Hvorfor bede: „Lad dit rige komme“?
„Guds rige kommer ikke på en iøjnefaldende måde så man kan iagttage det, heller ikke vil man sige: ’Se her!’ eller: ’Der!’ For, se, Guds rige er i jeres midte.“ — Lukas 17:20, 21.
1, 2. Hvorfor kan vi med fuld ret sige at vi lever i en tid der vækker frygt?
HAR vi brug for Guds rige? Ganske afgjort! Vi oplever nu den værste tid i menneskehedens historie, en tid der vækker frygt uden lige. Dette understreges af Manchester-bladet Guardian Weekly, der skrev følgende den 7. juni 1981: „London, Paris, Bonn, Rom og Bruxelles kan alle udslettes totalt af de SS-20-raketter som Sovjetunionen har opstillet siden månedens begyndelse. . . . Hver raket medfører tre sprængladninger på 150 kilotons, sådan at den samlede ildkraft der er rettet mod hver by er 30 gange større end den der blev sluppet løs over Hiroshima. Efter at have affyret fem af sine SS-20re vil Sovjetunionen stadig have 210 tilbage til andre mål, uden at behøve at ty til sine bombemaskiner, sin ubådsflåde, eller sine 1400 langdistanceraketter, der hver er forsynet med mange megatons som holdes i beredskab til vigtigere anledninger.“
2 På forsiden af Time for 26. oktober 1981 stod der: „Verden bevæbnes.“ Og inde i bladet kunne man læse at våbenkapløbet er løbet løbsk og at der åbenbart ikke er nogen grænse for hvor vidt det vil gå. Artiklen talte om „en alarmerende og mere og mere almindelig foreteelse: for både store og små nationer er våbenhandeler blevet diplomatiets vigtigste redskaber. ’De er nu hovedstrenge i verdenspolitikens filterværk.’“
3. (a) Hvilken parallel er der mellem Noas dage og vor tid, i henhold til Første Mosebog 6:11, 13? (b) Hvilke ord af Jesus går nu klart i opfyldelse?
3 Ja, „ligesom Noas dage var“, sådan er jorden i dag blevet „fyldt med vold“ og med uhyggelige muligheder for langt større voldshandlinger, ja en verdenskatastrofe. (1 Mosebog 6:11, 13, NW; Mattæus 24:37) Det er ikke så mærkeligt at Jesus, da han profeterede om ’de ting der skulle ske’ ved verdens ende, talte om „angst blandt nationerne, . . . mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord.“ — Lukas 21:25, 26, 36.
Fat mod!
4. Hvorfor bør vi se optimistisk på forholdene?
4 Men kan vi forestille os at den kærlige Gud der har skabt vor skønne jord, vil tillade at voldelige, krigsgale mennesker eller nationer ødelægger hans skaberværk? Kan vi forestille os at Jehova Gud vil tillade at hans fjender udsletter dem der har ’smedet deres sværd til plovjern’ og som tilbeder ham „med ånd og sandhed“? (Esajas 2:2-4; Johannes 4:24) Afgjort ikke! I sin beskrivelse af de nuværende forhold tilføjer Jesus da også: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Lukas 21:28) Jesus siger altså at vi skal være positive og se optimistisk på de forhold der omgiver os her ved „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:3-8, 33.
5. Hvordan er den verden vi er tvunget til at leve i, og hvilken indstilling bør vi alligevel have?
5 Mange steder i verden kan man ikke længere færdes trygt uden for sin egen gadedør. Skilsmissetallene stiger, familier opløses, og stofmisbrug og umoralske forhold har grebet om sig som rene epidemier. Det er de ting der præger den verden vi som Jehovas tilbedere er tvunget til at leve i. Men selv om vi er i verden, behøver vi ikke at lade os opsluge af den. For vi kan have samme indstilling som Jesus, der erklærede: „I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 16:33.
6. (a) Hvordan satte Jesus et godt eksempel idet han ’besejrede verden’? (b) Hvorfor lærte Jesus sine disciple at bede „Lad dit rige komme“?
6 Hvordan var Jesus i stand til at ’besejre verden’? Det var han i kraft af sin urokkelige tro på det rige Gud havde lovet. Han vidste at Jehova ville indføre Riget til sin tid og på sin måde. Han så frem til at skulle være konge i dette rige. Ja, han værdsatte dette privilegium så højt at han af hensyn til det gav afkald på alt hvad han kunne have opnået som et fuldkomment menneske på jorden. Han ønsker at vi også skal få del i Rigets velsignelser. Det var af den grund han lærte sine disciple at bede: „Lad dit rige komme.“ (Mattæus 6:10) Siden har millioner og atter millioner af mennesker gentaget denne bøn. Men kun få har virkelig forstået hvad Riget er!
Et virkeligt rige
7. (a) Hvilken sammenligning hjælper os til at forstå at Guds rige er et virkeligt rige? (b) Hvordan bliver Rigets medregenter udvalgt, og hvorfor kan vi være sikre på at de virkelig vil varetage menneskehedens interesser?
7 Guds rige er et virkeligt rige. Det er et kongedømme, ligesom der på jorden stadig findes enkelte kongedømmer eller monarkier, deriblandt Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. Ligesom de jordiske monarkier har en konge eller en dronning der styrer sammen med et indvalgt parlament, sådan har det himmelske rige Jesus som Guds udnævnte konge, der udøver magten sammen med en gruppe medregenter. Jesu medregenter er imidlertid ikke valgt af mennesker, men udvalgt af Gud selv. De er „Guds udvalgte, hellige og elskede“. (Kolossenserne 3:12) Gud ved nemlig bedst hvilke egenskaber disse medregenter må have for virkelig at kunne tage sig af menneskenes interesser. Når de 144.001 retfærdige regenter er blevet oprejst til himmelen, vil de have et godt overblik, som sætter dem i stand til at tage vare på de jordiske anliggender under Guds rige. — Åbenbaringen 14:1.
8, 9. (a) Hvorfor mener kristenheden ikke at Riget har undersåtter? (b) Hvem er imidlertid dets undersåtter og hvilke bibelske løfter kan de glæde sig over? (c) Hvem alene gør „den gode nyhed“ kendt i dag, og hvilken glæde kan du også opleve?
8 Hvem bliver så Rigets undersåtter? Hvis man spurgte kirkerne i kristenheden, ville de sige at der ikke bliver nogen undersåtter. De går ind for den græske filosofi om at alle sjæle er udødelige, og at de enten kommer i „himmelen“ eller i „helvede“. De tror ikke på Bibelens storslåede løfte om en jordisk opstandelse og om at Gud ’vil bo hos menneskene’ og at han vil „tørre hver tåre af deres øjne“ og at ’døden ikke skal være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte’. (Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 21:3, 4) Men sandheden er at Riget vil få milliarder af undersåtter der lever evigt i et paradis her på jorden. Og af alle kirker og trossamfund i verden er Jehovas Vidner det eneste der gør folk opmærksomme på „den gode nyhed“ om dette. — Salme 37:9, 29.
9 Hvis du allerede har taget imod denne „gode nyhed“, er du da ikke glad for at nogle har fortalt dig om dette håb? Jubler du ikke indvendig over at vide hvad Guds rige vil gøre for menneskene? Er du ikke lykkelig over at du, i forventning om alt hvad Riget vil udrette, kan være med til at ophøje den der indfører dette rige, vor Gud, Jehova, og hellige hans ærefulde navn? Der gives ikke noget større privilegium i dag end at forkynde „denne gode nyhed om riget“ for den nødstedte menneskehed! — Mattæus 24:14; Salme 145:10, 11.
Vor inderlige bøn
10. Hvorfor bør vi inderligt bede om Rigets komme og med hvilken forvisning?
10 Vi må derfor inderligt bede om at Guds navn må blive helliget ved at hans rige kommer! Vi kan være forvissede om at Riget vil komme i meget nær fremtid, så Guds vilje kan begynde at ske på jorden! Er vi Guds indviede og døbte tjenere kan vi også være forvissede om at Jehova vil besvare vore bønner om de daglige fornødenheder, om tilgivelse for vore synder og om beskyttelse mod Djævelens, den gamle slanges, onde anslag. Det er de ting Jesus lærte os at bede om. — Mattæus 6:9-13; Åbenbaringen 12:9.
11. Hvilken opfordring af Paulus er betimelig i dag i betragtning af problemerne i verden?
11 Verden er hård og grusom. Familieforsørgere har sværere og sværere ved at klare den stigende inflation og de andre økonomiske problemer, og vi må hele tiden være på vagt så vi ikke åndeligt eller moralsk bukker under for fjendens angreb. Derfor må vi, som apostelen Paulus opfordrer os til i Efeserbrevet 6:11-18, ’med enhver form for bøn og anråbelse fortsat bede i ånd ved enhver lejlighed’. For Gud vil med sikkerhed høre sine hengivne tjeneres bønner når de er i overensstemmelse med hans vilje. — Salme 65:2, 5, 6.
12. Hvorfor bør Riget have en fremtrædende plads i vore bønner?
12 Af hele vort hjerte kan vi altså bede: „Lad dit rige komme.“ Hvorfor bør Riget have en fremtrædende plads i vore bønner? Fordi det er ved hjælp af dette redskab at Gud vil gøre op med sin ærkefjende og med alle som underkaster sig Satans herredømme. Det er ved hjælp af Messiasriget at Gud vil befri sit storslåede navn for al den skændsel ugudelige engle og mennesker har bragt over det i de sidste 6000 år. Det er ved hjælp af Guds rige ved hans søn, Jesus Kristus, at menneskene vil få gavn af Jesu sonoffer og at de milliarder der nu hviler i graven vil blive oprejst fra de døde. (1 Timoteus 2:3-6; Åbenbaringen 20:12) Sørger du over at du har mistet nogle af dine kære? Er du bedrøvet over verdensforholdene, der stadig forværres? Så er du uden tvivl lykkelig over at kunne høre til det eneste folk på jorden der tror på de herlige løfter om Guds rige! (Salme 144:15; 146:5) Og med fuld tillid til Jehova bør du bede: „Lad dit rige komme.“
Hvad Rigets komme vil udvirke
■ Fjerne ondskab, krig og undertrykkelse
■ Udfri alle som tilbeder Gud „med ånd og sandhed“
■ Give menneskeheden en virkelig regering hvis medlemmer er udvalgt af Gud
■ Oprejse de døde, og forene alle racer som dets jordiske undersåtter
■ Fjerne fattigdom og korruption og indføre velstand og retfærdighed
[Illustration på side 10]
Ligesom de jordiske regeringer er en realitet, er den himmelske rigsregering også en realitet