Forældre! Nå ind til jeres børns hjerte

„Min søn, er dit hjerte viist, så glæder mit hjerte sig også.“ — Ordsprogene 23:15.

1, 2. (a) Hvad ønsker alle kristne forældre? Hvad følte en fader? (b) Hvad er nødvendigt i børneopdragelsen, og hvorfor?

KRISTNE forældre ønsker inderligt at beskytte deres børn mod de farlige moralske faldgruber. Hvis du har børn kender du sikkert til den bekymring en kristen fader til fire teenagere gav udtryk for: „Den moral vore unge bliver stillet over for, bliver værre og værre, og til tider er det svært at holde trit med alle de nye former angrebene fra verden kan antage. Jeg beder til stadighed om at jeg må kunne hjælpe dem. Jeg holder så meget af dem.“

² Hvordan kan det da være at nogle børn, selv efter at de har overværet mange kristne møder og er blevet undervist i Bibelens moral, alligevel begår kønslig umoralitet? Det er vigtigt at lære med forstanden, men hjertet spiller en altafgørende rolle, især når det gælder moral. Hvordan kan forældre nå ind til deres børns hjerte, så hjertet ’bliver viist’? — Ordsprogene 4:23; 23:15.

Hvordan „råd“ drages op af hjertet

3. Hvordan skal Ordsprogene 20:5 forstås, og hvad betyder det at forældre må gøre?

³ Før du kan nå ind til hjertet, må du vide i det mindste noget om hvad der bor i det. „Råd i mands hjerte [hans egentlige hensigt eller dybeste ønskera] er dybe vande, men mand med indsigt drager det op.“ (Ordsprogene 20:5) De inderste følelser i et barns hjerte er som vand på bunden af en dyb brønd. På Bibelens tid lå kilderne undertiden 30 meter under jorden eller endnu dybere, og man måtte ned ad mange trapper for at ’drage vand op’. Det var ikke nogen let sag. Det kan være lige så svært for forældre at drage deres børns inderste ønsker frem. Det kræver indfølingsevne og vågen iagttagelse. Det kræver måske også forstandig brug af spørgsmål, foruden tålmodighed. Nogle gange må du være parat til at tale med dit barn i flere timer før dets egne tanker kommer frem. Mind det om at du har været i samme alder og at også du er ufuldkommen. Giv din søn eller datter lejlighed til at være alene med dig; det vil gøre det lettere for ham eller hende at åbne sig. — Job 33:5-7.

4. Hvilken form for tale kan ifølge Ordsprogene 12:18 ødelægge god kommunikation?

⁴ En enkelt tankeløs bemærkning kan ødelægge meget. Den tankeløses snak kan være „som sværdhug“. Hans ord virker sårende og splittende. „Mand med forstand er koldblodig,“ siger ordsproget; det vil sige: han kan lytte. Du kan måske huske nogle gange hvor andre har „talt ned“ til dig eller gjort nar af dine følelser. De sagde måske: ’Du må da vide bedre!’ Havde du lyst til at betro dig til vedkommende igen? — Ordsprogene 12:18; 17:27.

5. (a) Hvilken form for undervisning har en teenager brug for? (b) Giver de fleste forældre denne undervisning?

⁵ Når børn kommer op i teenageårene bliver kønsdriften meget stærk hos dem. De har brug for at tale med en der kan forklare dem hvad det er der sker med deres legeme og kan besvare de mange ømtålelige og personlige spørgsmål de har. Et rundspørge blandt 1400 forældre med børn i pubertetsalderen viste imidlertid at 92 procent af dem aldrig drøftede seksuelle spørgsmål med deres børn. Det kan endda forekomme at kristne forældre ikke viser denne omsorg, enten på grund af deres baggrund, landets skikke, eller fordi de ikke mener det er nødvendigt. Men hvor stor betydning har samtaler om disse emner?

6, 7. Hvor meget betyder det at forældre taler med deres børn om kønslivet?

⁶ En kristen ældste konkluderer, efter at have talt med et større antal familier: „Det er interessant at et bestemt mønster gentager sig. Resultaterne var gode dér hvor forældrene tog fat på de seksuelle spørgsmål allerede tidligt og arbejdede ihærdigt på at bevare en fortrolig kommunikation med deres børn. Men det gik som regel dårligt dér hvor man, af en eller anden grund, ikke talte om problemet på et tidligt tidspunkt.“

⁷ Sådanne samtaler er gavnlige på mange måder. For det første kan de beskytte børnenes tanker mod de forkerte og smudsige ting de senere vil få at høre. For det andet styrker de respekten for forældrene og tilliden til dem; de lægger også grundlaget for en god kommunikation der vil fortsætte ind i pubertetsalderen. Og for det tredje gør samtalerne det lettere for børnene at bringe de meget personlige spørgsmål på bane. Men mange forældre står noget famlende over for hvordan de skal behandle dette, for nogle så pinlige, emne.

Tal til hjertet

8. Hvor tidligt skal man begynde at tale om seksuelle spørgsmål?

⁸ Man kan næppe overvurdere betydningen af at undervisningen af børn begynder i en tidlig alder. Selv piger på 10 og 11 år er blevet gravide. Flere forskere mener at kommunikationen angående det seksuelle skal være godt i gang før barnet er fyldt seks år. Ellers sker det måske aldrig. Ofte er det nok at man uden forlegenhed giver et ganske ligefremt svar på et lille barns spørgsmål.b Men når børnene bliver teenagere har de selvfølgelig brug for undervisning i hvordan de kan beherske den seksuelle trang. For at nå ind til hjertet må undervisningen gives som hjælp fra en ven, ikke som en anklage.

9. Hvad skal forældre prøve at indføre i deres børns hjerte, og hvorfor?

⁹ Jesus sagde: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode samling af værdier.“ (Lukas 6:45) For at nå ind til dit barns hjerte må du altså lægge noget godt ind i dette unge hjerte — noget der vil kalde på positive følelser og reaktioner hos ham eller hende, noget barnet vil værdsætte. Hvorfor? For at barnet med tiden kan tage „gode ting frem“ fra sit hjerte. — Mattæus 12:34, 35.

10, 11. Hvad kan man lære af Ordsprogenes bog om hvordan man når ind til sine børns hjerte i en samtale om kønslivet?

¹⁰ Den vejledning Ordsprogenes bog giver om dette emne, er et godt eksempel for forældre. Den behandler seksuelle spørgsmål åbent, men med værdighed. Bemærk den ligevægtige behandling i kapitel 5. Fortælleren, sandsynligvis faderen, omtaler her meget realistisk nydelsen ved det seksuelle forhold men især nødvendigheden af at undgå kønslig umoralitet. Skøgens læber synes næsten at ’dryppe af honning’, idet hun prøver at lokke manden i fælden. Men hvilke eftervirkninger! „Til sidst er hun besk som malurt, hvas som tveægget sværd.“ (Ordsprogene 5:3, 4) Den bibelske læremester fortæller den unge mand at han kan miste sin „ære“ ved at følge denne adfærd. (V. 9) Men konklusionen af behandlingen er ikke at ’al sex er synd’. Tværtimod omtales ægteskabet og dets seksuelle glæder i smukke, billedlige vendinger. — V. 15-19.

¹¹ Faderen retter ingen anklager og beskyldninger mod den unge mand. I Ordsprogene, kapitel 7, beretter han om andres erfaringer i ganske ligefremme vendinger. (Ordsprogene 7:6, 7, 13, 17, 18) Læremesterens illustrationer er levende — en lidenskabelig mand der lokkes af en skøge, sammenlignes med en tyr der trækkes til slagtning, en hjort der løber i nettet, til „en pil gennemborer dens lever“. (Ordsprogene 7:22, 23) Mon en ung mand nogen sinde ville glemme disse stærke billeder! At have dette advarende eksempel i sit hjerte vil afgjort hjælpe den unge til at modstå fristelser. Faderen siger ikke bare at kønslig umoralitet er forkert, men også hvorfor, og han fortæller hvad det fører til samt hvor let man kan falde for det.

12, 13. (a) Hvornår kan forældre tale om seksuelle spørgsmål med deres børn? (b) Har du fundet andre tidspunkter der er passende? (c) Hvis børnene skal følge en god moral, er det da nok at man blot belærer dem?

¹² Mange kristne forældre har ført den slags samtaler med deres børn. De har gjort det ved mange lejligheder når emnet naturligt kunne bringes på bane, på en uformel måde. Der kan være lejlighed til det på en spadseretur, når man taler om et aktuelt tilfælde der har vist betydningen af den rette moral, efter at emnet er blevet behandlet ved et menighedsmøde, eller når det har været genstand for familiens sædvanlige samtaler om åndelige emner. Mange har gjort brug af bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom.c Det er ikke altid let at føre den slags samtaler, men ægte kærlighed til børnene har tilskyndet mange forældre til at gøre det. En moder til fem børn fortæller: „Jeg måtte tvinge mig selv til at tale om det, indtil det til sidst ikke længere føltes ubehageligt, hverken for mig eller for barnet.“ Lad ikke dine børn komme ud for svære hjertesorger, blot fordi de har manglet „gavnlig viden“ på dette specielle område. — Ordsprogene 4:2.

¹³ Men på trods af alle de gode ord man kan tale til et barns hjerte med, ligger der alligevel, på grund af den nedarvede syndighed, en vis dårskab dybt i det. — Salme 51:7.

Hjertet lutres ved tugt

14. Hvad er tugt, og hvorfor har den så stor betydning?

¹⁴ Hvordan kan man få denne dårskab ud af det unge hjerte? Med „tugtens ris“, svarer Ordsprogene 22:15. Tugt er en undervisning der kan forme og rette. Det er fasthed med forståelse. Tugt betyder altså ikke at man skal overbebyrde eller ’irritere’ sine børn med urimelige begrænsninger. (Efeserne 6:4) Men den er nødvendig når børnene begynder at vise interesse for det modsatte køn. Hvis man giver to lov til at ’komme sammen’ når de ikke er gamle nok til at gifte sig, indbyder man næsten til ulykker.

15. (a) Hvilken situation gør mange forældre rådvilde? (b) Hvad gjorde sjulamitpigens brødre da hun og hendes ven gerne ville være alene?

¹⁵ Men mange forældre spørger: ’Hvad skal jeg gøre? De vil jo komme sammen!’ Da sjulamitpigens brødre, som åbenbart handlede i forståelse med forældrene, opdagede at den unge hyrde gerne ville tage deres søster med på en vandretur til et øde sted i bjergene, så forhindrede de det! De gav hende noget arbejde der kunne beskæftige hende og holde de to fra hinanden. De stolede på hende, men de vidste også hvor stærk en fristelse kan være. Blev pigens liv ødelagt af det? Nej, tværtimod, det hjalp de to til at bevare deres renhed indtil de blev gift. — Højsangen 1:6; 2:8-15.

16. Hvad har nogle forældre gjort for at beskytte deres børns hjerte?

¹⁶ I dag må forældre vise en lignende fasthed, samtidig med at de tilbyder deres børn nogle andre aktiviteter der kan beskæftige deres sind. Her har forældrene brug for sand visdom og skelneevne. (Ordsprogene 24:3) Det er yderst vanskeligt for dem at dæmpe deres børns følelser når følelserne først er vakt. Før kristne forældre giver deres børn lov til at færdes alene med én af det modsatte køn (de steder hvor dette overhovedet regnes for acceptabelt i samfundet), må de overveje spørgsmål som barnets alder, dets følelsesmæssige modenhed og åndelige stade, hvem det er han eller hun gerne vil komme sammen med, og hvad de vil foretage sig. En moder hvis 19-årige datter måtte udstødes for umoralitet, blev spurgt hvad hun måske ville have gjort anderledes i børneopdragelsen. Hun svarede: „Jeg ville aldrig have ladet hende knytte disse stærke følelsesmæssige bånd til det andet køn mens hun kun var i begyndelsen af teenageårene. Jeg ville ikke have regnet med at hun var stærk nok til at klare det selv.“

17, 18. (a) Skal to som tænker på at gifte sig være fortrydelige over at en fader, en moder eller andre i forståelse med forældrene forlanger at være sammen med dem? (b) Hvad lærte en ung mand af bitter erfaring?

¹⁷ Nogle forældre har simpelt hen sat sig ned og forklaret de to unge hvorfor de ikke kan tillade at de færdes fast sammen. Man kan få yderligere støtte ved at tale med den anden parts forældre om spørgsmålet. En kristen der selv har fire børn fortæller: „Mange forældre synes det er ’sødt’ når en dreng og en pige kommer sammen, og de opmuntrer ligefrem til det; de lader også grupper af teenagere gå ud sammen uden at der er voksne med. Vi har set det føre til at de finder sammen parvis, begår umoralitet, og gifter sig alt for tidligt. Vi opfordrer vores børn til at dyrke hobbyer og andre fysiske aktiviteter som skøjteløb og cykelsport, noget de kan dyrke alene, sammen med familien eller med andre af deres eget køn.“

¹⁸ Selv når to er gamle nok til at tænke på ægteskab kan man hjælpe dem ved at lade en tredje færdes sammen med dem. To unge kristne der var forlovede og snart skulle giftes undlod at være på vagt, og gjorde sig skyldige i „urenhed“. (Galaterne 5:19) Den unge mand tænker tilbage: „De fleste gange havde vi en ’anstandsdame’. Men de få gange vi ikke havde det, gik det galt.“ Andre unge har senere takket deres forældre fordi de var ret strikse og holdt omhyggeligt øje med de unges underholdning, for det har betydet at de holdt deres sti ren og kunne gifte sig uden dårlig samvittighed eller ubehagelige minder. Hvis dine børn kun har gode hensigter, burde de ikke modsætte sig denne disciplin, for ligesom „tugtens revselse“ er den „livets vej“. — Ordsprogene 6:23.

Hjælp børnene til at opbygge et nært forhold til Gud

19. (a) Hvad er den bedste beskyttelse dine børn kan få mod umoralitet, og hvad vil hjælpe dem til at opbygge dette? (b) Hvilke spørgsmål kan forældre stille sig selv angående deres eget eksempel?

¹⁹ Den bedste beskyttelse dine børn kan få mod umoralitet, er at opbygge et nært, fortroligt forhold til Jehova. Det er selvfølgelig noget børnene selv må gøre, men forældrene kan hjælpe. Først og fremmest vil jeres eget eksempel på gudsfrygt give dem et levende forbillede at efterfølge. De der blev kristne i Tessalonika i det første århundrede kunne se „hvilken slags mennesker“ Paulus og hans medarbejdere var; de blev deres „efterlignere“ og fik den samme ’faste forvisning’. (1 Tessaloniker 1:4-6) ’Hvilken slags menneske’ er du i dine børns øjne? Kan de se en „fast forvisning“ hos dig, at din gudhengivenhed er det vigtigste i dit liv, at du bringer ofre for tilbedelsen af Jehova? Kan de se at du nærer stærk modvilje mod umoralitet ved at du ikke vælger en underholdning der er moralsk fordærvet? Kan de se et eksempel på kærlighed i den måde du behandler din ægtefælle og andre på? Kan de høre dig tale om Jehova på en måde der klart viser at han er virkelig for dig? Et sådant eksempel vil tilskynde dine børn til selv at bringe ofre for at holde Jehovas lov. De vil kunne se at det er vigtigt at gøre det.

20. Hvad kan ødelægge en god opdragelse?

²⁰ Desuden vil dine anstrengelser bedre kunne lykkes hvis du nøje overvåger hvem dine børn er sammen med og hvis du finder dem nogle kammerater som har ’fast åndelig forvisning’. Intet kan nedbryde dit arbejde hurtigere end en dårlig omgangskreds — som endda kunne findes inden for den kristne menighed. Dårlige omgangsfæller kan helt ødelægge dine børns Åndelighed og få en generationskløft til at opstå. — Ordsprogene 13:20; Judas 3, 4, 12, 16, 19.

21. (a) Hvad vil, ifølge Første Johannesbrev 2:14, give åndelig styrke, og hvilket ansvar hviler der på forældrene? (b) Hvilke forslag har du til at gøre et familiestudium regelmæssigt og interessant?

²¹ Som fader eller moder må du være overbevist om den kraft der ligger i Guds ord, Bibelen. Apostelen Johannes sagde at de åndeligt stærke unge mænd i den menighed han skrev til, havde „sejret over den onde“ fordi ’Guds ord var forblevet i dem’. (1 Johannes 2:14) Derfor må gudfrygtige forældre, foruden at de skaber et nært sammenhold i familien og sætter et godt eksempel, sørge for et regelmæssigt studium af Guds ord, så Bibelens budskab kan trænge dybt ned i de unges hjerte. Et ægtepar måtte med smerte se at to af deres tre teenagere kom på afveje. Faderen, som havde givet dem en kristen opdragelse lige fra de var spædbørn, indrømmer: „Hvis jeg kunne gøre det om igen, ville jeg sørge for et mere regelmæssigt familiebibelstudium. Hos os var det altid på må og få. Men jeg ved at et regelmæssigt studium ville have knyttet familien tættere sammen og givet børnene langt større åndelig styrke.“ Forældrene må forberede studiet godt, undgå at det foregår alt for stift, mekanisk og formelt, og tilpasse det så det præcis svarer til børnenes behov. Så vil det være noget man glæder sig til, og det vil give familien et stærkere åndeligt sammenhold. Det er selvfølgelig ikke let i betragtning af alt det forældre har at gøre. Det vigtigste er imidlertid ikke hvor lang tid drøftelserne varer, men hvor godt tiden er anvendt. Børnene må desuden også lære at få gode personlige studievaner. — 5 Mosebog 6:4-9.

22. Hvordan kan du lære dine børn at bede oprigtige og meningsfyldte bønner?

²² Som erfaringen på side 13 viser, kan oprigtige bønner give os et nært forhold til Gud. Lær dine børn hvor nødvendigt det er at bede og hvordan de kan ’udøse deres hjerte’ for Jehova. (Salme 62:9) Lad dine børn høre at du selv beder inderligt til Gud. Tal med dem om hvad man kan bede om. Fortæl dem hvordan Jehova har besvaret dine bønner og tilskynd dem til at spejde efter hans svar på deres egne bønner, så vil de forstå hvilken magt der ligger i bønnen.

23, 24. (a) Hvorfor må børn lære at frygte Jehova? (b) Hvorfor bør forældre regelmæssigt arbejde sammen med deres børn i tjenesten?

²³ „Fortroligt samfund har [Jehova] med dem, der frygter ham,“ skrev kong David. (Salme 25:14) Hvis dine børn skal have et nært forhold til Gud, må de også have en sund frygt for de alvorlige følger det giver at mishage ’den levende Gud’. (Hebræerne 10:31; Ordsprogene 8:13) Børnene må naturligvis nære kærlighed til Jehova og dyb værdsættelse af hans godhed og barmhjertighed, men de må også nære dyb respekt for Jehovas magt til at straffe og til at lade os ’høste hvad vi har sået’. (Galaterne 6:7) Hvis denne sunde „frygt“ indgives i børnene fra de er små, vil de kunne få en god samvittighed. I stedet for at tænke: ’Det er i orden, bare jeg ikke bliver opdaget,’ vil de føle som Josef, der modstod opfordringerne til umoralitet og sagde: „Hvor skulle jeg . . . kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!“ — 1 Mosebog 39:7-9.

²⁴ Ved at arbejde sammen med dine børn i den kristne tjeneste vil du også kunne hjælpe dem til at få den samme dybe interesse i mennesker som Jehova har. Når børnene vokser i Værdsættelse vil deres hjerte indse at man kan ’gøre mange rige’ ved at undervise dem i den gode nyhed der kan afstedkomme så gavnlige forandringer i deres liv. Denne tjeneste er også en stor hjælp til at opbygge et nært forhold til Gud. — 2 Korinter 6:10.

En hjælp ud over det normale er nødvendig

25, 26. (a) Hvorfor har forældre brug for hjælp „ud over det normale“? (b) Hvor kan de finde denne hjælp? (c) Hvad gjorde en fader da han mente at hans søn var „tabt“ for ham, og hvad forstod han senere?

²⁵ „Det er ikke nemt at være forældre til teenagere,“ siger en kristen fader. Han er dybt bekymret over at han ikke kan komme på talefod med sin 16-årige datter, der bliver udsat for et stort pres fra drengene i skolen. „Jeg beder mange gange både alene og sammen med hende — men jeg er alligevel bekymret.“ Han ved hvor vigtigt det er at søge den hjælp fra Gud der kan give ham og hans datter ’en kraft som er ud over det normale’. — 2 Korinter 4:7.

²⁶ Forældre kan til tider føle sig magtesløse når det forekommer at alt hvad de gør er forgæves. Men giv ikke op! En kristen fader der havde givet sin søn en kristen opdragelse lige fra fødselen, fortæller at han på et tidspunkt følte at sønnen, der havde tendens til at komme på afveje, var „tabt“ for ham. „Jeg lagde mig på knæ og bad til tårerne løb mig ned ad kinderne, og jeg bønfaldt Jehova om at hjælpe mig,“ fortæller faderen. „Jehova hørte mine bønner, og min søn begyndte efterhånden at ændre sig. Det gav mig et meget mere inderligt forhold til Jehova at erfare hans hjælp i min familie.“ Ja, se hen til Jehova efter hjælp; stol på ham. Bed sammen med dine børn, og for dem. Erfar Jehovas hjælp i din familie. — 1 Tessaloniker 5:17.

27. (a) Hvem skal skrive Guds lov på et barns hjerte? (b) Hvordan føler I forældre det når jeres børn viser at deres hjerte er blevet „viist“?

²⁷ Du må forstå at børnene i sidste instans selv må ’skrive Jehovas love på deres hjerte’. (Se Ordsprogene 3:1-4.) Men gør alt hvad der står i din magt for at trænge ind til deres hjerte. Hvilken velsignelse at se dem forblive loyale mod sandheden! Ja, hvis børnenes hjerte bliver „viist“, har du i sandhed også grund til at glæde dig! (Ordsprogene 23:15) Da vil du være som apostelen Johannes, der kunne sige om sine åndelige børn: „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ — 3 Johannes 4.

[Fodnoter]

Kan du som repetition besvare disse spørgsmål?

■ Hvorfor er det så afgørende at man når ind til børnenes hjerte?

■ Hvorfor skal forældre tale med deres børn om seksuelle spørgsmål?

■ Hvad er børnenes bedste beskyttelse mod kønslig umoralitet, og hvordan kan man hjælpe dem til at opbygge dette værn?

■ Hvordan kan man lære børn at bede meningsfyldte bønner?

■ Hvorfor bør kristne forældre regelmæssigt arbejde sammen med deres børn i tjenesten på arbejdsmarken?

[Tekstcitat på side 15]

’Mine forældre førte aldrig nogen fortrolige samtaler med mig om det seksuelle. Der var ellers så meget jeg gerne ville vide. Jeg blev nysgerrig, tåbelig og let at lokke.’ — En 15-årig pige

[Illustration på side 16]

Kommunikationen mellem forældre og børn er af største betydning

[Illustration på side 17]

Ved hjælp af bibelske studiehåndbøger kan forældre give sund vejledning om seksuelle spørgsmål

[Illustration på side 19]

Det er til stor åndelig hjælp for børnene at deres forældre arbejder sammen med dem i tjenesten på arbejdsmarken