Behovet for retfærdighed

I TUSINDER af år har mennesker kæmpet med det problem at opretholde lov og orden. En uendelig mængde love til beskyttelse af individets person og ejendom er blevet skrevet. For at sikre at forbrydere får deres retfærdige straf har man oprettet politikorps og retssystemer. Men trods de velmente anstrengelser har intet system kunnet sikre fuld retfærdighed for alle.

Mange har hyldet gode principper og efter bedste evne forsvaret menneskerettighederne, men andre har systematisk praktiseret uretfærdighed — for penge. For eksempel var der for nogle år siden en dommer i Nordamerika der blev fundet skyldig i at have modtaget over tre millioner kroner til gengæld for „tjenester“ i retssalen. Forbrydere har ikke sjældent kunnet undgå straf ved at slippe gennem et smuthul i loven. I nogle lande har man endda hørt om samvittighedsløse advokater der har skabt sig en formue ved at skaffe falske alibier for deres klienter, skønt disse var skyldige, og ved at få øjenvidners forklaringer til at lyde upålidelige, skønt de var sandfærdige.

Men korruption er ikke det eneste der stiller sig i vejen for retfærdigheden. Fra forskellige lande hører man uhyrlige beretninger om dommere der har været berusede i retssalen, dommere der har kedet sig så meget at de ikke gad lytte, dommere der har været for søvnige til at holde sig vågne under retssagerne, eller haft så ringe kendskab til loven at deres sekretærer ligefrem måtte skrive afgørelserne for dem.

Korruption og inkompetence i høje stillinger har medført lidelser for utallige mennesker. Mange er uretfærdigt blevet indespærret i fængsler eller på klinikker, eller endda dømt til døden. Kvinder er blevet berøvet deres forsørger. Børn er blevet taget fra deres forældre. Ejendomme og midler er gledet de retmæssige arvinger af hænde.

Dertil kommer at mange samvittighedsløse mennesker aldrig kommer for en domstol. Under det nuværende system findes der ingen midler til at rette op på al den skade der kan forvoldes af sladder, bagtalelse, antydninger, fordrejninger, halve sandheder, overdrivelser og andre uetiske metoder.

Ja, vi har behov for ligevægt i retfærdighedens vægtskåle. En fremragende jurist fra dette århundrede har engang antydet hvordan dette kunne ske. I en omtale af „den sande frihedens ånd“ sagde han at denne ånd „aldrig helt har glemt at der må findes et rige hvor de mindstes sag bliver hørt og dømt på linje med de størstes“. Men kommer der nogen sinde en sådan dom? Hvilke grunde har vi til at tro det? Og hvordan bør det påvirke vort liv i dag?