Når bekymring og lidelse ikke findes mere
BEKYMRING er blevet defineret som „smertelig eller ængstelig uro i sindet sædvanligvis på grund af et overhængende eller imødeset onde“. Følgelig gennemgår den stærkt bekymrede mange kvaler. Og hvem ønsker mon det?
Bestræbelser for at overvinde bekymringer
I et forsøg på at komme deres bekymringer til livs begynder mange mennesker at tage beroligende medicin. Til eksempel kan nævnes at der på ét år, i USA alene, blev udskrevet omkring 57 millioner recepter på blot en enkelt type medicin — en beroligende nervemedicin. Dette er imidlertid ikke ufarligt. I New York Post for 26. april 1978 skrev Harriet Van Horne: „Omkring 30 millioner kvinder tager beroligende midler, rapporteres det [fra det nationale institut for stofmisbrug], og 16 millioner tager barbiturater. Sidste år kom 200.000 amerikanere på afvænning, mennesker som alle var afhængige af medicin ordineret af lægen.“ Ja, når man forsøger at overvinde bekymringerne på denne måde, risikerer man at de blot bliver endnu større.
Der er andre som i deres søgen efter frihed for bekymring skraber penge sammen. For ikke så længe siden blev en elektrotekniker fra Toronto i Canada fristet af nogle annoncer til at sælge sit hus og købe lodsedler for alle pengene (50.000 Can. dollars). Han vandt kun 1500 dollars og to rejsebeviser, som udløb den selv samme dag han modtog dem. Tydeligvis kan håbet om den helt store gevinst blive årsag til bekymring fremfor at skabe frihed for den.
Mange mennesker føler sig tynget i sindet af bekymringer for fremtiden. En af grundene er den stadig overhængende fare for at de stærkt rustede lande vil tage deres dødbringende våben i anvendelse, med katastrofale følger for menneskeheden. Tidsskriftet To the Point International har sagt i en ledende artikel: „De fleste vestlige militære iagttagere går ud fra som givet at et opgør mellem øst- og vestblokken er uundgåeligt. . . . Man har foretaget detaljerede beregninger af hvilke virkninger et sovjetisk atomangreb på USAs storbyer vil få . . . Teoretikerne leger med svimlende tal, som for eksempel 70 millioner døde efter et enkelt udslettelsesangreb.“ Sådanne ord lægger bestemt ingen dæmper på bekymringerne for fremtiden.
På denne måde vokser bekymringerne og varer ved, og desuden har hver enkelt sikkert også sine egne private problemer. Var det meningen at livet skulle forme sig sådan?
Er bekymringer en del af Guds hensigt?
Nej, det var ikke Guds oprindelige hensigt at menneskene skulle tynges af bekymringer. Vore første forældre, Adam og Eva, fandt det ikke vanskeligt at skaffe sig det nødvendige til livets opretholdelse. Menneskets første hjem var jo et paradis, hvor der var mad i overflod. Jehova „lod af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde“. Paradiset kunne være blevet udbredt over hele jorden, og mennesket kunne have videregivet den syndfri fuldkommenhed til sit afkom og dermed haft udsigt til at leve evigt i tryghed og overflod. Men ved deres ulydighed mod Gud mistede det første menneskepar det evige liv og alt hvad det indebar. — 1 Mos. 2:9, 16, 17; 3:1-7, 17-24.
Til trods for menneskets synd og ufuldkommenhed har Gud alligevel sørget for menneskeheden. Hvis fortidens Israel var trofast mod Jehova ville han velsigne det med en sådan overflod at såtiden ville overlappe høsttiden på grund af den store frugtbarhed. (3 Mos. 26:3-5; jævnfør Amos 9:13.) Ligeledes kunne apostelen Paulus sige til indbyggerne i Lystra: „Gud . . . [har ikke] ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde.“ (Apg. 14:15-17) Gud skabte altså vejrets og naturens kredsløb for at sikre en endeløs forsyning af frisk føde. (Præd. 1:6, 7) Under sådanne omstændigheder ville menneskene aldrig behøve at bekymre sig om livets fornødenheder.
Ud over at dække sine tjeneres behov rigeligt, „skaffer [Jehova] de undertrykte ret“. (Sl. 146:7) Det har aldrig været Guds hensigt at ’det ene menneske skulle herske over det andet til hans ulykke’. (Præd. 8:9) Hvordan ville forholdene da være hvis Guds vilje skete på jorden som den sker i himmelen? Ville de der elsker Gud da have grund til at nære bekymringer med hensyn til livsfornødenheder, tryghed eller velbefindende? (Matt. 6:9, 10) Nej, bestemt ikke. Jehova har aldrig haft til hensigt at mennesket skulle være tynget af bekymringer.
Årsagen til og løsningen på verdens elendighed
Jehova Gud er ikke kilden til menneskehedens plagsomme bekymringer. De er derimod resultatet af at vore første forældre, Adam og Eva, var ulydige. Fordi de ikke adlød Gud mistede de deres oprindelige fortrolige forhold til ham, såvel som deres indre fred. Da Adam havde syndet kunne han kun lade synd og ufuldkommenhed gå i arv til sine efterkommere, sammen med alle de bekymringer der gør livet trælsomt for menneskene. (Rom. 5:12) Bag alt dette står imidlertid en åndeskabning, Satan Djævelen. Det var denne ’slange fra fortiden’ der i begyndelsen fristede mennesket til at synde. — 1 Mos. 3:14, 15; Åb. 12:9.
Den kristne apostel Johannes skrev at Mikael, det vil sige Jesus Kristus, og hans engle en dag ville kaste Djævelen og hans dæmonengle ud af himmelen. (Åb. 12:7-9) Derefter hørte apostelen en høj røst fra himmelen sige: „Glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åb. 12:12.
Der er altså en årsag til bekymringerne og til ’veerne’. Men findes der en løsning? Ja der gør! Bibelen forsikrer os herom: „Men den Gud som giver fred, vil snart knuse Satan under jeres fødder. Måtte vor Herres Jesu ufortjente godhed være med jer.“ — Rom. 16:20.
Når bekymring og lidelse er forsvundet
Jehova Gud er fuldt ud i stand til at gøre ende på vore problemer og lidelser, og vi kan stole på at han gør det. For 1900 år siden tilskyndede apostelen Peter sine medkristne til altid at have „Jehovas dag“ i tanke. Vi må ligeledes have tillid til at apostelens næste ord vil gå i opfyldelse: „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ Ja, vi må hele tiden leve i bevidstheden om at „Jehovas dag“ er „nær for døren“ og vise det i vor adfærd. Vi må være opmærksomme og parate, for „Jehovas dag“ er ensbetydende med udslettelsen af den nuværende onde tingenes ordning. Den vil blive erstattet af den herlige nye orden som Gud har lovet. — 2 Pet. 3:10-13; Matt. 24:33, 34; Luk. 21:34-36.
Den nye tingenes ordning vil gøre det af med al sorg, lidelse og tyngende bekymring. Hvilke velsignelser vil der da ikke strømme til den lydige menneskehed fra Guds himmelske rige under den messianske konge Jesus Kristus!
Da Jesus befandt sig på jorden som menneske bespiste han ved to lejligheder tusinder af mennesker med nogle få brød og fisk. Alle blev mætte, og der blev endda mad tilovers. (Mark. 6:37-44; 8:1-9) Under Guds riges styre vil der ikke mangle mad og drikke.
Hvad så med klæder? Heller ikke hvad dét angår vil der være nogen grund til bekymring. Jesus sagde jo til sine disciple: „Og hvorfor bekymrer I jer om tøjet? Lær af liljerne på marken, af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem. Når Gud nu således klæder markens planter, der er her i dag, men i morgen kastes i ovnen, vil han da ikke langt snarere sørge for tøj til jer, I småttroende?“ (Matt. 6:28-30) Svaret er indlysende. Gud både kan og vil gøre det — i den nye orden han har lovet.
Vil det at skaffe en passende bolig da frembyde noget problem? Ikke for Jehova, som beredte vore første forældre et paradisisk hjem. Han kan tilvejebringe et velegnet hjem til dem der stoler på ham. Indbyggerne på den nye jord vil ikke få noget ringere end det der engang profetisk blev lovet Guds folk: „Da bygger de huse og bor der selv . . . de bygger ej, for at andre kan bo.“ (Es. 65:21, 22) Så når Guds vilje sker på hele jorden, vil der ikke mangle husly.
Hvad så med sygdom, som er en kilde til stor bekymring for mange mennesker? Guds ord forsikrer os om at Jehova er i stand til at udrydde sygdomme. (5 Mos. 7:15) I et af evangelierne læser vi at Guds søn, Jesus Kristus, „kurerede alle som havde det dårligt, for at det kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten Esajas, der sagde: ’Han tog selv vore svagheder og bar vore sygdomme.’“ (Matt. 8:16, 17; jævnfør Esajas 53:4.) Der er derfor heller ingen grund til at bekymre sig unødigt om hvorvidt Guds riges styre vil fjerne sygdom.
Ikke alene helbredte Jesus talrige sygdomme, han var også i stand til at bortskaffe sorgen over de døde. Hvordan? Ved at oprejse de døde til liv. Tænk for eksempel på hvilken befrielse fra sorg og bekymring enken i Nain må have følt da Jesus oprejste hendes søn. (Luk. 7:11-17) Og hvilken glæde der blev da Jesus oprejste sin ven Lazarus fra Betania! (Joh. 11:1, 30-44) Da Kristus var på jorden forsikrede han os om at „de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud“. (Joh. 5:28, 29) Dette løfte vil afgjort blive opfyldt, eftersom Jesus var i stand til at opvække døde mens han var på jorden. — Apg. 24:15.
„Jehovas dag“ vil gøre ende på ondskab og bekymring. Hvilken velsignelse vil det ikke blive! Hvor storslået vil det ikke blive at leve uden at skulle nære bekymring for føde, klæder og husly, og når sygdom vil blive erstattet af strålende sundhed, og når opstandelsen vil træde i stedet for hele menneskehedens march mod døden! Ja, det vil i sandhed blive en glæde at leve når der ikke længere findes bekymring og lidelse.