’Gud giver vækst’ i Canada

SUND fysisk vækst giver grund til stor glæde, lykke og tilfredshed. Spørg blot en landmand eller et forældrepar. Den samme glæde og tilfredshed opleves i forbindelse med åndelig vækst.

Lad os se nærmere på hvordan det var i den kristne menighed i det første århundrede. Selve den dag menigheden blev oprettet, øgedes dens antal til 3000 disciple, der alle var fyldt med glæde. Hvad skyldtes væksten? Den inspirerede beretning siger at ’Jehova fortsatte med daglig at føje dem til som blev frelst’. ’Den lykkelige Gud’ gav væksten. — Apostelgerninger 2:41-47; 1 Timoteus 1:11.

At denne store forøgelse i antallet af disciple i Jerusalem ikke blot var en hurtig opblomstring der snart ville visne og dø, ses af de resultater apostelen Paulus opnåede i sin tjeneste blandt hedningerne omkring femten år senere. Også da „blev menighederne . . . fortsat styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag“. Hvordan var reaktionen på denne fortsatte vækst? Den „vakte stor glæde hos alle brødrene“. Da brevet med apostlenes afgørelse om at man skulle anerkende de kristne der tidligere havde været hedninger, nåede ud til de forskellige menigheder „glædede de sig over opmuntringen“. — Apostelgerninger 6:7; 16:5; 15:3, 31.

Selv om det var jordiske tjenere der bragte den gode nyhed ud, vidste modne brødre blandt de første kristne at intet menneske fortjente æren for det der var opnået. I ydmyghed forstod de at det var Gud der gav væksten. Som apostelen Paulus udtrykte det: „Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten.“ — 1 Korinter 3:5-8, da. aut.

Vækst i den canadiske arbejdsmark

Ydmyge, virksomme kristne i den canadiske arbejdsmark føler det på samme måde i dag. Jehovas vidner i Canada har været travlt optaget af at så „rigets ord“ i deres del af den verdensomspændende arbejdsmark, og deres arbejde har båret god frugt. (Mattæus 13:18-23, 36-43) Fra en ringe begyndelse i 1880 er antallet af dem der forkynder Riget og gør disciple, fortsat vokset. I 1956 var der 28.540 forkyndere i 740 menigheder. I det år blev et nyt afdelingskontor indviet. Det var bygget så stort at det skulle kunne dække behovet i forbindelse med den vækst Jehova ville give. I 1958 blev der installeret en trykkemaskine til at imødekomme den voksende efterspørgsel efter bladene Vagttårnet og Vågn op! Bladafsætningen var det foregående år kommet op på over 3.000.000 eksemplarer.

Da antallet af rigsforkyndere i 1975 passerede de 60.000 og bladafsætningen kom op over 8.700.000, blev det klart at der igen var brug for et større afdelingskontor. Jehova havde virkelig givet vækst, og de 979 menigheder glædede sig over opmuntringen. Vi vil her nævne at Jehovas Vidner ikke bygger nye bygninger for at fremme væksten. Nej, det er den gudgivne vækst og de nye disciple der nødvendiggør de større faciliteter, så man på rette måde kan føre tilsyn med forkyndelsen af Riget.

At der er tale om sand glæde hos disse nutidige kristne, fremgår af deres reaktion på meddelelsen om at Vagttårnets selskab havde købt et stykke jord lige uden for Georgetown, Ontario, og planlagde at opføre et nyt afdelingskontor der.

Et større afdelingskontor

Arbejdet på byggepladsen begyndte sidst i 1978. Man havde besluttet at det tunge støbearbejde skulle udføres af verdslige firmaer; men alligevel ville brødrene få mulighed for at bruge deres tid og evner overalt hvor det var muligt. Og det gjorde de! Mere end 600 kom fra alle dele af landet for at hjælpe til med VVS-arbejde, elektriske installationer og andet arbejde. Nogle kom i et par uger, andre i nogle måneder, og atter andre i to år. Der var op til 200 på byggepladsen på én gang.

Nogle gange kom der hele familier. En autoriseret el-installatør i Østcanada lukkede sin indbringende forretning, flyttede med sin familie til et hus i nærheden af byggepladsen og blev tilsynsførende for det elektriske arbejde ved hele projektet. Syntes han og hans familie at det var for meget at foretage denne forandring? Faderen har sagt: „Det har i virkeligheden ikke rigtig været noget offer, sådan som nogle måske vil mene. Jeg føler snarere at det er os der har haft den største fordel. Jeg synes at vi alle er vokset åndeligt og at samarbejdet i familien er bedre nu end nogen sinde. Jeg må sige at jeg kun har gode minder fra arbejdet på dette projekt. Det er noget vi aldrig vil glemme.“

Da man havde løst problemet med hvilken tagbelægning der ville være den bedste på de nye bygninger, opstod der et nyt problem — nemlig at finde et Jehovas vidne der kendte til denne form for tagbeklædning, der var forholdsvis ny i Canada. Efter at man havde truffet beslutningen om taget, blev byggeudvalget den næste formiddag ringet op af en broder fra Vestcanada. Han var tagdækker, og han tilbød sin arbejdskraft. Hans speciale? Netop den form for tagbeklædning som man havde valgt!

Da han senere blev spurgt om hans familie havde måttet opgive meget for at komme og hjælpe til med arbejdet på taget, svarede han: „Ord kan næppe beskrive den glæde og velsignelse vor familie har modtaget. Denne oplevelse har styrket vor åndelige sundhed. Den har gjort vor familie pionersindet.“ Han og hans kone har tjent som pionerer (heltidsforkyndere af Riget) siden færdiggørelsen af projektet.

Denne opbyggende ånd, der har givet nogle en sund indstilling til heltidstjenesten, har ikke kun virket på familiefædre der havde en uddannelse. Den kom også til udtryk hos hundreder af unge brødre og nogle unge søstre som meldte sig til arbejdet. Nogle af disse unge blev voksne mænd og kvinder under deres ophold på byggepladsen, og nogle var blevet dygtige håndværkere da de rejste. Deres ungdommelige energi og begejstring og deres samarbejdsvilje var en opmuntring for de ældre. Deres opførsel og den måde de arbejdede på, gjorde et stort indtryk på de arbejdere der ikke var Jehovas vidner. Nogle af disse unge er nu pionerer, andre er blevet medlemmer af betelfamilien, og atter andre er rejst til andre lande hvor der bygges nye betelhjem, for at hjælpe til der.

Hvad så med dem hvis forhold ikke tillod dem at arbejde med på byggepladsen? Deres begejstring for den vækst Jehova giver, sås i at de helhjertet støttede byggeriet på andre måder. Nogle påtog sig yderligere opgaver og ansvar i de lokale menigheder for at andre kunne deltage i byggeriet. Deres iver kom også på en god måde til udtryk i de bidrag og lån som de ydede til dækning af byggeomkostningerne. Derved blev det muligt, sammen med bidrag som afdelingskontoret allerede havde modtaget, at finansiere hele dette projekt til flere millioner dollars uden at måtte låne penge i nogen bank eller kreditforening. I sandhed et udtryk for tillid og overbevisning!

Denne enestående ånd førte til at projektet blev færdigt til tiden. Jehovas ånd kom også til udtryk i den relativt problemfrie flytning fra det gamle til det nye betelhjem i juni 1981. Nu kunne man koncentrere sig om forberedelserne til indvielsen af de nye lokaler i oktober 1981.

En glædelig indvielse af det nye afdelingskontor

Morgenen den 10. oktober 1981 oprandt klar og strålende, og gav løfte om en smuk dag til indvielsen af det nye afdelingskontor til Jehova Gud og hans hensigter. Den smukke solopgang holdt sit løfte — den dejlige efterårsdag blev en ideel ramme om indvielsesprogrammet og rundvisningen på det nye afdelingskontor.

Snart begyndte de indbudte gæster at ankomme. Da det var umuligt at alle Jehovas vidner i landet kunne være til stede, havde afdelingskontorets udvalg besluttet at en gruppe ældre forkyndere — pionerer, tidligere pionerer og andre — skulle udgøre en repræsentativ gruppe af brødre fra hele landet. Det betød at mange af dem der var indbudt, havde kendt hinanden fra dengang der kun var få forkyndere, og nogle af dem havde været pionerer sammen i Quebec og andre steder hvor de havde påbegyndt forkyndelsesarbejdet for mange år siden.

Du kan sikkert forestille dig den glæde og begejstring der var da disse ældre brødre og søstre så hinanden, nogle af dem for første gang i 20 eller 30 år! Der var hilsener, omfavnelser og glædestårer overalt. At se andre ældre der stadig tjente loyalt og at tænke på at deres arbejde for mange år siden havde gjort dette sted nødvendigt, var en stor opmuntring for alle. Der var så megen gensynsglæde og udveksling af tanker at nogle bagefter fortalte at de helt glemte at komme rundt i de nye bygninger! De sagde at det var den største oplevelse i deres kristne tjeneste, at det var næsten som at komme ind i den retfærdige nye orden. En sagde: „Det var som om Harmagedon allerede havde været her og at dette var opstandelsen af alle de trofaste!“ Alle strålede af glæde.

Dette var en passende optakt til indvielsesprogrammet, der blev holdt om eftermiddagen og aftenen. Meget velvalgt omhandlede et af punkterne arbejdets historie i Canada, hvor blandt andet de troskæmper der udførte et banebrydende arbejde i begyndelsen blev omtalt. En serie lysbilleder viste hvordan nogle af disse udførte et sandt pionerarbejde med at forkynde Riget for mange år siden. Et andet punkt indbefattede interviews, for eksempel med en 95-årig søster som stadig er pioner, og som har været det siden 1914! Da hun blev spurgt om hun ikke var skuffet over at Gud endnu ikke havde ladet afslutningen komme, svarede hun tillidsfuldt: „Nej! Hans tid er min tid!“ Da en ældre broder blev spurgt om hvad der fik ham til at fortsætte, svarede han: „Værdsættelse og taknemmelighed!“ Hvor er dette sandt, og det er en god påmindelse til os alle!

Tre medlemmer af Jehovas Vidners styrende råd, Leo Greenlees, Karl Klein og Grant Suiter, havde punkter på programmet. Indvielsestalen, „Jehova, jeg vil prise dig“, blev holdt af Grant Suiter, der på en smuk måde fremholdt hvad dette nye og større afdelingskontor skulle bruges til. Derefter indviede taleren i en bøn det hele til Jehovas brug og til hans pris. Tilhørerne i rigssalen på betelhjemmet og de tusinder der hørte programmet forskellige andre steder via telefonlinjer, forstod nøjagtig hvorfor disse bygninger var blevet opført. Der var stadig et arbejde at udføre i forbindelse med at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.

Opmuntrende udsigter for fremtiden

Besøgende kan her se et håndgribeligt bevis på at Jehova har fremmet arbejdet med at forkynde „den gode nyhed“, og at dette afdelingskontor er blevet bygget med henblik på det arbejde der endnu skal gøres. Bygningerne og anlægget omkring dem præsenterer sig smukt. Kontrasten mellem de præfabrikerede betonelementer og græsplænerne, træerne og blomsterne er en fryd for øjet. Græsplænerne, der er på 182.000 kvadratmeter, står godt til de høje træer (nåletræer, ahorntræer og birketræer) som indhegner den 263.000 kvadratmeter store grund.

Hvad der dog er smukkest for dem der har åndelig indsigt, er det der udføres og som endnu kan udføres her for at fremme forkyndelsen af Riget. De kan se den vækst der har fundet sted til trods for tidligere tiders præsteinspirerede forfølgelse og officielle uretfærdige forbud. Uden opbakning eller hjælp fra verdslig side har der fundet en udvikling sted som har nødvendiggjort en toetages kontorbygning på 1850 kvadratmeter, hvorfra der skal føres tilsyn med de 70.000 aktive Jehovas vidner i mere end 1100 menigheder.

I trykkeri- og forsendelsesbygningen, der er lige så lang som Noas ark og tre gange så bred, kan de besøgende se en ny Harris offsetrotationstrykkemaskine, som kan fremstille ikke mindre end 35.000 blade i timen.a Her bliver Vagttårnet og Vågn op! trykt på tre sprog, engelsk, fransk og italiensk. Trykfarven og de negativer der bruges til fremstillingen af offsetpladerne til disse blade, kommer fra Brooklyn. Der er også en mindre offset-trykkemaskine, der trykker blade på ukrainsk og samoansk. I Canada tales der mange sprog, og der findes også mange fremmedsprogede menigheder, og derfor trykkes Rigets Tjeneste nu på syv sprog. Når man går rundt i den nye bygning bliver man klar over at der er plads til udvidelse. Bladene bliver nu sendt herfra til 66 andre lande, hvor de er en hjælp i forkyndelsen af „den gode nyhed“.

Der er i øjeblikket 170 der arbejder og bor på Betel. I beboelsesbygningen er der plads til 250, og spisestuen kan rumme 350. Mange af fødevarerne kommer fra Watch Tower Farm, Selskabets landbrug på cirka 115 hektarer. Det ligger kun cirka 20 minutters kørsel herfra. Dér har man også mulighed for at udvide produktionen.

Der er således mange vidnesbyrd om at Jehova velsigner arbejdet med at forkynde Riget i dette land. Forkynderne glæder sig over opmuntringen. Det er deres oprigtige ønske at der må komme endnu mere forøgelse og vækst, til Jehovas ære. — Haggaj 2:6, 7.

[Fodnote]

[Illustration på side 19]

Kontor- og trykkeribygningerne ved afdelingskontoret i Canada

[Illustration på side 20]

Det nye beboelseskompleks

[Illustration på side 21]

Ældre forkyndere fortæller oplevelser under indvielsesprogrammet