundet kampen.“
8. (a) Hvilken fremgang havde den kristne tro i de vanskelige år under den anden verdenskrig? (b) Men hvad hyldede og berømmede de religiøse ledere, og hvad gav de deres velsignelse til?
8 Som allerede nævnt var der omkring 67.000 Jehovas vidner da de vanskelige år under den anden verdenskrig begyndte, men da krigen sluttede var de vokset til 141.000. Forbud, fængslinger og andre integritetsprøver havde ikke fået dem til at vakle i deres tro. Kristenhedens kirker gav imidlertid deres velsignelse til forfølgelsen og drabene. Og selv om ’det skarlagenrøde vilddyr’ i skikkelse af Folkeforbundet ikke blev hvad de religiøse ledere havde håbet, var de hurtige til at hylde det da det dukkede op igen som De forenede Nationer. De satte deres håb til det. (Åb. 17:3-8) Da pave Paul VI besøgte FNs hovedkvarter i New York i 1965, berømmede han De forenede Nationer som „den største af alle internationale organisationer“ og „det sidste håb for harmoni og fred“.
Troens fortsatte sejr
9. (a) Hvad påpegede Jehovas Vidner i 1942? (b) Hvordan fortsatte Guds folk med at sejre ved tro?
9 Da de allierede i 1942 foreslog oprettelsen af De forenede Nationer, gjorde Jehovas Vidner ved deres internationale stævne samme år opmærksom på at denne organisation blot ville være en genoplivelse af Folkeforbundet. De påviste ud fra Guds ord at FN ville gå til grunde sammen med alle andre politiske organisationer i den sidste og afgørende krig, Harmagedon. Omgivet af vidnesbyrd om „endens tid“ fortsatte Jehovas folk med at sejre ved tro. (Dan. 11:35) Vagttårnets bibelskole Gilead blev oprettet i 1943, og der blev sendt missionærer ud til jordens fjerneste egne. Med hvilket resultat? Mens der i 1945 var 141.606 som forkyndte Riget i 66 lande, var der i 1978 rapporter fra 2.182.341 forkyndere i 205 lande. Troens sejr har tydeligt kunnet ses, især i de nogle og fyrre lande hvor Jehovas vidner nu virker trods forbud eller restriktioner.
10. Hvordan har troens prøvede ægthed vist sig i Malawi og andre lande hvor arbejdet er underlagt begrænsninger?
10 Blandt de lande hvor troen er blevet prøvet særlig hårdt, lægger man især mærke til den lille afrikanske stat Malawi. Indtil 1962 erfarede Jehovas vidner dér en hurtig vækst, men i 1964 udbrød der en voldsom forfølgelse. Da Jehovas vidner ikke ville tilbede den malawiske del af ’vilddyret der steg op af havet’ (Åb. 13:1, 4) ved at købe politiske partikort, blev de jaget fra deres hjem, og mange blev udsat for vold og voldtægt, nogle endog dræbt. De fleste blev efterhånden drevet bort fra deres hjemland. Men ægtheden af deres tro, prøvet som med ild, har været årsag til glæde, ikke alene hos dem selv men også hos deres kristne brødre overalt på jorden. (1 Pet. 1:7) I alle de lande hvor Jehovas vidner er tvunget under jorden, kendetegnes deres tro ved den samme prøvede ægthed. Alle disse kristne vidner — og der findes mindst 200.000 i de lande hvor arbejdet er underlagt begrænsninger — går på forunderlig vis fremad og sejrer ved tro.
11. Hvad viser at vi må holde ud og fortsat sejre ved tro?
11 Men hvordan går det så de Jehovas vidner som lever i lande hvor forholdene er lettere, hvor man ikke behøver at leve i konstant fare for at blive fængslet eller at miste livet? Sørgeligt nok må det siges at det ikke er gået så godt visse af disse steder. Det drejer sig blandt andet om mange rige lande, hvor der er et væld af fristelser til nydelse og umoralitet. Ingen bør dog tabe dette af syne: Vi må holde ud og fortsat sejre ved tro indtil vi udfries fra denne onde tingenes ordning, hvad enten det sker ved at vi dør eller ved at vi overlever den store trængsel!
12. Hvad bør stå os aldeles klart i dag, og hvorfor?
12 Det er vigtigt at alle forstår dette ganske klart. Alle steder er der tydelige vidnesbyrd om at verden vakler på randen af udslettelse. Endens tid er næsten forbi. De sidste ord i Jesu profeti om afslutningen på denne tingenes ordning skulle derfor stå alle Jehovas tjenere alarmerende klart i dag. Jesus sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.
„Den fastsatte tid“ nærmer sig
13. Hvorfor er det bydende nødvendigt at vi lever i forventning om Jehovas dom?
13 Selv om den store trængsel måske ikke er kommet så tidligt som mange af os havde ventet, er der ingen grund til at blive mismodig. Gud forandrer sig ikke. (Mal. 3:6) Hans storslåede hensigt er heller ikke blevet forandret. Jehova siger om den gode nyhed: „Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ (Es. 55:11) Det tidspunkt da Gud eksekverer dommen er ikke blevet ændret. Det rykker nærmere dag for dag. Lad os derfor huske hvad der står i Esajas 30:18 (NW): „Jehova er den retfærdige doms Gud. Lykkelige er alle de der sætter deres forventning til ham.“
14. (a) Med hvilken tillid kan vi nå dertil at vi kan sige ligesom Josua? (b) Hvilken opmuntring ligger der i Habakkuks profeti?
14 Vi vinder ikke troens sejr ved at se frem til en bestemt tidsperiode. Vi sejrer kun ved helhjertet at sætte vor lid til Jehova som den Gud der „ikke kan lyve“. (Tit. 1:2) I kraft af denne tillid vil vi nå dertil hvor vi med Josuas ord kan sige til dem der sammen med os sejrer ved tro: „Betænk . . . med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ (Jos. 23:14; 21:45) Vi kan nære fuldstændig tillid til Habakkuks ord: „Synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet.“ Måtte vi ile fremad i overensstemmelse med dette syn lige indtil vi har vundet en fuldstændig sejr! Habakkuk siger om synet: „Tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.“ — Hab. 2:3.
„Jehova er ikke langsom“
15. (a) Begrund udtalelsen: „Jehova er ikke langsom.“ (b) Hvordan kommer hans dag?
15 Nitten hundrede år er forløbet siden apostlenes dage. Men i Guds øjne er det mindre end to dage. Som apostelen Peter udtrykker det: „Lad ikke dette ene undgå jeres opmærksomhed, I elskede, at én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag. Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring. Dog vil Jehovas dag komme som en tyv.“ — 2 Pet. 3:8-10.
16. Hvorfor er Jehovas dag endnu ikke kommet, og hvordan bør vi derfor tage situationen?
16 Hvad nu hvis Jehovas dag er bestemt til at indtræffe nogle få sekunder senere ifølge hans ur? Glæder vi os ikke over at adskillige hundrede tusind flere „får“ derved er blevet indsamlet? Mens Jehovas tidsmåler tikker videre, strømmer i titusindvis af tidligere katolikker i de sydeuropæiske lande til Riget, i hundredvis af mennesker på mange af havets isolerede øer opgiver deres afgudsdyrkelse, og tusinder af asiater frigør sig for østens overtro og tager imod den gode nyhed. Når Jehovas dag, der sammenlignes med en tyv, endnu ikke er kommet, skyldes det at der stadig er noget at gøre i forbindelse med indsamlingen af ’de andre får’. Jehova er ikke langsom. Lad os heller ikke være langsomme til at gribe enhver lejlighed til at have en fuld andel i tjenesten for Ham.
17. (a) Hvilken vejledning giver apostelen Peter os der lever nu? (b) Hvad kendetegner Jehovas folk, og hvordan viser de deres tro?
17 Apostelen Peters vejledning lyder: „Alle tings ende er kommet nær. Vær derfor sunde i sindet og vær årvågne med hensyn til bønner. Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden.“ (1 Pet. 4:7, 8) Mens den nuværende onde tingenes ordning samler kræfter til et sidste forsøg på at ødelægge Guds folk, har vi virkelig brug for at bevare vor sindsligevægt, at holde os vågne, at være optaget af at bede, i tillid til at vi vil sejre ved tro. Vi må være forenede i den inderlige kærlighed der er så betegnende for Jehovas ejendomsfolk over hele jorden. Hvornår har historien kunnet opvise et folk magen til Jehovas vidner i dag? Deres broderskab er, som det eneste, trængt ud i de yderste kroge af den beboede jord. Hvilken anden kraft end Jehovas ånd kunne have forenet to millioner mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“, samlet dem på en så vidunderlig måde at de har samme tro, samme mål og samme gerning? I fællesskab har vi vundet troens sejr, og i fællesskab vil vi vise andre denne tro ved at vidne om Jehovas rige ved Kristus. — Åb. 7:9.
Enden nærmer sig
18, 19. (a) Hvordan udviklede begivenhederne sig på apostlenes tid som en opfyldelse af bibelprofetien? (b) Hvilken sørgelig fejltagelse kan nogle have gjort sig skyldige i?
18 Jehovas folk har det i dag ligesom de trofaste kristne i Jerusalem på apostlenes tid. De ventede spændt på at „tegnet“ skulle begynde at få sin opfyldelse. De spejdede efter „afskyeligheden“ der skulle komme og stille sig på „et helligt sted“. Endelig skete det! Den romerske hær gik til angreb og trængte helt frem til tempelområdets vestlige mur. Hvad var det de kristne skulle gøre nu? De skulle „begynde at flygte til bjergene“, havde Jesus sagt. Da tropperne uventet trak sig tilbage, viste der sig en mulighed som de kristne benyttede sig af. De flygtede! Op i Peræas bjerge. Men betød det at de nu var frelst? Havde de vundet en fuldstændig sejr ved tro? Nej, ikke endnu! — Matt. 24:15, 16.
19 Disse kristne ventede spændt på det næste der skulle ske — Jehova skulle eksekvere dommen over Jerusalem. De ventede et år. Intet skete. To år; intet skete. Tre år; og der var stadig intet sket. Nogle af disse kristne kan godt være blevet trætte af at vente. De kan have sagt: ’Lad os tage tilbage til byen og begynde at handle og få en behagelig tilværelse.’ Hvor tragisk ville det ikke have været om de havde gjort det!
20. Hvordan virkede troen til frelse dengang?
20 I det fjerde år vendte de romerske hære nemlig pludselig tilbage. Byen og templet blev fuldstændig ødelagt, og der blev ikke efterladt så meget som „en sten oven på en sten“. Det gik fuldstændig som Jesus havde forudsagt. (Luk. 19:41-44; 21:20-24) Men Guds tjenere havde holdt sig vågne og virksomme uden for Judæa. De havde ventet på Jehova. Deres tro havde virket til frelse for dem.
21. Hvilken bemærkelsesværdig opfyldelse af en bibelprofeti indtraf i 1945?
21 Vi befinder os i en lignende situation i dag. Kristenheden er nutidens modstykke til fortidens troløse by Jerusalem. Bibelen viser klart at „afskyeligheden“ i Jesu profeti er De forenede Nationer i dag. Denne organisation er ’det skarlagenrøde vilddyr’ i Åbenbaringen, kapitel 17. Da dette „vilddyr“ steg op af afgrunden i 1945, kunne den falske religions verdensimperium, „Babylon den Store“, som kristenheden er den vigtigste del af, sætte sig op at ride på det og til en vis grad beherske det.
22. Hvilken ændring er der sket i FN, og hvad betyder det?
22 I dag er forholdet imidlertid et andet. De nationer der betragter religion som „opium for folket“ opnår større og større magt i FN. De står som en stærk trussel for de såkaldt kristne kirkers virksomhed, ja faktisk for enhver religiøs retnings virksomhed. Vi kan forvente at vilddyrets „ti horn“ inden længe vender sig mod verdensreligionen og ødelægger endog kristenhedens religiøse virksomhed. Da vil den store trængsel være begyndt, og den vil udvikle sig hurtigt og nå sit højdepunkt ved Harmagedon. — Åb. 17:12-18; 19:19-21.
23. (a) Hvad skal vi gøre nu, i betragtning af den kritiske situation på jorden? (b) Hvordan kan vi sejre over verden ved vores tro?
23 Hvad skal Jehovas vidner gøre nu da de ser denne kritiske situation på jorden? Vi må sikre os at vi har foretaget en fuldstændig flugt til Guds riges beskyttende „bjerg“. Vi må uden vaklen forfølge sejren ved vor tro. Vi må være besluttede på at sejre ved vor Gud som elsker os. Så længe tiden er til det må vi fortsætte med nidkært at tage del i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget over hele jorden og være med til at gøre disciple. Vil vi, sammen med alle Jehovas vidner i hele verden, fortsat vise at vi „står fast i én ånd, idet [vi] med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed“? (Fil. 1:27) Vil vi således ophøje Jehovas navn og hans søns, Jesu Kristi, rige? Gør vi det, vil det også kunne lykkes os at sejre over verden ved vores tro.
[Illustration på side 20]
Pas på at dit hjerte aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri